Anvendelsen av direktivet om urimelig handelspraksis (handelspraksisdirektivet)

Anvendelsen av direktivet om urimelig handelspraksis (handelspraksisdirektivet)

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Om anvendelsen av direktivet om urimelig handelspraksis. Styrking av forbrukervernet og oppygging av tillit til det indre market.
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. On the application of the Unfair Commercial Practices Directive. Achieving a high level of consumer protection Building trust in the Internal Market.

Omtale publisert i Stortingets EU/EØS-nytt 20.3.2013

Nærmere omtale

BAKGRUNN - I (fra Stortingets EØS/EØS-nytt 20.3.2013)

EU endrer ikke reglene om urimelig handelspraksis
Regjeringen foreslo 15. mars å oppheve forbudet mot kjøpsbetingete konkurranser og utlodninger, siden det er i strid med direktivet 2005/29 om urimelig handelspraksis. Det er EFTAs overvåkingsorgan ESA som har krevd at Norge endre loven. Regjeringen har overfor ESA blant annet vist til at Europakommisjonen forbereder en rapport om gjennomføringen av direktivet, noe som kan føre til en revisjon av reglene om utlodning. Kommisjonen la 14. mars fram Meddelelse om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis [Red. anm.: jf. dette faktaarket], men konkluderte med at man ikke ønsker å endre direktivet.

I stedet for å endre direktivet ønsker Kommisjonen å rette oppmerksomheten mot gjennomføringen og foreslår konkrete tiltak for å bedre håndhevingen av direktivet. Kommisjonen skisserer blant annet tiltak som slår ned på falske «gratis» tilbud, lokketilbud på produkter som ikke blir levert («bait and switch») og reklame rettet mot barn.

Samtidig med meddelelsen la Kommisjonen også fram en rapport om gjennomføringen. Kapittel 3.2.2. omtaler salgsfremmende tiltak. Det kommer fram at noen land har vist til at oppheving av visse nasjonale bestemmelser om salgsfremmende tiltak kan skade forbrukerbeskyttelsen, og at de nasjonale reglene ville ha vært av stor verdi for både forbrukere og tilsynsmyndigheten. Seks land (Belgia, Danmark, Finland, Frankrike, Irland og Latvia) har allerede (delvis) endret lovgivningen for å overholde EU-domstolens rettspraksis. Videre står det: «For øjeblikket opretholder 13 medlemsstater fortsat strengere bestemmelser end i direktivet om urimelig handelspraksis, enten i forbindelse med prisnedsættelser (Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Letland, Polen, Portugal og Spanien) eller med hensyn til kommercielle lotterier (Østrig, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, og Luxembourg). Der findes tilsvarende bestemmelser i Island og Norge».


BAKGRUNN - II (fra Kommisjonens pressemelding 14.3.2013, dansk utgave)

Kampen mod falsk markedsføring: Europa-Kommissionen styrker sin indsats mod urimelig handelspraksis
Bruxelles, den 14. marts 2013 – I dag skitserede Europa-Kommissionen en række tiltag, der skal slå hårdt ned på aggressiv handelspraksis i EU, som f.eks. falske "gratis" tilbud, "lokketilbud" på produkter, der ikke bliver leveret ("bait and switch"), og reklameopfordringer til børn. Kommissionen har nu revideret direktivet om urimelig handelspraksis, som trådte i kraft for fem år siden, og offentliggjort sine planer om at styrke håndhævelsen af reglerne for at øge borgernes tillid, når de handler på Europas indre marked.

Initiativet er et led i Kommissionens indsats inden for rammerne af den europæiske forbrugerdagsorden (IP/12/491) for at øge forbrugernes tillid. Selvom forbrugerne kan vælge mellem op til 16 gange så mange produkter, hvis de handler online på tværs af EU's grænser, er der stadg 60 % af forbrugerne, der ikke udnytter denne mulighed. Det medfører, at forbrugerne ikke fuldt ud nyder godt af de valgmuligheder og de lavere priser, som findes på det indre marked. Styrket forbrugertillid som følge af en bedre håndhævelse af reglerne kan sætte kraftigt skub i den økonomiske vækst i Europa. Faktisk viser undersøgelser, at der er flere forbrugere, der er interesseret i at foretage handler på tværs af grænserne, og at de er villige til at bruge flere penge på grænseoverskridende handel end i 2006, da EU's regler endnu ikke var trådt i kraft.

"Privatforbruget udgør 56 % af EU's BNP, men manglende forbrugertillid til handel på tværs af grænserne i EU betyder, at vi stadig ikke udnytter det indre markeds fulde potentiale", udtaler næstformand Viviane Reding, EU's kommissær for retlige anliggender. "Vi har indført gode forbrugerbeskyttelsesregler, men vi skal sikre os, at de bliver håndhævet bedre - særligt i forbindelse med grænseoverskridende sager. Jeg vil ikke tolerere, at nogen erhvervsdrivende bevæger sig på kanten af loven, og på den måde sikre at forbrugerne ved nøjagtig, hvad de køber, og ikke bliver snydt. Det betyder også, at vi skal have en sammenhængende tilgang til håndhævelsen af forbrugerbeskyttelsesreglerne."

Takket være direktivet om urimelig handelspraksis har de nationale forbrugertilsyn kunnet bremse en lang række tilfælde af urimelig handelspraksis, som f.eks. at give forbrugerne usandfærdige oplysninger eller at bruge aggressive teknikker til at påvirke deres valg. Ved at udskifte 27 forskellige nationale ordninger med ét enkelt regelsæt har direktivet forenklet reglerne om urimelig handelspraksis, hvilket har gjort det lettere for forbrugerne at finde ud af, hvilke rettigheder de har, uanset hvor i EU de handler. Men hverken forbrugere eller erhvervsdrivende er klar over, hvordan disse regler vil blive håndhævet af de forskellige nationale håndhævelsesmyndigheder.

Fire ud af fem forbrugere i EU (81 %), som handler på internettet, benyttede et websted med prissammenligninger i 2010. Men disse værktøjer kan kun styrke forbrugertilliden, hvis de leverer klare og sande oplysninger - og det er ikke nødvendigvis tilfældet i dag. Flere interessenter har påpeget problemer med prissammenligningswebsteder, som navnlig vedrører oplysningernes gennemsigtighed og fuldstændighed.

Desuden har tilbagevendende problemer eller ny handelspraksis f.eks. på internettet ofte en grænseoverskridende dimension, der giver problemer for de nationale håndhævelsesmyndigheder i samtlige medlemsstater. Dette kræver en mere sammenhængende tilgang til håndhævelsen.

Eksempelvis er en førende forhandler af elektronisk udstyr blevet idømt en bøde af en national håndhævelsesmyndighed for - mod betaling - at tilbyde forbrugerne en garanti på to år på deres produkt, og dette til trods for, at forbrugerne allerede har gratis ret til denne ydelse i henhold til EU's regler. Eftersom der var opstået lignende problemer i andre medlemsstater, skrev næstformand Viviane Reding til medlemsstaternes ministre med ansvar for forbrugeranliggender for at gøre dem opmærksomme på sagen og spørge til, hvad der var gjort nationalt for at håndhæve forbrugerbeskyttelsesreglerne. De modtagne svar viste en manglende sammenhæng i de nationale myndigheders fortolkning og håndhævelse af direktivet.

Kommissionen vil derfor bestræbe sig på at spille en mere fremtrædende rolle for at styrke samarbejdet mellem de nationale håndhævelsesmyndigheder ved at:

• styrke det europæiske forbrugerbeskyttelsesnetværks effektivitet og sætte yderligere skub i koordinerede håndhævelsestiltag ("kontrolaktioner")

• hjælpe medlemsstaterne med at anvende direktivet effektivt gennem vejledning og udveksling af bedste praksis

• udvikle håndhævelsesindikatorer til at opfange fejl og mangler, som kræver nærmere undersøgelse og/eller korrigerende foranstaltninger

• afholde regelmæssige tematiske workshopper for de nationale håndhævelsesmyndigheder og arrangere uddannelsestiltag for disse og domstolene.

Markederne for rejser og transport, digitalt udstyr, finansielle tjenesteydelser og fast ejendom er blevet identificeret som de væsentligste sektorer, hvor forbrugerne fortsat ender som tabere, og hvor der er behov for en yderligere indsats. Håndhævelsesmyndighederne skal endvidere se nærmere på de "grønne" miljøanprisninger, som forhandlere bruger, da de ofte er meget generelle og vage og ikke altid bruges ansvarligt.

Baggrund
Direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis, som blev vedtaget i 2005, fastsætter de harmoniserede regler for håndtering af urimelig handelspraksis. Formålet er at sikre, at forbrugerne hverken vildledes eller udsættes for aggressiv markedsføring, og at alle påstande fremført af erhvervsdrivende i EU er klare, sande og underbyggede, således at forbrugerne kan træffe velinformerede og meningsfulde valg. Direktivet tager desuden sigte på at sikre, fremme og beskytte en fair konkurrence i forbindelse med handelspraksis. Den har et bredt anvendelsesområde og finder anvendelse på alle økonomiske sektorer.

Særlige bestemmelser forebygger, at sårbare forbrugere, så som børn, udnyttes. Direktivet indeholder tillige en "sortliste" over urimelig handelspraksis, som f.eks. "lokketilbud" (bait advertising) og "falske gratis tilbud", der er forbudt under alle omstændigheder.

I dagens rapport har medlemsstaterne og interessenterne påpeget, at mangel på ressourcer, komplicerede interne procedurer og mangel på afskrækkende sanktioner truer med at underminere korrekt anvendelse af lovgivningen.

Det europæiske forbrugertopmøde, som Kommissionen afholder den 18.-19. marts 2013, vil give mulighed for at drøfte konkrete løsninger med alle interessenter. Disse løsninger skal forbedre håndhævelsen af forbrugerrettighederne, både inden for og på tværs af de nationale grænser og sikre, at der tages effektivt hånd om sager på det indre marked, som er relevante for EU.