Beslutningsprosessen for EUs energi- og klimapolitikk
Meddelelse fra Kommisjonen. En mer effektiv og demokratisk beslutningsprosess innenfor EUs energi- og klimapolitikk
Communication from the Commission. A more efficient and democratic decision making in EU energy and climate policy
Svensk departementsnotat offentliggjort 10.5.2019
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)
Indledning
Energiunionen er en af Den Europæiske Unions vigtigste prioriteter. Det grundlæggende mål med den er at forsyne europæerne — såvel husstande som virksomheder — med sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energi til overkommelige priser. Den er baseret på et integreret energisystem for hele Unionen, der bidrager til en europæisk, strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi.
I de senere år er der gjort store fremskridt hen imod målene for energiunionen, navnlig med vedtagelsen af forsyningssikkerhedspakken, pakken Ren energi til alle europæere — som er den største EU-lovgivningspakke om energi, der nogensinde er vedtaget — EU's klimalovgivning og de tre mobilitetspakker fra 2017-2018. Inden for rammerne af pakken Ren energi til alle europæere vil forordningen om forvaltning af energiunionen fremme gennemførelsen af alle energiunionens dimensioner baseret på et tæt samarbejde mellem EU og dens medlemsstater. Den fjerde rapport om status over energiunionen giver et overblik over fremskridtene mod målene for energiunionen.
Som led i en fremadskuende dagsorden om energi- og klimapolitikken er der områder, hvor der er behov for yderligere forbedringer for at nå alle de politiske mål. Et vigtigt aspekt af denne fremadskuende dagsorden om fremtidige energipolitikker indebærer en undersøgelse af, hvordan Unionen træffer afgørelser på dette område. I sin tale om Unionens tilstand af 2017 præciserede formand Jean-Claude Juncker, at afgørelser i Rådet om vigtige spørgsmål om det indre marked oftere bør træffes med kvalificeret flertal — med lige inddragelse af Europa-Parlamentet. Dette spørgsmål er særlig relevant på det nukleare område, hvor afgørelser i henhold til Euratomtraktaten ikke inddrager Europa-Parlamentet på samme vilkår, som er fastsat for den almindelige lovgivningsprocedure i Lissabontraktaten.
EU har i mellemtiden bevæget sig fra enstemmighed til kvalificeret flertal, indført ved den europæiske fælles akt på de fleste politikområder. På andre områder, som f.eks. beskatning, er der ikke sket ændringer i beslutningsprocessen. Argumentet for at erstatte enstemmighed med kvalificeret flertal er enkelt og afgørende. Medlemsstaterne har anerkendt, at når der er behov for et vist ambitionsniveau på et bestemt politikområde, er der et punkt, hvor reglen om enstemmighed bremser fremskridt og forhindrer EU i at tilpasse sig forandringer og i at give europæerne de mest hensigtsmæssige midler til at forsvare deres interesser. I den forstand har ethvert skridt i retning af kvalificeret flertal været et stort skridt fremad for EU. Beslutningstagning med kvalificeret flertal er baseret på kompromisvillighed. Det giver mere plads til debat og pragmatiske resultater, der afspejler alles interesser. Denne fleksible, effektive og hurtige fremgangsmåde for beslutningstagning har gjort det muligt for Unionen at blive en global reference og et standardiseringsorgan på politikområder som miljø og forbrugerbeskyttelse, beskæftigelse og sociale standarder, databeskyttelse samt fri og retfærdig handel.
Der er ikke nødvendigvis behov for en ændring af traktaten for at bevæge sig fra enstemmighed til kvalificeret flertal. Dette kan efter godkendelse i Rådet eller Det Europæiske Råd ske med de såkaldte "passerellebestemmelser" i de nuværende traktater.
Denne meddelelse beskriver grundlaget for en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning på visse energipolitiske områder, herunder det nukleare område. Den undersøger mulighederne for
-bedre beslutningstagning med kvalificeret flertal og den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som allerede påpeget i meddelelsen "På vej mod en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik"
-større demokratisk ansvarlighed i henhold til Euratomtraktaten.
Indledning
Energiunionen er en af Den Europæiske Unions vigtigste prioriteter. Det grundlæggende mål med den er at forsyne europæerne — såvel husstande som virksomheder — med sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energi til overkommelige priser. Den er baseret på et integreret energisystem for hele Unionen, der bidrager til en europæisk, strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi.
I de senere år er der gjort store fremskridt hen imod målene for energiunionen, navnlig med vedtagelsen af forsyningssikkerhedspakken, pakken Ren energi til alle europæere — som er den største EU-lovgivningspakke om energi, der nogensinde er vedtaget — EU's klimalovgivning og de tre mobilitetspakker fra 2017-2018. Inden for rammerne af pakken Ren energi til alle europæere vil forordningen om forvaltning af energiunionen fremme gennemførelsen af alle energiunionens dimensioner baseret på et tæt samarbejde mellem EU og dens medlemsstater. Den fjerde rapport om status over energiunionen giver et overblik over fremskridtene mod målene for energiunionen.
Som led i en fremadskuende dagsorden om energi- og klimapolitikken er der områder, hvor der er behov for yderligere forbedringer for at nå alle de politiske mål. Et vigtigt aspekt af denne fremadskuende dagsorden om fremtidige energipolitikker indebærer en undersøgelse af, hvordan Unionen træffer afgørelser på dette område. I sin tale om Unionens tilstand af 2017 præciserede formand Jean-Claude Juncker, at afgørelser i Rådet om vigtige spørgsmål om det indre marked oftere bør træffes med kvalificeret flertal — med lige inddragelse af Europa-Parlamentet. Dette spørgsmål er særlig relevant på det nukleare område, hvor afgørelser i henhold til Euratomtraktaten ikke inddrager Europa-Parlamentet på samme vilkår, som er fastsat for den almindelige lovgivningsprocedure i Lissabontraktaten.
EU har i mellemtiden bevæget sig fra enstemmighed til kvalificeret flertal, indført ved den europæiske fælles akt på de fleste politikområder. På andre områder, som f.eks. beskatning, er der ikke sket ændringer i beslutningsprocessen. Argumentet for at erstatte enstemmighed med kvalificeret flertal er enkelt og afgørende. Medlemsstaterne har anerkendt, at når der er behov for et vist ambitionsniveau på et bestemt politikområde, er der et punkt, hvor reglen om enstemmighed bremser fremskridt og forhindrer EU i at tilpasse sig forandringer og i at give europæerne de mest hensigtsmæssige midler til at forsvare deres interesser. I den forstand har ethvert skridt i retning af kvalificeret flertal været et stort skridt fremad for EU. Beslutningstagning med kvalificeret flertal er baseret på kompromisvillighed. Det giver mere plads til debat og pragmatiske resultater, der afspejler alles interesser. Denne fleksible, effektive og hurtige fremgangsmåde for beslutningstagning har gjort det muligt for Unionen at blive en global reference og et standardiseringsorgan på politikområder som miljø og forbrugerbeskyttelse, beskæftigelse og sociale standarder, databeskyttelse samt fri og retfærdig handel.
Der er ikke nødvendigvis behov for en ændring af traktaten for at bevæge sig fra enstemmighed til kvalificeret flertal. Dette kan efter godkendelse i Rådet eller Det Europæiske Råd ske med de såkaldte "passerellebestemmelser" i de nuværende traktater.
Denne meddelelse beskriver grundlaget for en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning på visse energipolitiske områder, herunder det nukleare område. Den undersøger mulighederne for
-bedre beslutningstagning med kvalificeret flertal og den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som allerede påpeget i meddelelsen "På vej mod en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik"
-større demokratisk ansvarlighed i henhold til Euratomtraktaten.