Bredbåndforbindelse og internettleverandørenes fremtidige forpliktelser
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Det europeiske økonomiske og sosiale utvalg og Regionskomiteen: Om den andre periodiske gjennomgang av omfanget til forsyningsplikt og brukerrettigheter i forbindelse med elektroniske kommunikasjonsnett og -tjenester i samsvar med artikkel 15 i direktiv 2002/22/EF.
Meddelelse lagt fram 25.9.2008
Bakgrunn
Bakgrunn (fra Kommisjonens pressemelding 25.9.2008, dansk utgave)
Bredbåndsforbindelse til internettet for alle europæere: Kommissionen sætter en debat i gang om forsyningspligtydelsernes fremtid
Hvordan kan EU opnå, at alle europæere - fra det nordlige Finland til det sydlige Italien, fra det vestlige Irland til det østlige Rumænien - får bredbåndsadgang til internettet. Dette er det vigtigste spørgsmål, som nu stilles i en rapport fra Kommissionen. I perioden 2003-2007 er adgangen til internettet via bredbånd tredoblet til 36 % af husholdningerne i EU. Men 7 % af EU’s befolkning har stadig ingen bredbåndsadgang (30 % i landdistrikter). Der er slående forskelle i EU: 100 % af befolkningen i Danmark, Luxembourg og Belgien har bredbåndsadgang, hvorimod lidt over 60 % af Rumæniens befolkning (75 % i landdistrikterne) ikke har bredbåndsadgang. Selv i økonomisk velstillede lande, f.eks. Italien og Tyskland, har 18 % hhv. 12 % af befolkningen i landdistrikter endnu ingen bredbåndsadgang. Da bredbånd bliver en stadig vigtigere del af dagligdagen, bør politiske redskaber såsom forvaltning af frekvensressourcer og mobile satellittjenester ledsages af en bredt anlagt debat om forsyningspligtydelser i telekommunikationssektoren – et sikkerhedsnet, der garanterer et minimumsniveau for ydelser, f.eks. adgang til et telefonnet og basal internetadgang, og således opfylder basale behov, som markedet ikke dækker.
“Højhastighedsadgang til internettet er adgangskortet til informationssamfundet og en væsentlig forudsætning for økonomisk vækst. Derfor har denne Kommission gjort det til sin politik at give alle europæere bredbåndsadgang til internettet senest i 2010”, udtalte EU-kommissær for teleområdet, Viviane Reding. “Der er gjort store fremskridt i de seneste fire år, og nye redskaber såsom satellitbredbånd er på rette spor. Det er også godt nyt, at de 8 EU-lande, som er længst fremme, langt overskygger USA med hensyn til udbredelsen af bredbåndsforbindelser. Men for at kunne udnytte bredbånd skal der være adgang til det, og i dele af EU er dette ikke muligt. Vi må samordne indsatsen for at sikre, at alle borgere snart vil kunne få bredbåndsadgang”.
Kommissionen offentliggjorde i dag en rapport, hvoraf det fremgår, at konkurrenceprægede markeder for bredbåndsforbindelser til internettet giver EU-borgerne udstrakt internetadgang til rimelige priser. Der er imidlertid behov for en yderligere indsats for at sikre bredbåndsadgang for alle. EU har indtil videre tilskyndet til at etablere bredbåndsforbindelser med følgende 3 redskaber:
(1) Regler på teleområdet med henblik på at øge konkurrencen og investeringerne. EU havde i januar 2008 næsten 100 mio. bredbåndsforbindelser og en vækstrate på 20 % med 52 000 nye tilkoblede linjer hver dag i 2007. I sidste uge offentliggjorde Kommissionen yderligere lovgivningsmæssige retningslinjer for, hvordan der sikres konkurrence og investeringer på området fiberoptiske net.
(2) I denne sommer er der oprettet et nyt system til fremme af mobile satellittjenester, som kan levere bredbåndsadgang via satellitter i hele EU. Europa-Parlamentet og Rådet etablerede et enkelt henvendelsessted, der giver tilladelse til at oprette sådanne tjenester: i stedet for 27 procedurer kan mobile satellitoperatører nu forelægge Kommissionen én ansøgning.
(3) Kommissionen fremsatte i november 2007 forslag til reform af forvaltningen af frekvensressourcer for at frigøre ressourcer til nye trådløse tjenester, der for hovedpartens vedkommende fik tilslutning fra Europa-Parlamentet den 24. september. Godkender Rådet også denne nye form for forvaltning af frekvensressourcer, kan det ”digitale udbytte” - de ekstra disponible frekvenser efter overflytningen fra analog til digital tv – udnyttes til nye trådløse bredbåndstjenester og ikke alene til nye tv-kanaler.
I den aktuelle rapport fra Kommissionen stilles spørgsmålet, om disse foranstaltninger er tilstrækkelige, eller om en ny forsyningspligtydelse bør overvejes.
Af rapporten fremgår det også, at der er stærk vækst i antallet af europæere, som benytter en mobiltelefon. Siden den nuværende Kommission tiltrådte, er niveauet for mobile abonnementer steget fra 85 % til 112 %. ”Disse tal er udtryk for en vigtig tillidserklæring til EU’s mobilbranche fra de mobile brugere”, udtaler EU-kommissær Viviane Reding. “De viser, at der for indeværende ikke er behov for at pålægge forsyningspligtydelser på mobile operatører - selv om i det mindste nogle af deres lobbyister i disse dage søger at overbevise os om det modsatte.”
Baggrund
I henhold til EU’s forsyningspligtdirektiv af 2002 forstås ved forsyningspligt, at borgerne skal kunne tilslutte sig det offentlige telefonnet på et fast sted og få adgang til offentligt tilgængelige telefonitjenester for tale og dataoverførsler med funktionel adgang til internettet. I direktivet stilles der også krav om, at forbrugerne skal have adgang til nummeroplysningstjenester og abonnentfortegnelser, offentlige betalingstelefoner og særlige foranstaltninger for handicappede brugere. Kommissionen reviderer forsyningspligtdirektivets anvendelsesområde hvert tredje år. I den aktuelle rapport opfordres Europa-Parlamentet, Rådet, de nationale tilsynsmyndigheder, teleudbydere, forbrugersammenslutninger og borgerne til at bidrage til en debat om, hvordan der opnås bredbåndsadgang for alle i EU. Disse bidrag vil indgå i en meddelelse fra Kommissionen i anden halvdel af 2009, som i givet fald vil blive fulgt op med lovforslag i 2010.
I går stemte Europa-Parlamentet for Kommissionens forslag om at styrke andre rettigheder for brugerne, som er indeholdt i direktivet: effektiviteten af det fælleseuropæiske alarmnummer 112 – især for borgere med handicap og retten til at skifte fastnet- eller mobiloperatør med 1 dags varsel og samtidig beholde sit telefonnummer.
Bredbåndsforbindelse til internettet for alle europæere: Kommissionen sætter en debat i gang om forsyningspligtydelsernes fremtid
Hvordan kan EU opnå, at alle europæere - fra det nordlige Finland til det sydlige Italien, fra det vestlige Irland til det østlige Rumænien - får bredbåndsadgang til internettet. Dette er det vigtigste spørgsmål, som nu stilles i en rapport fra Kommissionen. I perioden 2003-2007 er adgangen til internettet via bredbånd tredoblet til 36 % af husholdningerne i EU. Men 7 % af EU’s befolkning har stadig ingen bredbåndsadgang (30 % i landdistrikter). Der er slående forskelle i EU: 100 % af befolkningen i Danmark, Luxembourg og Belgien har bredbåndsadgang, hvorimod lidt over 60 % af Rumæniens befolkning (75 % i landdistrikterne) ikke har bredbåndsadgang. Selv i økonomisk velstillede lande, f.eks. Italien og Tyskland, har 18 % hhv. 12 % af befolkningen i landdistrikter endnu ingen bredbåndsadgang. Da bredbånd bliver en stadig vigtigere del af dagligdagen, bør politiske redskaber såsom forvaltning af frekvensressourcer og mobile satellittjenester ledsages af en bredt anlagt debat om forsyningspligtydelser i telekommunikationssektoren – et sikkerhedsnet, der garanterer et minimumsniveau for ydelser, f.eks. adgang til et telefonnet og basal internetadgang, og således opfylder basale behov, som markedet ikke dækker.
“Højhastighedsadgang til internettet er adgangskortet til informationssamfundet og en væsentlig forudsætning for økonomisk vækst. Derfor har denne Kommission gjort det til sin politik at give alle europæere bredbåndsadgang til internettet senest i 2010”, udtalte EU-kommissær for teleområdet, Viviane Reding. “Der er gjort store fremskridt i de seneste fire år, og nye redskaber såsom satellitbredbånd er på rette spor. Det er også godt nyt, at de 8 EU-lande, som er længst fremme, langt overskygger USA med hensyn til udbredelsen af bredbåndsforbindelser. Men for at kunne udnytte bredbånd skal der være adgang til det, og i dele af EU er dette ikke muligt. Vi må samordne indsatsen for at sikre, at alle borgere snart vil kunne få bredbåndsadgang”.
Kommissionen offentliggjorde i dag en rapport, hvoraf det fremgår, at konkurrenceprægede markeder for bredbåndsforbindelser til internettet giver EU-borgerne udstrakt internetadgang til rimelige priser. Der er imidlertid behov for en yderligere indsats for at sikre bredbåndsadgang for alle. EU har indtil videre tilskyndet til at etablere bredbåndsforbindelser med følgende 3 redskaber:
(1) Regler på teleområdet med henblik på at øge konkurrencen og investeringerne. EU havde i januar 2008 næsten 100 mio. bredbåndsforbindelser og en vækstrate på 20 % med 52 000 nye tilkoblede linjer hver dag i 2007. I sidste uge offentliggjorde Kommissionen yderligere lovgivningsmæssige retningslinjer for, hvordan der sikres konkurrence og investeringer på området fiberoptiske net.
(2) I denne sommer er der oprettet et nyt system til fremme af mobile satellittjenester, som kan levere bredbåndsadgang via satellitter i hele EU. Europa-Parlamentet og Rådet etablerede et enkelt henvendelsessted, der giver tilladelse til at oprette sådanne tjenester: i stedet for 27 procedurer kan mobile satellitoperatører nu forelægge Kommissionen én ansøgning.
(3) Kommissionen fremsatte i november 2007 forslag til reform af forvaltningen af frekvensressourcer for at frigøre ressourcer til nye trådløse tjenester, der for hovedpartens vedkommende fik tilslutning fra Europa-Parlamentet den 24. september. Godkender Rådet også denne nye form for forvaltning af frekvensressourcer, kan det ”digitale udbytte” - de ekstra disponible frekvenser efter overflytningen fra analog til digital tv – udnyttes til nye trådløse bredbåndstjenester og ikke alene til nye tv-kanaler.
I den aktuelle rapport fra Kommissionen stilles spørgsmålet, om disse foranstaltninger er tilstrækkelige, eller om en ny forsyningspligtydelse bør overvejes.
Af rapporten fremgår det også, at der er stærk vækst i antallet af europæere, som benytter en mobiltelefon. Siden den nuværende Kommission tiltrådte, er niveauet for mobile abonnementer steget fra 85 % til 112 %. ”Disse tal er udtryk for en vigtig tillidserklæring til EU’s mobilbranche fra de mobile brugere”, udtaler EU-kommissær Viviane Reding. “De viser, at der for indeværende ikke er behov for at pålægge forsyningspligtydelser på mobile operatører - selv om i det mindste nogle af deres lobbyister i disse dage søger at overbevise os om det modsatte.”
Baggrund
I henhold til EU’s forsyningspligtdirektiv af 2002 forstås ved forsyningspligt, at borgerne skal kunne tilslutte sig det offentlige telefonnet på et fast sted og få adgang til offentligt tilgængelige telefonitjenester for tale og dataoverførsler med funktionel adgang til internettet. I direktivet stilles der også krav om, at forbrugerne skal have adgang til nummeroplysningstjenester og abonnentfortegnelser, offentlige betalingstelefoner og særlige foranstaltninger for handicappede brugere. Kommissionen reviderer forsyningspligtdirektivets anvendelsesområde hvert tredje år. I den aktuelle rapport opfordres Europa-Parlamentet, Rådet, de nationale tilsynsmyndigheder, teleudbydere, forbrugersammenslutninger og borgerne til at bidrage til en debat om, hvordan der opnås bredbåndsadgang for alle i EU. Disse bidrag vil indgå i en meddelelse fra Kommissionen i anden halvdel af 2009, som i givet fald vil blive fulgt op med lovforslag i 2010.
I går stemte Europa-Parlamentet for Kommissionens forslag om at styrke andre rettigheder for brugerne, som er indeholdt i direktivet: effektiviteten af det fælleseuropæiske alarmnummer 112 – især for borgere med handicap og retten til at skifte fastnet- eller mobiloperatør med 1 dags varsel og samtidig beholde sit telefonnummer.