Connecting Europe: integrert europeisk infrastruktur
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. En vekstpakke for integrert europeisk infrastruktur
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 19.10.2011
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 19.201.2011, dansk utgave)
Connecting Europe-faciliteten: Kommissionen vedtager en plan for investeringer på 50 mia. EUR i de europæiske net
Bruxelles, den 19. oktober 2011 - Europa-Kommissionen har i dag fremlagt en plan for finansiering af investeringer på 50 mia. EUR i Europas transport-, energi- og digitalnet. Der er tale om målrettede investeringer i nøgleinfrastrukturer, som kan være med til at skabe nye job og stimulere Europas konkurrenceevne netop nu, hvor Europa har mest brug for det. Connecting Europe-faciliteten tager sigte på at finansiere projekter, der kan udfylde hullerne i Europas energi-, transport- og digitalbasisnet. Den skal også gøre Europas økonomi grønnere ved at fremme mere miljøvenlige transportformer, højhastighedsbredbånd og brug af vedvarende energi i overensstemmelse med Europa 2020-strategien. Investeringer i energinettene vil desuden fremme integrationen på det indre marked i energisektoren, mindske EU's energiafhængighed og øge forsyningssikkerheden. For at lette finansieringen af Connecting Europe-faciliteten har Kommissionen desuden fastlagt rammerne om Europa 2020-initiativet om projektobligationer, der skal være et af flere risikodelingsinstrumenter, som denne facilitet kan trække på for at tiltrække privat finansiering til projekter. Pilotfasen skal starte allerede næste år.
Connecting Europe-faciliteten (CEF) fokuserer på intelligente, bæredygtige og fuldt sammenkoblede transport-, energi- og digitalnet og vil dermed yde et effektivt bidrag til udbygning af EU's indre marked. Kommissionen har udvalgt de projekter, hvor yderligere EU-investeringer kan få størst virkning. Kommissionen regner i særdeleshed med, at CEF-investeringerne vil kunne virke som katalysator for øget finansiering fra den private og den offentlige sektor ved at øge troværdigheden omkring infrastrukturprojekterne og mindske deres risikoprofiler. Det er første gang, at Kommissionen foreslår ét samlet finansieringsinstrument for de tre netværkssektorer, og det gør den ud fra ønsket om at skabe synergi og forenkling.
Kommissionens formand, José Manuel Barroso, udtalte, at "Connecting Europe-faciliteten og projektobligationsinitiativet er et godt udtryk for, hvilken merværdi Europa kan tilføre. Disse forslag vil hjælpe med til at få bygget de veje, jernbaner, energinet, rørledninger og bredbåndsnet, der er så vigtige for vore borgere og virksomheder. Vi udfylder de huller i Europas infrastrukturnet, som ellers ikke ville blive udfyldt. Disse investeringer vil skabe vækst og arbejdspladser og samtidig gøre arbejde og transport lettere for millioner af europæiske borgere og virksomheder."
CEF-faciliteten vil mobilisere privat finansiering og åbne mulighed for brug af innovative finansieringsinstrumenter som f.eks. garantier og projektobligationer, således at EU-finansieringen får størst mulig løftestangseffekt. Europa-Kommissionen vil i tæt samarbejde med EIB søge at udnytte den interesse, kapitalmarkedsinvestorerne har i langsigtede investeringer med stabilt afkast.
Connecting Europe i transportsektoren
Under CEF-faciliteten skal der investeres 31,7 mia. EUR i at få opgraderet Europas transportnet, anlagt de manglende forbindelser og fjernet flaskehalse. Dette beløb omfatter 10 mia. EUR fra Samhøringshedsfonden til transportprojekter i samhørighedslandene, mens de resterende 21,7 mia. EUR skal være til rådighed til investeringer i transportinfrastrukturer i alle medlemsstaterne. Formålet er at forbedre forbindelserne mellem de forskellige dele af EU for at gøre det lettere for forskellige lande at handle med hinanden og lette trafikken mellem dem.
Ved at fokusere på mindre forurenende transportformer vil CEF-faciliteten også gøre vort transportsystem mere bæredygtigt. Desuden vil forbrugerne få større valgmuligheder med hensyn til valg af transportform.
Transportsystemerne i Europa har traditionelt udviklet sig på et nationalt grundlag. EU har en central rolle at spille ved at sikre en samordning mellem medlemsstaterne ved planlægningen, styringen og finansieringen af grænseoverskridende projekter. Velfungerende net har afgørende betydning for, at det indre marked kan fungere, og for en forbedring af konkurrenceevnen. Kommissionen har foreslået, at der etableres korridorer for de vigtigste grænseoverskridende projekter. Den har anslået, at for at få etableret et ægte europæisk net vil der frem til 2020 være behov for 500 mia. EUR, heraf 250 mia. EUR til fjernelse af flaskehalse og etablering af de manglende forbindelser i basisnettet.
Connecting Europe i energisektoren
Energisektoren kan se frem til investeringer på 9,1 mia. EUR i transeuropæiske infrastrukturer, der kan hjælpe med til at opfylde EU 2020-målene på energi- og klimaområdet. CEF-faciliteten skal også være med til at fjerne finansielle huller og flaskehalse. Det indre marked i energisektoren vil blive udbygget gennem bedre sammenkobling af nettene, hvilket vil give os øget forsyningssikkerhed og mulighed for at transportere vedvarende energi på en omkostningseffektiv måde overalt i EU. Både borgerne og virksomhederne har behov for sikkerhed for, at de altid har adgang til energi til en pris, de kan betale. Pengene fra denne facilitet skal fungere som løftestang for at tilvejebringe finansiering fra private og offentlige investorer.
Connecting Europe i telekommunikations- og ikt-sektoren
Under Connecting Europe-faciliteten skal der afsættes tæt ved 9,2 mia. EUR til støtte for investeringer i hurtige og meget hurtige bredbåndsnet og paneuropæiske digitale tjenester.
Faciliteten skal virke som løftestang for anden finansiering fra privat eller offentlig side ved at skabe øget troværdighed omkring infrastrukturprojekter og mindske deres risikoprofiler. Kommissionen anslår ud fra et konservativt skøn, at disse penge til infrastrukturprojekter kan stimulere til investeringer på over 50 mia. EUR. I den Digitale Dagsorden for Europa er målet for 2020, at alle skal have bredbåndsadgang med mindst 30 Mbps, og mindst 50 % af alle husstande med over 100 Mbps.
Inden for digitale tjenester skal pengene bruges til at yde tilskud til etablering af de infrastrukturer, der er nødvendige for at kunne indføre e-ID, elektroniske udbud, elektroniske sygejournaler, Europeana, eJustice og kunderelaterede tjenester. De skal desuden bruges til at sikre interoperabilitet og dække omkostningerne ved at sammenkoble medlemsstaternes infrastrukturer, så de kan bruges på europæisk plan.
Innovativ finansiering og projektobligationer
EU's budget har en central rolle at spille med hensyn til at støtte vækstdagsordenen og fremme realiseringen af Europa 2020-målene. Der er behov for en øget brug af innovative finansielle instrumenter, der kan øge EU-budgettets multiplikatorvirkninger. Det projektobligationsinitiativ, der indgår i Europa 2020-strategien, har et dobbelt formål, nemlig dels at sætte mere skub i projektobligationsmarkederne og dels at tiltrække langsigtede investeringer fra den private sektor. Projektobligationsinitiativet skal være et middel til at mindske risikoen for tredjepartsinvestorer, der ønsker at investere på lang sigt. De kan dermed virke som en katalysator for at få åbnet op for lånekapitalmarkederne (der i dag på grund af finanskrisen stort set ikke har været brugt til infrastrukturinvesteringer) som en vigtig kilde til finansiering af infrastrukturprojekter.
Kommissionen foreslår, at der i 2012-2013, stadigvæk inden for den nugældende flerårige finansielle ramme, iværksættes en pilotfase. Denne pilotfase skal baseres på en ændring af TEN-forordningen (om transeuropæiske net) og afgørelsen om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013), med midler på op til i alt 230 mio. EUR fra budgetposterne til disse programmer.
I lighed med risikodelingsfinansieringsfaciliteten og lånegarantiinstrumentet for TEN-transportprojekter er det meningen, at EIB skal have tilført et bidrag fra EU-budgettet til dækning af en del af den risiko, EIB løber ved finansiering af de udvalgte projekter. Ideen er, at EU's budget skal give EIB en vis dækning af risikoen ved finansiering af de underliggende projekter, mens EIB selv dækker den resterende risiko. Når finansiering fra EU-budgettet lægges sammen med EIB-finansiering, ventes det samlede budgetbeløb på 230 mio. EUR at kunne mobilisere investeringer på op til 4,6 mia. EUR.
Det er meningen, at pilotfasen skal omfatte 5-10 projekter, med fokus på projekter, som befinder sig på et relativt fremskredent stadium i udbuds- og finansieringsprocessen, eller som har behov for refinansiering efter konstruktionsfasen, i en eller flere af de tre prioriterede sektorer (transport, energi og bredbånd).
Det er EIB, der skal stå for gennemførelsen af pilotfasen.
Baggrund
Med Connecting Europe-pakken har Kommissionen indfriet de løfter, den gav i forslagene til den flerårige finansielle ramme af 29. juni 2011. Den pakke, der blev vedtaget i dag, består af:
• En samlet meddelelse om en vækstpakke for integrerede europæiske infrastrukturer
• En meddelelse om Europa 2020-initiativet om projektobligationer, med start af pilotfasen i 2012
• En meddelelse om en ramme for den næste generation af innovative finansielle instrumenter - EU's egenkapital- og låneplatforme
• Forslag til forordning om indførelse af Connecting Europe-faciliteten
• Forslag til forordning om retningslinjer for det transeuropæiske transport- og energinet
• Forslag til forordning om retningslinjer for transeuropæiske energiinfrastrukturer
• Forslag til forordning om retningslinjer for transeuropæiske telenet
Yderligere oplysninger:
MEMO/11/707: Et Europa 2020-initiativ med projektobligationer – lovgivningsforslag, der er vedtaget af Kommissionen
MEMO/11/710: Kommissionens energiinfrastrukturpakke
MEMO/11/706: Connecting Europe: Det nye EU-hovedtransportnet
MEMO/11/709: Digital dagsorden: Kommissionen foreslår over 9 mia. EUR til bredbåndsinvesteringer
Connecting Europe-faciliteten: Kommissionen vedtager en plan for investeringer på 50 mia. EUR i de europæiske net
Bruxelles, den 19. oktober 2011 - Europa-Kommissionen har i dag fremlagt en plan for finansiering af investeringer på 50 mia. EUR i Europas transport-, energi- og digitalnet. Der er tale om målrettede investeringer i nøgleinfrastrukturer, som kan være med til at skabe nye job og stimulere Europas konkurrenceevne netop nu, hvor Europa har mest brug for det. Connecting Europe-faciliteten tager sigte på at finansiere projekter, der kan udfylde hullerne i Europas energi-, transport- og digitalbasisnet. Den skal også gøre Europas økonomi grønnere ved at fremme mere miljøvenlige transportformer, højhastighedsbredbånd og brug af vedvarende energi i overensstemmelse med Europa 2020-strategien. Investeringer i energinettene vil desuden fremme integrationen på det indre marked i energisektoren, mindske EU's energiafhængighed og øge forsyningssikkerheden. For at lette finansieringen af Connecting Europe-faciliteten har Kommissionen desuden fastlagt rammerne om Europa 2020-initiativet om projektobligationer, der skal være et af flere risikodelingsinstrumenter, som denne facilitet kan trække på for at tiltrække privat finansiering til projekter. Pilotfasen skal starte allerede næste år.
Connecting Europe-faciliteten (CEF) fokuserer på intelligente, bæredygtige og fuldt sammenkoblede transport-, energi- og digitalnet og vil dermed yde et effektivt bidrag til udbygning af EU's indre marked. Kommissionen har udvalgt de projekter, hvor yderligere EU-investeringer kan få størst virkning. Kommissionen regner i særdeleshed med, at CEF-investeringerne vil kunne virke som katalysator for øget finansiering fra den private og den offentlige sektor ved at øge troværdigheden omkring infrastrukturprojekterne og mindske deres risikoprofiler. Det er første gang, at Kommissionen foreslår ét samlet finansieringsinstrument for de tre netværkssektorer, og det gør den ud fra ønsket om at skabe synergi og forenkling.
Kommissionens formand, José Manuel Barroso, udtalte, at "Connecting Europe-faciliteten og projektobligationsinitiativet er et godt udtryk for, hvilken merværdi Europa kan tilføre. Disse forslag vil hjælpe med til at få bygget de veje, jernbaner, energinet, rørledninger og bredbåndsnet, der er så vigtige for vore borgere og virksomheder. Vi udfylder de huller i Europas infrastrukturnet, som ellers ikke ville blive udfyldt. Disse investeringer vil skabe vækst og arbejdspladser og samtidig gøre arbejde og transport lettere for millioner af europæiske borgere og virksomheder."
CEF-faciliteten vil mobilisere privat finansiering og åbne mulighed for brug af innovative finansieringsinstrumenter som f.eks. garantier og projektobligationer, således at EU-finansieringen får størst mulig løftestangseffekt. Europa-Kommissionen vil i tæt samarbejde med EIB søge at udnytte den interesse, kapitalmarkedsinvestorerne har i langsigtede investeringer med stabilt afkast.
Connecting Europe i transportsektoren
Under CEF-faciliteten skal der investeres 31,7 mia. EUR i at få opgraderet Europas transportnet, anlagt de manglende forbindelser og fjernet flaskehalse. Dette beløb omfatter 10 mia. EUR fra Samhøringshedsfonden til transportprojekter i samhørighedslandene, mens de resterende 21,7 mia. EUR skal være til rådighed til investeringer i transportinfrastrukturer i alle medlemsstaterne. Formålet er at forbedre forbindelserne mellem de forskellige dele af EU for at gøre det lettere for forskellige lande at handle med hinanden og lette trafikken mellem dem.
Ved at fokusere på mindre forurenende transportformer vil CEF-faciliteten også gøre vort transportsystem mere bæredygtigt. Desuden vil forbrugerne få større valgmuligheder med hensyn til valg af transportform.
Transportsystemerne i Europa har traditionelt udviklet sig på et nationalt grundlag. EU har en central rolle at spille ved at sikre en samordning mellem medlemsstaterne ved planlægningen, styringen og finansieringen af grænseoverskridende projekter. Velfungerende net har afgørende betydning for, at det indre marked kan fungere, og for en forbedring af konkurrenceevnen. Kommissionen har foreslået, at der etableres korridorer for de vigtigste grænseoverskridende projekter. Den har anslået, at for at få etableret et ægte europæisk net vil der frem til 2020 være behov for 500 mia. EUR, heraf 250 mia. EUR til fjernelse af flaskehalse og etablering af de manglende forbindelser i basisnettet.
Connecting Europe i energisektoren
Energisektoren kan se frem til investeringer på 9,1 mia. EUR i transeuropæiske infrastrukturer, der kan hjælpe med til at opfylde EU 2020-målene på energi- og klimaområdet. CEF-faciliteten skal også være med til at fjerne finansielle huller og flaskehalse. Det indre marked i energisektoren vil blive udbygget gennem bedre sammenkobling af nettene, hvilket vil give os øget forsyningssikkerhed og mulighed for at transportere vedvarende energi på en omkostningseffektiv måde overalt i EU. Både borgerne og virksomhederne har behov for sikkerhed for, at de altid har adgang til energi til en pris, de kan betale. Pengene fra denne facilitet skal fungere som løftestang for at tilvejebringe finansiering fra private og offentlige investorer.
Connecting Europe i telekommunikations- og ikt-sektoren
Under Connecting Europe-faciliteten skal der afsættes tæt ved 9,2 mia. EUR til støtte for investeringer i hurtige og meget hurtige bredbåndsnet og paneuropæiske digitale tjenester.
Faciliteten skal virke som løftestang for anden finansiering fra privat eller offentlig side ved at skabe øget troværdighed omkring infrastrukturprojekter og mindske deres risikoprofiler. Kommissionen anslår ud fra et konservativt skøn, at disse penge til infrastrukturprojekter kan stimulere til investeringer på over 50 mia. EUR. I den Digitale Dagsorden for Europa er målet for 2020, at alle skal have bredbåndsadgang med mindst 30 Mbps, og mindst 50 % af alle husstande med over 100 Mbps.
Inden for digitale tjenester skal pengene bruges til at yde tilskud til etablering af de infrastrukturer, der er nødvendige for at kunne indføre e-ID, elektroniske udbud, elektroniske sygejournaler, Europeana, eJustice og kunderelaterede tjenester. De skal desuden bruges til at sikre interoperabilitet og dække omkostningerne ved at sammenkoble medlemsstaternes infrastrukturer, så de kan bruges på europæisk plan.
Innovativ finansiering og projektobligationer
EU's budget har en central rolle at spille med hensyn til at støtte vækstdagsordenen og fremme realiseringen af Europa 2020-målene. Der er behov for en øget brug af innovative finansielle instrumenter, der kan øge EU-budgettets multiplikatorvirkninger. Det projektobligationsinitiativ, der indgår i Europa 2020-strategien, har et dobbelt formål, nemlig dels at sætte mere skub i projektobligationsmarkederne og dels at tiltrække langsigtede investeringer fra den private sektor. Projektobligationsinitiativet skal være et middel til at mindske risikoen for tredjepartsinvestorer, der ønsker at investere på lang sigt. De kan dermed virke som en katalysator for at få åbnet op for lånekapitalmarkederne (der i dag på grund af finanskrisen stort set ikke har været brugt til infrastrukturinvesteringer) som en vigtig kilde til finansiering af infrastrukturprojekter.
Kommissionen foreslår, at der i 2012-2013, stadigvæk inden for den nugældende flerårige finansielle ramme, iværksættes en pilotfase. Denne pilotfase skal baseres på en ændring af TEN-forordningen (om transeuropæiske net) og afgørelsen om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013), med midler på op til i alt 230 mio. EUR fra budgetposterne til disse programmer.
I lighed med risikodelingsfinansieringsfaciliteten og lånegarantiinstrumentet for TEN-transportprojekter er det meningen, at EIB skal have tilført et bidrag fra EU-budgettet til dækning af en del af den risiko, EIB løber ved finansiering af de udvalgte projekter. Ideen er, at EU's budget skal give EIB en vis dækning af risikoen ved finansiering af de underliggende projekter, mens EIB selv dækker den resterende risiko. Når finansiering fra EU-budgettet lægges sammen med EIB-finansiering, ventes det samlede budgetbeløb på 230 mio. EUR at kunne mobilisere investeringer på op til 4,6 mia. EUR.
Det er meningen, at pilotfasen skal omfatte 5-10 projekter, med fokus på projekter, som befinder sig på et relativt fremskredent stadium i udbuds- og finansieringsprocessen, eller som har behov for refinansiering efter konstruktionsfasen, i en eller flere af de tre prioriterede sektorer (transport, energi og bredbånd).
Det er EIB, der skal stå for gennemførelsen af pilotfasen.
Baggrund
Med Connecting Europe-pakken har Kommissionen indfriet de løfter, den gav i forslagene til den flerårige finansielle ramme af 29. juni 2011. Den pakke, der blev vedtaget i dag, består af:
• En samlet meddelelse om en vækstpakke for integrerede europæiske infrastrukturer
• En meddelelse om Europa 2020-initiativet om projektobligationer, med start af pilotfasen i 2012
• En meddelelse om en ramme for den næste generation af innovative finansielle instrumenter - EU's egenkapital- og låneplatforme
• Forslag til forordning om indførelse af Connecting Europe-faciliteten
• Forslag til forordning om retningslinjer for det transeuropæiske transport- og energinet
• Forslag til forordning om retningslinjer for transeuropæiske energiinfrastrukturer
• Forslag til forordning om retningslinjer for transeuropæiske telenet
Yderligere oplysninger:
MEMO/11/707: Et Europa 2020-initiativ med projektobligationer – lovgivningsforslag, der er vedtaget af Kommissionen
MEMO/11/710: Kommissionens energiinfrastrukturpakke
MEMO/11/706: Connecting Europe: Det nye EU-hovedtransportnet
MEMO/11/709: Digital dagsorden: Kommissionen foreslår over 9 mia. EUR til bredbåndsinvesteringer