Den første lærdom fra covid-19-pandemien

Tittel

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Den første lærdom fra covid-19-pandemien

Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Drawing the early lessons from the COVID-19 pandemic

Siste nytt

Dansk departementsnotat offentliggjort 14.7.2021

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 15.6.2021)

Vi kommer styrket ud af pandemien: indsats på baggrund af de første erfaringer

Europa-Kommissionen fremlægger i dag en meddelelse om de første erfaringer fra covid-19-pandemien i de sidste 18 måneder og bruger disse erfaringer som grundlag for at forbedre indsatsen på EU-plan og nationalt plan. Dette vil bidrage til bedre at foregribe folkesundhedsrisici og forbedre beredskabsplanlægningen for at opnå hurtigere og mere effektive fælles reaktioner på alle niveauer.

Ti erfaringer fokuserer på, hvad der skal forbedres, og hvad der kan gøres bedre i fremtiden. De ti erfaringer er ikke udtømmende, men giver et første øjebliksbillede af, hvad der er behov for at gøre nu til gavn for alle europæere:

  1. Hurtigere påvisning og bedre reaktioner kræver en stærk global sundhedsovervågning og et forbedret europæisk system til indsamling af pandemioplysninger. EU bør gå forrest i bestræbelserne på at udforme et nyt stærkt globalt overvågningssystem baseret på sammenlignelige data. Der vil i 2021 blive oprettet et nyt og forbedret europæisk system til indsamling af pandemioplysninger.
  2. Tydeligere og mere koordineret videnskabelig rådgivning vil fremme politiske beslutninger og offentlig kommunikation. EU bør udpege en europæisk chefepidemiolog og en tilsvarende forvaltningsstruktur inden udgangen af 2021.
  3. Forbedret beredskab kræver løbende investeringer, kontrol og revisioner. Europa-Kommissionen bør udarbejde en årlig statusrapport om beredskabet.
  4. Kriseredskaberne skal være klar hurtigere og være lettere at aktivere. EU bør etablere en ramme for aktivering af en pandemisk nødtilstand i EU og en række værktøjer til krisesituationer.
  5. Det bør blive en refleks for Europa at træffe koordinerede foranstaltninger. Den europæiske sundhedsunion bør vedtages hurtigt, inden årets udgang, og koordineringen og arbejdsmetoderne mellem institutionerne bør styrkes.
  6. Der er behov for offentlig-private partnerskaber og stærkere forsyningskæder for at sikre strømmen af kritisk udstyr og lægemidler. En kriseberedskabsmyndighed på sundhedsområdet (HERA) bør være operationel i begyndelsen af 2022, og der bør oprettes et vigtigt sundhedsprojekt i fælleseuropæisk interesse hurtigst muligt for at muliggøre en banebrydende innovation inden for lægemidler. EU's FAB-facilitet bør sikre, at EU altid har kapacitet til rådighed til at producere 500-700 mio. vaccinedoser om året, hvoraf halvdelen af disse doser skal være klar i de første 6 måneder af en pandemi.
  7. En paneuropæisk tilgang er afgørende for at gøre klinisk forskning hurtigere, bredere og mere effektiv. Der bør oprettes en omfattende EU-platform for kliniske multicenterforsøg.
  8. Kapaciteten til at håndtere en pandemi afhænger af løbende og øgede investeringer i sundhedssystemer. Medlemsstaterne bør støttes i at styrke sundhedssystemernes generelle modstandsdygtighed som led i deres genopretnings- og resiliensinvesteringer.
  9. Pandemiforebyggelse, beredskab og indsats er en global prioritet for Europa. EU bør fortsat føre an i den globale indsats, navnlig gennem COVAX, og styrke den globale sundhedssikkerhedsarkitektur ved at føre an i styrkelsen af Verdenssundhedsorganisationen. Der bør også udvikles partnerskaber om pandemiberedskab med de vigtigste partnere.
  10. Der bør udvikles en mere koordineret og sofistikeret tilgang til håndtering af misinformation og desinformation.

Næste skridt

Denne rapport om de tidlige erfaringer fra covid-19-pandemien vil indgå i ledernes drøftelser på Det Europæiske Råds møde i juni. Den vil blive forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, og Kommissionen vil følge op på den med konkrete resultater i anden halvdel af 2021.

Medlemmer af kommissærkollegiet udtaler:

Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler: "EU's omfattende indsats over for pandemien har været uden fortilfælde i omfang og skulle udføres på rekordtid, hvilket viste vigtigheden af at samarbejde i Europa. Sammen har vi opnået, hvad ingen EU-medlemsstat kunne have gjort alene. Men vi har også lært, hvad der fungerede godt, og hvad vi kan gøre bedre i fremtidige pandemier. "Nu skal vi gøre disse erfaringer til forandringer."

Næstformand med ansvar for fremme af vores europæiske levevis, Margaritis Schinas, udtaler: "Selv om sundhedspolitikken på europæisk plan stadig er i sin spæde begyndelse, var EU's reaktion på pandemien omfattende og har inkluderet en lang række hidtil usete initiativer, der blev udformet og leveret på rekordtid. Vi handlede hurtigt, ambitiøst og sammenhængende. Dette blev også opnået takket være den hidtil usete solidaritet mellem EU-institutionerne, der sikrede en fælles EU-reaktion. Dette er en værdifuld erfaring, som vi skal bygge videre på. Men der er hverken tid eller plads til at hvile på laurbærrene. I dag har vi identificeret specifikke områder, hvor vi allerede ved, at der kan og bør gøres mere for at sikre en mere effektiv sundhedsindsats i fremtiden. Denne krise kan være en katalysator for fremme af europæisk integration på de områder, hvor der er størst behov for det."

Kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Stella Kyriakides, udtaler: "En hidtil uset folkesundhedskrise skal vendes til en mulighed for at blive endnu stærkere. Den vigtigste lære af erfaringerne fra covid-19-krisen er behovet for at omdanne de ad hoc-løsninger, som vi håndterede krisen med, til permanente strukturer, der vil gøre os bedre forberedt i fremtiden. Vi har brug for at få en stærk europæisk sundhedsunion på plads så hurtigt som muligt. Vi må ikke spilde tiden, når vi står over for en folkesundhedsrisiko eller en anden pandemi. Nødforanstaltninger skal blive strukturel kapacitet. Solidaritet, ansvarlighed og en fælles indsats på europæisk plan som svar på de trusler, der berører også alle, vil hjælpe os gennem denne krise og den næste."

Baggrund

Efterhånden som krisen begyndte at udvikle sig, udarbejdede EU en lang række sundhedspolitiske tiltag, eksempelvis den fælles tilgang til vacciner gennem EU's vaccinestrategi og initiativer på tværs af en række andre politikker. Initiativet om grønne baner sikrede, at fødevarer og lægemidler kunne bevæge sig på det indre marked. En fælles tilgang til vurdering af infektionsrater i forskellige regioner gjorde testning og karantæne mere ensrettet. Og for nylig blev der indgået en aftale om EU's digitale covidcertifikat, som blev indført på rekordtid og baner vejen for en sikker genoptagelse af turisme og rejser denne sommer og derefter. Samtidig traf EU beslutsomme foranstaltninger for at håndtere de økonomiske følger af pandemien. Disse foranstaltninger trækker på erfaringer og ordninger, der er etableret til håndtering af tidligere udfordringer og kriser på det økonomiske og finansielle område.

Trods disse succeser var der vanskeligheder, navnlig med hensyn til opskaleringen af produktionskapacitet, delvis på grund af manglen på en permanent integreret tilgang til forskning, udvikling og produktion, hvilket forsinkede den oprindelige tilgængelighed til vacciner. Dette er imidlertid blevet løst, men der er brug for løsninger på lang sigt for at afbøde fremtidige skadelige sundhedshændelser eller -kriser.

Yderligere oplysninger

Meddelelse om udnyttelse af de tidlige erfaringer med covid-19-pandemien

Webstedet for Europa-Kommissionens reaktion på coronavirus

Sikre og effektive vacciner i EU

EU's digitale covidcertifikat

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
15.06.2021
Annen informasjon

EØS



EFTA/EØS-flagg

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Helse- og omsorgsdepartementet