Det europeiske forskningsområdet: et styrket parnerskap for kvalitet og vekst
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Det europeiske forskningsområdet: et styrket parnerskap for kvalitet og vekst
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee, the Committee of the Regions. A Reinforced European Research Area Partnership for Excellence and Growth {SWD(2012) 211 final}
Fremdriftsrapport 2014-2016 lagt fram av Kommisjonen 26.1.2017
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)
Europa-Kommissionen tager hindringer for det indre marked for forskning og innovation på kornet
Europa-Kommissionen fastlagde i dag konkrete foranstaltninger, som medlemsstaterne bør træffe for at virkeliggøre det europæiske forskningsrum – et fælles marked for forskning og innovation i Europa. Målet er at gøre det lettere for forskere, forskningsinstitutioner og virksomheder at flytte, konkurrere og samarbejde på tværs af grænserne. Dette vil styrke medlemsstaternes forskningsgrundlag, øge deres konkurrenceevne og gøre det muligt for dem at samarbejde mere effektivt om at løse store samfundsmæssige udfordringer, f.eks. klimaændringer, fødevare- og energisikkerhed og offentlig sundhed. Med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af det europæiske forskningsrum har Kommissionen i dag desuden underskrevet en fælles erklæring og aftalememoranda med organisationer, der repræsenterer de vigtigste forskningsorganisationer og forskningsfinansierende organer. Forslagene er en reaktion på den frist, som EU's ledere har fastsat, til at virkeliggøre det europæiske forskningsrum i 2014.
Máire Geoghegan-Quinn, EU-kommissær for forskning, innovation og videnskab, udtalte: "Vi kan ikke blive ved med at leve med en situation, hvor finansieringen af forskning ikke altid allokeres på konkurrencevilkår, hvor stillinger ikke altid besættes efter kvalifikationer, hvor forskere kun sjældent kan medbringe deres stipendier eller få adgang til udenlandske forskningsprogrammer, og hvor store dele af Europa ikke engang er med på vognen. Enhver erhvervsleder vil medgive, at forskningsgrundlagets kvalitet er en væsentlig faktor for deres investeringsbeslutninger. Med de aktuelle økonomiske vilkår kan ingen medlemsstat eller region tillade sig at lade hånt om sin videnbase."
Adspurgt anførte næsten 80 % af forskersamfundet, at manglende åbenhed og gennemsigtighed i ansættelsesprocedurer hindrer international mobilitet. Medlemsstaterne opfordres derfor til at fjerne hindringerne for, at forskere kan gøre karriere på tværs af landegrænser i Europa, intensivere arbejdet med fælles forskningsdagsordener, styrke konkurrencebaseret finansiering af institutioner og projekter og investere effektivt i faciliteter i verdensklasse.
Organisationer med interesser i forskning opfordres til at fastlægge og gennemføre principperne for adgang til og overførsel af nationale stipendier, offentliggøre ledige stillinger på en fælles internetportal, besætte forskerstillinger efter åbne, gennemsigtige og kvalifikationsbaserede ansættelsesprocedurer og styrke forbindelserne mellem erhvervslivet og den akademiske verden.
Med henblik på at udbygge det nuværende europæiske forskningsrum forelægger Kommissionen desuden et initiativ for at fremme adgang til og bevaring af videnskabelige oplysninger. Det sigter på at fremme åben adgang til forskningspublikationer af EU-finansierede projekter samt fra forskning, som finansieres på nationalt niveau (se mere herom i IP/12/790 og MEMO/12/565).
Baggrund
EU's ledere har gentagne gange understreget betydningen af at færdigetablere det europæiske forskningsrum, og de fastsatte en frist (2014) i Det Europæiske Råds konklusioner af februar 2011 og marts 2012. Det europæiske forskningsrums rolle i Europas indsats for at forbedre konkurrenceevnen fremhæves ligeledes i den pagt for vækst og beskæftigelse, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 28.-29. juni 2012.
I Kommissionens forslag om at færdigetablere det europæiske forskningsrum fokuseres på fem hovedprioriteter, hvor der er behov for fremskridt:
• øget effektivitet i nationale forskningssystemer
• forbedret samarbejde og konkurrence på tværs af landegrænser, herunder etablering og effektiv drift af vigtige forskningsinfrastrukturer
• et mere åbent arbejdsmarked for forskere
• ligestilling mellem mænd og kvinder og integrering af ligestillingsaspektet i organisationer, som gennemfører og udvælger forskningsprojekter, og
• optimal formidling og overførsel af videnskabelig information, bl.a. med digitale midler, og bredere og hurtigere adgang til videnskabelige publikationer og data.
For hver prioritet indeholder meddelelsen konkrete foranstaltninger, som skal træffes af medlemsstaterne, de berørte organisationer og Europa-Kommissionen i et samarbejde inden for et styrket partnerskab.
Det europæiske forskningsrum er en uadskillelig del af ambitionen om at gøre Den Europæiske Union til en ægte innovationsunion. Øgede investeringer i forskning tillige med den videnskabelige kvalitet og relevans er afgørende for at udvikle nye vidensintensive varer og tjenesteydelser, som er af central betydning for vækst og beskæftigelse.
Der findes yderligere oplysninger i MEMO/12/564.
Innovationsunionen: http://ec.europa.eu/innovation-union
Europa-Kommissionen tager hindringer for det indre marked for forskning og innovation på kornet
Europa-Kommissionen fastlagde i dag konkrete foranstaltninger, som medlemsstaterne bør træffe for at virkeliggøre det europæiske forskningsrum – et fælles marked for forskning og innovation i Europa. Målet er at gøre det lettere for forskere, forskningsinstitutioner og virksomheder at flytte, konkurrere og samarbejde på tværs af grænserne. Dette vil styrke medlemsstaternes forskningsgrundlag, øge deres konkurrenceevne og gøre det muligt for dem at samarbejde mere effektivt om at løse store samfundsmæssige udfordringer, f.eks. klimaændringer, fødevare- og energisikkerhed og offentlig sundhed. Med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af det europæiske forskningsrum har Kommissionen i dag desuden underskrevet en fælles erklæring og aftalememoranda med organisationer, der repræsenterer de vigtigste forskningsorganisationer og forskningsfinansierende organer. Forslagene er en reaktion på den frist, som EU's ledere har fastsat, til at virkeliggøre det europæiske forskningsrum i 2014.
Máire Geoghegan-Quinn, EU-kommissær for forskning, innovation og videnskab, udtalte: "Vi kan ikke blive ved med at leve med en situation, hvor finansieringen af forskning ikke altid allokeres på konkurrencevilkår, hvor stillinger ikke altid besættes efter kvalifikationer, hvor forskere kun sjældent kan medbringe deres stipendier eller få adgang til udenlandske forskningsprogrammer, og hvor store dele af Europa ikke engang er med på vognen. Enhver erhvervsleder vil medgive, at forskningsgrundlagets kvalitet er en væsentlig faktor for deres investeringsbeslutninger. Med de aktuelle økonomiske vilkår kan ingen medlemsstat eller region tillade sig at lade hånt om sin videnbase."
Adspurgt anførte næsten 80 % af forskersamfundet, at manglende åbenhed og gennemsigtighed i ansættelsesprocedurer hindrer international mobilitet. Medlemsstaterne opfordres derfor til at fjerne hindringerne for, at forskere kan gøre karriere på tværs af landegrænser i Europa, intensivere arbejdet med fælles forskningsdagsordener, styrke konkurrencebaseret finansiering af institutioner og projekter og investere effektivt i faciliteter i verdensklasse.
Organisationer med interesser i forskning opfordres til at fastlægge og gennemføre principperne for adgang til og overførsel af nationale stipendier, offentliggøre ledige stillinger på en fælles internetportal, besætte forskerstillinger efter åbne, gennemsigtige og kvalifikationsbaserede ansættelsesprocedurer og styrke forbindelserne mellem erhvervslivet og den akademiske verden.
Med henblik på at udbygge det nuværende europæiske forskningsrum forelægger Kommissionen desuden et initiativ for at fremme adgang til og bevaring af videnskabelige oplysninger. Det sigter på at fremme åben adgang til forskningspublikationer af EU-finansierede projekter samt fra forskning, som finansieres på nationalt niveau (se mere herom i IP/12/790 og MEMO/12/565).
Baggrund
EU's ledere har gentagne gange understreget betydningen af at færdigetablere det europæiske forskningsrum, og de fastsatte en frist (2014) i Det Europæiske Råds konklusioner af februar 2011 og marts 2012. Det europæiske forskningsrums rolle i Europas indsats for at forbedre konkurrenceevnen fremhæves ligeledes i den pagt for vækst og beskæftigelse, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 28.-29. juni 2012.
I Kommissionens forslag om at færdigetablere det europæiske forskningsrum fokuseres på fem hovedprioriteter, hvor der er behov for fremskridt:
• øget effektivitet i nationale forskningssystemer
• forbedret samarbejde og konkurrence på tværs af landegrænser, herunder etablering og effektiv drift af vigtige forskningsinfrastrukturer
• et mere åbent arbejdsmarked for forskere
• ligestilling mellem mænd og kvinder og integrering af ligestillingsaspektet i organisationer, som gennemfører og udvælger forskningsprojekter, og
• optimal formidling og overførsel af videnskabelig information, bl.a. med digitale midler, og bredere og hurtigere adgang til videnskabelige publikationer og data.
For hver prioritet indeholder meddelelsen konkrete foranstaltninger, som skal træffes af medlemsstaterne, de berørte organisationer og Europa-Kommissionen i et samarbejde inden for et styrket partnerskab.
Det europæiske forskningsrum er en uadskillelig del af ambitionen om at gøre Den Europæiske Union til en ægte innovationsunion. Øgede investeringer i forskning tillige med den videnskabelige kvalitet og relevans er afgørende for at udvikle nye vidensintensive varer og tjenesteydelser, som er af central betydning for vækst og beskæftigelse.
Der findes yderligere oplysninger i MEMO/12/564.
Innovationsunionen: http://ec.europa.eu/innovation-union