Det europeiske forskningsområdet - statusrapport 2018
Rapport fra Kommisjonen til Rådet og Europaparlamentet. Det europeiske forskningsområdet: en felles innsats for å fremme forskning og innovasjon i Europa
Report from the Commission to the Council and the European Parliament. The European Research Area: advancing together the Europe of research and innovation
Statusrapport lagt fram av Kommisjonen 15.2.2019
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)
INDLEDNING
I EFR-statusrapporten for 2018 vurderes den aktuelle status for det europæiske forskningsrum (EFR) og de fremskridt, der er gjort i gennemførelsen af EFR i perioden 2016-2018. Det er anden gang i træk, at der er blevet målt fremskridt på landeplan på basis af EFR- overvågningsmekanismen – et sæt af 24 nøgleindikatorer, der er defineret af medlemsstaterne, forskningsinteressenter og Kommissionen i fællesskab, og som omfatter otte overordnede nøgleindikatorer.
Der er fokus på seks prioriterede indsatsområder i gennemførelsen af EFR:
1. Mere effektive nationale forskningssystemer
2. Optimalt tværnationalt samarbejde og konkurrence, herunder "håndtering af store udfordringer i fællesskab", samt "forskningsinfrastrukturer"
3 .Et åbent arbejdsmarked for forskere
4. Ligestilling mellem kønnene samt integration af ligestillingsaspektet inden for forskning
5. Optimal formidling af, adgang til og overførsel af videnskabelig viden, herunder "videnformidling" og "åben adgang"
6. Internationalt samarbejde.
EFR-statusrapporten for 2016 viste, at der i det seneste årti er gjort betydelige fremskridt i gennemførelsen af EFR. På EU-plan er alle nøgleindikatorer blevet forbedret, selv om der stadig er store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til både resultatniveauer og vækstrater.
Den generelle udvikling i nøgleindikatorerne viser, at der fortsat er fremskridt i gennemførelsen af EFR, om end i et langsommere tempo end før. Vækstraten for nogle nøgleindikatorer (prioritet 5 og 6) er stabil, hvorimod den er aftaget for andre nøgleindikatorer (prioritet 1, 2 og 4). En nøgleindikator (prioritet 3) har endog en negativ vækstrate. Dette giver dog ikke umiddelbart anledning til betænkeligheder, da denne indikator kun er en proxy, og da de supplerende indikatorer for prioritet 3 stadig er i vækst.
Tabellen i slutningen af dokumentet viser vækstraterne for de forskellige nøgleindikatorer.
I november 2018 vedtog Rådet konklusioner om styringen af det europæiske forskningsrum. Rådet henviste til sine konklusioner fra maj 2015, som dannede grundlag for de efterfølgende nationale EFR-handlingsplaner, og opfordrede til, at overvågningen af gennemførelsen af køreplanen for EFR integreres i statusrapporterne på basis af nøgleindikatorer foreslået af Udvalget for det Europæiske Forskningsrum og Innovation.
Halvvejs igennem køreplanen for EFR 2015-2020 har 24 medlemsstater og fire associerede lande vedtaget nationale handlingsplaner for denne periode. Disse indeholder officielle oplysninger om EFR-strategier og dermed forbundne politiske foranstaltninger i disse medlemsstater og associerede land. De udgør en vigtig kilde til at kortlægge fremskridt i gennemførelsen EFR. De fleste nationale handlingsplaner er struktureret i overensstemmelse med EFR's seks prioriterede indsatsområder og er således yderligere dokumentation for den systematiske og fælles indsats for at planlægge nationale reformer med henblik på at gennemføre EFR.
Denne rapport viser, at fremskridt i gennemførelsen af EFR generelt er sket i et langsommere tempo, at der stadig er store forskelle mellem landene, og at forskellene vokser på nogle områder. På baggrund af denne udvikling skal der afgives et fornyet tilsagn om i) at styrke den fælles indsats yderligere på alle niveauer, ii) at reformere de nationale forsknings- og innovationssystemer, og iii) at opbygge et velfungerende EFR. Kommissionen har foregrebet dette behov ved at foreslå en række programmer for den næste finansieringsperiode 2021-2027: Disse programmer omfatter regionale fonde, et europæisk instrument til gennemførelse af reformer og EU's næste rammeprogram for forskning og innovation (FoI) – Horisont Europa. Sidstnævnte omfatter en særlig søjle, der skal bidrage til at styrke EFR.
INDLEDNING
I EFR-statusrapporten for 2018 vurderes den aktuelle status for det europæiske forskningsrum (EFR) og de fremskridt, der er gjort i gennemførelsen af EFR i perioden 2016-2018. Det er anden gang i træk, at der er blevet målt fremskridt på landeplan på basis af EFR- overvågningsmekanismen – et sæt af 24 nøgleindikatorer, der er defineret af medlemsstaterne, forskningsinteressenter og Kommissionen i fællesskab, og som omfatter otte overordnede nøgleindikatorer.
Der er fokus på seks prioriterede indsatsområder i gennemførelsen af EFR:
1. Mere effektive nationale forskningssystemer
2. Optimalt tværnationalt samarbejde og konkurrence, herunder "håndtering af store udfordringer i fællesskab", samt "forskningsinfrastrukturer"
3 .Et åbent arbejdsmarked for forskere
4. Ligestilling mellem kønnene samt integration af ligestillingsaspektet inden for forskning
5. Optimal formidling af, adgang til og overførsel af videnskabelig viden, herunder "videnformidling" og "åben adgang"
6. Internationalt samarbejde.
EFR-statusrapporten for 2016 viste, at der i det seneste årti er gjort betydelige fremskridt i gennemførelsen af EFR. På EU-plan er alle nøgleindikatorer blevet forbedret, selv om der stadig er store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til både resultatniveauer og vækstrater.
Den generelle udvikling i nøgleindikatorerne viser, at der fortsat er fremskridt i gennemførelsen af EFR, om end i et langsommere tempo end før. Vækstraten for nogle nøgleindikatorer (prioritet 5 og 6) er stabil, hvorimod den er aftaget for andre nøgleindikatorer (prioritet 1, 2 og 4). En nøgleindikator (prioritet 3) har endog en negativ vækstrate. Dette giver dog ikke umiddelbart anledning til betænkeligheder, da denne indikator kun er en proxy, og da de supplerende indikatorer for prioritet 3 stadig er i vækst.
Tabellen i slutningen af dokumentet viser vækstraterne for de forskellige nøgleindikatorer.
I november 2018 vedtog Rådet konklusioner om styringen af det europæiske forskningsrum. Rådet henviste til sine konklusioner fra maj 2015, som dannede grundlag for de efterfølgende nationale EFR-handlingsplaner, og opfordrede til, at overvågningen af gennemførelsen af køreplanen for EFR integreres i statusrapporterne på basis af nøgleindikatorer foreslået af Udvalget for det Europæiske Forskningsrum og Innovation.
Halvvejs igennem køreplanen for EFR 2015-2020 har 24 medlemsstater og fire associerede lande vedtaget nationale handlingsplaner for denne periode. Disse indeholder officielle oplysninger om EFR-strategier og dermed forbundne politiske foranstaltninger i disse medlemsstater og associerede land. De udgør en vigtig kilde til at kortlægge fremskridt i gennemførelsen EFR. De fleste nationale handlingsplaner er struktureret i overensstemmelse med EFR's seks prioriterede indsatsområder og er således yderligere dokumentation for den systematiske og fælles indsats for at planlægge nationale reformer med henblik på at gennemføre EFR.
Denne rapport viser, at fremskridt i gennemførelsen af EFR generelt er sket i et langsommere tempo, at der stadig er store forskelle mellem landene, og at forskellene vokser på nogle områder. På baggrund af denne udvikling skal der afgives et fornyet tilsagn om i) at styrke den fælles indsats yderligere på alle niveauer, ii) at reformere de nationale forsknings- og innovationssystemer, og iii) at opbygge et velfungerende EFR. Kommissionen har foregrebet dette behov ved at foreslå en række programmer for den næste finansieringsperiode 2021-2027: Disse programmer omfatter regionale fonde, et europæisk instrument til gennemførelse af reformer og EU's næste rammeprogram for forskning og innovation (FoI) – Horisont Europa. Sidstnævnte omfatter en særlig søjle, der skal bidrage til at styrke EFR.