e-handel over landegrensene
Kommisjonens arbeidsdokument: Rapport om e-handel over landegrensene
Arbeidsdokument lagt fram ac Kommisjonen 5.3.2009
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)
En ny rapport om hindringer for e-handel, som EU's kommissær for forbrugerbeskyttelse, Meglena Kuneva, i dag forelægger, viser, at internethandel bliver stadig mere populær i EU, men advarer om, at udviklingen bremses af hindringer for handel på tværs af grænserne. Rapporten indeholder en detaljeret analyse af de nuværende tendenser inden for internethandel i EU – bl.a. opdelt efter land, de mest købte varer og hindringer for forbrugere og virksomheder på internettet. Mellem 2006 og 2008 voksede andelen af forbrugere i EU, der købte mindst en vare over internettet, fra 27 % til 33 %. Internethandelen er især slået igennem i lande som Det Forenede Kongerige, Frankrig og Tyskland, hvor over 50 % af internetbrugerne har handlet over nettet inden for det sidste år. I de nordiske lande (Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island) købte 91 % af internetbrugerne i 2008 varer og tjenesteydelser over internettet. Lande som Italien og Spanien er også hurtigt voksende markeder. I modsætning til de hurtigt voksende nationale markeder er internethandel på tværs af grænserne ikke særligt udbredt med kun 7 % i 2008 (sammenlignet med 6 % i 2006). I rapporten advares der om, at en lang række sproglige, praktiske og lovgivningsmæssige hindringer sammen med manglende tillid bremser internethandelens udvikling i EU.
"Forbrugerne har alt at vinde ved at bruge internettet. Det udvider det marked, de opererer på, det giver dem adgang til flere udbydere, og de får flere valgmuligheder. Det giver dem også hidtil ukendte muligheder for at sammenligne produkter, udbydere og priser. Salg af varer over internettet er kommet for at blive. 150 mio. forbrugere handler allerede over internettet, men kun 30 mio. handler på tværs af grænserne. Vi må sørge for, at udviklingen af e-handelen ikke bliver unødigt forsinket, og det skal ske ved at fjerne lovgivningsmæssige hindringer og behandle de centrale tillidsspørgsmål, som optager forbrugerne", siger Meglena Kuneva.
De vigtigste resultater:
1. Internethandelen har det godt
Forbrugerne er generelt tilfredse med at handle over internettet. For de mest købte varegrupper, f.eks. it-produkter samt underholdnings- og fritidsvarer, er forbrugertilfredsheden med internethandelen i gennemsnit højere end for detailhandelen generelt.
* Forbrugerne er især tilfredse med muligheden for at sammenligne priser, det bredere udbud, varernes pris og udvalget af udbydere.
* Forbrugerne er mindre begejstrede, når det drejer dig om klare produktoplysninger, reklame, privatlivets fred, tillid og muligheden for at levere varer tilbage.
2. Der er et stort potentiale for internethandel på tværs af grænserne
* En tredjedel af EU's borgere vil overveje at købe en vare eller tjenesteydelse i en anden medlemsstat over internettet, hvis det er billigere eller bedre.
* En tredjedel af EU's forbrugere siger, at de er villige til at købe varer eller tjenesteydelser på et andet sprog. I et multikulturelt Europa er der behov for et større og bredere udvalg af produkter, end de lokale butikker eller globale mærker kan tilbyde.
3. Potentialet for handel på tværs af grænserne udnyttes ikke
Fra 2006 til 2008 steg andelen af forbrugere, der handlede over internettet, fra 27 % til 33 %, mens den grænseoverskridende e-handel forblev stabil. Kun 7 % af forbrugerne handler i øjeblikket over internettet i andre EU-lande, og der er ikke noget, der tyder på, at forskellen bliver mindre, tværtimod.
De største hindringer:
* Geografisk opdeling: Størstedelen af de erhvervsdrivende har et websted, der kan besøges af forbrugere i alle lande. Alligevel synes de fleste detailhandlere at operere ud fra en forestilling om, at det indre marked er opdelt efter landegrænser. Mulighederne er enorme, men i praksis ender det med, at forbrugerne enten nægtes at handle eller omdirigeres til deres hjemland.
Praktiske og lovgivningsmæssige hindringer
* Sprogbarrierer, som stadig er et problem for de fleste erhvervsdrivende og forbrugere, om end dette problem ikke bør overvurderes. For eksempel er 60 % af detailhandlerne allerede parate til at gennemføre transaktioner på mere end et sprog.
* Logistikproblemer i forbindelse med post- og betalingssystemers interoperabilitet og spørgsmål om netadgang, f.eks. bredbåndsdækning.
* Der er lovgivningsmæssige hindringer, som forbrugere og virksomheder finder stadig mere ubegrundede. Det drejer sig f.eks. om forbrugerlovgivning, momsregler, regler om selektiv distribution, beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret og de enkelte medlemsstaters gennemførelse af EU's lovgivning om bortskaffelse af affald.
* Der er hindringer, som underminerer forbrugertilliden – navnlig skepsis i forbindelse med betalinger, levering, klager, garantier, anmodninger om tilbagebetaling (eftersalgsservice) samt spørgsmål om privatlivets fred. Disse problemer opfattes som større, hvis der er tale om grænseoverskridende transaktioner.
De næste skridt:
Kommissær Meglena Kuneva vil i september 2009 forelægge resultaterne af en række uafhængige prøvekøb ("mystery shopping") for at klarlægge, hvordan og hvor forbrugerne hindres i at handle på tværs af grænserne i EU. Som led i Kommissionens overvågning af detailsektoren lancerede Meglena Kuneva sidste efterår en proces, der omfatter hele Kommissionen, for at undersøge hindringer for e-handel. Kommissionens endelige rapport om detailsektoren forventes i efteråret 2009.
En ny rapport om hindringer for e-handel, som EU's kommissær for forbrugerbeskyttelse, Meglena Kuneva, i dag forelægger, viser, at internethandel bliver stadig mere populær i EU, men advarer om, at udviklingen bremses af hindringer for handel på tværs af grænserne. Rapporten indeholder en detaljeret analyse af de nuværende tendenser inden for internethandel i EU – bl.a. opdelt efter land, de mest købte varer og hindringer for forbrugere og virksomheder på internettet. Mellem 2006 og 2008 voksede andelen af forbrugere i EU, der købte mindst en vare over internettet, fra 27 % til 33 %. Internethandelen er især slået igennem i lande som Det Forenede Kongerige, Frankrig og Tyskland, hvor over 50 % af internetbrugerne har handlet over nettet inden for det sidste år. I de nordiske lande (Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island) købte 91 % af internetbrugerne i 2008 varer og tjenesteydelser over internettet. Lande som Italien og Spanien er også hurtigt voksende markeder. I modsætning til de hurtigt voksende nationale markeder er internethandel på tværs af grænserne ikke særligt udbredt med kun 7 % i 2008 (sammenlignet med 6 % i 2006). I rapporten advares der om, at en lang række sproglige, praktiske og lovgivningsmæssige hindringer sammen med manglende tillid bremser internethandelens udvikling i EU.
"Forbrugerne har alt at vinde ved at bruge internettet. Det udvider det marked, de opererer på, det giver dem adgang til flere udbydere, og de får flere valgmuligheder. Det giver dem også hidtil ukendte muligheder for at sammenligne produkter, udbydere og priser. Salg af varer over internettet er kommet for at blive. 150 mio. forbrugere handler allerede over internettet, men kun 30 mio. handler på tværs af grænserne. Vi må sørge for, at udviklingen af e-handelen ikke bliver unødigt forsinket, og det skal ske ved at fjerne lovgivningsmæssige hindringer og behandle de centrale tillidsspørgsmål, som optager forbrugerne", siger Meglena Kuneva.
De vigtigste resultater:
1. Internethandelen har det godt
Forbrugerne er generelt tilfredse med at handle over internettet. For de mest købte varegrupper, f.eks. it-produkter samt underholdnings- og fritidsvarer, er forbrugertilfredsheden med internethandelen i gennemsnit højere end for detailhandelen generelt.
* Forbrugerne er især tilfredse med muligheden for at sammenligne priser, det bredere udbud, varernes pris og udvalget af udbydere.
* Forbrugerne er mindre begejstrede, når det drejer dig om klare produktoplysninger, reklame, privatlivets fred, tillid og muligheden for at levere varer tilbage.
2. Der er et stort potentiale for internethandel på tværs af grænserne
* En tredjedel af EU's borgere vil overveje at købe en vare eller tjenesteydelse i en anden medlemsstat over internettet, hvis det er billigere eller bedre.
* En tredjedel af EU's forbrugere siger, at de er villige til at købe varer eller tjenesteydelser på et andet sprog. I et multikulturelt Europa er der behov for et større og bredere udvalg af produkter, end de lokale butikker eller globale mærker kan tilbyde.
3. Potentialet for handel på tværs af grænserne udnyttes ikke
Fra 2006 til 2008 steg andelen af forbrugere, der handlede over internettet, fra 27 % til 33 %, mens den grænseoverskridende e-handel forblev stabil. Kun 7 % af forbrugerne handler i øjeblikket over internettet i andre EU-lande, og der er ikke noget, der tyder på, at forskellen bliver mindre, tværtimod.
De største hindringer:
* Geografisk opdeling: Størstedelen af de erhvervsdrivende har et websted, der kan besøges af forbrugere i alle lande. Alligevel synes de fleste detailhandlere at operere ud fra en forestilling om, at det indre marked er opdelt efter landegrænser. Mulighederne er enorme, men i praksis ender det med, at forbrugerne enten nægtes at handle eller omdirigeres til deres hjemland.
Praktiske og lovgivningsmæssige hindringer
* Sprogbarrierer, som stadig er et problem for de fleste erhvervsdrivende og forbrugere, om end dette problem ikke bør overvurderes. For eksempel er 60 % af detailhandlerne allerede parate til at gennemføre transaktioner på mere end et sprog.
* Logistikproblemer i forbindelse med post- og betalingssystemers interoperabilitet og spørgsmål om netadgang, f.eks. bredbåndsdækning.
* Der er lovgivningsmæssige hindringer, som forbrugere og virksomheder finder stadig mere ubegrundede. Det drejer sig f.eks. om forbrugerlovgivning, momsregler, regler om selektiv distribution, beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret og de enkelte medlemsstaters gennemførelse af EU's lovgivning om bortskaffelse af affald.
* Der er hindringer, som underminerer forbrugertilliden – navnlig skepsis i forbindelse med betalinger, levering, klager, garantier, anmodninger om tilbagebetaling (eftersalgsservice) samt spørgsmål om privatlivets fred. Disse problemer opfattes som større, hvis der er tale om grænseoverskridende transaktioner.
De næste skridt:
Kommissær Meglena Kuneva vil i september 2009 forelægge resultaterne af en række uafhængige prøvekøb ("mystery shopping") for at klarlægge, hvordan og hvor forbrugerne hindres i at handle på tværs af grænserne i EU. Som led i Kommissionens overvågning af detailsektoren lancerede Meglena Kuneva sidste efterår en proces, der omfatter hele Kommissionen, for at undersøge hindringer for e-handel. Kommissionens endelige rapport om detailsektoren forventes i efteråret 2009.