En europeiske grense- og kystvakt for effektiv yttergrensekontroll
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet og Rådet. En europeisk grense- og kystvakt og effektiv håndtering av Europas yttergrenser
Communication from the Commission to the European Parliament and the Council. A European Border and Coast Guard and effective management of Europe's external borders
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 15.12.2015
Under Europaparlamentets plenumssesjon i desember la Kommisjonen fram en tiltakspakke for styrking av Schengensamarbeidets yttergrensekontroll, inkludert forslag til opprettelse av en europeisk grense- og kystvakt. Automatisk sjekk mot dataregistre ved passering av yttgrensensene kan også bli en realitet.
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 15.12.2015, dansk utgave)
En europæisk grænse- og kystvagt skal beskytte Europas ydre grænser
Europa-Kommissionen vedtager i dag et vigtigt sæt foranstaltninger til at forvalte EU's ydre grænser og beskytte vores Schengenområde uden indre grænser. Dagens forslag vil bidrage til en mere effektiv håndtering af migration, øge den interne sikkerhed i Den Europæiske Union og beskytte princippet om fri bevægelighed for personer. Kommissionen foreslår at oprette en europæisk grænse- og kystvagt for at sikre en stærk og fælles forvaltning af de ydre grænser. Kommissionen foreslår også med henblik på en bedre beskyttelse af Europas borgere at indføre systematisk kontrol ud fra relevante databaser af alle personer, der rejser ind i eller forlader Schengenområdet.
Europa-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, udtaler: "I et område med fri bevægelighed og uden indre grænser skal forvaltningen af Europas ydre grænser være en fælles opgave. Krisen har blotlagt klare svagheder og huller i de eksisterende mekanismer til at sikre overholdelsen af EU's standarder. Det er derfor på tide, at vi går over til et ægte integreret system for grænseforvaltning. Den europæiske grænse- og kystvagt vil samle et styrket agentur, som kan trække på en reserve af personel og udstyr, og medlemsstaternes myndigheder, som fortsat vil stå for den daglige grænseforvaltning. Vi foreslår et system, der gør det muligt at afdække svagheder i realtid, så der hurtigt kan gøres noget ved dem, og det vil også forbedre vores kollektive evne til effektivt at håndtere krisesituationer, når et ydre grænseafsnit kommer under særligt pres."
EU-kommissær for migration, indre anliggender og medborgerskab, Dimitris Avramopoulos, tilføjer: "De udfordringer, vi i øjeblikket står over for med hensyn til migration og sikkerhed, kender ingen grænser, og de kræver, at der gøres en reel europæisk indsats. Hvor Frontex var begrænset til at bistå medlemsstaterne i forvaltningen af deres ydre grænser, vil det nye grænseagentur gå meget længere. I dag skaber vi mere Europa – så vi kan forvalte vores ydre grænser og optrappe tilbagesendelsen af irregulære migranter, så vores asylsystem fungerer korrekt for dem, der virkelig har behov for det, og så vi kan forbedre kontrollen ved Den Europæiske Unions ydre grænser. Den grænsepakke, vi fremlægger i dag, vil øge beskyttelsen af vores borgere og sikre en høj standard for grænseforvaltning."
En europæisk grænse- og kystvagt
Den europæiske grænse- og kystvagt vil samle et Europæisk Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, der er en udstikker af Frontex, og de myndigheder i medlemsstaterne, som er ansvarlige for grænseforvaltning, og som vil fortsætte den daglige forvaltning af de ydre grænser.
Den nye grænse- og kystvagt vil have:
• Adgang til en reserve af grænsevagter og teknisk udstyr, der hurtigt kan trækkes på: Agenturet vil kunne trække på mindst 1 500 eksperter, der kan udsendes på mindre end tre dage. For første gang vil agenturet på egen hånd kunne indkøbe udstyr og have adgang til teknisk udstyr, som stilles til rådighed af medlemsstaterne. Der vil ikke længere være mangel på personale eller udstyr til europæiske grænseoperationer. Det nye agentur vil råde over dobbelt så mange menneskelige ressourcer som Frontex og vil i 2020 nå op på 1 000 fastansatte medarbejdere, herunder medarbejdere i felten.
• Ansvar for overvågning og tilsyn: Der vil blive oprettet et center for overvågning og risikoanalyse, som skal overvåge migrationsstrømmene til og internt i Den Europæiske Union samt foretage risikoanalyser og obligatoriske sårbarhedsvurderinger med henblik på at afdække og rette op på svagheder. Der vil blive udstationeret forbindelsesofficerer i medlemsstaterne for at sikre en lokal tilstedeværelse i de områder, hvor der er pres på grænserne. Agenturet vil kunne foretage vurderinger af medlemsstaternes operationelle kapacitet, tekniske udstyr og ressourcer til at tackle udfordringerne ved deres ydre grænser samt pålægge medlemsstaterne at træffe foranstaltninger til at rette op på situationen inden for en given frist, hvis der konstateres sårbare punkter.
• Ret til at gribe ind: Medlemsstaterne kan anmode om fælles operationer og hurtige grænseindsatser samt om indsættelse af europæiske grænse- og kystvagthold til at støtte disse. Hvis problemerne består, eller hvis en medlemsstat er under et stort migrationspres, der udgør en fare for Schengenområdet, og der ikke indledes en national indsats, eller den ikke er tilstrækkelig, vil Kommissionen kunne vedtage en gennemførelsesafgørelse, der fastslår, at situationen ved et bestemt ydre grænseafsnit kræver hurtig handling på EU-niveau. Den vil give agenturet ret til at gribe ind og indsætte europæiske grænse- og kystvagthold til at sikre, at der træffes praktiske foranstaltninger lokalt, når medlemsstaten ikke selv er i stand til eller ønsker at træffe de fornødne foranstaltninger.
• Overvågning via kystvagten: De nationale kystvagter vil være en del af den europæiske grænse- og kystvagt, for så vidt som de kan udføre opgaver inden for grænsekontrol. EU-fiskerikontrolagenturets og Det Europæiske Søfartssikkerhedsagenturs mandater vil blive tilpasset til den nye europæiske grænse- og kystvagt. De tre agenturer vil kunne indlede fælles grænseovervågningsoperationer, f.eks. ved i fællesskab at anvende fjernstyrede luftfartøjssystemer (droner) i Middelhavet.
• Mandat til at arbejde i tredjelande: Agenturet vil have et nyt mandat til at udstationere forbindelsesofficerer i og iværksætte fælles operationer med tilgrænsende tredjelande, herunder operationer på deres område.
• En stærkere rolle mht. tilbagesendelse: Der vil blive oprettet et europæisk tilbagesendelseskontor under agenturet, som kan udsende europæiske indsatshold for tilbagesendelser bestående af ledsagere, kontrollanter og specialister inden for tilbagesendelse, der skal sørge for en effektiv tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Et europæisk standardrejsedokument for tilbagesendelse vil sikre en bredere anerkendelse af tilbagesendte personer i tredjelandene.
• Garantere den interne sikkerhed: Agenturet vil i sin risikoanalyse medtage grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme og samarbejde med andre EU-agenturer og internationale organer om at forebygge terror, i fuld respekt for de grundlæggende rettigheder.
Systematisk kontrol af EU-borgere ved de ydre grænser
For at øge sikkerheden inden for Schengenområdet foreslår Kommissionen en målrettet ændring af Schengengrænsekodeksen med henblik på at indføre obligatorisk systematisk kontrol af EU-borgere ved ydre lande-, sø- og luftgrænser. Den obligatoriske kontrol af EU-borgerne vil blive foretaget ud fra databaser som Schengeninformationssystemet, Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter og relevante nationale systemer for at kontrollere, at de personer, der ankommer, ikke udgør en trussel mod den offentlige orden og den interne sikkerhed. Forslaget understreger også nødvendigheden af at kontrollere biometriske oplysninger i EU‑borgernes pas, hvis der skulle være tvivl om passets ægthed eller om indehaverens rette identitet. Der vil nu også skulle foretages obligatorisk kontrol ved udrejse af Den Europæiske Union.
Eftersom kontrollen af dokumenter og personer kan foretages sideløbende, bør myndighederne i princippet kunne slå op i de relevante databaser, uden at det forsinker grænsepassagen. Reglerne indeholder en vis fleksibilitet i de tilfælde, hvor en systematisk kontrol kan have en uforholdsmæssigt stor indvirkning på trafikafviklingen ved grænserne. I sådanne tilfælde kan medlemsstaterne på grundlag af risikovurderinger beslutte at foretage målrettet kontrol ved bestemte land- og søgrænseovergange. Risikovurderingen skal meddeles agenturet, som i forbindelse med sin sårbarhedsvurdering kan undersøge anvendelsen af undtagelsen.
Den systematiske kontrol i databaserne vil foregå på "hit/intet hit"-basis – hvis personen ikke udgør en trussel, registreres kontrollen ikke, og oplysningerne vedrørende personen behandles ikke yderligere. En sådan anvendelse af databaserne medfører kun et meget lille indgreb i rettighederne vedrørende personoplysninger, som er berettiget ved sikkerhedsformålet.
Baggrund
Oprettelsen af en europæisk grænse- og kystvagt, som bebudet af Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i hans tale om Unionens tilstand den 9. september, er en del af foranstaltningerne under den europæiske dagsorden for migration til at styrke forvaltningen og sikkerheden af EU's ydre grænser. I maj 2015 vedtog Kommissionen den europæiske dagsorden for migration, som understreger nødvendigheden af en omfattende strategi for migrationsstyring. Dette mål er også blevet fremhævet af Europa-Parlamentet og godkendt i Det Europæiske Råds klare retningslinjer den 23. september og den 15. oktober.
Som reaktion på de nylige tragiske angreb i Paris og den stigende trussel fra udenlandske terrorkrigere har Kommissionen truffet hurtige foranstaltninger til at fremskynde arbejdet med og gennemførelsen af foranstaltninger under den europæiske dagsorden for sikkerhed. Dagens forslag imødekommer behovet for at styrke sikkerhedskontrollen ved EU's ydre grænser som efterlyst af indenrigsministrene den 20. november.
En europæisk grænse- og kystvagt skal beskytte Europas ydre grænser
Europa-Kommissionen vedtager i dag et vigtigt sæt foranstaltninger til at forvalte EU's ydre grænser og beskytte vores Schengenområde uden indre grænser. Dagens forslag vil bidrage til en mere effektiv håndtering af migration, øge den interne sikkerhed i Den Europæiske Union og beskytte princippet om fri bevægelighed for personer. Kommissionen foreslår at oprette en europæisk grænse- og kystvagt for at sikre en stærk og fælles forvaltning af de ydre grænser. Kommissionen foreslår også med henblik på en bedre beskyttelse af Europas borgere at indføre systematisk kontrol ud fra relevante databaser af alle personer, der rejser ind i eller forlader Schengenområdet.
Europa-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, udtaler: "I et område med fri bevægelighed og uden indre grænser skal forvaltningen af Europas ydre grænser være en fælles opgave. Krisen har blotlagt klare svagheder og huller i de eksisterende mekanismer til at sikre overholdelsen af EU's standarder. Det er derfor på tide, at vi går over til et ægte integreret system for grænseforvaltning. Den europæiske grænse- og kystvagt vil samle et styrket agentur, som kan trække på en reserve af personel og udstyr, og medlemsstaternes myndigheder, som fortsat vil stå for den daglige grænseforvaltning. Vi foreslår et system, der gør det muligt at afdække svagheder i realtid, så der hurtigt kan gøres noget ved dem, og det vil også forbedre vores kollektive evne til effektivt at håndtere krisesituationer, når et ydre grænseafsnit kommer under særligt pres."
EU-kommissær for migration, indre anliggender og medborgerskab, Dimitris Avramopoulos, tilføjer: "De udfordringer, vi i øjeblikket står over for med hensyn til migration og sikkerhed, kender ingen grænser, og de kræver, at der gøres en reel europæisk indsats. Hvor Frontex var begrænset til at bistå medlemsstaterne i forvaltningen af deres ydre grænser, vil det nye grænseagentur gå meget længere. I dag skaber vi mere Europa – så vi kan forvalte vores ydre grænser og optrappe tilbagesendelsen af irregulære migranter, så vores asylsystem fungerer korrekt for dem, der virkelig har behov for det, og så vi kan forbedre kontrollen ved Den Europæiske Unions ydre grænser. Den grænsepakke, vi fremlægger i dag, vil øge beskyttelsen af vores borgere og sikre en høj standard for grænseforvaltning."
En europæisk grænse- og kystvagt
Den europæiske grænse- og kystvagt vil samle et Europæisk Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, der er en udstikker af Frontex, og de myndigheder i medlemsstaterne, som er ansvarlige for grænseforvaltning, og som vil fortsætte den daglige forvaltning af de ydre grænser.
Den nye grænse- og kystvagt vil have:
• Adgang til en reserve af grænsevagter og teknisk udstyr, der hurtigt kan trækkes på: Agenturet vil kunne trække på mindst 1 500 eksperter, der kan udsendes på mindre end tre dage. For første gang vil agenturet på egen hånd kunne indkøbe udstyr og have adgang til teknisk udstyr, som stilles til rådighed af medlemsstaterne. Der vil ikke længere være mangel på personale eller udstyr til europæiske grænseoperationer. Det nye agentur vil råde over dobbelt så mange menneskelige ressourcer som Frontex og vil i 2020 nå op på 1 000 fastansatte medarbejdere, herunder medarbejdere i felten.
• Ansvar for overvågning og tilsyn: Der vil blive oprettet et center for overvågning og risikoanalyse, som skal overvåge migrationsstrømmene til og internt i Den Europæiske Union samt foretage risikoanalyser og obligatoriske sårbarhedsvurderinger med henblik på at afdække og rette op på svagheder. Der vil blive udstationeret forbindelsesofficerer i medlemsstaterne for at sikre en lokal tilstedeværelse i de områder, hvor der er pres på grænserne. Agenturet vil kunne foretage vurderinger af medlemsstaternes operationelle kapacitet, tekniske udstyr og ressourcer til at tackle udfordringerne ved deres ydre grænser samt pålægge medlemsstaterne at træffe foranstaltninger til at rette op på situationen inden for en given frist, hvis der konstateres sårbare punkter.
• Ret til at gribe ind: Medlemsstaterne kan anmode om fælles operationer og hurtige grænseindsatser samt om indsættelse af europæiske grænse- og kystvagthold til at støtte disse. Hvis problemerne består, eller hvis en medlemsstat er under et stort migrationspres, der udgør en fare for Schengenområdet, og der ikke indledes en national indsats, eller den ikke er tilstrækkelig, vil Kommissionen kunne vedtage en gennemførelsesafgørelse, der fastslår, at situationen ved et bestemt ydre grænseafsnit kræver hurtig handling på EU-niveau. Den vil give agenturet ret til at gribe ind og indsætte europæiske grænse- og kystvagthold til at sikre, at der træffes praktiske foranstaltninger lokalt, når medlemsstaten ikke selv er i stand til eller ønsker at træffe de fornødne foranstaltninger.
• Overvågning via kystvagten: De nationale kystvagter vil være en del af den europæiske grænse- og kystvagt, for så vidt som de kan udføre opgaver inden for grænsekontrol. EU-fiskerikontrolagenturets og Det Europæiske Søfartssikkerhedsagenturs mandater vil blive tilpasset til den nye europæiske grænse- og kystvagt. De tre agenturer vil kunne indlede fælles grænseovervågningsoperationer, f.eks. ved i fællesskab at anvende fjernstyrede luftfartøjssystemer (droner) i Middelhavet.
• Mandat til at arbejde i tredjelande: Agenturet vil have et nyt mandat til at udstationere forbindelsesofficerer i og iværksætte fælles operationer med tilgrænsende tredjelande, herunder operationer på deres område.
• En stærkere rolle mht. tilbagesendelse: Der vil blive oprettet et europæisk tilbagesendelseskontor under agenturet, som kan udsende europæiske indsatshold for tilbagesendelser bestående af ledsagere, kontrollanter og specialister inden for tilbagesendelse, der skal sørge for en effektiv tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Et europæisk standardrejsedokument for tilbagesendelse vil sikre en bredere anerkendelse af tilbagesendte personer i tredjelandene.
• Garantere den interne sikkerhed: Agenturet vil i sin risikoanalyse medtage grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme og samarbejde med andre EU-agenturer og internationale organer om at forebygge terror, i fuld respekt for de grundlæggende rettigheder.
Systematisk kontrol af EU-borgere ved de ydre grænser
For at øge sikkerheden inden for Schengenområdet foreslår Kommissionen en målrettet ændring af Schengengrænsekodeksen med henblik på at indføre obligatorisk systematisk kontrol af EU-borgere ved ydre lande-, sø- og luftgrænser. Den obligatoriske kontrol af EU-borgerne vil blive foretaget ud fra databaser som Schengeninformationssystemet, Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter og relevante nationale systemer for at kontrollere, at de personer, der ankommer, ikke udgør en trussel mod den offentlige orden og den interne sikkerhed. Forslaget understreger også nødvendigheden af at kontrollere biometriske oplysninger i EU‑borgernes pas, hvis der skulle være tvivl om passets ægthed eller om indehaverens rette identitet. Der vil nu også skulle foretages obligatorisk kontrol ved udrejse af Den Europæiske Union.
Eftersom kontrollen af dokumenter og personer kan foretages sideløbende, bør myndighederne i princippet kunne slå op i de relevante databaser, uden at det forsinker grænsepassagen. Reglerne indeholder en vis fleksibilitet i de tilfælde, hvor en systematisk kontrol kan have en uforholdsmæssigt stor indvirkning på trafikafviklingen ved grænserne. I sådanne tilfælde kan medlemsstaterne på grundlag af risikovurderinger beslutte at foretage målrettet kontrol ved bestemte land- og søgrænseovergange. Risikovurderingen skal meddeles agenturet, som i forbindelse med sin sårbarhedsvurdering kan undersøge anvendelsen af undtagelsen.
Den systematiske kontrol i databaserne vil foregå på "hit/intet hit"-basis – hvis personen ikke udgør en trussel, registreres kontrollen ikke, og oplysningerne vedrørende personen behandles ikke yderligere. En sådan anvendelse af databaserne medfører kun et meget lille indgreb i rettighederne vedrørende personoplysninger, som er berettiget ved sikkerhedsformålet.
Baggrund
Oprettelsen af en europæisk grænse- og kystvagt, som bebudet af Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i hans tale om Unionens tilstand den 9. september, er en del af foranstaltningerne under den europæiske dagsorden for migration til at styrke forvaltningen og sikkerheden af EU's ydre grænser. I maj 2015 vedtog Kommissionen den europæiske dagsorden for migration, som understreger nødvendigheden af en omfattende strategi for migrationsstyring. Dette mål er også blevet fremhævet af Europa-Parlamentet og godkendt i Det Europæiske Råds klare retningslinjer den 23. september og den 15. oktober.
Som reaktion på de nylige tragiske angreb i Paris og den stigende trussel fra udenlandske terrorkrigere har Kommissionen truffet hurtige foranstaltninger til at fremskynde arbejdet med og gennemførelsen af foranstaltninger under den europæiske dagsorden for sikkerhed. Dagens forslag imødekommer behovet for at styrke sikkerhedskontrollen ved EU's ydre grænser som efterlyst af indenrigsministrene den 20. november.