En ny europeisk dagsorden for forskning og innovasjon
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. En ny dagsorden for forskning og innovasjon - Europas sjanse til å forme sin fremtid. Europakommisjonens bidrag til EUs stats- og regjeringssjefers uformelle møte om innovasjon 16. mai 2018 i Sofia
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. A renewed European Agenda for Research and Innovation - Europe's chance to shape its future The European Commission's contribution to the Informal EU Leaders' meeting on innovation in Sofia on 16 May 2018
Dansk departementsnotat offentliggjort 12.6.2018
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 15.5.2018)
En fornyet dagsorden for forskning og innovation: Europas chance for at forme fremtiden
I dag fremlægger Kommissionen sit bidrag til den uformelle drøftelse, som afholdes med stats- og regeringscheferne den 16. maj 2018 i Sofia om forskning og innovation og om, hvilke tiltag der er nødvendige for at sikre EU's globale konkurrenceevne.
En investering i forskning og innovation er en investering i Europas fremtid. Det bidrager til, at vi kan konkurrere på verdensplan og bibeholde vores enestående samfundsmodel. Det gør dagligdagen lettere for millioner af mennesker her i Europa og rundt om i verden og er en hjælp til at håndtere nogle af vores største samfundsmæssige og generationsrelaterede udfordringer. I den fornyede europæiske dagsorden for forskning og innovation præsenteres en række konkrete tiltag til at øge Europas innovationskapacitet og sikre varig velstand.
Kommissionens næstformand, Jyrki Katainen, der har ansvar for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne, udtaler: "Europa har forskning i verdensklasse og et stærkt industrigrundlag. Vi er dog nødt til at blive bedre – meget bedre – til at gøre denne ekspertise til en succeshistorie. Nye megatendenser som f.eks. kunstig intelligens og den cirkulære økonomi vil skabe store samfundsmæssige og økonomiske ændringer. Vi er nødt til at handle hurtigt for at være i stand til at føre an i den nye bølge af innovation og sætte standarden for den globale konkurrence."
Carlos Moedas, kommissær for forskning, videnskab og innovation, tilføjer: "Med den voksende internationale konkurrence er det nødvendigt, at Europa handler hurtigt, når det drejer sig om forskning og innovation. De foreslåede 100 mia. EUR til EU's kommende forsknings- og innovationsprogram ville give forskning og innovation et enormt skub fremad. Europa har dog også behov for at reformere støtten til banebrydende innovation gennem et nyt europæisk innovationsråd og for at genskabe forbindelsen til borgerne gennem en opgaveorienteret tilgang til forskning og innovation. Vi er nødt til at fremtidssikre lovgivningen og tiltrække flere private investeringer, særlig i form af venturekapital."
Tiden er inde til at sætte Europas ambitionsniveau op. Vi må handle nu for at hjælpe Europa til at blive det globale kraftcenter for innovation, som der er potentiale for. Kommissionen hilser den afgørelse velkommen, som formanden for Det Europæiske Råd har truffet, om at foranstalte en debat mellem stats- og regeringscheferne om forskning og innovation. Kommissionen opfordrer dem til at drøfte og udstikke de strategiske retningslinjer for de foreslåede foranstaltninger, bl.a. ved at:
• Sikre, at regulering og finansiering er innovationsvenlige: De foreslåede foranstaltninger omfatter bl.a., at gennemførelsen af direktivet om rammer for forebyggende rekonstruktion, muligheden for en ny chance og foranstaltninger prioriteres for at gøre procedurerne i forbindelse med rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering mere effektive. De offentlige myndigheders indkøb af innovative produkter og tjenesteydelser bør øges ved at anvende de retningslinjer, Kommissionen har offentliggjort i dag. EU's kommende budget for 2021-2027 bør vedtages hurtigst muligt med den foreslåede tildeling af 100 mia. EUR til Horisont Europa og Euratoms program for forskning og uddannelse såvel som andre vigtige støtteprogrammer, hvilket i høj grad vil fremme innovation. Initiativet VentureEU bør udbredes for at sætte skub i private investeringer og venturekapital. EU's statsstøtteregler bør forenkles yderligere for at lette offentlig finansiering af innovative projekter, bl.a. en kombination af EU-midler og nationale midler.
• Blive førende inden for markedsskabende innovation: Kommissionen foreslår, at der oprettes et fuldt udviklet europæisk innovationsråd, som kan fungere som one-stop-shop for banebrydende teknologier med stort potentiale såvel som for innovative virksomheder med udvidelsespotentiale. Det europæiske innovationsråd vil bygge på grundlaget fra pilotfasen med et budget på 2,7 mia. EUR i 2018-2020. Målet med innovationsrådet er at bidrage til at kortlægge og udvide højrisikoinnovationer, som har en stort potentiale for at skabe helt nye markeder.
• Der bør iværksættes en række missioner for europæisk forskning og innovation med modige og ambitiøse mål og en høj grad af merværdi for Europa på områder, der fastlægges sammen med medlemsstaterne, interessenterne og borgerne. De kunne strække sig fra kampen mod kræft til renere transport eller have, der er fri for plastik. Missionerne vil fremme investeringer og deltagelse på tværs af sektorer og videnskabelige discipliner med henblik på at løse opgaven i fællesskab. Missionerne bør skabe synergi med forsknings- og innovationsstrategier på medlemsstatsniveau og på regionalt og lokalt niveau.
Baggrund
Med blot 7 % af verdens befolkning står Europa for 20 % af de globale investeringer i forskning og udvikling og producerer en tredjedel af alle videnskabelige publikationer af høj kvalitet. Europa er desuden førende på verdensplan i industrisektorer som f.eks. lægemidler, kemikalier, maskinindustri og mode.
Europa står relativt stærkt, når det drejer sig om at tilføje værdi til eller fastholde værdien af eksisterende produkter, tjenesteydelser og processer, også kaldet trinvis innovation. Det har vi set i sektorer så forskellige som rumsektoren, luftfartsteknik, lægemidler, elektronik, vedvarende energi, biobaserede industrier og avanceret produktion. Vi har også gjort store fremskridt, når det drejer sig om at støtte innovation gennem centrale støtteteknologier som f.eks. robotteknologi, fotonik og bioteknologi. Disse teknologier kan anvendes på tværs af mange industrier og er særdeles vigtige for håndteringen af væsentlige samfundsmæssige udfordringer.
Europa sakker dog også bagud på mange områder. EU-virksomheder investerer mindre i innovation end deres konkurrenter (1,3 % af BNP sammenlignet med 1,6 % i Kina, 2 % i USA, 2,6 % i Japan og 3,3 % i Sydkorea). Venturekapital er fortsat underudviklet i Europa. I 2016 investerede venturekapitaludbydere omkring 6,5 mia. EUR i EU mod 39,4 mia. EUR i USA, og venturekapitalfondene i Europa er for små - i gennemsnit på 65 mio. EUR sammenlignet med 156 mio. EUR i USA. Som følge heraf flytter disse virksomheder til økosystemer, hvor de har bedre chancer for at vokse hurtigt. I EU findes der kun 26 nystartede virksomheder, som vurderes at have en værdi på over 1 mia. USD (unicorn start-ups), sammenlignet med 109 i USA og 59 i Kina. De offentlige investeringer i EU ligger under målet på 3 % af BNP, og intensiteten inden for forskning og udvikling varierer EU-regionerne imellem med en tydelig koncentration af investeringer og forskning i Vesteuropa. Desuden mangler 40 % af arbejdsstyrken i Europa de nødvendige digitale færdigheder.
Teknologidreven innovation, digitalisering og globale megatendenser som f.eks. kunstig intelligens og den cirkulære økonomi byder på store muligheder, men skaber også nye udfordringer. Global konkurrence bliver stadig mere intens og truer Europas førende position inden for vigtige industrisektorer. Europa har behov for at øge sin innovationskapacitet for at bibeholde og forbedre den europæiske levevis.
Yderligere oplysninger
Meddelelse: En fornyet europæisk dagsorden for forskning og innovation: Europas chance for at forme fremtiden
En fornyet dagsorden for forskning og innovation: Europas chance for at forme fremtiden
I dag fremlægger Kommissionen sit bidrag til den uformelle drøftelse, som afholdes med stats- og regeringscheferne den 16. maj 2018 i Sofia om forskning og innovation og om, hvilke tiltag der er nødvendige for at sikre EU's globale konkurrenceevne.
En investering i forskning og innovation er en investering i Europas fremtid. Det bidrager til, at vi kan konkurrere på verdensplan og bibeholde vores enestående samfundsmodel. Det gør dagligdagen lettere for millioner af mennesker her i Europa og rundt om i verden og er en hjælp til at håndtere nogle af vores største samfundsmæssige og generationsrelaterede udfordringer. I den fornyede europæiske dagsorden for forskning og innovation præsenteres en række konkrete tiltag til at øge Europas innovationskapacitet og sikre varig velstand.
Kommissionens næstformand, Jyrki Katainen, der har ansvar for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne, udtaler: "Europa har forskning i verdensklasse og et stærkt industrigrundlag. Vi er dog nødt til at blive bedre – meget bedre – til at gøre denne ekspertise til en succeshistorie. Nye megatendenser som f.eks. kunstig intelligens og den cirkulære økonomi vil skabe store samfundsmæssige og økonomiske ændringer. Vi er nødt til at handle hurtigt for at være i stand til at føre an i den nye bølge af innovation og sætte standarden for den globale konkurrence."
Carlos Moedas, kommissær for forskning, videnskab og innovation, tilføjer: "Med den voksende internationale konkurrence er det nødvendigt, at Europa handler hurtigt, når det drejer sig om forskning og innovation. De foreslåede 100 mia. EUR til EU's kommende forsknings- og innovationsprogram ville give forskning og innovation et enormt skub fremad. Europa har dog også behov for at reformere støtten til banebrydende innovation gennem et nyt europæisk innovationsråd og for at genskabe forbindelsen til borgerne gennem en opgaveorienteret tilgang til forskning og innovation. Vi er nødt til at fremtidssikre lovgivningen og tiltrække flere private investeringer, særlig i form af venturekapital."
Tiden er inde til at sætte Europas ambitionsniveau op. Vi må handle nu for at hjælpe Europa til at blive det globale kraftcenter for innovation, som der er potentiale for. Kommissionen hilser den afgørelse velkommen, som formanden for Det Europæiske Råd har truffet, om at foranstalte en debat mellem stats- og regeringscheferne om forskning og innovation. Kommissionen opfordrer dem til at drøfte og udstikke de strategiske retningslinjer for de foreslåede foranstaltninger, bl.a. ved at:
• Sikre, at regulering og finansiering er innovationsvenlige: De foreslåede foranstaltninger omfatter bl.a., at gennemførelsen af direktivet om rammer for forebyggende rekonstruktion, muligheden for en ny chance og foranstaltninger prioriteres for at gøre procedurerne i forbindelse med rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering mere effektive. De offentlige myndigheders indkøb af innovative produkter og tjenesteydelser bør øges ved at anvende de retningslinjer, Kommissionen har offentliggjort i dag. EU's kommende budget for 2021-2027 bør vedtages hurtigst muligt med den foreslåede tildeling af 100 mia. EUR til Horisont Europa og Euratoms program for forskning og uddannelse såvel som andre vigtige støtteprogrammer, hvilket i høj grad vil fremme innovation. Initiativet VentureEU bør udbredes for at sætte skub i private investeringer og venturekapital. EU's statsstøtteregler bør forenkles yderligere for at lette offentlig finansiering af innovative projekter, bl.a. en kombination af EU-midler og nationale midler.
• Blive førende inden for markedsskabende innovation: Kommissionen foreslår, at der oprettes et fuldt udviklet europæisk innovationsråd, som kan fungere som one-stop-shop for banebrydende teknologier med stort potentiale såvel som for innovative virksomheder med udvidelsespotentiale. Det europæiske innovationsråd vil bygge på grundlaget fra pilotfasen med et budget på 2,7 mia. EUR i 2018-2020. Målet med innovationsrådet er at bidrage til at kortlægge og udvide højrisikoinnovationer, som har en stort potentiale for at skabe helt nye markeder.
• Der bør iværksættes en række missioner for europæisk forskning og innovation med modige og ambitiøse mål og en høj grad af merværdi for Europa på områder, der fastlægges sammen med medlemsstaterne, interessenterne og borgerne. De kunne strække sig fra kampen mod kræft til renere transport eller have, der er fri for plastik. Missionerne vil fremme investeringer og deltagelse på tværs af sektorer og videnskabelige discipliner med henblik på at løse opgaven i fællesskab. Missionerne bør skabe synergi med forsknings- og innovationsstrategier på medlemsstatsniveau og på regionalt og lokalt niveau.
Baggrund
Med blot 7 % af verdens befolkning står Europa for 20 % af de globale investeringer i forskning og udvikling og producerer en tredjedel af alle videnskabelige publikationer af høj kvalitet. Europa er desuden førende på verdensplan i industrisektorer som f.eks. lægemidler, kemikalier, maskinindustri og mode.
Europa står relativt stærkt, når det drejer sig om at tilføje værdi til eller fastholde værdien af eksisterende produkter, tjenesteydelser og processer, også kaldet trinvis innovation. Det har vi set i sektorer så forskellige som rumsektoren, luftfartsteknik, lægemidler, elektronik, vedvarende energi, biobaserede industrier og avanceret produktion. Vi har også gjort store fremskridt, når det drejer sig om at støtte innovation gennem centrale støtteteknologier som f.eks. robotteknologi, fotonik og bioteknologi. Disse teknologier kan anvendes på tværs af mange industrier og er særdeles vigtige for håndteringen af væsentlige samfundsmæssige udfordringer.
Europa sakker dog også bagud på mange områder. EU-virksomheder investerer mindre i innovation end deres konkurrenter (1,3 % af BNP sammenlignet med 1,6 % i Kina, 2 % i USA, 2,6 % i Japan og 3,3 % i Sydkorea). Venturekapital er fortsat underudviklet i Europa. I 2016 investerede venturekapitaludbydere omkring 6,5 mia. EUR i EU mod 39,4 mia. EUR i USA, og venturekapitalfondene i Europa er for små - i gennemsnit på 65 mio. EUR sammenlignet med 156 mio. EUR i USA. Som følge heraf flytter disse virksomheder til økosystemer, hvor de har bedre chancer for at vokse hurtigt. I EU findes der kun 26 nystartede virksomheder, som vurderes at have en værdi på over 1 mia. USD (unicorn start-ups), sammenlignet med 109 i USA og 59 i Kina. De offentlige investeringer i EU ligger under målet på 3 % af BNP, og intensiteten inden for forskning og udvikling varierer EU-regionerne imellem med en tydelig koncentration af investeringer og forskning i Vesteuropa. Desuden mangler 40 % af arbejdsstyrken i Europa de nødvendige digitale færdigheder.
Teknologidreven innovation, digitalisering og globale megatendenser som f.eks. kunstig intelligens og den cirkulære økonomi byder på store muligheder, men skaber også nye udfordringer. Global konkurrence bliver stadig mere intens og truer Europas førende position inden for vigtige industrisektorer. Europa har behov for at øge sin innovationskapacitet for at bibeholde og forbedre den europæiske levevis.
Yderligere oplysninger
Meddelelse: En fornyet europæisk dagsorden for forskning og innovation: Europas chance for at forme fremtiden