En opphavsrettsbasert økonomi det indre digitale marked
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Fremme av en rettferdig, effektiv og konkurransedyktig europeiske opphavsrettsbasert økonomi i det digitale indre marked
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Promoting a fair, efficient and competitive European copyright-based economy in the Digital Single Market
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 14.9.2016
Som ledd i oppfølging av strategien for et digitalt indre marked, har Kommisjonen lagt fram en pakke med konkrete planer og lovforslag for modernisering av EUs regelverk for opphavsrett. Forslagene er spesielt knyttet til online-tjenester. De tar sikte på å styrke både brukernes og opphavspersonenes rettigheter for digitale tjenester over landegrensene ved for eksempel musikkstreaming eller video-on-demand.
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 14.9.2016, engelsk utgave)
Unionens tilstand 2016 Kommissionen foreslår moderne EU-regler om ophavsret for at europæisk kultur kan blomstre og udbredes
"Jeg ønsker, at journalister, forlæggere og forfattere betales en rimelig kompensation for deres arbejde, uanset om det er fremstillet i studier eller hjemme i stuen, uanset om det formidles offline eller online, uanset om det er offentliggjort via en kopimaskine eller med et kommercielt link på nettet." - Kommissionsformand Jean-Claude Juncker, tale om Unionens tilstand i 2016
I anledning af kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand i 2016 har Kommissionen i dag fremsat forslag om modernisering af ophavsretten for at øge den kulturelle mangfoldighed i Europa og det indhold, som er tilgængeligt online, og samtidig skabe klarere regler for alle onlineaktører. Forslagene vil også indeholde innovationsværktøjer til uddannelse, forskning og kulturarvsinstitutioner.
Digitale teknologier ændrer den måde, som musik, film, tv, radio, bøger og pressen produceres, distribueres og bruges på. Nye onlinetjenester som f.eks. musikstreaming, video-on-demand-platforme og nyhedsaggregatorer er blevet meget populære, mens forbrugerne i stigende grad forventer at have adgang til kulturelt indhold på tværs af grænserne, og når de er undervejs. Det nye digitale landskab vil skabe muligheder for EU's indholdsskabere, så længe reglerne giver alle aktører retssikkerhed og klarhed. Som en central del af sin strategi for det digitale indre marked har Kommissionen i dag vedtaget forslag, der muliggør:
• Bedre valgmuligheder og adgang til indholdonline og på tværs af grænser
• Forbedrede regler om ophavsret for uddannelse, forskning, kulturarv og inklusion af personer med handicap
• En mere retfærdig og bæredygtig markedsplads for indholdsskabere, den kreative sektor og pressen
Andrus Ansip, næstformand med ansvar for det digitale indre marked, udtalte: "Europæerne ønsker adgang på tværs af grænserne til vores rige og mangfoldige kultur. Vores forslag vil sikre, at mere indhold bliver tilgængeligt, idet Europas ophavsretsregler ændres på baggrund af en ny digital virkelighed. Europas kreative indhold bør ikke gemmes bort, men bør også nyde høj beskyttelse, navnlig for at forbedre vores indholdsskaberes godtgørelsesmuligheder. Vi har sagt, at vi vil tage de nødvendige initiativer for at skabe et digitalt indre marked inden årets udgang, og vi holder vores løfter. Uden et velfungerende digitalt indre marked vil vi gå glip af kreativitet, vækst og beskæftigelse."
Günther H. Oettinger, kommissær med ansvar for den digitale økonomi og det digitale samfund, udtalte: "Vores kreative industrier vil drage fordel af disse reformer, med hvilke det lykkes at håndtere udfordringerne i den digitale tidsalder, samtidig med at de europæiske forbrugere får et større udvalg af indhold, som de kan nyde godt af. Vi foreslår et ophavsretsmiljø, der er stimulerende, retfærdigt, og som belønner investeringer."
I dag er det næsten halvdelen af internetbrugerne i EU, der lytter til musik, ser film og TV-serier samt spiller spil online. Dog har radio-/TV-stationerne og andre operatører svært ved at få clearet rettighederne til deres online og digitale tjenester, når de ønsker at tilbyde dem i andre EU-lande. Tilsvarende er sektorerne uddannelse, forskning og kulturarv, der er socioøkonomisk vigtige, for ofte udsat for begrænsninger eller juridisk usikkerhed, som bremser deres digitale innovation, når de benytter indhold, der er ophavsretligt beskyttet, herunder på tværs af grænserne. Endelig er indholdsskabere, rettighedshavere og pressevirksomheder ofte ikke i stand til at forhandle vilkår samt vederlag for onlineanvendelse af deres værker og fremførelser.
Samlet set har dagens forslag vedrørende ophavsret tre hovedprioriteter:
1. Bedre valgmuligheder og adgang til indholdonline og på tværs af grænser
Med vores forslag om grænseoverskridende mobile onlineindholdstjenester, der blev fremlagt i december 2015, gav vi forbrugerne ret til at bruge deres onlineabonnementer til film, musik, e-bøger, når de er væk fra deres hjemland, f.eks. på ferier eller forretningsrejser. I dag foreslår vi en retlig ordning, der vil gøre det lettere for radio-/og TV-stationerne at opnå de tilladelser fra rettighedshaverne, som de har brug for for at kunne sende programmer online i andre EU-medlemsstater. Der er tale om programmer, som radio- og TV-stationerne sender online på samme tid som deres udsendelse samt deres catch-up-tv-tjenester, som de ønsker at stille til rådighed online i andre medlemsstater, såsom MyTF1 i Frankrig, ZDF Mediathek i Tyskland, TV3 Play i Danmark, Sverige og de baltiske stater og AtresPlayer i Spanien. Hvis radio- og TV-stationerne også kan få langt størstedelen af deres indhold, som f.eks. nyheder, kulturstof, politiske programmer, dokumentarer eller underholdningsprogrammer, vist i andre medlemsstater, vil det give forbrugerne flere valgmuligheder.
Det forslag, der fremsættes i dag, vil også gøre det lettere for operatører, der udbyder en kanalpakke (såsom Proximus TV i Belgien, Movistar + i Spanien, Deutsche Telekoms IPTV i Tyskland), at få de tilladelser, de behøver: I stedet for at forhandle individuelt med den enkelte rettighedshaver for at kunne tilbyde sådanne kanalpakker i andre EU-medlemsstater, vil de kunne få licenser fra kollektive forvaltningsorganisationer, der repræsenterer rettighedshaverne. Dette vil også øge udbuddet af indhold til deres kunder.
For at bidrage til udviklingen af udbuddet af video-on-demand (VoD) i Europa opfordrer vi medlemsstaterne til at oprette forhandlingsorganer, der kan assistere med at nå frem til licensaftaler, herunder aftaler på tværs af grænserne, mellem audiovisuelle rettighedshavere og VoD-platforme. En dialog med den audiovisuelle branche om licensspørgsmål og anvendelse af innovative værktøjer såsom licenscentre vil supplere denne ordning.
For at fremme adgangen til Europas rige kulturarv vil det nye ophavsretsdirektiv bistå museer, arkiver og andre institutioner med at digitalisere værker, der ikke længere findes i handelen, og gøre dem tilgængelige på tværs af grænserne, såsom bøger og film, der er beskyttet af ophavsrettigheder, men som ikke længere er tilgængelige for offentligheden.
Sideløbende hermed vil Kommissionen anvende 1,46 mia. EUR fra Media-programmet "Et kreativt Europa" for at støtte udbredelsen af kreativt indhold på tværs af grænserne. Dette omfatter flere midler til undertekstning og eftersynkronisering, et nyt katalog over europæiske audiovisuelle værker til VoD-leverandører, som de kan anvende direkte i deres programmering, onlineværktøjer til at forbedre den digitale distribution af europæiske audiovisuelle værker og gøre dem lettere at finde og se online.
Disse kombinerede tiltag vil tilskynde folk til at opdage TV- og radioprogrammer fra andre europæiske lande og bevare kontakten med deres hjemlande, når de bor i en anden medlemsstat. Desuden vil tiltagene lette adgangen til europæiske film, herunder på tværs af grænserne, hvorved Europas rige kulturelle mangfoldighed fremhæves.
2. Forbedring af reglerne om ophavsret for forskning, uddannelse og inklusion af personer med handicap
Studerende og lærere er ivrige efter at benytte digitale materialer og teknologier til læring, men i dag oplever næsten én ud af fire undervisere hver uge, at der er ophavsretsbeslægtede restriktioner for deres digitale undervisningsaktiviteter. Kommissionen har i dag foreslået en ny undtagelse for at muliggøre, at uddannelsesinstitutionerne anvender materialer til at illustrere undervisningen, ved brug af digitale værktøjer og onlinekurser på tværs af grænserne.
Det forslåede direktiv vil også gøre det lettere for forskere i hele EU at benytte tekst- og dataudvindingsteknologier til analyse af store datasæt. Dette vil give et stærkt tiltrængt skub til innovativ forskning i betragtning af, at næsten alle videnskabelige publikationer i dag er digitale, og at deres samlede mængde stiger med 8-9 % om året på verdensplan.
Kommissionen foreslår også en ny obligatorisk undtagelse, der vil gøre det muligt for kulturarvsinstitutioner at bevare værker digitalt, hvilket er af afgørende betydning for kulturarvens overlevelse og for borgernes adgang på lang sigt.
Endelig foreslår Kommissionen bestemmelser til gennemførelse af Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede. Disse foranstaltninger er vigtige for at sikre, at ophavsret ikke forhindrerr, at alle borgere kan deltage fuldt ud i samfundet. De vil gøre det muligt at udveksle tilgængelige formater inden for EU og med tredjelande, der er parter i traktaten, så man undgår dobbeltarbejde og ressourcespild.
3. En mere retfærdig og bæredygtig markedsplads for indholdsskabere og pressen
Ophavsretsdirektivet har til formål at styrke rettighedshavernes muligheder for at forhandle og modtage en godtgørelse for onlineudnyttelse af deres indhold på videoudvekslingsplatforme, såsom YouTube eller Dailymotion. Sådanne platforme vil have pligt til at anvende effektive midler, såsom teknologi, til automatisk at finde musikalske eller audiovisuelle værker, som rettighedshavere har udpeget og aftalt med platformene enten at godkende eller fjerne.
Aviser, blade og andre pressepublikationer har nydt godt af skiftet fra trykte til digitale og internetbaserede tjenester såsom sociale medier og nyhedsaggregatorer. Det har ført til et bredere publikum, men det har også påvirket reklameindtægter og gjort licenser og håndhævelse af rettighederne til disse publikationer stadig vanskeligere. Kommissionen foreslår at indføre en ny beslægtet rettighed for udgivere, i lighed med den rettighed, som allerede findes i EU-retten for filmproducenter, pladeproducere (fonogramproducere) og andre aktører i den kreative sektor, som f.eks. radio- og TV-stationer.
Den nye rettighed anerkender den vigtige rolle, som pressevirksomheder spiller i at investere i og skabe journalistisk kvalitetsindhold, hvilket er afgørende for borgernes adgang til viden i vores demokratiske samfund. Eftersom pressevirksomhederne vil blive retligt anerkendt som rettighedshavere for første gang, vil de stå stærkere, når de forhandler om brugen af deres indhold med onlinetjenester, der anvender eller giver adgang til det, og de vil være bedre i stand til at bekæmpe piratvirksomhed. Denne fremgangsmåde vil give alle aktører en klar retlig ramme i forbindelse med indrømmelse af licens til brug af indhold til digitale anvendelser og bidrage til udviklingen af innovative forretningsmodeller til gavn for forbrugerne.
Udkastet til direktiv forpligter også udgivere og producenter til at være gennemsigtige og oplyse forfattere eller udøvende kunstnere om de indtægter, som udgivere og producenter har fået af deres værker. Med forslaget indføres også en ordning til at hjælpe forfattere og udøvende kunstnere med at opnå en rimelig andel, når de forhandler om betaling med producere og forlæggere. Dette vil føre til en højere grad af tillid blandt alle aktører i den digitale værdikæde.
Mod et digitalt indre marked
Som en del af strategien for det digitale indre marked, der blev fremlagt i maj 2015, supplerer dagens forslag forslaget til forordning om grænseoverskridende mobile onlineindholdstjenester (december 2015), ), det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester og meddelelsen om onlineplatforme (maj 2016). Senere på efteråret vil Kommissionen fremsætte forslag, der skal forbedre håndhævelsen af alle former for intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder ophavsret.
EU's nuværende regler om ophavsret, der forelægges sammen med initiativer til fremme af internetforbindelserne i EU (pressemeddelelse - pressekonference kl. 15.00 CET), er en del af EU's strategi for at skabe et digitalt indre marked. Kommissionen fastsatte i maj 16 initiativer (pressemeddelelse) og er godt på vej til at få dem alle sat i værk inden årets udgang.
Unionens tilstand 2016 Kommissionen foreslår moderne EU-regler om ophavsret for at europæisk kultur kan blomstre og udbredes
"Jeg ønsker, at journalister, forlæggere og forfattere betales en rimelig kompensation for deres arbejde, uanset om det er fremstillet i studier eller hjemme i stuen, uanset om det formidles offline eller online, uanset om det er offentliggjort via en kopimaskine eller med et kommercielt link på nettet." - Kommissionsformand Jean-Claude Juncker, tale om Unionens tilstand i 2016
I anledning af kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand i 2016 har Kommissionen i dag fremsat forslag om modernisering af ophavsretten for at øge den kulturelle mangfoldighed i Europa og det indhold, som er tilgængeligt online, og samtidig skabe klarere regler for alle onlineaktører. Forslagene vil også indeholde innovationsværktøjer til uddannelse, forskning og kulturarvsinstitutioner.
Digitale teknologier ændrer den måde, som musik, film, tv, radio, bøger og pressen produceres, distribueres og bruges på. Nye onlinetjenester som f.eks. musikstreaming, video-on-demand-platforme og nyhedsaggregatorer er blevet meget populære, mens forbrugerne i stigende grad forventer at have adgang til kulturelt indhold på tværs af grænserne, og når de er undervejs. Det nye digitale landskab vil skabe muligheder for EU's indholdsskabere, så længe reglerne giver alle aktører retssikkerhed og klarhed. Som en central del af sin strategi for det digitale indre marked har Kommissionen i dag vedtaget forslag, der muliggør:
• Bedre valgmuligheder og adgang til indholdonline og på tværs af grænser
• Forbedrede regler om ophavsret for uddannelse, forskning, kulturarv og inklusion af personer med handicap
• En mere retfærdig og bæredygtig markedsplads for indholdsskabere, den kreative sektor og pressen
Andrus Ansip, næstformand med ansvar for det digitale indre marked, udtalte: "Europæerne ønsker adgang på tværs af grænserne til vores rige og mangfoldige kultur. Vores forslag vil sikre, at mere indhold bliver tilgængeligt, idet Europas ophavsretsregler ændres på baggrund af en ny digital virkelighed. Europas kreative indhold bør ikke gemmes bort, men bør også nyde høj beskyttelse, navnlig for at forbedre vores indholdsskaberes godtgørelsesmuligheder. Vi har sagt, at vi vil tage de nødvendige initiativer for at skabe et digitalt indre marked inden årets udgang, og vi holder vores løfter. Uden et velfungerende digitalt indre marked vil vi gå glip af kreativitet, vækst og beskæftigelse."
Günther H. Oettinger, kommissær med ansvar for den digitale økonomi og det digitale samfund, udtalte: "Vores kreative industrier vil drage fordel af disse reformer, med hvilke det lykkes at håndtere udfordringerne i den digitale tidsalder, samtidig med at de europæiske forbrugere får et større udvalg af indhold, som de kan nyde godt af. Vi foreslår et ophavsretsmiljø, der er stimulerende, retfærdigt, og som belønner investeringer."
I dag er det næsten halvdelen af internetbrugerne i EU, der lytter til musik, ser film og TV-serier samt spiller spil online. Dog har radio-/TV-stationerne og andre operatører svært ved at få clearet rettighederne til deres online og digitale tjenester, når de ønsker at tilbyde dem i andre EU-lande. Tilsvarende er sektorerne uddannelse, forskning og kulturarv, der er socioøkonomisk vigtige, for ofte udsat for begrænsninger eller juridisk usikkerhed, som bremser deres digitale innovation, når de benytter indhold, der er ophavsretligt beskyttet, herunder på tværs af grænserne. Endelig er indholdsskabere, rettighedshavere og pressevirksomheder ofte ikke i stand til at forhandle vilkår samt vederlag for onlineanvendelse af deres værker og fremførelser.
Samlet set har dagens forslag vedrørende ophavsret tre hovedprioriteter:
1. Bedre valgmuligheder og adgang til indholdonline og på tværs af grænser
Med vores forslag om grænseoverskridende mobile onlineindholdstjenester, der blev fremlagt i december 2015, gav vi forbrugerne ret til at bruge deres onlineabonnementer til film, musik, e-bøger, når de er væk fra deres hjemland, f.eks. på ferier eller forretningsrejser. I dag foreslår vi en retlig ordning, der vil gøre det lettere for radio-/og TV-stationerne at opnå de tilladelser fra rettighedshaverne, som de har brug for for at kunne sende programmer online i andre EU-medlemsstater. Der er tale om programmer, som radio- og TV-stationerne sender online på samme tid som deres udsendelse samt deres catch-up-tv-tjenester, som de ønsker at stille til rådighed online i andre medlemsstater, såsom MyTF1 i Frankrig, ZDF Mediathek i Tyskland, TV3 Play i Danmark, Sverige og de baltiske stater og AtresPlayer i Spanien. Hvis radio- og TV-stationerne også kan få langt størstedelen af deres indhold, som f.eks. nyheder, kulturstof, politiske programmer, dokumentarer eller underholdningsprogrammer, vist i andre medlemsstater, vil det give forbrugerne flere valgmuligheder.
Det forslag, der fremsættes i dag, vil også gøre det lettere for operatører, der udbyder en kanalpakke (såsom Proximus TV i Belgien, Movistar + i Spanien, Deutsche Telekoms IPTV i Tyskland), at få de tilladelser, de behøver: I stedet for at forhandle individuelt med den enkelte rettighedshaver for at kunne tilbyde sådanne kanalpakker i andre EU-medlemsstater, vil de kunne få licenser fra kollektive forvaltningsorganisationer, der repræsenterer rettighedshaverne. Dette vil også øge udbuddet af indhold til deres kunder.
For at bidrage til udviklingen af udbuddet af video-on-demand (VoD) i Europa opfordrer vi medlemsstaterne til at oprette forhandlingsorganer, der kan assistere med at nå frem til licensaftaler, herunder aftaler på tværs af grænserne, mellem audiovisuelle rettighedshavere og VoD-platforme. En dialog med den audiovisuelle branche om licensspørgsmål og anvendelse af innovative værktøjer såsom licenscentre vil supplere denne ordning.
For at fremme adgangen til Europas rige kulturarv vil det nye ophavsretsdirektiv bistå museer, arkiver og andre institutioner med at digitalisere værker, der ikke længere findes i handelen, og gøre dem tilgængelige på tværs af grænserne, såsom bøger og film, der er beskyttet af ophavsrettigheder, men som ikke længere er tilgængelige for offentligheden.
Sideløbende hermed vil Kommissionen anvende 1,46 mia. EUR fra Media-programmet "Et kreativt Europa" for at støtte udbredelsen af kreativt indhold på tværs af grænserne. Dette omfatter flere midler til undertekstning og eftersynkronisering, et nyt katalog over europæiske audiovisuelle værker til VoD-leverandører, som de kan anvende direkte i deres programmering, onlineværktøjer til at forbedre den digitale distribution af europæiske audiovisuelle værker og gøre dem lettere at finde og se online.
Disse kombinerede tiltag vil tilskynde folk til at opdage TV- og radioprogrammer fra andre europæiske lande og bevare kontakten med deres hjemlande, når de bor i en anden medlemsstat. Desuden vil tiltagene lette adgangen til europæiske film, herunder på tværs af grænserne, hvorved Europas rige kulturelle mangfoldighed fremhæves.
2. Forbedring af reglerne om ophavsret for forskning, uddannelse og inklusion af personer med handicap
Studerende og lærere er ivrige efter at benytte digitale materialer og teknologier til læring, men i dag oplever næsten én ud af fire undervisere hver uge, at der er ophavsretsbeslægtede restriktioner for deres digitale undervisningsaktiviteter. Kommissionen har i dag foreslået en ny undtagelse for at muliggøre, at uddannelsesinstitutionerne anvender materialer til at illustrere undervisningen, ved brug af digitale værktøjer og onlinekurser på tværs af grænserne.
Det forslåede direktiv vil også gøre det lettere for forskere i hele EU at benytte tekst- og dataudvindingsteknologier til analyse af store datasæt. Dette vil give et stærkt tiltrængt skub til innovativ forskning i betragtning af, at næsten alle videnskabelige publikationer i dag er digitale, og at deres samlede mængde stiger med 8-9 % om året på verdensplan.
Kommissionen foreslår også en ny obligatorisk undtagelse, der vil gøre det muligt for kulturarvsinstitutioner at bevare værker digitalt, hvilket er af afgørende betydning for kulturarvens overlevelse og for borgernes adgang på lang sigt.
Endelig foreslår Kommissionen bestemmelser til gennemførelse af Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede. Disse foranstaltninger er vigtige for at sikre, at ophavsret ikke forhindrerr, at alle borgere kan deltage fuldt ud i samfundet. De vil gøre det muligt at udveksle tilgængelige formater inden for EU og med tredjelande, der er parter i traktaten, så man undgår dobbeltarbejde og ressourcespild.
3. En mere retfærdig og bæredygtig markedsplads for indholdsskabere og pressen
Ophavsretsdirektivet har til formål at styrke rettighedshavernes muligheder for at forhandle og modtage en godtgørelse for onlineudnyttelse af deres indhold på videoudvekslingsplatforme, såsom YouTube eller Dailymotion. Sådanne platforme vil have pligt til at anvende effektive midler, såsom teknologi, til automatisk at finde musikalske eller audiovisuelle værker, som rettighedshavere har udpeget og aftalt med platformene enten at godkende eller fjerne.
Aviser, blade og andre pressepublikationer har nydt godt af skiftet fra trykte til digitale og internetbaserede tjenester såsom sociale medier og nyhedsaggregatorer. Det har ført til et bredere publikum, men det har også påvirket reklameindtægter og gjort licenser og håndhævelse af rettighederne til disse publikationer stadig vanskeligere. Kommissionen foreslår at indføre en ny beslægtet rettighed for udgivere, i lighed med den rettighed, som allerede findes i EU-retten for filmproducenter, pladeproducere (fonogramproducere) og andre aktører i den kreative sektor, som f.eks. radio- og TV-stationer.
Den nye rettighed anerkender den vigtige rolle, som pressevirksomheder spiller i at investere i og skabe journalistisk kvalitetsindhold, hvilket er afgørende for borgernes adgang til viden i vores demokratiske samfund. Eftersom pressevirksomhederne vil blive retligt anerkendt som rettighedshavere for første gang, vil de stå stærkere, når de forhandler om brugen af deres indhold med onlinetjenester, der anvender eller giver adgang til det, og de vil være bedre i stand til at bekæmpe piratvirksomhed. Denne fremgangsmåde vil give alle aktører en klar retlig ramme i forbindelse med indrømmelse af licens til brug af indhold til digitale anvendelser og bidrage til udviklingen af innovative forretningsmodeller til gavn for forbrugerne.
Udkastet til direktiv forpligter også udgivere og producenter til at være gennemsigtige og oplyse forfattere eller udøvende kunstnere om de indtægter, som udgivere og producenter har fået af deres værker. Med forslaget indføres også en ordning til at hjælpe forfattere og udøvende kunstnere med at opnå en rimelig andel, når de forhandler om betaling med producere og forlæggere. Dette vil føre til en højere grad af tillid blandt alle aktører i den digitale værdikæde.
Mod et digitalt indre marked
Som en del af strategien for det digitale indre marked, der blev fremlagt i maj 2015, supplerer dagens forslag forslaget til forordning om grænseoverskridende mobile onlineindholdstjenester (december 2015), ), det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester og meddelelsen om onlineplatforme (maj 2016). Senere på efteråret vil Kommissionen fremsætte forslag, der skal forbedre håndhævelsen af alle former for intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder ophavsret.
EU's nuværende regler om ophavsret, der forelægges sammen med initiativer til fremme af internetforbindelserne i EU (pressemeddelelse - pressekonference kl. 15.00 CET), er en del af EU's strategi for at skabe et digitalt indre marked. Kommissionen fastsatte i maj 16 initiativer (pressemeddelelse) og er godt på vej til at få dem alle sat i værk inden årets udgang.