Erfaringer med Schengen-samarbeidet: halvårsrapport 2011-2012
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet og Rådet: halvårsrapport om virkemåten til Schengen-området 1. november 2011 - 30. april 2012
Rapport lagt fram av Kommisjonen 16.5.2012
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjolnens pressemelding, dansk utgave)
Kommissionen foretager det første "Schengen-sundhedstjek"
Bruxelles, den 16. maj 2012 - Over 400 millioner europæere har på nuværende tidspunkt mulighed for at rejse rundt i Schengenområdet uden at skulle vise pas. I betragtning af, at europæerne hvert år foretager over 1,25 milliarder rejser, er der behov for stor årvågenhed for at forsvare borgernes ret til fri bevægelighed. I dag har Kommissionen vedtaget rapporten om det første "sundhedstjek", en halvårlig gennemgang af, hvordan Schengenområdet fungerer, som vil bidrage til at styrke den politiske styring og samarbejdet mellem de lande, som deltager i Schengensamarbejdet. Rapporten ledsages af retningslinjer, som skal sikre en sammenhængende fortolkning og gennemførelse af de udvalgte emner i solidaritetens ånd.
"Schengen er et af de mest værdsatte resultater af den europæiske integration. EU-borgerne sætter stor pris på Schengensamarbejdet, som yder et væsentligt bidrag til vores økonomiske velstand. Alle må gøre deres for at opretholde Schengensamarbejdet. Dette begynder med en regelmæssig, sund debat i Europa-Parlamentet og Rådet, som denne rapport udgør et godt grundlag for", sagde Cecilia Malmström, kommissær for indre anliggender.
Den første rapport omfatter perioden fra den 1. november 2011 til den 30. april 2012 og vurderer især:
Situationen ved Schengenområdets ydre grænser og inden for Schengenområdet
Presset ved de ydre Schengengrænser er særlig stort på et begrænset antal særligt belastede steder, især ruten i det østlige Middelhavsområde via Tyrkiet til Grækenland. I de sidste tre måneder af 2011 pågreb man næsten 30 000 personer, som krydsede de ydre grænser ulovligt, og ca. 75 % af disse blev pågrebet på ruten i det østlige Middelhavsområde.
Som følge af de alvorlige mangler, som blev konstateret i Grækenland, mener Kommissionen, at indsatsen, specielt vedrørende kontrol af de ydre land- og søgrænser, fortsat må prioriteres højt. EU må derfor fortsætte med at støtte Grækenlands indsats for at forvalte sine ydre grænser, især ved at hjælpe Grækenland med at udnytte de relevante EU-midler for migrationsforvaltning mere effektivt.
Anvendelsen af Schengenreglerne
I den seksmånedersperiode, som rapporten omfatter, er der kun blevet genindført kontrol ved de indre grænser to gange: Frankrig genindførte kontrol ved grænsen til Italien (i forbindelse med G20-topmødet den 3. og 4. november 2011), og Spanien genindførte kontrol ved grænsen til Frankrig og i lufthavnene i Barcelona og Gerona (i forbindelse med Den Europæiske Centralbanks møde den 2.-4. maj 2012). Kommissionen vil fortsætte med at sikre, at EU-reglerne gennemføres fuldt ud, især med hensyn til politikontrol og hindringer ved de indre grænser.
Der er foretaget kontrol af, at reglerne anvendes korrekt, i en række deltagende stater (via Schengen-evalueringsmekanismen) vedrørende: luftgrænser i Ungarn, Malta og Slovenien, visa i Tjekkiet, Ungarn, Malta og Slovenien, SIS/Sirene i Finland og Sverige, politisamarbejde i Malta, Slovenien, Sverige, Island og Norge og databeskyttelse i Tjekkiet, Ungarn, Polen, Slovakiet og Island. Selv om rapporten viser, at der i visse tilfælde er mulighed for forbedringer, er der ingen af evalueringerne, der har afsløret mangler, som kræver, at Kommissionen øjeblikkelig griber ind.
Procedurer for udstedelse af visa og visumfritagelsesordninger
Idriftsættelsen af Visuminformationssystemet (VIS) den 11. oktober 2011 er forløbet godt i den første region, hvor systemet er taget i brug (Algeriet, Egypten, Libyen, Mauretanien, Marokko og Tunesien). Alle Schengenstaternes konsulater over hele verden skal forbindes med Visuminformationssystemet inden for to år.
Retningslinjer for udstedelse af (midlertidige) opholdstilladelser og rejsedokumenter
Europa-Kommissionen understreger behovet for, at medlemsstaterne hurtigst muligt informerer de andre medlemsstater og Kommissionen om de beslutninger, de har til hensigt at træffe vedrørende udstedelse af opholdstilladelser. Hvis en migrant ikke opfylder betingelserne for at kunne rejse inden for Schengenområdet, bør den medlemsstat, som udsteder en (midlertidig) opholdstilladelse, vælge at udstede en (foreløbig) opholdstilladelse, som ikke svarer til et Schengenvisum til kortvarigt ophold. Medlemsstaterne bør på en passende og effektiv måde informere indehaverne af sådanne dokumenter om, på hvilke betingelse de kan (eller ikke kan) rejse inden for Schengenområdet.
Retningslinjer for politiforanstaltninger i de indre grænseområder
Medlemsstaterne kan udøve politimæssige beføjelser i de indre grænseområder for at kontrollere, om en person har ret til at opholde sig på deres område. Kontrollen må dog kun foretages som stikprøvekontrol på grundlag af en risikovurdering.
Ved vurderingen af, om politikontrollen i de indre grænseområder er forenelig med Schengenreglerne, må man se på, hvordan denne kontrol foretages i praksis. Kommissionen har brug for at indhente konkrete statistiske oplysninger fra medlemsstaterne; den kan derfor anmode den pågældende medlemsstat om at indsende oplysninger om den kontrol, som er foretaget ved grænsen i en given periode, og om, hvordan kontrollen har bidraget til at nå de mål, som er fastlagt i den nationale lovgivning eller de nationale strategier, herunder bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.
Baggrund
I september 2011 fremlagde Kommissionen en række forslag med henblik på at styrke Schengensystemets effektivitet og legitimitet (IP/11/1036 og MEMO/11/606).
I sin meddelelse "Forvaltning af Schengensamarbejdet - en styrkelse af området uden kontrol ved de indre grænser" beskrev Kommissionen sin hensigt om to gange om året at forelægge EU-institutionerne en oversigt over, hvordan Schengensamarbejdet fungerer.
Den første rapport, som er blevet vedtaget i dag, udgør grundlaget for en debat i Europa-Parlamentet og Rådet og bidrager til en styrkelse af den politiske styring og samarbejdet mellem de 26 lande, som er med i Schengenområdet (alle EU-medlemsstaterne undtagen Det Forenede Kongerige, Irland, Rumænien, Bulgarien og Cypern og tredjelandene Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein).
Kommissionen foretager det første "Schengen-sundhedstjek"
Bruxelles, den 16. maj 2012 - Over 400 millioner europæere har på nuværende tidspunkt mulighed for at rejse rundt i Schengenområdet uden at skulle vise pas. I betragtning af, at europæerne hvert år foretager over 1,25 milliarder rejser, er der behov for stor årvågenhed for at forsvare borgernes ret til fri bevægelighed. I dag har Kommissionen vedtaget rapporten om det første "sundhedstjek", en halvårlig gennemgang af, hvordan Schengenområdet fungerer, som vil bidrage til at styrke den politiske styring og samarbejdet mellem de lande, som deltager i Schengensamarbejdet. Rapporten ledsages af retningslinjer, som skal sikre en sammenhængende fortolkning og gennemførelse af de udvalgte emner i solidaritetens ånd.
"Schengen er et af de mest værdsatte resultater af den europæiske integration. EU-borgerne sætter stor pris på Schengensamarbejdet, som yder et væsentligt bidrag til vores økonomiske velstand. Alle må gøre deres for at opretholde Schengensamarbejdet. Dette begynder med en regelmæssig, sund debat i Europa-Parlamentet og Rådet, som denne rapport udgør et godt grundlag for", sagde Cecilia Malmström, kommissær for indre anliggender.
Den første rapport omfatter perioden fra den 1. november 2011 til den 30. april 2012 og vurderer især:
Situationen ved Schengenområdets ydre grænser og inden for Schengenområdet
Presset ved de ydre Schengengrænser er særlig stort på et begrænset antal særligt belastede steder, især ruten i det østlige Middelhavsområde via Tyrkiet til Grækenland. I de sidste tre måneder af 2011 pågreb man næsten 30 000 personer, som krydsede de ydre grænser ulovligt, og ca. 75 % af disse blev pågrebet på ruten i det østlige Middelhavsområde.
Som følge af de alvorlige mangler, som blev konstateret i Grækenland, mener Kommissionen, at indsatsen, specielt vedrørende kontrol af de ydre land- og søgrænser, fortsat må prioriteres højt. EU må derfor fortsætte med at støtte Grækenlands indsats for at forvalte sine ydre grænser, især ved at hjælpe Grækenland med at udnytte de relevante EU-midler for migrationsforvaltning mere effektivt.
Anvendelsen af Schengenreglerne
I den seksmånedersperiode, som rapporten omfatter, er der kun blevet genindført kontrol ved de indre grænser to gange: Frankrig genindførte kontrol ved grænsen til Italien (i forbindelse med G20-topmødet den 3. og 4. november 2011), og Spanien genindførte kontrol ved grænsen til Frankrig og i lufthavnene i Barcelona og Gerona (i forbindelse med Den Europæiske Centralbanks møde den 2.-4. maj 2012). Kommissionen vil fortsætte med at sikre, at EU-reglerne gennemføres fuldt ud, især med hensyn til politikontrol og hindringer ved de indre grænser.
Der er foretaget kontrol af, at reglerne anvendes korrekt, i en række deltagende stater (via Schengen-evalueringsmekanismen) vedrørende: luftgrænser i Ungarn, Malta og Slovenien, visa i Tjekkiet, Ungarn, Malta og Slovenien, SIS/Sirene i Finland og Sverige, politisamarbejde i Malta, Slovenien, Sverige, Island og Norge og databeskyttelse i Tjekkiet, Ungarn, Polen, Slovakiet og Island. Selv om rapporten viser, at der i visse tilfælde er mulighed for forbedringer, er der ingen af evalueringerne, der har afsløret mangler, som kræver, at Kommissionen øjeblikkelig griber ind.
Procedurer for udstedelse af visa og visumfritagelsesordninger
Idriftsættelsen af Visuminformationssystemet (VIS) den 11. oktober 2011 er forløbet godt i den første region, hvor systemet er taget i brug (Algeriet, Egypten, Libyen, Mauretanien, Marokko og Tunesien). Alle Schengenstaternes konsulater over hele verden skal forbindes med Visuminformationssystemet inden for to år.
Retningslinjer for udstedelse af (midlertidige) opholdstilladelser og rejsedokumenter
Europa-Kommissionen understreger behovet for, at medlemsstaterne hurtigst muligt informerer de andre medlemsstater og Kommissionen om de beslutninger, de har til hensigt at træffe vedrørende udstedelse af opholdstilladelser. Hvis en migrant ikke opfylder betingelserne for at kunne rejse inden for Schengenområdet, bør den medlemsstat, som udsteder en (midlertidig) opholdstilladelse, vælge at udstede en (foreløbig) opholdstilladelse, som ikke svarer til et Schengenvisum til kortvarigt ophold. Medlemsstaterne bør på en passende og effektiv måde informere indehaverne af sådanne dokumenter om, på hvilke betingelse de kan (eller ikke kan) rejse inden for Schengenområdet.
Retningslinjer for politiforanstaltninger i de indre grænseområder
Medlemsstaterne kan udøve politimæssige beføjelser i de indre grænseområder for at kontrollere, om en person har ret til at opholde sig på deres område. Kontrollen må dog kun foretages som stikprøvekontrol på grundlag af en risikovurdering.
Ved vurderingen af, om politikontrollen i de indre grænseområder er forenelig med Schengenreglerne, må man se på, hvordan denne kontrol foretages i praksis. Kommissionen har brug for at indhente konkrete statistiske oplysninger fra medlemsstaterne; den kan derfor anmode den pågældende medlemsstat om at indsende oplysninger om den kontrol, som er foretaget ved grænsen i en given periode, og om, hvordan kontrollen har bidraget til at nå de mål, som er fastlagt i den nationale lovgivning eller de nationale strategier, herunder bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.
Baggrund
I september 2011 fremlagde Kommissionen en række forslag med henblik på at styrke Schengensystemets effektivitet og legitimitet (IP/11/1036 og MEMO/11/606).
I sin meddelelse "Forvaltning af Schengensamarbejdet - en styrkelse af området uden kontrol ved de indre grænser" beskrev Kommissionen sin hensigt om to gange om året at forelægge EU-institutionerne en oversigt over, hvordan Schengensamarbejdet fungerer.
Den første rapport, som er blevet vedtaget i dag, udgør grundlaget for en debat i Europa-Parlamentet og Rådet og bidrager til en styrkelse af den politiske styring og samarbejdet mellem de 26 lande, som er med i Schengenområdet (alle EU-medlemsstaterne undtagen Det Forenede Kongerige, Irland, Rumænien, Bulgarien og Cypern og tredjelandene Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein).