Et styrket Europa gjennom tiltak for kultur, utdanning og unge
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Et styrket Europa: rollen til ungdoms-, utdannings- og kulturpolitikken
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Building a stronger Europe: the role of youth, education and culture policies
Dansk departementsnotat offentliggjort 22.6.2018
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 22.5.2018)
Opbygning af et stærkere Europa: nye initiativer, der skal styrke ungdoms-, uddannelses- og kulturpolitikkernes rolle
Kommissionen fortsætter arbejdet med at opbygge et europæisk uddannelsesområde senest i 2025, forstærke den kulturelle dimension af Den Europæiske Union og styrke unges deltagelse med et nyt sæt foranstaltninger, herunder en ny ungdomsstrategi og en ny kulturdagsorden.
Initiativerne har til formål at øge læringsmobiliteten og uddannelsesmulighederne i EU, styrke unges indflydelse (især ved at opfordre dem til at deltage i samfundslivet og demokratiet) og udnytte kulturens potentiale til at medvirke til social fremgang og økonomisk vækst i Europa.
Jyrki Katainen, der er næstformand for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne, udtaler: "I dag tager vi yderligere skridt til at styrke ungdomspolitikkerne, kulturen og uddannelse i EU. "Oven på stats- og regeringschefernes møde om uddannelse og kultur ved det sociale topmøde i Göteborg samt Det Europæiske Råds møde i december (begge afholdt i 2017) fremlagde Kommissionen kort tid derefter den første række af initiativer, der omhandlede nøglekompetencer for livslang læring, digitale færdigheder samt fremme af fælles værdier og inkluderende uddannelse. Den næste række af initiativer, som vi fremlægger i dag, går et skridt videre og fokuserer på læringsmobilitet, på unge, på førskoleundervisning, på indlæring af fremmedsprog og på kultur, der alle er vigtige elementer i opbygningen af det fremtidige Europa."
Tibor Navracsics, kommissær for uddannelse, kultur, unge og sport, udtaler: "Uddannelses-, kultur- og ungdomspolitik spiller en central rolle i opbygningen af et modstandsdygtigt, konkurrencedygtigt og sammenhængende Europa. Sammen med den første pakke, der blev vedtaget i januar, viser de forslag, vi fremlægger i dag, at Kommissionen arbejder målrettet på at nå de mange ambitiøse mål i samarbejde med medlemsstaterne. Disse tiltag vil være med til at bane vejen for det europæiske uddannelsesområde og samtidig styrke den europæiske identitet samt borgernes indflydelse, navnlig de unges."
På EU-plan skal der fokuseres mere på uddannelse, ungdom og kultur for at give unge mulighed for at udleve deres fulde potentiale. En investering i færdigheder, kompetencer og viden skaber mere innovation, konkurrenceevne og modstandsdygtighed. De initiativer, der præsenteres i dag, er med til at give unge – uanset deres baggrund – bedre fremtidsudsigter og sørge for, at de kan tage mere aktivt del i samfundet.
Kommissionen fremlægger i dag en pakke, der bl.a. omfatter:
• en generel meddelelse: "Opbygning af et stærkere Europa: ungdoms-, uddannelses- og kulturpolitikkernes rolle, hvori der beskrives, hvordan Kommissionen arbejder videre med Göteborg-dagsordenen og Det Europæiske Råds mandat,
• en ungdomsstrategi for perioden 2019-2027, der har til formål at styrke Europas unge og give dem større indflydelse i EU's politikudformning. Dette afspejler, hvor vigtigt Kommissionen mener, det er, at investere i unge og deres fremtid
• forslag til rådshenstillinger om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet, der skal skabe grundlaget for at få succes senere i livet, om automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser samt læringsophold i udlandet, der skal fremme læringsmobilitet i Europa, og om at forbedre sprogundervisningen og sprogindlæringen for at sikre, at flere unge bliver dygtige til fremmedsprog
• en ny kulturdagsorden for at øge bevidstheden om Europas fælles, forskelligartede kulturarv. Formålet med den er at udnytte kulturens fulde potentiale til at opbygge en mere inkluderende og retfærdig Union, støtte innovation, kreativitet, bæredygtige arbejdspladser og vækst samt styrke EU's eksterne relationer.
Som en del af de initiativer, der blev lanceret i dag, fortsætter arbejdet med andre aspekter af udviklingen af det europæiske uddannelsesområde senest i 2025. I den generelle meddelelse om "Opbygning af et stærkere Europa" skitseres planen om et europæisk studiekort, der skal bidrage til at fremme læringsmobiliteten ved at reducere de administrative byrder og omkostninger for de studerende og uddannelsesinstitutionerne. Kommissionen ønsker at gennemføre det senest i 2021 som et synligt symbol på identiteten som europæisk studerende.
I meddelelsen fremhæves også det arbejde, der udføres sammen med medlemsstaterne og uddannelsessektoren, for at udvikle Europauniversiteter. Disse Europauniversiteter, der består af bottom-up-netværk af eksisterende universiteter, vil styrke samarbejdet på tværs af grænserne gennem langsigtede institutionelle strategier. De vil fremme innovationen og højne kvaliteten, øge mobiliteten for studerende og undervisere og forbedre sprogindlæringen. Dette burde også bidrage til at gøre videregående uddannelser i Europa mere konkurrencedygtige. Kommissionen vil iværksætte pilotprojekter i 2019 og 2020 under programmet Erasmus+, før initiativet rulles helt ud i 2021.
Der vil også blive udviklet andre foranstaltninger for at støtte en tilgang til uddannelse, der er baseret på livslang læring og innovation. Kommissionen vil for eksempel foreslå at fremme oprettelsen af erhvervsuddannelsesinstitutioner af høj kvalitet, der kan spille en aktiv rolle for erhvervsuddannelse i den lokale og regionale økonomiske udvikling.
I dag offentliggøres også de første resultater af en Eurobarometerundersøgelse om europæernes holdninger til de centrale initiativer, der skal opbygge det europæiske uddannelsesområde. Undersøgelsen viser, at over 90 % af de adspurgte i alle lande mener, at det ville være nyttigt at give elever mulighed for at arbejde med folk fra andre lande på innovative projekter inden for Europauniversiteternes netværk. Den viser også, at 84 % af de adspurgte unge gerne vil blive bedre til et sprog, de allerede har lært, og at 77 % gerne vil lære et nyt sprog.
Baggrund
I 2016 anerkendte EU's ledere, at der er brug for tiltag, der kan støtte unge. Med Bratislavakøreplanen forpligtede de sig til at sørge for, at unge fik bedre muligheder, eksempelvis med ungdomsinitiativet, herunder det europæiske solidaritetskorps. Kommissionen foreslår nu at forny ungdomsstrategien, så den sikrer, at unge får mulighed for at bidrage til opbygningen af det fremtidige Europa.
Stats- og regeringscheferne drøftede uddannelse og kultur på det sociale topmøde i Göteborg i november 2017 på grundlag af Kommissionens meddelelse "Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur", hvori visionen om et europæisk uddannelsesområde skitseres, og den nye kulturdagsorden annonceres. Dette resulterede i Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017, der opfordrede medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at videreføre den dagsorden, der blev drøftet i Göteborg. Det Europæiske Råd fremhævede også det europæiske år for kulturarv 2018 som en mulighed for at øge bevidstheden om den sociale og økonomiske betydning af kultur og kulturarv.
Opbygning af et stærkere Europa: nye initiativer, der skal styrke ungdoms-, uddannelses- og kulturpolitikkernes rolle
Kommissionen fortsætter arbejdet med at opbygge et europæisk uddannelsesområde senest i 2025, forstærke den kulturelle dimension af Den Europæiske Union og styrke unges deltagelse med et nyt sæt foranstaltninger, herunder en ny ungdomsstrategi og en ny kulturdagsorden.
Initiativerne har til formål at øge læringsmobiliteten og uddannelsesmulighederne i EU, styrke unges indflydelse (især ved at opfordre dem til at deltage i samfundslivet og demokratiet) og udnytte kulturens potentiale til at medvirke til social fremgang og økonomisk vækst i Europa.
Jyrki Katainen, der er næstformand for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne, udtaler: "I dag tager vi yderligere skridt til at styrke ungdomspolitikkerne, kulturen og uddannelse i EU. "Oven på stats- og regeringschefernes møde om uddannelse og kultur ved det sociale topmøde i Göteborg samt Det Europæiske Råds møde i december (begge afholdt i 2017) fremlagde Kommissionen kort tid derefter den første række af initiativer, der omhandlede nøglekompetencer for livslang læring, digitale færdigheder samt fremme af fælles værdier og inkluderende uddannelse. Den næste række af initiativer, som vi fremlægger i dag, går et skridt videre og fokuserer på læringsmobilitet, på unge, på førskoleundervisning, på indlæring af fremmedsprog og på kultur, der alle er vigtige elementer i opbygningen af det fremtidige Europa."
Tibor Navracsics, kommissær for uddannelse, kultur, unge og sport, udtaler: "Uddannelses-, kultur- og ungdomspolitik spiller en central rolle i opbygningen af et modstandsdygtigt, konkurrencedygtigt og sammenhængende Europa. Sammen med den første pakke, der blev vedtaget i januar, viser de forslag, vi fremlægger i dag, at Kommissionen arbejder målrettet på at nå de mange ambitiøse mål i samarbejde med medlemsstaterne. Disse tiltag vil være med til at bane vejen for det europæiske uddannelsesområde og samtidig styrke den europæiske identitet samt borgernes indflydelse, navnlig de unges."
På EU-plan skal der fokuseres mere på uddannelse, ungdom og kultur for at give unge mulighed for at udleve deres fulde potentiale. En investering i færdigheder, kompetencer og viden skaber mere innovation, konkurrenceevne og modstandsdygtighed. De initiativer, der præsenteres i dag, er med til at give unge – uanset deres baggrund – bedre fremtidsudsigter og sørge for, at de kan tage mere aktivt del i samfundet.
Kommissionen fremlægger i dag en pakke, der bl.a. omfatter:
• en generel meddelelse: "Opbygning af et stærkere Europa: ungdoms-, uddannelses- og kulturpolitikkernes rolle, hvori der beskrives, hvordan Kommissionen arbejder videre med Göteborg-dagsordenen og Det Europæiske Råds mandat,
• en ungdomsstrategi for perioden 2019-2027, der har til formål at styrke Europas unge og give dem større indflydelse i EU's politikudformning. Dette afspejler, hvor vigtigt Kommissionen mener, det er, at investere i unge og deres fremtid
• forslag til rådshenstillinger om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet, der skal skabe grundlaget for at få succes senere i livet, om automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser samt læringsophold i udlandet, der skal fremme læringsmobilitet i Europa, og om at forbedre sprogundervisningen og sprogindlæringen for at sikre, at flere unge bliver dygtige til fremmedsprog
• en ny kulturdagsorden for at øge bevidstheden om Europas fælles, forskelligartede kulturarv. Formålet med den er at udnytte kulturens fulde potentiale til at opbygge en mere inkluderende og retfærdig Union, støtte innovation, kreativitet, bæredygtige arbejdspladser og vækst samt styrke EU's eksterne relationer.
Som en del af de initiativer, der blev lanceret i dag, fortsætter arbejdet med andre aspekter af udviklingen af det europæiske uddannelsesområde senest i 2025. I den generelle meddelelse om "Opbygning af et stærkere Europa" skitseres planen om et europæisk studiekort, der skal bidrage til at fremme læringsmobiliteten ved at reducere de administrative byrder og omkostninger for de studerende og uddannelsesinstitutionerne. Kommissionen ønsker at gennemføre det senest i 2021 som et synligt symbol på identiteten som europæisk studerende.
I meddelelsen fremhæves også det arbejde, der udføres sammen med medlemsstaterne og uddannelsessektoren, for at udvikle Europauniversiteter. Disse Europauniversiteter, der består af bottom-up-netværk af eksisterende universiteter, vil styrke samarbejdet på tværs af grænserne gennem langsigtede institutionelle strategier. De vil fremme innovationen og højne kvaliteten, øge mobiliteten for studerende og undervisere og forbedre sprogindlæringen. Dette burde også bidrage til at gøre videregående uddannelser i Europa mere konkurrencedygtige. Kommissionen vil iværksætte pilotprojekter i 2019 og 2020 under programmet Erasmus+, før initiativet rulles helt ud i 2021.
Der vil også blive udviklet andre foranstaltninger for at støtte en tilgang til uddannelse, der er baseret på livslang læring og innovation. Kommissionen vil for eksempel foreslå at fremme oprettelsen af erhvervsuddannelsesinstitutioner af høj kvalitet, der kan spille en aktiv rolle for erhvervsuddannelse i den lokale og regionale økonomiske udvikling.
I dag offentliggøres også de første resultater af en Eurobarometerundersøgelse om europæernes holdninger til de centrale initiativer, der skal opbygge det europæiske uddannelsesområde. Undersøgelsen viser, at over 90 % af de adspurgte i alle lande mener, at det ville være nyttigt at give elever mulighed for at arbejde med folk fra andre lande på innovative projekter inden for Europauniversiteternes netværk. Den viser også, at 84 % af de adspurgte unge gerne vil blive bedre til et sprog, de allerede har lært, og at 77 % gerne vil lære et nyt sprog.
Baggrund
I 2016 anerkendte EU's ledere, at der er brug for tiltag, der kan støtte unge. Med Bratislavakøreplanen forpligtede de sig til at sørge for, at unge fik bedre muligheder, eksempelvis med ungdomsinitiativet, herunder det europæiske solidaritetskorps. Kommissionen foreslår nu at forny ungdomsstrategien, så den sikrer, at unge får mulighed for at bidrage til opbygningen af det fremtidige Europa.
Stats- og regeringscheferne drøftede uddannelse og kultur på det sociale topmøde i Göteborg i november 2017 på grundlag af Kommissionens meddelelse "Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur", hvori visionen om et europæisk uddannelsesområde skitseres, og den nye kulturdagsorden annonceres. Dette resulterede i Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017, der opfordrede medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at videreføre den dagsorden, der blev drøftet i Göteborg. Det Europæiske Råd fremhævede også det europæiske år for kulturarv 2018 som en mulighed for at øge bevidstheden om den sociale og økonomiske betydning af kultur og kulturarv.