Etablering av en europeisk dataøkonomi
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Etablering av en europeisk dataøkonomi
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Building a European Data Economy
Svensk departementsnotat offentliggjort 14.2.2017
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 10.1.2017)
Kommissionen opridser de næste skridt i retning af en europæisk dataøkonomi
Europa-Kommissionen fremsætter i dag forslag til politiske og juridiske løsninger, der kan sætte gang i EU's dataøkonomi, som led i sin strategi for det digitale indre marked, der blev fremlagt i maj 2015.
Kommissionen tager fat på dette spørgsmål, fordi EU i øjeblikket ikke udnytter sit datapotentiale optimalt. For at ændre det er det nødvendigt at tage fat på problemet med uberettigede begrænsninger af den frie udveksling af data på tværs af grænserne såvel som adskillige juridiske usikkerheder. I den meddelelse, der fremlægges i dag, opridses politiske og juridiske løsninger, der kan sætte gang i Europas dataøkonomi. Kommissionen har også iværksat to offentlige høringer og en debat med medlemsstater og interessenter for at fastlægge de næste skridt.
Andrus Ansip, næstformand med ansvar for det digitale indre marked, udtaler: "Data bør kunne bevæge sig frit mellem områder, på tværs af grænserne og inden for et fælles dataområde. I Europa forsinkes datastrømme og dataadgang ofte af regler for lokalisering eller andre tekniske og juridiske hindringer. Hvis vi ønsker, at vores dataøkonomi skal skabe vækst og beskæftigelse, er der behov for at anvende data, men data skal også være til rådighed og analyseres for at kunne anvendes. For at udnytte datamulighederne optimalt har vi brug for en samordnet og fælleseuropæisk tilgang, der bygger på strenge EU-regler for at beskytte personoplysninger og privatlivets fred."
Elżbieta Bieńkowska, der er kommissær for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er, udtaler: "Data er brændstoffet for den nye økonomi. For at sikre, at Europa får succes i den nye æra for industrien, har vi brug for faste og forudsigelige rammer for datastrømme i det indre marked. Klare regler om dataadgang, sikkerhed og ansvar er afgørende for, at europæiske virksomheder, SMV'er og startup-virksomheder fuldt ud kan udnytte det vækstpotentiale, der ligger i tingenes internet. I stedet for at etablere digitale grænser bør vi fokusere på at opbygge en europæisk dataøkonomi, der er fuldt integreret og konkurrencedygtig i den globale dataøkonomi."
Kommissionen foreslår også i meddelelsen, at interesserede medlemsstater kan deltage i grænseoverskridende projekter, hvor man undersøger nye dataspørgsmål i en virkelig situation. Nogle projekter om kooperativ, opkoblet og automatiseret mobilitet, der gør det muligt for køretøjer at kontakte hinanden og infrastrukturer ved vejsiden, er allerede undervejs i nogle medlemsstater. Kommissionen ønsker at bygge videre på disse projekter og afprøve de lovgivningsmæssige følger af adgangen til og ansvaret i forbindelse med data.
EU's dataøkonomi blev anslået til 272 mia. EUR i 2015 (en årlig vækst på 5,6 %) og vil kunne beskæftige 7,4 mio. mennesker i 2020. Data kan bruges til at forbedre så godt som alle aspekter af dagligdagen: fra forretningsanalyse til vejrprognoser og fra en ny æra inden for medicin, der muliggør personligt tilpasset pleje, til sikrere veje og færre trafikpropper. Det er grunden til, at Kommissionen i sin meddelelse fremhæver den rolle, som de frie datastrømme spiller i EU.
Desuden peger undersøgelser på adskillige juridiske eller administrative begrænsninger, navnlig i form af nationale datalokaliseringskrav, der hæmmer det samlede datamarked i EU. En fjernelse af disse begrænsninger kunne generere op mod 8 mia. EUR i BNP årligt (undersøgelse).
Alle disse initiativer bygger på strenge regler om beskyttelse af personoplysninger (den generelle forordning om databeskyttelse vedtaget sidste år) og sikring af fortroligheden af elektronisk kommunikation (se dagens forslag om e-databeskyttelse), da tillid er det grundlag, som dataøkonomien skal bygges på.
Den generelle forordning om databeskyttelse indeholder en fuldstændig regulering af behandlingen af personoplysninger i EU, herunder maskingenererede data eller industridata, der identificerer fysiske personer eller gør fysiske personer identificerbare. Ved at sætte ensartede, høje standarder for databeskyttelse sikres den frie udveksling af personoplysninger i EU. Den generelle forordning om databeskyttelse omfatter dog ikke andre oplysninger end personoplysninger, når de er industri- eller maskingenererede, eller hindringer for udveksling af personoplysninger af andre grunde end beskyttelsen af personoplysninger, f.eks. under skatte- og regnskabslovgivningen.
For at udnytte data i den europæiske økonomi optimalt vil Kommissionen:
• indgå i en struktureret dialog med medlemsstaterne og de berørte parter for at drøfte proportionaliteten af datalokaliseringsbegrænsningerne. Målet er også at indsamle yderligere oplysninger om arten af disse begrænsninger og deres indvirkning på virksomheder, især SMV'er og startup-virksomheder, og organisationer i den offentlige sektor
• hvor det er nødvendigt og hensigtsmæssigt iværksætte håndhævelsesforanstaltninger og om nødvendigt tage yderligere initiativer for at tage hånd om uberettigede eller uforholdsmæssige datalokaliseringsbegrænsninger.
Kommissionen har også set på den retlige usikkerhed som følge af nye spørgsmål i forbindelse med dataøkonomien og ønsker at indhente synspunkter om mulige politiske og juridiske tiltag vedrørende:
• Dataadgang og -overførsel. Udbredt anvendelse af ikkepersonlige maskingenererede data kan føre til store nyskabelser, startup-virksomheder og nye forretningsmodeller med oprindelse i EU.
• Ansvar i forbindelse med databaserede produkter og tjenester. EU's nuværende regler om erstatningsansvar er ikke tilpasset dagens digitale datadrevne produkter og tjenesteydelser.
• Dataportabilitet. Portabilitet af oplysninger, der ikke er personoplysninger, er på nuværende tidspunkt kompliceret, som for eksempel når en virksomhed ønsker at flytte store mængder data fra en cloud-udbyder til en anden.
Baggrund
Dagens initiativer vil bidrage til at fjerne de resterende hindringer i det indre marked efter Det Europæiske Råds ønske i december 2016. Med støtte fra Europa-Parlamentet og medlemsstaterne bør det digitale indre marked kunne blive en realitet snarest muligt. Dagens initiativer vil være med til at forme den fremtidige politiske dagsorden for den europæiske dataøkonomi. Høringen om opbygningen af en europæisk dataøkonomi vil vare indtil den 26. april 2017 og indgå i Kommissionens mulige fremtidige initiativ om en europæisk dataøkonomi senere i 2017. Høringen om evalueringen af direktivet om produktansvar vil vare indtil den 14. april 2017. De er rettet mod producenter, indsamlere og potentielle og faktiske brugere af oplysninger, der ikke er personoplysninger, især rå maskingenererede eller sensorgenererede data. Dette omfatter virksomheder af alle størrelser, fabrikanter og brugere af opkoblet udstyr, operatører og brugere af onlineplatforme, dataformidlere, offentlige myndigheder, ikkestatslige organisationer, forskningsorganisationer og forbrugere.
Kommissionen opridser de næste skridt i retning af en europæisk dataøkonomi
Europa-Kommissionen fremsætter i dag forslag til politiske og juridiske løsninger, der kan sætte gang i EU's dataøkonomi, som led i sin strategi for det digitale indre marked, der blev fremlagt i maj 2015.
Kommissionen tager fat på dette spørgsmål, fordi EU i øjeblikket ikke udnytter sit datapotentiale optimalt. For at ændre det er det nødvendigt at tage fat på problemet med uberettigede begrænsninger af den frie udveksling af data på tværs af grænserne såvel som adskillige juridiske usikkerheder. I den meddelelse, der fremlægges i dag, opridses politiske og juridiske løsninger, der kan sætte gang i Europas dataøkonomi. Kommissionen har også iværksat to offentlige høringer og en debat med medlemsstater og interessenter for at fastlægge de næste skridt.
Andrus Ansip, næstformand med ansvar for det digitale indre marked, udtaler: "Data bør kunne bevæge sig frit mellem områder, på tværs af grænserne og inden for et fælles dataområde. I Europa forsinkes datastrømme og dataadgang ofte af regler for lokalisering eller andre tekniske og juridiske hindringer. Hvis vi ønsker, at vores dataøkonomi skal skabe vækst og beskæftigelse, er der behov for at anvende data, men data skal også være til rådighed og analyseres for at kunne anvendes. For at udnytte datamulighederne optimalt har vi brug for en samordnet og fælleseuropæisk tilgang, der bygger på strenge EU-regler for at beskytte personoplysninger og privatlivets fred."
Elżbieta Bieńkowska, der er kommissær for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er, udtaler: "Data er brændstoffet for den nye økonomi. For at sikre, at Europa får succes i den nye æra for industrien, har vi brug for faste og forudsigelige rammer for datastrømme i det indre marked. Klare regler om dataadgang, sikkerhed og ansvar er afgørende for, at europæiske virksomheder, SMV'er og startup-virksomheder fuldt ud kan udnytte det vækstpotentiale, der ligger i tingenes internet. I stedet for at etablere digitale grænser bør vi fokusere på at opbygge en europæisk dataøkonomi, der er fuldt integreret og konkurrencedygtig i den globale dataøkonomi."
Kommissionen foreslår også i meddelelsen, at interesserede medlemsstater kan deltage i grænseoverskridende projekter, hvor man undersøger nye dataspørgsmål i en virkelig situation. Nogle projekter om kooperativ, opkoblet og automatiseret mobilitet, der gør det muligt for køretøjer at kontakte hinanden og infrastrukturer ved vejsiden, er allerede undervejs i nogle medlemsstater. Kommissionen ønsker at bygge videre på disse projekter og afprøve de lovgivningsmæssige følger af adgangen til og ansvaret i forbindelse med data.
EU's dataøkonomi blev anslået til 272 mia. EUR i 2015 (en årlig vækst på 5,6 %) og vil kunne beskæftige 7,4 mio. mennesker i 2020. Data kan bruges til at forbedre så godt som alle aspekter af dagligdagen: fra forretningsanalyse til vejrprognoser og fra en ny æra inden for medicin, der muliggør personligt tilpasset pleje, til sikrere veje og færre trafikpropper. Det er grunden til, at Kommissionen i sin meddelelse fremhæver den rolle, som de frie datastrømme spiller i EU.
Desuden peger undersøgelser på adskillige juridiske eller administrative begrænsninger, navnlig i form af nationale datalokaliseringskrav, der hæmmer det samlede datamarked i EU. En fjernelse af disse begrænsninger kunne generere op mod 8 mia. EUR i BNP årligt (undersøgelse).
Alle disse initiativer bygger på strenge regler om beskyttelse af personoplysninger (den generelle forordning om databeskyttelse vedtaget sidste år) og sikring af fortroligheden af elektronisk kommunikation (se dagens forslag om e-databeskyttelse), da tillid er det grundlag, som dataøkonomien skal bygges på.
Den generelle forordning om databeskyttelse indeholder en fuldstændig regulering af behandlingen af personoplysninger i EU, herunder maskingenererede data eller industridata, der identificerer fysiske personer eller gør fysiske personer identificerbare. Ved at sætte ensartede, høje standarder for databeskyttelse sikres den frie udveksling af personoplysninger i EU. Den generelle forordning om databeskyttelse omfatter dog ikke andre oplysninger end personoplysninger, når de er industri- eller maskingenererede, eller hindringer for udveksling af personoplysninger af andre grunde end beskyttelsen af personoplysninger, f.eks. under skatte- og regnskabslovgivningen.
For at udnytte data i den europæiske økonomi optimalt vil Kommissionen:
• indgå i en struktureret dialog med medlemsstaterne og de berørte parter for at drøfte proportionaliteten af datalokaliseringsbegrænsningerne. Målet er også at indsamle yderligere oplysninger om arten af disse begrænsninger og deres indvirkning på virksomheder, især SMV'er og startup-virksomheder, og organisationer i den offentlige sektor
• hvor det er nødvendigt og hensigtsmæssigt iværksætte håndhævelsesforanstaltninger og om nødvendigt tage yderligere initiativer for at tage hånd om uberettigede eller uforholdsmæssige datalokaliseringsbegrænsninger.
Kommissionen har også set på den retlige usikkerhed som følge af nye spørgsmål i forbindelse med dataøkonomien og ønsker at indhente synspunkter om mulige politiske og juridiske tiltag vedrørende:
• Dataadgang og -overførsel. Udbredt anvendelse af ikkepersonlige maskingenererede data kan føre til store nyskabelser, startup-virksomheder og nye forretningsmodeller med oprindelse i EU.
• Ansvar i forbindelse med databaserede produkter og tjenester. EU's nuværende regler om erstatningsansvar er ikke tilpasset dagens digitale datadrevne produkter og tjenesteydelser.
• Dataportabilitet. Portabilitet af oplysninger, der ikke er personoplysninger, er på nuværende tidspunkt kompliceret, som for eksempel når en virksomhed ønsker at flytte store mængder data fra en cloud-udbyder til en anden.
Baggrund
Dagens initiativer vil bidrage til at fjerne de resterende hindringer i det indre marked efter Det Europæiske Råds ønske i december 2016. Med støtte fra Europa-Parlamentet og medlemsstaterne bør det digitale indre marked kunne blive en realitet snarest muligt. Dagens initiativer vil være med til at forme den fremtidige politiske dagsorden for den europæiske dataøkonomi. Høringen om opbygningen af en europæisk dataøkonomi vil vare indtil den 26. april 2017 og indgå i Kommissionens mulige fremtidige initiativ om en europæisk dataøkonomi senere i 2017. Høringen om evalueringen af direktivet om produktansvar vil vare indtil den 14. april 2017. De er rettet mod producenter, indsamlere og potentielle og faktiske brugere af oplysninger, der ikke er personoplysninger, især rå maskingenererede eller sensorgenererede data. Dette omfatter virksomheder af alle størrelser, fabrikanter og brugere af opkoblet udstyr, operatører og brugere af onlineplatforme, dataformidlere, offentlige myndigheder, ikkestatslige organisationer, forskningsorganisationer og forbrugere.