EU-arbeidsplan for sport 2014-2017
Rådsresolusjon om en EU-arbeidsplan for sport (2014-2017)
Council Resolution on a European Union Work Plan for Sport (2014-2017)
Gjennomføringsrapport lagt fram av Kommisjonen 20.1.2017
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra Kommisjonens gjennomføringsrapport 20.1.2017)
INDLEDNING
Efter indførelsen af sport i Lissabontraktaten og i overensstemmelse med artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Den Europæiske Union (EU) og medlemsstaterne styrket samarbejdet i bestræbelserne på at udvikle den europæiske dimension yderligere på det sportslige område. Samarbejdet har fokuseret på de områder, hvor EU kan tilføje værdi til de aktiviteter, som medlemsstaterne gennemfører, og støtte disse aktiviteter. I løbet af det sidste årti er sport blevet et politisk område, der indvirker på EU's overordnede ambition med hensyn til økonomisk vækst, flere og bedre job og et inkluderende samfund, og som bidrager til gennemførelsen af de prioriteringer, der er fastlagt i Europa 2020-strategien og dagsordenen for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring . Desuden har Kommissionen sammen med medlemsstaterne i højere grad fokuseret på at tackle de udfordringer inden for sport, der er relateret til god forvaltningspraksis, integritet og social inklusion, og på at fremme fordelene ved deltagelse i sport og fysisk aktivitet.
I forlængelse af den vellykkede gennemførelse af den første EU-arbejdsplan for sport (2011-2014) vedtog Rådet anden EU-arbejdsplan for sport (2014-2017) for at fremme og udvikle sportspolitikken på europæisk niveau. I den forbindelse har Kommissionen og formandskaberne for Rådet sammen med medlemsstaterne samarbejdet tæt med fokus på temaerne "sportens integritet", "sportens økonomiske dimension" og "sport og samfundet" med fuld respekt for de nationale kompetencer og EU's kompetencer. Sportsorganisationer og -interessenter er også blevet direkte involveret i gennemførelsen af denne EU-arbejdsplan.
Den anden EU-arbejdsplan for sport definerer prioriteringerne og indeholder en liste over de output, man ønsker at opnå, samt de tilhørende arbejdsstrukturer, herunder navnlig brug af ekspertgrupper.
Kommissionen fik til opgave inden udgangen af november 2016 i arbejdsplanens sidste fase at udarbejde en rapport over gennemførelsen og relevansen af den som grundlag for forberedelsen af en mulig tredje EU-arbejdsplan for sport i løbet af første halvår 2017.
Nærværende rapport afspejler Kommissionens vurdering af gennemførelsen og de bredere politiske konsekvenser af arbejdsplanen. Rapporten tager også hensyn til de skriftlige bidrag, som er fremsendt af medlemsstaterne og de eksperter og observatører, der har deltaget i ekspertgrupperne. Derudover gives der en række anbefalinger til en eventuel ny EU-arbejdsplan for sport.
INDLEDNING
Efter indførelsen af sport i Lissabontraktaten og i overensstemmelse med artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Den Europæiske Union (EU) og medlemsstaterne styrket samarbejdet i bestræbelserne på at udvikle den europæiske dimension yderligere på det sportslige område. Samarbejdet har fokuseret på de områder, hvor EU kan tilføje værdi til de aktiviteter, som medlemsstaterne gennemfører, og støtte disse aktiviteter. I løbet af det sidste årti er sport blevet et politisk område, der indvirker på EU's overordnede ambition med hensyn til økonomisk vækst, flere og bedre job og et inkluderende samfund, og som bidrager til gennemførelsen af de prioriteringer, der er fastlagt i Europa 2020-strategien og dagsordenen for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring . Desuden har Kommissionen sammen med medlemsstaterne i højere grad fokuseret på at tackle de udfordringer inden for sport, der er relateret til god forvaltningspraksis, integritet og social inklusion, og på at fremme fordelene ved deltagelse i sport og fysisk aktivitet.
I forlængelse af den vellykkede gennemførelse af den første EU-arbejdsplan for sport (2011-2014) vedtog Rådet anden EU-arbejdsplan for sport (2014-2017) for at fremme og udvikle sportspolitikken på europæisk niveau. I den forbindelse har Kommissionen og formandskaberne for Rådet sammen med medlemsstaterne samarbejdet tæt med fokus på temaerne "sportens integritet", "sportens økonomiske dimension" og "sport og samfundet" med fuld respekt for de nationale kompetencer og EU's kompetencer. Sportsorganisationer og -interessenter er også blevet direkte involveret i gennemførelsen af denne EU-arbejdsplan.
Den anden EU-arbejdsplan for sport definerer prioriteringerne og indeholder en liste over de output, man ønsker at opnå, samt de tilhørende arbejdsstrukturer, herunder navnlig brug af ekspertgrupper.
Kommissionen fik til opgave inden udgangen af november 2016 i arbejdsplanens sidste fase at udarbejde en rapport over gennemførelsen og relevansen af den som grundlag for forberedelsen af en mulig tredje EU-arbejdsplan for sport i løbet af første halvår 2017.
Nærværende rapport afspejler Kommissionens vurdering af gennemførelsen og de bredere politiske konsekvenser af arbejdsplanen. Rapporten tager også hensyn til de skriftlige bidrag, som er fremsendt af medlemsstaterne og de eksperter og observatører, der har deltaget i ekspertgrupperne. Derudover gives der en række anbefalinger til en eventuel ny EU-arbejdsplan for sport.