EU-handlingsplan for europeiske stålindustri
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Handlingsplan for en konkurransedyktig og bærekraftig stålindustri i Europa
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Action Plan for a competitive and sustainable steel industry in Europe
Svensk departementsnotat offentliggjort 4.7.2013
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 12.6.2013, dansk utgave)
Kommissionen præsenterer en handlingsplan for stålsektoren
Europa-Kommissionen har i dag fremlagt en handlingsplan for den europæiske stålindustri, som vil hjælpe sektoren med at møde nutidens udfordringer og lægge et fundament for fremtidig konkurrenceevne ved at fremme innovation, vækst og beskæftigelse. Kommissionen foreslår en handlingsplan for stål for første gang siden Davignonplanen i 1977. Kommissionen foreslår at støtte efterspørgslen efter EU-produceret stål hjemme såvel som uden for EU ved at sikre, at EU-producenter har adgang til tredjelandes markeder gennem fair handelspraksis. Europa-Kommissionen er også fast besluttet på at nedbringe industriens omkostninger, herunder dem, der er afstedkommet af EU-lovgivning. Innovation, energieffektivitet og bæredygtige produktionsprocesser er vitale for den næste generation af stålprodukter, der er essentielle for andre europæiske nøgleindustrier. Handlingsplanen indeholder også målrettede foranstaltninger for at støtte sektorens beskæftigelse og følge omstruktureringen for at sikre, at Europa kan fastholde højtuddannet arbejdskraft (MEMO/13/523).
Europa-Kommissionens næstformand, Antonio Tajani, som er kommissær for erhvervsliv og iværksætteri, udtalte: "Stålindustrien har en lovende fremtid i Europa. Ved at blive ved med at føre an inden for innovative produkter, Europas traditionelle styrkeområde, kan en global konkurrencemæssig fordel opnås. Med dagens planer for genoplivningen af stålsektoren sender vi et klart signal til industrien om, at det er en strategisk vigtig sektor for Europa og en vækstmotor. EU har mere end nogen sinde brug for sin realøkonomi til at understøtte den økonomiske genopretning, og vi sigter mod at industrien skal have 20 % af BNP i 2020. Dette er starten på en process. Jeg er fast besluttet på at overvåge situationen omhyggeligt, så vi kan tilpasse vores tiltag løbende. Inden for det næste års tid vil vi se på, om de foreslåede tiltag har den effekt vi sigter efter."
Vigtige udfordringer for stålsektoren
Den europæiske stålindustri er blevet ramt af de samtidige virkninger af lav efterspørgsel og global overkapacitet, samtidig med at den står overfor høje energipriser og investeringsbehov for at tilpasse sig den grønne økonomi ved at producere innovative produkter på en bæredygtig måde.
...men den globale efterspørgsel efter stål vil stige
Efterspørgslen efter stål i Europa er netop nu 27 % under niveauet før krisen. Beskæftigelsen i sektoren faldt med 10 % fra 2007 til 2011. På trods af dette er EU stadigvæk verdens næststørste stålproducent med en produktion på mere end 177 mio. tons stål hvert år, hvilket udgør 11 % af den globale produktion og beskæftiger mere end 360 000 mennesker.
Ifølge OECD forventes den globale efterspørgsel efter stål at stige til 2,3 mia. tons i 2025, hovedsageligt fra bygge- og anlægs-, transport- og maskinindustrisektoren, navnlig i vækstøkonomier. Det er altafgørende, at EU's stålindustri er klar til fuldt ud at drage fordel af dette konkurrencedygtige marked.
Den nuværende situation påkræver en ny politisk strategi for stålsektoren. Derfor vil Kommissionen:
• sikre, at de rette lovgivningsmæssige rammer er på plads. Foranstaltningerne omfatter en vurdering inden udgangen af 2013 af den samlede regelbyrde på stålindustrien afstedkommet af forskellige politikker og dens indvirkning på konkurrenceevnen
• tackle kvalifikationsbehovene og lette omstruktureringen. Fremme tiltag til at udvikle færdigheder og tiltag målrettet mod beskæftigelse af unge i sektoren for at øge sektorens kokurrencedygtighed samt udforske muligheden for at bruge relevante EU-midler til at hjælpe arbejdere til at finde andet arbejde, når produktionssteder lukkes. ESF og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vil fortsat bidrage til denne indsats. Alle EU-midler følger princippet om intelligent regional specialisering og tager hensyn til investeringens varighed for så vidt angår skabelsen og bevarelsen af jobs i den pågældende region
• øge efterspørgslen efter stål. Foranstaltningerne omfatter gennemførelse af målrettede aktioner til at stimulere efterspørgslen i bilsektoren og sektoren for bæredygtige bygge- og anlægsarbejder
• forbedre adgangen til udenlandske markeder og sikre ensartede regler for alle for at støtte EU's ståleksport, bekæmpe illoyal handelspraksis og sikre adgangen til vitale råvarer. Skrotmarkederne vil blive overvåget for at sikre forsyningssikkerheden for de stålproducenter i EU, der bruger skrot som råvare
• sikre overkommelige energiomkostninger. Fuldførelsen af det indre energimarked og diversificering af udbuddet samt øget energieffektivitet vil medvirke til at sænke omkostningerne. Kommissionen er villig til at yde rådgivning vedrørende langtidselektricitetskontrakter mellem udbydere og kunder for at øge forudsigeligheden af sådanne omkostninger. På kort sigt vil nedbringelse af energiomkostningerne for energiintensive industrier afhænge af medlemsstaterne. Kommissionen er fast besluttet på at arbejde hen imod dette mål
• sætte fokus på klimapolitik. Rammerne for EU's 2030-klimapolitik vil sammen med forhandlingerne for en bindende international aftale om klimaændringer være afgørende for at sikre industriens konkurrencedygtighed. Fremstillingen af visse støbte jernholdige metalprodukter vil blive tilføjet listen over kulstoflækage, og medlemsstaterne opfordres til at øremærke indtægter fra emissionshandelssystemet til FoU-projekter for energiintensiv industri
• øge innovationen. Fremme af miljøvenlige teknologier gennem udviklingen af nye ståltyper og stimulering af innovativ FoU, navnlig for de meget dyre pilot- og demonstrationsfaser. Forskning og innovation finansieres for perioden 2014-2020 hovedsagelig gennem Horisont 2020-programmet, som lægger megen vægt på industrielt førerskab indenfor innovation. Stålsektoren drager også fordel af det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer og af 280 mio. EUR over den samme programmeringsperiode fra Kul- og Stålforskningsfonden.
Kommissionen foreslår formelt at oprette en gruppe på højt plan, som vil føre tilsyn med planens gennemførelse. Kommissionen vil gøre status over de gjorte fremskridt om 12 måneder.
Baggrund
Stålindustrien har en strategisk plads i økonomien med en arbejdsstyrke på 360 000, en omsætning på omkring 170 mia. EUR og tilstedeværelse i værdikæden for fremstillingsvirksomhed for mange downstreamsektorer.
Stål er tæt knyttet til mange andre downstreamindustrisektorer, såsom motorkøretøjs- bygge- og anlægs-, elektronik- og maskinfremstillingssektoren og den elektrotekniske sektor. Det har en meget væsentlig grænseoverskridende dimension. Inden for EU er der 500 produktionssteder fordelt på omkring 23 medlemsstater, hvilket gør det til en ægte europæisk industri både historisk set og i dag. Stål var med ved fødslen af det europæiske projekt gennem Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Europa har brug for sine basisindustrier til at hjælpe andre industrier med reindustrialiseringsprocessen. Materialer som stål, kemikalier, glas og cement er vigtige elementer i den industrielle værdikæde, der skal gøre økonomien grønnere. Stål er 100 % genbrugeligt, og det er det mest elementære materiale i et produkts fremstillingsværdikæde.
Kommissionen præsenterer en handlingsplan for stålsektoren
Europa-Kommissionen har i dag fremlagt en handlingsplan for den europæiske stålindustri, som vil hjælpe sektoren med at møde nutidens udfordringer og lægge et fundament for fremtidig konkurrenceevne ved at fremme innovation, vækst og beskæftigelse. Kommissionen foreslår en handlingsplan for stål for første gang siden Davignonplanen i 1977. Kommissionen foreslår at støtte efterspørgslen efter EU-produceret stål hjemme såvel som uden for EU ved at sikre, at EU-producenter har adgang til tredjelandes markeder gennem fair handelspraksis. Europa-Kommissionen er også fast besluttet på at nedbringe industriens omkostninger, herunder dem, der er afstedkommet af EU-lovgivning. Innovation, energieffektivitet og bæredygtige produktionsprocesser er vitale for den næste generation af stålprodukter, der er essentielle for andre europæiske nøgleindustrier. Handlingsplanen indeholder også målrettede foranstaltninger for at støtte sektorens beskæftigelse og følge omstruktureringen for at sikre, at Europa kan fastholde højtuddannet arbejdskraft (MEMO/13/523).
Europa-Kommissionens næstformand, Antonio Tajani, som er kommissær for erhvervsliv og iværksætteri, udtalte: "Stålindustrien har en lovende fremtid i Europa. Ved at blive ved med at føre an inden for innovative produkter, Europas traditionelle styrkeområde, kan en global konkurrencemæssig fordel opnås. Med dagens planer for genoplivningen af stålsektoren sender vi et klart signal til industrien om, at det er en strategisk vigtig sektor for Europa og en vækstmotor. EU har mere end nogen sinde brug for sin realøkonomi til at understøtte den økonomiske genopretning, og vi sigter mod at industrien skal have 20 % af BNP i 2020. Dette er starten på en process. Jeg er fast besluttet på at overvåge situationen omhyggeligt, så vi kan tilpasse vores tiltag løbende. Inden for det næste års tid vil vi se på, om de foreslåede tiltag har den effekt vi sigter efter."
Vigtige udfordringer for stålsektoren
Den europæiske stålindustri er blevet ramt af de samtidige virkninger af lav efterspørgsel og global overkapacitet, samtidig med at den står overfor høje energipriser og investeringsbehov for at tilpasse sig den grønne økonomi ved at producere innovative produkter på en bæredygtig måde.
...men den globale efterspørgsel efter stål vil stige
Efterspørgslen efter stål i Europa er netop nu 27 % under niveauet før krisen. Beskæftigelsen i sektoren faldt med 10 % fra 2007 til 2011. På trods af dette er EU stadigvæk verdens næststørste stålproducent med en produktion på mere end 177 mio. tons stål hvert år, hvilket udgør 11 % af den globale produktion og beskæftiger mere end 360 000 mennesker.
Ifølge OECD forventes den globale efterspørgsel efter stål at stige til 2,3 mia. tons i 2025, hovedsageligt fra bygge- og anlægs-, transport- og maskinindustrisektoren, navnlig i vækstøkonomier. Det er altafgørende, at EU's stålindustri er klar til fuldt ud at drage fordel af dette konkurrencedygtige marked.
Den nuværende situation påkræver en ny politisk strategi for stålsektoren. Derfor vil Kommissionen:
• sikre, at de rette lovgivningsmæssige rammer er på plads. Foranstaltningerne omfatter en vurdering inden udgangen af 2013 af den samlede regelbyrde på stålindustrien afstedkommet af forskellige politikker og dens indvirkning på konkurrenceevnen
• tackle kvalifikationsbehovene og lette omstruktureringen. Fremme tiltag til at udvikle færdigheder og tiltag målrettet mod beskæftigelse af unge i sektoren for at øge sektorens kokurrencedygtighed samt udforske muligheden for at bruge relevante EU-midler til at hjælpe arbejdere til at finde andet arbejde, når produktionssteder lukkes. ESF og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vil fortsat bidrage til denne indsats. Alle EU-midler følger princippet om intelligent regional specialisering og tager hensyn til investeringens varighed for så vidt angår skabelsen og bevarelsen af jobs i den pågældende region
• øge efterspørgslen efter stål. Foranstaltningerne omfatter gennemførelse af målrettede aktioner til at stimulere efterspørgslen i bilsektoren og sektoren for bæredygtige bygge- og anlægsarbejder
• forbedre adgangen til udenlandske markeder og sikre ensartede regler for alle for at støtte EU's ståleksport, bekæmpe illoyal handelspraksis og sikre adgangen til vitale råvarer. Skrotmarkederne vil blive overvåget for at sikre forsyningssikkerheden for de stålproducenter i EU, der bruger skrot som råvare
• sikre overkommelige energiomkostninger. Fuldførelsen af det indre energimarked og diversificering af udbuddet samt øget energieffektivitet vil medvirke til at sænke omkostningerne. Kommissionen er villig til at yde rådgivning vedrørende langtidselektricitetskontrakter mellem udbydere og kunder for at øge forudsigeligheden af sådanne omkostninger. På kort sigt vil nedbringelse af energiomkostningerne for energiintensive industrier afhænge af medlemsstaterne. Kommissionen er fast besluttet på at arbejde hen imod dette mål
• sætte fokus på klimapolitik. Rammerne for EU's 2030-klimapolitik vil sammen med forhandlingerne for en bindende international aftale om klimaændringer være afgørende for at sikre industriens konkurrencedygtighed. Fremstillingen af visse støbte jernholdige metalprodukter vil blive tilføjet listen over kulstoflækage, og medlemsstaterne opfordres til at øremærke indtægter fra emissionshandelssystemet til FoU-projekter for energiintensiv industri
• øge innovationen. Fremme af miljøvenlige teknologier gennem udviklingen af nye ståltyper og stimulering af innovativ FoU, navnlig for de meget dyre pilot- og demonstrationsfaser. Forskning og innovation finansieres for perioden 2014-2020 hovedsagelig gennem Horisont 2020-programmet, som lægger megen vægt på industrielt førerskab indenfor innovation. Stålsektoren drager også fordel af det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer og af 280 mio. EUR over den samme programmeringsperiode fra Kul- og Stålforskningsfonden.
Kommissionen foreslår formelt at oprette en gruppe på højt plan, som vil føre tilsyn med planens gennemførelse. Kommissionen vil gøre status over de gjorte fremskridt om 12 måneder.
Baggrund
Stålindustrien har en strategisk plads i økonomien med en arbejdsstyrke på 360 000, en omsætning på omkring 170 mia. EUR og tilstedeværelse i værdikæden for fremstillingsvirksomhed for mange downstreamsektorer.
Stål er tæt knyttet til mange andre downstreamindustrisektorer, såsom motorkøretøjs- bygge- og anlægs-, elektronik- og maskinfremstillingssektoren og den elektrotekniske sektor. Det har en meget væsentlig grænseoverskridende dimension. Inden for EU er der 500 produktionssteder fordelt på omkring 23 medlemsstater, hvilket gør det til en ægte europæisk industri både historisk set og i dag. Stål var med ved fødslen af det europæiske projekt gennem Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Europa har brug for sine basisindustrier til at hjælpe andre industrier med reindustrialiseringsprocessen. Materialer som stål, kemikalier, glas og cement er vigtige elementer i den industrielle værdikæde, der skal gøre økonomien grønnere. Stål er 100 % genbrugeligt, og det er det mest elementære materiale i et produkts fremstillingsværdikæde.