Økologisk produktion rummer en række vigtige fordele: biodiversiteten er 30 % større på økologiske marker, økologisk opdrættede husdyr har en højere grad af dyrevelfærd og får mindre antibiotika, de økologiske landbrugere har højere indkomster og er mere modstandsdygtige, og forbrugerne ved præcis, hvad de køber, takket være EU's økologimærke. Handlingsplanen er i tråd med den europæiske grønne pagt, jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien.

Handlingsplanen er udformet med henblik på at give den allerede hurtigt voksende økologiske sektor de rette værktøjer til at nå målet på 25 %. I handlingsplanen opstilles 23 aktioner, der er bygget op om tre akser — øge forbruget, øge produktionen og fortsat forbedre sektorens bæredygtighed — for at sikre en afbalanceret vækst i sektoren.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde nationale økologihandlingsplaner for at øge andelen af landbrugsjord, der drives økologisk. Der er store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til andelen af landbrugsjord, der i øjeblikket drives økologisk, idet den laveste andel er 0,5 % og den højeste over 25 %. De nationale økologihandlingsplaner skal supplere de nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik ved at indeholde foranstaltninger, der rækker videre end landbruget og de muligheder, der er under den fælles landbrugspolitik.

Øget forbrug

Et øget forbrug af økologiske produkter vil være afgørende for at tilskynde landbrugerne til at omlægge produktionen til økologisk drift og dermed øge deres rentabilitet og modstandsdygtighed. Med henblik herpå indeholder handlingsplanen en række konkrete aktioner, der har til formål at sætte skub i efterspørgslen, opretholde forbrugernes tillid og bringe de økologiske fødevarer tættere på forbrugerne. Dette omfatter: at informere og formidle oplysninger om økologisk produktion, stimulere forbruget af økologiske produkter, tilskynde til større anvendelse af økologiske produkter i offentlige kantiner gennem offentlige udbud og øge uddelingen af økologiske produkter inden for rammerne af EU's skoleordning. Aktionerne tager f.eks. også sigte på at forebygge svig, øge forbrugernes tillid og forbedre sporbarheden af økologiske produkter. Den private sektor kan ligeledes spille en vigtig rolle ved f.eks. at give de ansatte "økochecks", som de kan bruge til at købe økologiske fødevarer.

Øget produktion

For tiden dyrkes ca. 8,5 % af EU's landbrugsareal økologisk, og tendensen viser, at med den nuværende vækstrate vil EU nå op på15-18 % i 2030. Denne handlingsplan indeholder en værktøjskasse til at give et yderligere skub og nå op på 25 %. Selv om handlingsplanen i vid udstrækning fokuserer på "pull-effekten" på efterspørgselssiden, vil den fælles landbrugspolitik fortsat være et vigtigt redskab til støtte for omstillingen. For øjeblikket er ca. 1,8 % (7,5 mia. EUR) af den fælles landbrugspolitik afsat til støtte af økologisk landbrug. Den fremtidige fælles landbrugspolitik vil omfatte økoordninger, der, afhængigt af resultatet af forhandlingerne om den fælles landbrugspolitik, vil blive understøttet af et budget på 38-58 mia. EUR for perioden 2023-2027. Økoordningerne kan anvendes til at fremme økologisk landbrug.

Udover den fælles landbrugspolitik omfatter de vigtigste værktøjer: afholdelse af informationsarrangementer og netværkssamarbejde med henblik på udveksling af god praksis, certificering af grupper af landbrugere frem for af enkeltpersoner, forskning og innovation, brug af blockchain og andre teknologier til at forbedre sporbarheden og øge gennemsigtigheden på markedet, styrkelse af lokal og håndværksmæssig forarbejdning, støtte til organisering af fødevarekæden og forbedring af dyrenes ernæring.

For at udbrede kendskabet til økologisk produktion vil Kommissionen hvert år afholde en EU-dag om økologi og uddele priser til aktører i den økologiske fødevarekæde, der gives som anerkendelse for ekspertise på alle trin i den økologiske fødevarekæde. Kommissionen vil også tilskynde til udvikling af økoturismenetværk gennem såkaldte "økodistrikter". "Økodistrikter" er områder, hvor landbrugere, borgere, aktører i turistbranchen, sammenslutninger og offentlige myndigheder arbejder sammen om en bæredygtig forvaltning af lokale ressourcer baseret på økologiske principper og praksisser.

Det bemærkes også i handlingsplanen, at økologisk akvakulturproduktion fortsat er en relativt ny sektor, men at den rummer et betydeligt vækstpotentiale. De kommende nye EU-retningslinjer for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i EU vil tilskynde medlemsstaterne og interessenterne til at støtte mere økologisk produktion i denne sektor.

Øget bæredygtighed

Endelig sigter handlingsplanen også på at forbedre det økologiske landbrugs evne til at levere resultater med hensyn til bæredygtighed. For at opnå dette skal aktionerne fokusere på øget dyrevelfærd, sikring af tilgængeligheden af økologiske frø, reduktion af sektorens CO2-fodaftryk og minimering af brugen af plast, vand og energi.

Kommissionen har også til hensigt at øge andelen af forskning og innovation (FoI) og afsætte mindst 30 % af budgettet for forsknings- og innovationsaktioner inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter til emner, der er specifikke eller relevante for den økologiske sektor.

Kommissionen vil nøje overvåge fremskridtene ved hjælp af en årlig opfølgning sammen med repræsentanter for Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og interessenterne gennem halvårlige statusrapporter og en midtvejsevaluering.

Medlemmer af kommissærkollegiet udtaler:

Frans Timmermans, ledende næstformand med ansvar for den europæiske grønne pagt, udtaler: "Landbruget er en af hovedårsagerne til tab af biodiversitet, og tab af biodiversitet udgør en stor trussel for landbruget. Vi er nødt til hurtigst muligt at genskabe balancen i vores forhold til naturen. Det er ikke et problem, som alene vedrører landbrugerne, det vedrører hele fødevarekæden. Denne handlingsplan sigter på at sætte skub i efterspørgslen efter økologiske produkter, at hjælpe forbrugerne med at træffe informerede valg og at støtte de europæiske landbrugere i denne omstilling. Jo mere landbrugsjord vi afsætter til økologisk landbrug, jo bedre vil beskyttelsen af biodiversiteten være på denne landbrugsjord og i de omkringliggende områder."

Landbrugskommissær Janusz Wojciechowski udtaler: "Den økologiske sektor anerkendes for sin bæredygtige praksis og ressourceanvendelse, hvilket giver den en særlig rolle med hensyn til at nå målene i den grønne pagt. For at nå målet om økologisk drift på 25 % af landbrugsjorden er vi nødt til at sikre, at det er efterspørgslen, der driver væksten i sektoren, samtidig med at der tages hensyn til de betydelige forskelle, der er mellem medlemsstaternes økologiske sektorer. Økologihandlingsplanen indeholder værktøjer og idéer til at ledsage en afbalanceret vækst i sektoren. Udviklingen vil blive støttet inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, forskning og innovation og i et tæt samarbejde med de centrale aktører på EU-plan, nationalt og lokalt plan."

Virginijus Sinkevičius, kommissær med ansvar for miljø, hav og fiskeri, udtaler: "Den økologiske sektor indebærer mange fordele for miljøet, bidrager til en sund jordbund, mindsker forureningen af luft og vand og forbedrer biodiversiteten. Samtidig kan det konstateres, at efterspørgslen er vokset hurtigere end produktionen i det seneste årti, hvilket medfører økonomiske fordele for aktørerne i den økologiske sektor. Den nye handlingsplan for økologisk landbrug vil være et afgørende instrument til at fastlægge den vej, der skal følges for at opnå målet om, at 25 % af landbrugsjorden drives økologisk, og opnå en betydelig forøgelse af økologisk akvakultur, som nedfældet i biodiversitetsstrategien og jord til bord-strategien. Derudover vil de nye strategiske retningslinjer for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i EU, der snart vil blive vedtaget af Kommissionen, fremme økologisk akvakultur yderligere."

Baggrund

Handlingsplanen tager hensyn til resultaterne af den offentlige høring, der blev afholdt mellem september og november 2020, og hvortil der indkom i alt 840 svar fra interessenter og borgere.

Der er tale om et initiativ, som blev bebudet i jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien, der blev offentliggjort i maj 2020. Disse to strategier blev fremlagt i forbindelse med den europæiske grønne pagt for at muliggøre overgangen til bæredygtige fødevaresystemer og hindre tab af biodiversitet.

I henstillingerne til medlemsstaterne vedrørende deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, der blev offentliggjort i december 2020, medtog Kommissionen målet om, at 25 % af landbrugsjorden i EU skal drives økologisk i 2030. Medlemsstaternes opfordres til at fastsætte nationale værdier for dette mål i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. Medlemsstaterne vil på baggrund af de lokale forhold og behov derefter forklare, hvordan de påtænker at nå dette mål ved hjælp af den fælles landbrugspolitiks instrumenter.

Kommissionen fremlagde sine forslag til reformen af den fælles landbrugspolitik i 2018, hvorved der blev indført en mere fleksibel og resultatorienteret tilgang, der tager hensyn til lokale forhold og behov, samtidig med at EU's ambitioner om hensynet til bæredygtighed styrkes. Den nye fælles landbrugspolitik er bygget op om ni målsætninger, som også er omdrejningspunktet i medlemsstaternes strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

Yderligere oplysninger

Handlingsplanen for udvikling af den økologiske produktion

Spørgsmål og svar: Aktioner til fremme af økologisk produktion

Jord til bord-strategien

Biodiversitetsstrategien

Kort om økologisk landbrug

Den fælles landbrugspolitik