Målet er at sikre, at retten til uddannelse og livslang læring, som er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder, bliver en realitet i hele Europa, både i byer og i fjerntliggende områder og landdistrikter, til gavn for alle. Kommissionen sætter færdigheder i centrum for EU's politiske dagsorden med en række investeringer i borgerne og deres færdigheder med henblik på en bæredygtig genopretning efter coronavirus-pandemien. Virksomhederne har brug for arbejdstagere med de nødvendige færdigheder for at kunne tage del i den grønne og digitale omstilling, og borgerne skal have mulighed for at få den rette uddannelse til at trives i livet.

Margaritis Schinas, næstformand med ansvar for fremme af vores europæiske levevis, udtaler: "Denne hidtil usete krise kræver en hidtil uset reaktion. En reaktion, der kan hjælpe os både nu og i mange år fremover. Europa-Kommissionen opfordrer i dag EU-medlemsstaterne til at investere i færdigheder. Med EU's foreslåede milliardfinansiering som led i EU's genopretningsplan og EU's kommende langsigtede budget har vi netop en enestående mulighed for at gøre det. Vi ved allerede, at færdigheder er nøglen til, at borgerne og vores økonomier trives. Nu er tiden inde til i fællesskab at bane vejen for en revolution inden for færdigheder, så vi får alle med."

Nicolas Schmit, kommissær med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder, udtaler: "Uddannelse af arbejdsstyrken er en af vores centrale reaktioner i forbindelse med genopretningen, og det er afgørende at give borgerne mulighed for at opbygge de færdigheder, de har brug for, så de kan forberede sig på den grønne og digitale omstilling. Dermed vil alle kunne tage del i de nye muligheder på et arbejdsmarked i hastig udvikling".

Jobrelaterede færdigheder i en grøn og digital økonomi

Den grønne og digitale omstilling og den demografiske udvikling forandrer den måde vi lever, arbejder og interagerer på: Vi ønsker at sikre, at borgerne får de nødvendige færdigheder for at trives. Coronavirus-pandemien har fremskyndet denne omstilling og skabt nye karriereudfordringer for mange mennesker i Europa. I kølvandet på krisen vil mange mennesker i EU skulle omskoles i nye færdigheder eller forbedre deres eksisterende færdigheder for at tilpasse sig det ændrede arbejdsmarked. Dagsordenen for færdigheder sigter mod at øge færdighedernes relevans i EU for at styrke bæredygtig konkurrenceevne, sikre social retfærdighed og opbygge vores modstandsdygtighed. Det skal ske ved hjælp af 12 "foranstaltninger".

1. En pagt for færdigheder
2. Bedre og mere viden om færdigheder
3. EU-støtte til en strategisk national opkvalificering
4. Forslag til Rådets henstilling om erhvervsuddannelser med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed
5. Etablering af initiativet vedrørende Europauniversiteter og opkvalificering af videnskabsfolk
6. Færdigheder til støtte for den grønne og digitale omstilling
7. Forøgelse af STEM-kandidater (nyuddannede inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) og fremme af iværksætterånd og tværfaglige færdigheder
8. Færdigheder for livet
9. Initiativ vedrørende individuelle læringskonti
10. En europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser
11. En ny Europass-platform
12. Forbedring af den befordrende ramme til frigørelse af investeringer i færdigheder fra medlemsstaterne og private

Der findes flere oplysninger om hver af de 12 flagskibsforanstaltninger i det ledsagende dokument med spørgsmål og svar.

Den nye Europass-platform lanceres i dag som den første foranstaltning, der gennemføres under dagsordenen for færdigheder. Fra i dag tilbyder platformen vejledning i udformning af CV'er, foreslår skræddersyede job- og læringsmuligheder, giver information om tendenser inden for færdigheder og findes på 29 sprog.

I dag vedtager Kommissionen også sit forslag til Rådets henstilling om erhvervsuddannelse.

Ambitiøse mål

Som led i sin dristige nye politik for færdigheder har Kommissionen fastsat en række ambitiøse mål for de næste 5 år: De er baseret på eksisterende indikatorer, som vil gøre det muligt at overvåge fremskridtene hvert år som led i det europæiske semester. På nuværende tidspunkt findes der ingen kvantitative indikatorer for grønne færdigheder, så Kommissionen vil udvikle nogle nye indikatorer.

Dette betyder, at vi gerne skulle se 540 millioner uddannelsesaktiviteter for voksne inden 2025, herunder 60 millioner for lavtuddannede voksne, og 40 millioner for arbejdsløse. Antallet af voksne med grundlæggende digitale færdigheder skulle gerne stige til 230 millioner.

Frigørelse af investeringer i borgernes færdigheder

For at gennemføre foranstaltningerne og opfylde målsætningerne i dagsordenen for færdigheder vil EU have behov for yderligere offentlige og private investeringer i færdigheder på ca. 48 mia. EUR om året. Kommissionens forslag til Next Generation EU giver betydelige ressourcer som en del af et stort budgetinitiativ, der skal håndtere de økonomiske og sociale konsekvenser af krisen.

EU-midler kan fungere som en katalysator for investeringer i borgernes færdigheder. I forbindelse med Genopretningsplanen for Europa foreslås der hidtil usete finansielle ressourcer for at støtte en bæredygtig genopretning, og investeringer i færdigheder bør stå i centrum for disse bestræbelser. I hele perioden 2021-2027 kan EU-instrumenter som f.eks. Den Europæiske Socialfond Plus med et foreslået budget på 86 mia. EUR, Erasmus med et foreslået budget på 26 mia. EUR og området for sociale investeringer og færdigheder under InvestEU med et foreslået budget på 3,6 mia. EUR alle mobiliseres for at hjælpe borgerne med at opnå bedre eller nye færdigheder. Det nye program for et digitalt Europa, som har et foreslået budget på 9,2 mia. EUR, vil investere i udviklingen af avancerede digitale færdigheder for at kunne udnytte teknologier. Endvidere giver genopretnings- og resiliensfaciliteten, der råder over 560 mia. EUR i form af tilskud og lån, medlemsstaterne rige muligheder for at finansiere opkvalificerings- og omskolingsinitiativer med passende reformer.

Baggrund

Omstillingen til en ressourceeffektiv, cirkulær, digital og kulstoffattig økonomi kan skabe mere end 1 mio. job inden 2030. Kunstig intelligens og robotteknologi alene vil skabe næsten 60 mio. nye job på verdensplan i løbet af de næste 5 år. Andre job kan ændre sig eller endda helt forsvinde. Coronavirus-pandemien har skabt nye tendenser for færdigheder på arbejdsmarkedet, hvilket har øget både behovet og mulighederne for forandring. På et arbejdsmarked i hastig udvikling skal livslang læring være en realitet.

De initiativer, som offentliggøres i dag, bygger på den europæiske søjle for sociale rettigheder, som EU's institutioner og ledere proklamerede i november 2017, og meddelelsen om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling fra januar 2020.

Yderligere oplysninger

Spørgsmål og svar: om den europæiske dagsorden for færdigheder for bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed

Faktaark: Den europæiske dagsorden for færdigheder

Meddelelse: "Europæisk dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed"

Kommissionens forslag til Rådets henstilling om erhvervsuddannelse

Faktaark om erhvervsuddannelse

Gå til den nye Europass-platform

Deltag i debatten: webside om offentlig høring om det sociale Europa

Følg Margaritis Schinas og Nicolas Schmit på Twitter.

Abonnér på Europa-Kommissionens gratis e-mailnyhedsbrev om beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion