Kommissionen forelægger i dag en handlingsplan for kritiske råstoffer, listen over råstoffer af kritisk betydning i 2020 og et fremsynsstudie om råstoffer af kritisk betydning for strategiske teknologier og sektorer frem til henholdsvis 2030 og 2050. I handlingsplanen gennemgås nuværende og fremtidige udfordringer og foreslås tiltag, der skal mindske Europas afhængighed af tredjelande, diversificere forsyningen af såvel primære som sekundære kilder samt forbedre ressourceeffektiviteten og ‑cirkulariteten og samtidig fremme ansvarligt valg af leverandører i hele verden. Tiltagene vil virke befordrende på vores omstilling til en grøn og digital økonomi og samtidig styrke Europas modstandsdygtighed og åbne strategiske autonomi inden for de nøgleteknologier, der er nødvendige for denne omstilling. Listen over råstoffer af kritisk betydning er blevet ajourført for at afspejle deres ændrede økonomiske betydning og de forsyningsmæssige udfordringer knyttet til deres anvendelse i industrien. Den indeholder 30 kritiske råstoffer. Litium, som er vigtigt for omstillingen til e-mobilitet, er nu for første gang er blevet føjet til listen

Maroš Šefčovič, næstformand med ansvar for interinstitutionelle forbindelser og fremsyn, udtaler:
"Sikker og bæredygtig adgang til kritiske råstoffer er en forudsætning for en modstandsdygtig økonomi. Alene til elbilbatterier og energilagring vil EU få behov for op til 18 gange mere litium i 2030 — og næsten 60 gange mere i 2050. Som det fremgår af vores fremsynsstudie, kan vi ikke erstatte den nuværende afhængighed af fossile brændstoffer med afhængighed af kritiske råstoffer. Dette er blevet forstærket af forstyrrelser i vores strategiske værdikæder, som skyldes coronavirus-udbruddet. Vi vil derfor opbygge en stærk alliance for i fællesskab at overgå fra en høj grad af afhængighed til et diversificeret, bæredygtigt og socialt ansvarligt valg af leverandører samt cirkularitet og innovation".

Thierry Breton, kommissær for det indre marked, udtaler: "En lang række råstoffer er afgørende for, at Europa kan føre an i den grønne og digitale omstilling og forblive verdens ledende industrikontinent. Vi har ikke råd til helt at forlade os på tredjelande eller — for visse sjældne jordarters vedkommende — på kun ét eneste tredjeland. Ved at diversificere forsyningen fra tredjelande og udvikle EU's egen kapacitet til at udvinde, forarbejde, genanvende, raffinere og udskille sjældne jordarter kan vi blive mere modstandsdygtige og bæredygtige. For at gennemføre de tiltag, vi foreslår i dag, kræves der en samordnet indsats fra industrien, civilsamfundet, regionerne og medlemslandene. Vi opfordrer de sidstnævnte til at medtage investeringer i kritiske råstoffer i deres nationale genopretningsplaner."

Handlingsplanen for kritiske råstoffer har til formål at:

• udvikle modstandsdygtige værdikæder for EU's industrielle økosystemer
• mindske afhængigheden af primære råstoffer af kritisk betydning ved hjælp af cirkulær brug af ressourcer, bæredygtige produkter og innovation
• styrke brugen af medlemslandenes egne leverandører af råstoffer inden for EU
• diversificere brugen af leverandører fra tredjelande og fjerne forvridninger i den internationale handel, samtidig med at EU's internationale forpligtelser respekteres fuldt ud.

For at nå disse mål formuleres der i dagens meddelelse ti konkrete tiltag. For det første vil Kommissionen i de kommende uger oprette en europæisk råstofalliance. Ved at samle alle relevante interessenter vil denne alliance i den første fase primært fokusere på de mest akutte behov, som er at øge EU's modstandsdygtighed i værdikæden for sjældne jordarter og magneter, eftersom dette er afgørende for de fleste industrielle økosystemer i EU (herunder vedvarende energi, forsvar og rumfartsindustri). Alliancen kan med tiden udvide sine aktiviteter til at omfatte andre kritiske råstoffer og uædle metaller.

For at gøre bedre brug af EU-landenes egne ressourcer vil Kommissionen arbejde sammen med EU-landene og ‑regionerne på at identificere minedrifts- og forarbejdningsprojekter i EU, som kan være operationelle senest i 2025. Der vil blive lagt særlig vægt på kulmineregioner og andre overgangsregioner med særlig fokus på ekspertise og færdigheder, der er relevante for brydning, udvinding og forarbejdning af råstoffer.

Kommissionen vil fremme brugen af sit jordobservationsprogram Copernicus med henblik på bedre råstofprospektering, drift og miljøstyring efter lukning. Samtidig vil Horisont Europa støtte forskning og innovation, navnlig inden for ny teknologi til minedrift og forarbejdning samt substitution og genanvendelse.

I overensstemmelse med den europæiske grønne pagt vil andre tiltag vedrøre råstofværdikædens cirkularitet og bæredygtighed. Kommissionen vil derfor inden udgangen af 2021 udarbejde bæredygtige finansieringskriterier for minedrifts- og udvindingssektoren. Den vil også kortlægge potentialet i sekundære råstoffer af kritisk betydning fra EU's egne beholdninger og affald og identificere realistiske nyttiggørelsesprojekter senest i 2022.

Kommissionen vil udvikle strategiske internationale partnerskaber for at sikre adgangen til kritiske råstoffer, som ikke findes i Europa. Der vil blive indledt pilotpartnerskaber med Canada, interesserede lande i Afrika og EU's nabolande i 2021. I disse og andre fora for internationalt samarbejde vil Kommissionen fremme bæredygtig og ansvarlig praksis inden for minedrift og gennemsigtighed.

Baggrund

Sikker forsyning af råstoffer til EU's industri har længe været et problem. EU har forsøgt at finde løsninger — fra etableringen af gruppen for råstofforsyning i 1970'erne til lanceringen af råstofinitiativet i 2008. I dette initiativ udstikkes en strategi for at mindske afhængigheden af ikke-energiråstoffer til industrielle værdikæder og samfundsmæssig velfærd ved at diversificere kilderne til primære råstoffer fra tredjelande, styrke brugen af medlemslandenes egne leverandører og støtte forsyningen af sekundære råstoffer gennem ressourceeffektivitet og ‑cirkularitet.

I den europæiske grønne pagt og EU's nye industristrategi anerkendes det, at adgang til ressourcer er et strategisk sikkerhedsspørgsmål, hvis man skal lykkes med den grønne og digitale omstilling. Den aktuelle coronavirus-krise har medført, at man i mange dele af verden lige nu undersøger, hvordan man bør forvalte sine forsyningskæder, navnlig når det gælder den offentlige sikkerhed eller strategiske sektorer. Kommissionens foreslåede genopretningsplan lægger vægt på at genopbygge grønnere, mere digitalt og mere modstandsdygtigt. Europa bør derfor stræbe efter at udvikle en åben strategisk autonomi og diversificere sin råstofforsyning.