EU-innbyggerinitiativet "One of us"
Meddelelse fra Kommisjonen om det europeiske borgerinitiativet "One of us"
Communication from the Commission on the European Citizens' Initiative "One of us"
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 02.06.2014
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)
Det europæiske borgerinitiativ, der blev indført med Lissabontraktaten for at fremme borgernes større demokratiske deltagelse i europæiske anliggender, giver en million borgere i Den Europæiske Union (EU) fra mindst syv medlemsstater mulighed for at opfordre Europa-Kommissionen til at foreslå lovgivning på områder, hvor EU har beføjelser. Fuldstændige oplysninger om dette nye retlige instrument og alle hidtidige initiativer findes i det officielle register over det europæiske borgerinitiativ.
"One of Us" er det andet borgerinitiativ, som lever op til kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om borgerinitiativer. Efter at have modtaget mere end 1,7 mio. støttetilkendegivelser fra borgerne og efter at have nået minimumsantallet for underskrifter i 18 medlemsstater, forelagde initiativtagerne officielt initiativet for Kommissionen den 28. februar 2014.
Ifølge bestemmelserne i forordningen om borgerinitiativer skal Kommissionen inden for tre måneder fastsætte "sine juridiske og politiske konklusioner om initiativet samt eventuelle foranstaltninger, den agter at træffe, og grundene til, at den har valgt at træffe eller eventuelt ikke at træffe foranstaltninger".
Kommissionen mødte initiativtagerne den 9. april 2014. Den 10. april fik initiativtagerne mulighed for at fremlægge deres initiativ i Europa-Parlamentet ved en offentlig høring tilrettelagt af Kommissionen og Europa-Parlamentet. I bilag I findes yderligere information om borgerinitiativets proceduremæssige aspekter.
Initiativet One of Us handler om "juridisk beskyttelse af ethvert menneskes værdighed, ret til livet og ukrænkelighed fra undfangelsen på de områder indenfor EU’s kompetence, hvor en sådan beskyttelse er af særlig betydning".
Initiativtagerne slår under de vigtigste målsætninger fast, at "Det menneskelige embryo bør respekteres for sin værdighed og ukrænkelighed. Dette er blevet formuleret ved EU-domstolen i Brüstle-sagen, hvor det menneskelige embryo er defineret som begyndelsen på udviklingen af mennesket. For at sikre en overensstemmelse indenfor de områder af dets kompetence, hvor det menneskelige embryos liv er på spil, bør EU oprette et forbud og sætte en stopper for finansieringen af aktiviteter, der indebærer ødelæggelse af menneskelige embryoner, især inden for forskning, udviklingsbistand og den offentlige sundhed".
I bilaget foreslås tre lovændringer:
– Finansforordningen: Princippet om sammenhæng: Budgettildeling finder ikke sted til finansiering af aktiviteter, som indebærer eller forudsætter ødelæggelse af menneskelige embryoner.
– Finansiering af forskning - Horisont 2020-forordningen6: Etiske principper: Der ydes ikke støtte til følgende forskningsområder: "[...] Forskningsaktiviteter, som indebærer ødelæggelse af menneskelige embryoner, herunder aktiviteter med henblik på udvinding af stamceller, og forskning, som indebærer anvendelse af menneskelige embryonale stamceller med henblik på at udvinde dem.
– Udviklingssamarbejde - forordningen om udviklingssamarbejdsinstrumentet7: Anvendelsesområde: Bistand fra Unionen på grundlag af denne forordning må ikke anvendes til finansiering af abort, enten direkte eller indirekte, gennem finansiering af organisationer, der tilbyder eller støtter abort. Der er i denne forordning ingen henvisning til reproduktiv og seksuel sundhed, sundhedspleje, rettigheder, ydelser, forsyninger, uddannelse og information på den internationale konference om befolkning og udvikling, dennes principper og handlingsprogram, dagsordenen fra Kairo og årtusindudviklingsmålene, herunder især mål nr. 5 vedrørende sundhed og mødredødelighed, som kan fortolkes som juridisk grundlag for at anvende EU-midler til direkte eller indirekte finansiering af abort.
Initiativet skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i EU-traktaterne, herunder navnlig kompetencetildelings-, proportionalitets- og nærhedsprincipperne.
Det europæiske borgerinitiativ, der blev indført med Lissabontraktaten for at fremme borgernes større demokratiske deltagelse i europæiske anliggender, giver en million borgere i Den Europæiske Union (EU) fra mindst syv medlemsstater mulighed for at opfordre Europa-Kommissionen til at foreslå lovgivning på områder, hvor EU har beføjelser. Fuldstændige oplysninger om dette nye retlige instrument og alle hidtidige initiativer findes i det officielle register over det europæiske borgerinitiativ.
"One of Us" er det andet borgerinitiativ, som lever op til kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om borgerinitiativer. Efter at have modtaget mere end 1,7 mio. støttetilkendegivelser fra borgerne og efter at have nået minimumsantallet for underskrifter i 18 medlemsstater, forelagde initiativtagerne officielt initiativet for Kommissionen den 28. februar 2014.
Ifølge bestemmelserne i forordningen om borgerinitiativer skal Kommissionen inden for tre måneder fastsætte "sine juridiske og politiske konklusioner om initiativet samt eventuelle foranstaltninger, den agter at træffe, og grundene til, at den har valgt at træffe eller eventuelt ikke at træffe foranstaltninger".
Kommissionen mødte initiativtagerne den 9. april 2014. Den 10. april fik initiativtagerne mulighed for at fremlægge deres initiativ i Europa-Parlamentet ved en offentlig høring tilrettelagt af Kommissionen og Europa-Parlamentet. I bilag I findes yderligere information om borgerinitiativets proceduremæssige aspekter.
Initiativet One of Us handler om "juridisk beskyttelse af ethvert menneskes værdighed, ret til livet og ukrænkelighed fra undfangelsen på de områder indenfor EU’s kompetence, hvor en sådan beskyttelse er af særlig betydning".
Initiativtagerne slår under de vigtigste målsætninger fast, at "Det menneskelige embryo bør respekteres for sin værdighed og ukrænkelighed. Dette er blevet formuleret ved EU-domstolen i Brüstle-sagen, hvor det menneskelige embryo er defineret som begyndelsen på udviklingen af mennesket. For at sikre en overensstemmelse indenfor de områder af dets kompetence, hvor det menneskelige embryos liv er på spil, bør EU oprette et forbud og sætte en stopper for finansieringen af aktiviteter, der indebærer ødelæggelse af menneskelige embryoner, især inden for forskning, udviklingsbistand og den offentlige sundhed".
I bilaget foreslås tre lovændringer:
– Finansforordningen: Princippet om sammenhæng: Budgettildeling finder ikke sted til finansiering af aktiviteter, som indebærer eller forudsætter ødelæggelse af menneskelige embryoner.
– Finansiering af forskning - Horisont 2020-forordningen6: Etiske principper: Der ydes ikke støtte til følgende forskningsområder: "[...] Forskningsaktiviteter, som indebærer ødelæggelse af menneskelige embryoner, herunder aktiviteter med henblik på udvinding af stamceller, og forskning, som indebærer anvendelse af menneskelige embryonale stamceller med henblik på at udvinde dem.
– Udviklingssamarbejde - forordningen om udviklingssamarbejdsinstrumentet7: Anvendelsesområde: Bistand fra Unionen på grundlag af denne forordning må ikke anvendes til finansiering af abort, enten direkte eller indirekte, gennem finansiering af organisationer, der tilbyder eller støtter abort. Der er i denne forordning ingen henvisning til reproduktiv og seksuel sundhed, sundhedspleje, rettigheder, ydelser, forsyninger, uddannelse og information på den internationale konference om befolkning og udvikling, dennes principper og handlingsprogram, dagsordenen fra Kairo og årtusindudviklingsmålene, herunder især mål nr. 5 vedrørende sundhed og mødredødelighed, som kan fortolkes som juridisk grundlag for at anvende EU-midler til direkte eller indirekte finansiering af abort.
Initiativet skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i EU-traktaterne, herunder navnlig kompetencetildelings-, proportionalitets- og nærhedsprincipperne.