EU-plan for fremme av kunstig intelligens
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Koordinert plan om kunstig intelligens
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Coordinated plan on artificial intelligence
Dansk departementsnotat offentliggjort 15.1.2019
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 7.12.2018)
Medlemsstaterne og Kommissionen vil samarbejde med henblik på at fremme kunstig intelligens, som er "made in Europe"
Kommissionen fremlægger i dag en samordnet plan, der er udarbejdet i samarbejde med medlemsstaterne, og som har til formål at fremme udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens i Europa, og gennemfører dermed sin strategi for kunstig intelligens, der blev vedtaget i april 2018.
Denne plan indeholder forslag om en fælles indsats for et tættere og mere effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne, Norge, Schweiz og Kommissionen inden for fire centrale områder: forøgelse af investeringerne, tilgængeliggørelse af flere data, fremme af talent og sikring af tillid. Bedre samordning er afgørende, hvis Europa skal blive den førende region i verden hvad angår udvikling og anvendelse af hypermoderne, etisk og sikker kunstig intelligens.
Andrus Ansip, Kommissionens næstformand med ansvar for det digitale indre marked, hilste dette vigtige skridt velkommen: "jeg er glad for at se, at europæiske lande har gjort gode fremskridt. Vi blev enige om at samarbejde om at samle data — råmaterialet for kunstig intelligens — inden for sektorer såsom sundhedspleje med henblik på at forbedre diagnosticering og behandling af kræft. Vi vil samordne investeringerne: vores mål er at nå mindst 20 mia. EUR i private og offentlige investeringer inden udgangen af 2020. Dette er afgørende for vækst og jobs. Kunstig intelligens er ikke noget, som det blot er rart at have, det handler om vores fremtid".
Kommissæren med ansvar for den digitale økonomi og det digitale samfund, Mariya Gabriel, tilføjer: "Kunstig intelligens er i færd med at ændre verden, som det tidligere var tilfældet med elektricitet. Vi vil sammen med medlemsstaterne øge investeringerne i udbredelse af kunstig intelligens til alle dele af økonomien, støtte avancerede færdigheder og maksimere datatilgængeligheden. Den samordnede handlingsplan vil sikre, at Europa høster fordelene ved kunstig intelligens for borgere og virksomheder og konkurrerer på globalt plan og samtidig sikrer tillid og respekterer etiske værdier."
Repræsentanter fra medlemsstaterne, Norge, Schweiz og Kommissionen har mødtes i løbet af det seneste halve år for at afdække synergier og fælles tiltag, som nu vil blive evalueret og ajourført hvert år. Parterne prioriterede områder af offentlig interesse såsom sundhedspleje, transport og mobilitet, sikkerhed og energi. De blev enige om at:
1. Maksimere investeringerne via partnerskaber
Investeringsniveauerne inden for kunstig intelligens er lave og fragmenterede i EU sammenlignet med andre dele af verden såsom USA og Kina. I overensstemmelse med strategien for kunstig intelligens, der blev vedtaget i april, indeholder planen øget samordning af investeringerne, hvilket fører til styrkede synergier og forskning og innovation inden for kunstig intelligens til en værdi af mindst 20 mia. EUR fra i dag og frem til udgangen af 2020 og mere end 20 mia. EUR om året i det efterfølgende årti. Kommissionen vil som supplement til investeringerne på nationalt plan investere 1,5 mia. EUR frem mod 2020, hvilket er 70 % mere end i perioden 2014-2017. EU har foreslået, at man inden for rammerne af det næste langsigtede EU-budget (2021-2027) investerer mindst 7 mia. EUR fra Horisont Europa-programmet og programmet for et digitalt Europa i kunstig intelligens.
Den fælles indsats for at opnå disse investeringsmål omfatter:
• Nationale strategier inden for kunstig intelligens: Alle medlemsstater bør inden midten af 2019 have deres egne strategier på plads, som skitserer investeringsniveauer og gennemførelsesforanstaltninger, hvilket vil indgå i drøftelserne på EU-plan.
• Et nyt europæisk offentlig-privat partnerskab inden for kunstig intelligens: Der vil blive oprettet et nyt forsknings- og innovationspartnerskab vedrørende kunstig intelligens med henblik på at fremme samarbejdet mellem akademiske kredse og industrien i Europa og for at fastlægge en fælles strategisk forskningsdagsorden for kunstig intelligens.
• En ny opskaleringsfond for kunstig intelligens: Kommissionen vil støtte opstartsvirksomheder og innovatører inden for kunstig intelligens og blockchain i deres opstartsfase samt virksomheder i deres opskaleringsfase.
• Udvikling og sammenkobling af verdensførende centre for kunstig intelligens: Der vil via digitale innovationsknudepunkter blive udviklet og sammenkoblet europæiske ekspertisecentre inden for kunstig intelligens, etableret verdensførende forsøgsanlæg inden for områder såsom sammenbundet mobilitet og tilskyndet til anvendelse af kunstig intelligens på tværs af økonomien der offentliggøres i dag planer om at afsætte et beløb på 66 mio. EUR til knudepunkter for robotteknologi). Der vil også blive iværksat et pilotprojekt vedrørende et europæisk innovationsråd med henblik på at støtte næste generation af teknologier inden for kunstig intelligens.
2. Oprette europæiske dataområder
Store, sikre og solide dataset er nødvendige for udviklingen af teknologi inden for kunstig intelligens. Kommissionen vil sammen med europæiske lande oprette fælles europæiske dataområder for at sikre, at udvekslingen af data på tværs af grænserne forløber ubesværet og samtidig overholder den generelle forordning om databeskyttelse fuldt ud. Navnlig sundhedssektoren kan drage fordel af kunstig intelligens: Kommissionen vil i samordning med medlemsstaterne støtte udviklingen af en fælles sundhedsdatabase med anonymiserede, skannede dokumenter vedrørende skader, som er doneret af patienterne, med henblik på at forbedre diagnosticeringen og behandlingen af kræft ved hjælp af kunstig intelligens. Kommissionen vil midt i 2019 etablere et støttecenter for udveksling af data med det formål at yde praktisk rådgivning til alle europæiske deltagere i dataøkonomien.
3. Udvikle talent, færdigheder og livslang læring
Talent i Europa er afgørende for udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens, men EU-landene mangler IKT-eksperter og videregående uddannelsesprogrammer med fokus på kunstig intelligens. Derfor vil Kommissionen sammen med europæiske lande støtte videregående uddannelser inden for kunstig intelligens gennem eksempelvis målrettede stipendier. Kommissionen vil som specificeret i sin strategi for kunstig intelligens også fortsætte med at støtte digitale færdigheder og livslang læring for hele samfundet, og navnlig for de arbejdstagere, der bliver berørt mest af kunstig intelligens. For udviklingen af menneskecentreret kunstig intelligens er det også vigtigt, at kunstig intelligens er en del af uddannelsesprogrammer inden for andre discipliner såsom jura. Det vil også bidrage til at fastholde og tiltrække højtkvalificerede medarbejdere med speciale i kunstig intelligens i Europa, hvis man anvender ordningen med det blå EU-kort fuldt ud.
4. Udvikle etisk og pålidelig kunstig intelligens
Kunstig intelligens rejser nye etiske spørgsmål, eksempelvis potentielt forudindtaget beslutningstagning. For at skabe tillid, hvilket er nødvendigt, hvis samfundene skal acceptere og anvende kunstig intelligens, sigter den samordnede plan mod udvikling af en teknologi, der overholder grundlæggende rettigheder og etiske regler. En europæisk ekspertgruppe, som repræsenterer akademiske kredse, erhvervslivet og civilsamfundet, arbejder på etiske retningslinjer for udvikling og anvendelse af kunstig intelligens. Første udgave vil blive offentliggjort ved udgangen af 2018, og eksperterne vil fremlægge deres endelige udgave for Kommissionen i marts 2019 efter brede høringer gennem den europæiske alliance vedrørende kunstig intelligens (European AI Alliance). Ambitionen er til den tid at bringe Europas etiske tilgang frem på den globale scene. Kommissionen åbner op for samarbejde med alle ikke-EU-lande, som er villige til at dele de samme værdier.
Baggrund
Kommissionen stillede i sin strategi for Europa vedrørende kunstig intelligens forslag om at samarbejde med medlemsstaterne om en samordnet plan ved udgangen af 2018 med det formål at maksimere virkningen af investeringer på EU- og nationalt plan, fremme synergier og samarbejde i hele EU, udveksle bedste praksis og i fællesskab fastlægge vejen fremad med henblik på at sikre, at EU samlet set kan konkurrere globalt. Dette forslag om en samordnet plan byggede på erklæringen om samarbejde vedrørende kunstig intelligens, der blev iværksat i april 2018 på den digitale dag og undertegnet af alle medlemsstaterne og Norge. Det blev godkendt af Rådet i juni 2018.
I dagens samordnede plan for "kunstig intelligens, der er made in Europe" specificeres foranstaltninger, der skal iværksættes i 2019 eller 2020, og vejen banes for aktiviteter i de efterfølgende år. Samordningen med medlemsstaterne vil fortsætte, og planen vil blive revideret og ajourført hvert år. Kommissionens nye videnstjeneste vedrørende kunstig intelligens, AI Watch, vil bidrage til at overvåge udviklingen af kunstig intelligens i Europa og gennemførelsen af den samordnede plan.
For at gøre denne plan til en succes, skal det digitale indre marked og den dertil knyttede lovramme færdiggøres. Medlemsstaterne og Europa-Parlamentet skal hurtigst muligt nå til enighed om lovgivningsforslagene vedrørende cybersikkerhed, åbne data og det næste EU-budget, som omfatter finansiering til forskning og innovation samt anvendelse af kunstig intelligens.
Medlemsstaterne og Kommissionen vil samarbejde med henblik på at fremme kunstig intelligens, som er "made in Europe"
Kommissionen fremlægger i dag en samordnet plan, der er udarbejdet i samarbejde med medlemsstaterne, og som har til formål at fremme udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens i Europa, og gennemfører dermed sin strategi for kunstig intelligens, der blev vedtaget i april 2018.
Denne plan indeholder forslag om en fælles indsats for et tættere og mere effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne, Norge, Schweiz og Kommissionen inden for fire centrale områder: forøgelse af investeringerne, tilgængeliggørelse af flere data, fremme af talent og sikring af tillid. Bedre samordning er afgørende, hvis Europa skal blive den førende region i verden hvad angår udvikling og anvendelse af hypermoderne, etisk og sikker kunstig intelligens.
Andrus Ansip, Kommissionens næstformand med ansvar for det digitale indre marked, hilste dette vigtige skridt velkommen: "jeg er glad for at se, at europæiske lande har gjort gode fremskridt. Vi blev enige om at samarbejde om at samle data — råmaterialet for kunstig intelligens — inden for sektorer såsom sundhedspleje med henblik på at forbedre diagnosticering og behandling af kræft. Vi vil samordne investeringerne: vores mål er at nå mindst 20 mia. EUR i private og offentlige investeringer inden udgangen af 2020. Dette er afgørende for vækst og jobs. Kunstig intelligens er ikke noget, som det blot er rart at have, det handler om vores fremtid".
Kommissæren med ansvar for den digitale økonomi og det digitale samfund, Mariya Gabriel, tilføjer: "Kunstig intelligens er i færd med at ændre verden, som det tidligere var tilfældet med elektricitet. Vi vil sammen med medlemsstaterne øge investeringerne i udbredelse af kunstig intelligens til alle dele af økonomien, støtte avancerede færdigheder og maksimere datatilgængeligheden. Den samordnede handlingsplan vil sikre, at Europa høster fordelene ved kunstig intelligens for borgere og virksomheder og konkurrerer på globalt plan og samtidig sikrer tillid og respekterer etiske værdier."
Repræsentanter fra medlemsstaterne, Norge, Schweiz og Kommissionen har mødtes i løbet af det seneste halve år for at afdække synergier og fælles tiltag, som nu vil blive evalueret og ajourført hvert år. Parterne prioriterede områder af offentlig interesse såsom sundhedspleje, transport og mobilitet, sikkerhed og energi. De blev enige om at:
1. Maksimere investeringerne via partnerskaber
Investeringsniveauerne inden for kunstig intelligens er lave og fragmenterede i EU sammenlignet med andre dele af verden såsom USA og Kina. I overensstemmelse med strategien for kunstig intelligens, der blev vedtaget i april, indeholder planen øget samordning af investeringerne, hvilket fører til styrkede synergier og forskning og innovation inden for kunstig intelligens til en værdi af mindst 20 mia. EUR fra i dag og frem til udgangen af 2020 og mere end 20 mia. EUR om året i det efterfølgende årti. Kommissionen vil som supplement til investeringerne på nationalt plan investere 1,5 mia. EUR frem mod 2020, hvilket er 70 % mere end i perioden 2014-2017. EU har foreslået, at man inden for rammerne af det næste langsigtede EU-budget (2021-2027) investerer mindst 7 mia. EUR fra Horisont Europa-programmet og programmet for et digitalt Europa i kunstig intelligens.
Den fælles indsats for at opnå disse investeringsmål omfatter:
• Nationale strategier inden for kunstig intelligens: Alle medlemsstater bør inden midten af 2019 have deres egne strategier på plads, som skitserer investeringsniveauer og gennemførelsesforanstaltninger, hvilket vil indgå i drøftelserne på EU-plan.
• Et nyt europæisk offentlig-privat partnerskab inden for kunstig intelligens: Der vil blive oprettet et nyt forsknings- og innovationspartnerskab vedrørende kunstig intelligens med henblik på at fremme samarbejdet mellem akademiske kredse og industrien i Europa og for at fastlægge en fælles strategisk forskningsdagsorden for kunstig intelligens.
• En ny opskaleringsfond for kunstig intelligens: Kommissionen vil støtte opstartsvirksomheder og innovatører inden for kunstig intelligens og blockchain i deres opstartsfase samt virksomheder i deres opskaleringsfase.
• Udvikling og sammenkobling af verdensførende centre for kunstig intelligens: Der vil via digitale innovationsknudepunkter blive udviklet og sammenkoblet europæiske ekspertisecentre inden for kunstig intelligens, etableret verdensførende forsøgsanlæg inden for områder såsom sammenbundet mobilitet og tilskyndet til anvendelse af kunstig intelligens på tværs af økonomien der offentliggøres i dag planer om at afsætte et beløb på 66 mio. EUR til knudepunkter for robotteknologi). Der vil også blive iværksat et pilotprojekt vedrørende et europæisk innovationsråd med henblik på at støtte næste generation af teknologier inden for kunstig intelligens.
2. Oprette europæiske dataområder
Store, sikre og solide dataset er nødvendige for udviklingen af teknologi inden for kunstig intelligens. Kommissionen vil sammen med europæiske lande oprette fælles europæiske dataområder for at sikre, at udvekslingen af data på tværs af grænserne forløber ubesværet og samtidig overholder den generelle forordning om databeskyttelse fuldt ud. Navnlig sundhedssektoren kan drage fordel af kunstig intelligens: Kommissionen vil i samordning med medlemsstaterne støtte udviklingen af en fælles sundhedsdatabase med anonymiserede, skannede dokumenter vedrørende skader, som er doneret af patienterne, med henblik på at forbedre diagnosticeringen og behandlingen af kræft ved hjælp af kunstig intelligens. Kommissionen vil midt i 2019 etablere et støttecenter for udveksling af data med det formål at yde praktisk rådgivning til alle europæiske deltagere i dataøkonomien.
3. Udvikle talent, færdigheder og livslang læring
Talent i Europa er afgørende for udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens, men EU-landene mangler IKT-eksperter og videregående uddannelsesprogrammer med fokus på kunstig intelligens. Derfor vil Kommissionen sammen med europæiske lande støtte videregående uddannelser inden for kunstig intelligens gennem eksempelvis målrettede stipendier. Kommissionen vil som specificeret i sin strategi for kunstig intelligens også fortsætte med at støtte digitale færdigheder og livslang læring for hele samfundet, og navnlig for de arbejdstagere, der bliver berørt mest af kunstig intelligens. For udviklingen af menneskecentreret kunstig intelligens er det også vigtigt, at kunstig intelligens er en del af uddannelsesprogrammer inden for andre discipliner såsom jura. Det vil også bidrage til at fastholde og tiltrække højtkvalificerede medarbejdere med speciale i kunstig intelligens i Europa, hvis man anvender ordningen med det blå EU-kort fuldt ud.
4. Udvikle etisk og pålidelig kunstig intelligens
Kunstig intelligens rejser nye etiske spørgsmål, eksempelvis potentielt forudindtaget beslutningstagning. For at skabe tillid, hvilket er nødvendigt, hvis samfundene skal acceptere og anvende kunstig intelligens, sigter den samordnede plan mod udvikling af en teknologi, der overholder grundlæggende rettigheder og etiske regler. En europæisk ekspertgruppe, som repræsenterer akademiske kredse, erhvervslivet og civilsamfundet, arbejder på etiske retningslinjer for udvikling og anvendelse af kunstig intelligens. Første udgave vil blive offentliggjort ved udgangen af 2018, og eksperterne vil fremlægge deres endelige udgave for Kommissionen i marts 2019 efter brede høringer gennem den europæiske alliance vedrørende kunstig intelligens (European AI Alliance). Ambitionen er til den tid at bringe Europas etiske tilgang frem på den globale scene. Kommissionen åbner op for samarbejde med alle ikke-EU-lande, som er villige til at dele de samme værdier.
Baggrund
Kommissionen stillede i sin strategi for Europa vedrørende kunstig intelligens forslag om at samarbejde med medlemsstaterne om en samordnet plan ved udgangen af 2018 med det formål at maksimere virkningen af investeringer på EU- og nationalt plan, fremme synergier og samarbejde i hele EU, udveksle bedste praksis og i fællesskab fastlægge vejen fremad med henblik på at sikre, at EU samlet set kan konkurrere globalt. Dette forslag om en samordnet plan byggede på erklæringen om samarbejde vedrørende kunstig intelligens, der blev iværksat i april 2018 på den digitale dag og undertegnet af alle medlemsstaterne og Norge. Det blev godkendt af Rådet i juni 2018.
I dagens samordnede plan for "kunstig intelligens, der er made in Europe" specificeres foranstaltninger, der skal iværksættes i 2019 eller 2020, og vejen banes for aktiviteter i de efterfølgende år. Samordningen med medlemsstaterne vil fortsætte, og planen vil blive revideret og ajourført hvert år. Kommissionens nye videnstjeneste vedrørende kunstig intelligens, AI Watch, vil bidrage til at overvåge udviklingen af kunstig intelligens i Europa og gennemførelsen af den samordnede plan.
For at gøre denne plan til en succes, skal det digitale indre marked og den dertil knyttede lovramme færdiggøres. Medlemsstaterne og Europa-Parlamentet skal hurtigst muligt nå til enighed om lovgivningsforslagene vedrørende cybersikkerhed, åbne data og det næste EU-budget, som omfatter finansiering til forskning og innovation samt anvendelse af kunstig intelligens.