BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)

Viden, ansvarlighed og engagement: skitsen til EU's politik i Arktis
Europa-Kommissionen og EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har i dag skitseret, hvordan EU fremover engagerer sig konstruktivt i Arktis. Det arktiske område er en vital del af Jordens miljø. Klimaændringerne i Arktis udvikler sig så dramatisk, at ændringer kan ses fra det ene år til det andet. Disse har en markant indflydelse på planetens økosystem og dens indbyggeres måder at ernære sig på. Samtidig åbner havisens hurtige tilbagetrækning sammen med teknologiske fremskridt op for nye økonomiske muligheder i regionen inden for f.eks. skibsfart, minedrift, energiudvinding og fiskeri. Men selvom disse aktiviteter gavner den globale økonomi, kræver de også en varsom og bæredygtig tilgang, da man kan forvente yderligere konsekvenser for det skrøbelige arktiske område, hvis ikke de fremmeste miljøstandarder bliver overholdt.

Strategien, som er blevet vedtaget i dag, kan koges ned til tre ord: "viden, ansvarlighed og engagement". Den indeholder en række konkrete tiltag, som bidrager til forskning og bæredygtig udvikling i området og fremmer miljøvenlige teknologier, som kan bruges til bæredygtig skibsfart og minedrift. Strategien fremhæver også EU's aktiviteter i Arktis siden 2008. EU har f.eks. bidraget med 20 mio. EUR per år til forskning i området over det seneste årti, og EU har investeret mere end 1,14 mia. EUR i bæredygtig udvikling i regionen siden 2007.

Catherine Ashton, EU's højtstående repræsentant og næstformand for Kommissionen udtaler: "Med de tiltag vi har fremlagt i dag, ønsker vi at vise verden, at EU mener sit engagement i det arktiske område alvorligt. Udviklingen i Arktis lægger yderligere pres på os for at bekæmpe de globale klimaændringer yderligere under pres, og den er af stadig større strategisk, økonomisk og miljømæssig vigtighed for Den Europæiske Union. EU ønsker at bidrage positivt til samarbejdet mellem de arktiske stater og tage hensyn til oprindelige folk og lokale samfunds behov i det arktiske område".

Kommissær for maritime anliggender og fiskeri Maria Damanaki tilføjer: "Arktis udsættes for hastige og væsentlige forandringer, hvilket giver mulighed for nye økonomiske aktiviteter i en skrøbelig del af verden. Vi har nogle miljømæssige udfordringer og muligheder, som kræver global opmærksomhed, og EU kan yde et væsentligt bidrag inden for forskning, finansiering, bekæmpelse af global opvarmning og udvikling af grønnere teknologier. Det er hvad, EU's integrerede havpolitik handler om: at bidrage til fælles løsninger for, hvordan havene kan forvaltes bæredygtigt.”

Både den højtstående repræsentant Cathrine Ashton og kommissær Maria Damanaki har besøgt det arktiske område her i foråret. Cathrine Ashton var i Finland, Sverige og Norge, herunder på Svalbard, og Maria Damanaki var i Grønland.

Meddelelsen indeholder en række tiltag, som skal støtte den effektive forvaltning af Arktis. Disse indbefatter:

• støtte til arktisk forskning fra Kommissionens foreslåede 80 mia. EUR til forsknings- og innovationsprogrammet Horizon 2020 (se IP/11/1475)

• bidrag til eftersøgnings- og redningsaktiviteter i Arktis gennem lanceringen af næste generation af observationssatellitter (se IP/11/1477)

• intensiverede tiltag til bekæmpelse af klimaændringer

• brug af EU's finansieringsmuligheder til at maksimere den bæredygtige udvikling i Arktis til gavn for lokale og oprindelige samfund

• fremme og udvikling af miljøvenlige teknologier, som kan bruges af udvindingsindustrier i det arktiske område

• forbedring af den bilaterale dialog med Canada, Island, Norge, Den Russiske Føderation og USA om arktiske emner, bl.a. ved at ansøge om permanent observatørstatus i Arktisk Råd

• styrkelse af indsatsen for at bevare en løbende dialog med repræsentanter for oprindelige folks organisationer om EU's politikker og programmer.

I alt indeholder meddelelsen 28 tiltag.

Meddelelsens vigtigste punkter:

• Klimaændring: EU, som er godt på vej til at overholde sine Kyoto-mål, har gennemført sit tilsagn om at reducere drivhusgasudledningen med 20 % i lovgivningen og er fortsat fast besluttet på at nå det langsigtede mål om en reduktion i udledningen på 80-95 % inden 2050.

• Bæredygtig udvikling: I regnskabsperioden 2007-2013 giver EU over 1,14 mia. EUR til udvikling af det økonomiske, sociale og miljømæssige potentiale i EU's arktiske regioner og naboområderne.

• Forskning: EU har ydet et afgørende bidrag til arktisk forskning i løbet af de sidste ti år, hvor omkring 200 mio. EUR af EU's midler til forskning er gået til internationale forskningsaktiviteter i Arktis.

Europa-Parlamentet og EU's medlemsstater opfordres nu til at fremsætte deres bemærkninger vedrørende de foreslåede tiltag. Meddelelsen sætter også gang i en dialog og høringsproces med de arktiske lande, oprindelige folk og andre interessenter med henblik på yderligere at forbedre EU's politik i Arktis.

Baggrund:

Perioden fra 2005 til 2010 er den varmeste, der nogensinde er registreret i Arktis, og området forventes at have isfri somre inden for de næste 30-40 år. De hastige ændringer har potentiale til at give adgang til enorme naturressourcer som olie og gas og til at reducere tid og omkostninger på vigtige sejlruter mellem Europa og Asien. Arktisk Råd er det primære internationale forum, som har til opgave at sørge for bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse i Arktis. Medlemmerne af Arktisk Råd er de arktiske stater (Canada, Danmark, der også repræsenterer både Grønland og Færøerne, Finland, Island, Norge, Den Russiske Føderation, Sverige og USA). De oprindelige folks organisationer er permanente deltagere i Arktisk Råd. I december 2008 ansøgte Europa-Kommissionen på vegne af EU om observatørstatus, en ansøgning som blev genbekræftet sidst i 2011. Det forventes, at der træffes afgørelse om ansøgningen på Arktisk Råds ministermøde i Kiruna i maj 2013.