EU-politikk for fri bevegelse av personer
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Fri bevegelse av EU-borgere og deres familier: fem tiltak som skal gjøre en forskjell
Oppdatert memo offentliggjort av Kommisjonen 15.1.2014
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 25.11.2013, dansk utgave)
Fri bevægelighed: fem aktioner, som gavner borgerne, væksten og beskæftigelsen i EU
Europa-Kommissionen har netop vedtaget et politisk dokument, der understreger, at det er EU-landenes og EU-institutionernes fælles ansvar at beskytte EU-borgernes ret til at bo og arbejde i andre EU-lande. Med henblik på at støtte EU-landenes indsats på dette område indeholder Kommissionens dokument fem konkrete aktioner, der skal styrke retten til fri bevægelighed, og som skal hjælpe EU-landene med at udnytte de fordele, der opstår herved. I dokumentet præciseres EU-borgernes ret til fri bevægelighed og adgang til sociale ydelser. Derudover behandles de betænkeligheder, som nogle EU-lande har rejst vedrørende de udfordringer, som migrationsstrømmene udgør for lokale myndigheder.
"Retten til fri bevægelighed er en grundlæggende rettighed, og den er kernen i EU-borgerskabet. Mere end to tredjedele af europæerne siger, at fri bevægelighed er til fordel for deres land. Vi skal styrke og beskytte denne rettighed," sagde næstformand Viviane Reding, EU-kommissær for retlige anliggender. “Jeg er bekendt med, at nogle EU-lande er bekymrede for det eventuelle misbrug i forbindelse med mobilitetsstrømmen. Misbrug svækker den frie bevægelighed. Europa-Kommissionen er til for at give en hjælpende hånd til EU-lande, der står over for sådanne udfordringer. Derfor har Kommissionen i dag foreslået fem aktioner, som skal hjælpe EU-landene med at tackle potentielle problemer med misbrug af rettigheder, og som skal bevirke, at EU-midlerne til social inklusion anvendes mere effektivt. Lad os i fællesskab beskytte retten til fri bevægelighed. EU-borgerne regner med os."
László Andor, som er EU-kommissær med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion, udtalte: "Kommissionen er fast besluttet på at sikre, at EU-borgerne rent faktisk kan udøve deres ret til at bo og arbejde i alle EU-lande. EU-landene og EU skal arbejde sammen for at sikre, at reglerne vedrørende fri bevægelighed fortsat skaber størst mulige fordele for vores borgere og vores økonomi. Kommissionen erkender, at der kan være lokale problemer, som skyldes en stor og pludselig tilstrømning af borgere fra andre EU-lande til et bestemt geografisk område. Dette kan f.eks. lægge pres på uddannelse, bolig og infrastruktur. Derfor er Kommissionen rede til at samarbejde med EU-landene og hjælpe kommunale myndigheder og andre med at udnytte Den Europæiske Socialfond fuldt ud."
De over 14 millioner EU-borgere, der bor i et andet EU-land end deres eget, viser, at den frie bevægelighed – eller muligheden for at bo, arbejde og studere hvor som helst i EU – er den EU-rettighed, europæerne værdsætter mest. Denne rettighed er kommet EU's arbejdstagere til gode, lige siden Den Europæiske Union blev grundlagt, da dette princip blev fastlagt i Romtraktaten i 1957.
Borgernes frie bevægelighed er en hjørnesten i det indre marked og spiller en væsentlig rolle for dets succes. Den stimulerer den økonomiske vækst ved at gøre det muligt for borgerne at rejse, handle og arbejde på tværs af grænserne og ved at give virksomheder mulighed for at trække på en større talentpulje. Arbejdskraftens mobilitet mellem EU-landene bidrager til at løse misforholdet mellem færdigheder og jobs, som skal ses i sammenhæng med en betydelig ubalance på EU's arbejdsmarked og en aldrende befolkning.
Endeligt indeholder reglerne om den frie bevægelighed i EU en række beskyttelsesforanstaltninger, der gør det muligt for EU-landene at forebygge misbrug.
I dagens meddelelse analyseres det, hvordan mobile EU-borgere påvirker værtslandets sundhedssystem. Ud fra de faktiske oplysninger tyder det i overvældende grad på, at de fleste EU-borgere flytter til andre EU-lande for at arbejde. Der er stor sandsynlighed for, at de mobile EU-borgere er mere erhvervsaktive end værtslandets egne statsborgere, og der er mindre sandsynlighed for, at de gør krav på sociale ydelser. Faktisk er procentdelen af mobile EU-borgere, der modtager sociale ydelser, relativt lav sammenlignet med EU-landenes egne statsborgere og ikke-EU-borgere (bilag 3). I de fleste EU-lande er mobile EU-borgere nettobidragsydere til værtslandets velfærdssystem.
I meddelelsen beskrives EU-borgernes rettigheder og forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen. Den tydeliggør de betingelser, som borgerne skal opfylde for at være berettiget til fri bevægelighed og for at kunne modtage social bistand og drage fordel af sociale sikringsordninger. I betragtning af de udfordringer, som nogle EU-lande står over for, forklares også de beskyttelsesforanstaltninger, der skal bekæmpe misbrug, svig og fejl. I meddelelsen præsenteres også de instrumenter for social inklusion, som de EU-lande og lokalsamfund, der pga. tilstrømningen af mobile EU-borgere står over for et særligt pres, har til rådighed.
For at tage fat på de betænkeligheder, som nogle af EU-landene har ved den praktiske gennemførelse af bestemmelserne om den frie bevægelighed, har Kommissionen opstillet fem aktioner, der skal hjælpe nationale og lokale myndigheder med at:
1. Bekæmpe proformaægteskaber: Ved at udarbejde en håndbog om håndtering af proformaægteskaber vil Kommissionen hjælpe de nationale myndigheder med at gennemføre EU-regler, der gør det muligt for dem at bekæmpe misbrug af den frie bevægelighed.
2 Anvende EU's regler om koordinering af de sociale sikringsordninger: Kommissionen arbejder tæt sammen med EU-landene for at præcisere kriteriet om sædvanligt opholdssted, der behandles i EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger (forordnings 883/2004/EF), i en praktisk vejledning, der vil blive udformet i slutningen af 2013. De strenge krav i dette kriterium sikrer, at borgere, der ikke arbejder, kun har adgang til socialsikring i et andet EU-land, når de reelt har flyttet deres interessecentrum til det pågældende EU-land (f.eks. hvis deres familie bor der).
3. Løse problemerne med social inklusion: Hjælpe EU-landene med i større grad at anvende Den Europæiske Socialfond til at behandle social inklusion: Fra 1. januar 2014 bør mindst 20 % af ESF-bevillingerne bruges til at fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom i hver medlemsstat.
4. Fremme udvekslingen af bedste praksis blandt lokale myndigheder: Kommissionen vil hjælpe de lokale myndigheder med at dele viden indsamlet fra hele Europa for at skaffe bedre løsninger på problemerne med social inklusion. Inden udgangen af 2013 vil Kommissionen gennemføre en undersøgelse, der evaluerer, hvordan den frie bevægelighed påvirker seks storbyer. Den vil i februar 2014 opfordre borgmestre til at drøfte udfordringer og udveksle bedste praksis.
5. Sikre den praktiske anvendelse af EU's bestemmelser om den frie bevægelighed: I samarbejde med EU-landene vil Kommissionen også ved udgangen af 2014 oprette et onlinetræningsmodul, der skal hjælpe ansatte hos de lokale myndigheder med at forstå og anvende bestemmelserne om EU-borgernes frie bevægelighed. I dag siger 47 % af EU's borgere, at de problemer, de oplever, når de bosætter sig i et andet EU-land, skyldes, at embedsmændene i lokalforvaltningerne ikke har godt nok kendskab til EU-borgernes rettigheder i forbindelse med den frie bevægelighed.
Baggrund
Med Maastrichttraktaten blev retten til fri bevægelighed for 20 år siden udvidet til at omfatte alle EU-borgere, uanset om de er erhvervsaktive eller ikke. De nærmere regler og betingelser, der gælder for den frie bevægelighed og ophold, er indeholdt i et direktiv, som medlemsstaterne blev enige om i 2004 (2004/38/EF).
56 % af Europas borgere mener, at den frie bevægelighed er EU's mest positive resultat. Flere og flere europæere gør brug af denne rettighed og bor i et andet EU-land. I slutningen af 2012 boede 14,1 mio. borgere i et andet EU-land end deres hjemland. I Eurobarometer-undersøgelser svarer over to tredjedele af europæerne (67 %), at borgernes frie bevægelighed inden for EU gavner deres lands økonomi (se bilag 1).
Alle EU-borgere har ret til at opholde sig i et andet EU-land i op til tre måneder uden at skulle opfylde nogen betingelser eller formaliteter. Retten til at opholde sig i et andet land i mere end tre måneder er underlagt visse betingelser afhængigt af den individuelle status i EU-værtslandet (For flere oplysninger se venligst MEMO/13/1041).
For more information
Free movement of workers:
http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=89&newsId=2006&furtherNews=yes
Fri bevægelighed: fem aktioner, som gavner borgerne, væksten og beskæftigelsen i EU
Europa-Kommissionen har netop vedtaget et politisk dokument, der understreger, at det er EU-landenes og EU-institutionernes fælles ansvar at beskytte EU-borgernes ret til at bo og arbejde i andre EU-lande. Med henblik på at støtte EU-landenes indsats på dette område indeholder Kommissionens dokument fem konkrete aktioner, der skal styrke retten til fri bevægelighed, og som skal hjælpe EU-landene med at udnytte de fordele, der opstår herved. I dokumentet præciseres EU-borgernes ret til fri bevægelighed og adgang til sociale ydelser. Derudover behandles de betænkeligheder, som nogle EU-lande har rejst vedrørende de udfordringer, som migrationsstrømmene udgør for lokale myndigheder.
"Retten til fri bevægelighed er en grundlæggende rettighed, og den er kernen i EU-borgerskabet. Mere end to tredjedele af europæerne siger, at fri bevægelighed er til fordel for deres land. Vi skal styrke og beskytte denne rettighed," sagde næstformand Viviane Reding, EU-kommissær for retlige anliggender. “Jeg er bekendt med, at nogle EU-lande er bekymrede for det eventuelle misbrug i forbindelse med mobilitetsstrømmen. Misbrug svækker den frie bevægelighed. Europa-Kommissionen er til for at give en hjælpende hånd til EU-lande, der står over for sådanne udfordringer. Derfor har Kommissionen i dag foreslået fem aktioner, som skal hjælpe EU-landene med at tackle potentielle problemer med misbrug af rettigheder, og som skal bevirke, at EU-midlerne til social inklusion anvendes mere effektivt. Lad os i fællesskab beskytte retten til fri bevægelighed. EU-borgerne regner med os."
László Andor, som er EU-kommissær med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion, udtalte: "Kommissionen er fast besluttet på at sikre, at EU-borgerne rent faktisk kan udøve deres ret til at bo og arbejde i alle EU-lande. EU-landene og EU skal arbejde sammen for at sikre, at reglerne vedrørende fri bevægelighed fortsat skaber størst mulige fordele for vores borgere og vores økonomi. Kommissionen erkender, at der kan være lokale problemer, som skyldes en stor og pludselig tilstrømning af borgere fra andre EU-lande til et bestemt geografisk område. Dette kan f.eks. lægge pres på uddannelse, bolig og infrastruktur. Derfor er Kommissionen rede til at samarbejde med EU-landene og hjælpe kommunale myndigheder og andre med at udnytte Den Europæiske Socialfond fuldt ud."
De over 14 millioner EU-borgere, der bor i et andet EU-land end deres eget, viser, at den frie bevægelighed – eller muligheden for at bo, arbejde og studere hvor som helst i EU – er den EU-rettighed, europæerne værdsætter mest. Denne rettighed er kommet EU's arbejdstagere til gode, lige siden Den Europæiske Union blev grundlagt, da dette princip blev fastlagt i Romtraktaten i 1957.
Borgernes frie bevægelighed er en hjørnesten i det indre marked og spiller en væsentlig rolle for dets succes. Den stimulerer den økonomiske vækst ved at gøre det muligt for borgerne at rejse, handle og arbejde på tværs af grænserne og ved at give virksomheder mulighed for at trække på en større talentpulje. Arbejdskraftens mobilitet mellem EU-landene bidrager til at løse misforholdet mellem færdigheder og jobs, som skal ses i sammenhæng med en betydelig ubalance på EU's arbejdsmarked og en aldrende befolkning.
Endeligt indeholder reglerne om den frie bevægelighed i EU en række beskyttelsesforanstaltninger, der gør det muligt for EU-landene at forebygge misbrug.
I dagens meddelelse analyseres det, hvordan mobile EU-borgere påvirker værtslandets sundhedssystem. Ud fra de faktiske oplysninger tyder det i overvældende grad på, at de fleste EU-borgere flytter til andre EU-lande for at arbejde. Der er stor sandsynlighed for, at de mobile EU-borgere er mere erhvervsaktive end værtslandets egne statsborgere, og der er mindre sandsynlighed for, at de gør krav på sociale ydelser. Faktisk er procentdelen af mobile EU-borgere, der modtager sociale ydelser, relativt lav sammenlignet med EU-landenes egne statsborgere og ikke-EU-borgere (bilag 3). I de fleste EU-lande er mobile EU-borgere nettobidragsydere til værtslandets velfærdssystem.
I meddelelsen beskrives EU-borgernes rettigheder og forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen. Den tydeliggør de betingelser, som borgerne skal opfylde for at være berettiget til fri bevægelighed og for at kunne modtage social bistand og drage fordel af sociale sikringsordninger. I betragtning af de udfordringer, som nogle EU-lande står over for, forklares også de beskyttelsesforanstaltninger, der skal bekæmpe misbrug, svig og fejl. I meddelelsen præsenteres også de instrumenter for social inklusion, som de EU-lande og lokalsamfund, der pga. tilstrømningen af mobile EU-borgere står over for et særligt pres, har til rådighed.
For at tage fat på de betænkeligheder, som nogle af EU-landene har ved den praktiske gennemførelse af bestemmelserne om den frie bevægelighed, har Kommissionen opstillet fem aktioner, der skal hjælpe nationale og lokale myndigheder med at:
1. Bekæmpe proformaægteskaber: Ved at udarbejde en håndbog om håndtering af proformaægteskaber vil Kommissionen hjælpe de nationale myndigheder med at gennemføre EU-regler, der gør det muligt for dem at bekæmpe misbrug af den frie bevægelighed.
2 Anvende EU's regler om koordinering af de sociale sikringsordninger: Kommissionen arbejder tæt sammen med EU-landene for at præcisere kriteriet om sædvanligt opholdssted, der behandles i EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger (forordnings 883/2004/EF), i en praktisk vejledning, der vil blive udformet i slutningen af 2013. De strenge krav i dette kriterium sikrer, at borgere, der ikke arbejder, kun har adgang til socialsikring i et andet EU-land, når de reelt har flyttet deres interessecentrum til det pågældende EU-land (f.eks. hvis deres familie bor der).
3. Løse problemerne med social inklusion: Hjælpe EU-landene med i større grad at anvende Den Europæiske Socialfond til at behandle social inklusion: Fra 1. januar 2014 bør mindst 20 % af ESF-bevillingerne bruges til at fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom i hver medlemsstat.
4. Fremme udvekslingen af bedste praksis blandt lokale myndigheder: Kommissionen vil hjælpe de lokale myndigheder med at dele viden indsamlet fra hele Europa for at skaffe bedre løsninger på problemerne med social inklusion. Inden udgangen af 2013 vil Kommissionen gennemføre en undersøgelse, der evaluerer, hvordan den frie bevægelighed påvirker seks storbyer. Den vil i februar 2014 opfordre borgmestre til at drøfte udfordringer og udveksle bedste praksis.
5. Sikre den praktiske anvendelse af EU's bestemmelser om den frie bevægelighed: I samarbejde med EU-landene vil Kommissionen også ved udgangen af 2014 oprette et onlinetræningsmodul, der skal hjælpe ansatte hos de lokale myndigheder med at forstå og anvende bestemmelserne om EU-borgernes frie bevægelighed. I dag siger 47 % af EU's borgere, at de problemer, de oplever, når de bosætter sig i et andet EU-land, skyldes, at embedsmændene i lokalforvaltningerne ikke har godt nok kendskab til EU-borgernes rettigheder i forbindelse med den frie bevægelighed.
Baggrund
Med Maastrichttraktaten blev retten til fri bevægelighed for 20 år siden udvidet til at omfatte alle EU-borgere, uanset om de er erhvervsaktive eller ikke. De nærmere regler og betingelser, der gælder for den frie bevægelighed og ophold, er indeholdt i et direktiv, som medlemsstaterne blev enige om i 2004 (2004/38/EF).
56 % af Europas borgere mener, at den frie bevægelighed er EU's mest positive resultat. Flere og flere europæere gør brug af denne rettighed og bor i et andet EU-land. I slutningen af 2012 boede 14,1 mio. borgere i et andet EU-land end deres hjemland. I Eurobarometer-undersøgelser svarer over to tredjedele af europæerne (67 %), at borgernes frie bevægelighed inden for EU gavner deres lands økonomi (se bilag 1).
Alle EU-borgere har ret til at opholde sig i et andet EU-land i op til tre måneder uden at skulle opfylde nogen betingelser eller formaliteter. Retten til at opholde sig i et andet land i mere end tre måneder er underlagt visse betingelser afhængigt af den individuelle status i EU-værtslandet (For flere oplysninger se venligst MEMO/13/1041).
For more information
Free movement of workers:
http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=89&newsId=2006&furtherNews=yes