EU-rapport om arbeidet med barnehageplasser
Rapport fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Barcelona-målene: Utvikling av tilbud om barnepass for små barn i Europa med tanke på bærekraftig og inkluderende vekst
Report from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Barcelona objectives The development of childcare facilities for young children in Europe with a view to sustainable and inclusive growth
Rapport lagt fram av Kommisjonen 29.5.2013
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 3.6.2013, dansk utgave)
Børnepasning: Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at tage sig sammen
Medlemsstaterne bliver nødt til at gøre mere for at forbedre børnepasningsmulighederne, hvis EU skal nå sit mål om en beskæftigelsesgrad på 75 % i 2020, fastslog Europa-Kommissionen i en rapport udgivet i dag. Statusrapporten viser, at kun otte lande har opfyldt begge de mål, der blev aftalt på EU-plan for udbuddet og tilgængeligheden af børnepasning (se bilag). De såkaldte "Barcelonamål", som EU's ledere vedtog i 2002, siger, at børnepasning bør tilbydes for 90 % af alle børn på mellem tre år og den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle børn under tre år. I mellemtiden kaster en ny undersøgelse, som Kommissionen også offentliggør i dag, lys over fænomenet "kønsbestemte forskelle i pensioner". Den viser, at kvinders pensioner er 39 % lavere end mænds i gennemsnit i hele EU.
"Alle forældre ved kun alt for godt, hvor vigtigt det er at have adgang til overkommelig børnepasning, ikke kun for barnets udvikling, men også for arbejdende forældre. Men indtil videre har færre end 1 ud af 3 medlemsstater formået at nå deres egne børnepasningsmål", sagde næstformand i Kommissionen Viviane Reding, som er ansvarlig for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab. "Medlemsstaterne er nødt til at lægge sig i selen, hvis de skal nå det mål om 75 % i beskæftigelse, de selv har sat sig. Børnepasningsmuligheder bør ikke ses som en omkostning, men som en investering i fremtiden."
Tallene for 2010 viser, at de fleste EU-lande ikke har nået deres egne mål for børnepasningsmuligheder: kun otte var i stand til at opfylde målene for begge aldersgrupper (0-3 år, 3 år til den skolepligtige alder): Belgien, Danmark, Spanien, Frankrig, Holland, Sverige, Slovenien og Det Forenede Kongerige. Kun 10 medlemsstater nåede det første mål (0-3 år) og 11 det andet (3 år indtil den skolepligtige alder) (se bilag).
I mellemtiden viser data, der netop er offentliggjort for 2011, et fald i udbuddet af børnepasningsmuligheder for større børn. Det betyder, at nogle lande, der nåede målet i 2010, nu ligger under målet på 90 % (Spanien, Holland og Irland).
Politikker for at skabe bedre balance mellem arbejde og privatliv - især børnepasning - er afgørende for at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Flere kvinder i arbejde er afgørende for at nå EU's beskæftigelsesmål og forbedre den samlede økonomiske strategi. Derfor sendte Kommissionen den 29. maj landespecifikke henstillinger til Rådet som led i det tredje europæiske semester 2013 (se IP/13/463). Den rettede henstillinger til 11 medlemsstater1 om kvinders beskæftigelse, adgang til børnepasning, børnepasningens kvalitet og/eller heldagsskole og pasningsordninger.
Ny undersøgelse af kønsbestemte forskelle i pensioner
I dag offentliggjorde Kommissionen også en ny ekspertundersøgelse af kønsbestemte forskelle i pensioner i Europa – den første undersøgelse af sin slags. Undersøgelsen afslører, at virkningerne af den lavere beskæftigelsesgrad blandt kvinder strækker sig ind i deres pensionsalder: kvinder får gennemsnitlige pensioner, der er 39 % lavere end mændenes. Kønsforskellene på pensioner er resultatet af tre tendenser på arbejdsmarkedet: 1) færre kvinder end mænd er i beskæftigelse, 2) de arbejder færre timer og/eller år, og 3) de får lavere løn i gennemsnit. Pensionsordningerne er ikke blot neutrale refleksioner af tidligere beskæftigelsesperioder: pensioner kan reducere, reproducere eller endda styrke kønsbestemte uligheder på arbejdsmarkedet og i fordelingen af pasningsansvaret mellem kvinder og mænd.
En ny indikator for ligestilling, "kønsbestemt forskel i pension", hjælper med at vurdere omfanget af uligheden mellem kønnene i løbet af et livsforløb. Situationen i EU er meget forskelligartet (se bilag). I mange medlemsstater er den kønsbestemte pensionsforskel meget stor: 17 har pensionsforskelle, som er 30 % eller mere. De to største forskelle findes i Luxembourg (47 %) og Tyskland (44 %). I den anden ende af spektret har Estland den laveste kønsbestemte forskel i pensionsydelser (4 %), efterfulgt af Slovakiet (8 %).
Ægteskab og moderskab øger de kønsbestemte pensionsforskelle. Forskellen er mindre for enlige kvinder, selvom den stadig er stor (17 %). Dataene viser også, at moderskab koster kassen: at få børn giver kvinder pensionsulemper i næsten alle medlemsstater. I de fleste tilfælde stiger "børnestraffen" med antallet af børn (se bilag).
Baggrund
I 2002 vedtog EU-landenes stats- og regeringschefer i konklusionerne fra topmødet i Barcelona, at:
"Medlemsstaterne bør fjerne de negative incitamenter, der afholder kvinder fra at deltage i arbejdsmarkedet, og bør under hensyntagen til efterspørgslen efter børnepasningsfaciliteter og i overensstemmelse med de nationale mønstre på børnepasningsområdet tilstræbe at tilbyde børnepasning for mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år til den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle børn under tre inden udgangen af 2010."
Siden da er disse mål blev kendt som "Barcelonamålene" for børnepasningsmuligheder, og opfyldelsen af dem har været en central del af politikken for at forene arbejds-, privat-og familieliv på EU- og medlemsstatsniveau.
Børnepasningsmuligheder har også været en prioritet i Kommissionens strategier for ligestilling, mens EU har givet økonomisk støtte under strukturfondene (især Den Europæiske Socialfond).
Selv om der er sket visse fremskridt siden 2002, overholdt udbuddet af børnepasningsmuligheder i 2010 endnu ikke målene på trods af medlemsstaternes tilsagn.
Læs mere
Europa-Kommissionen – Ligestilling mellem kønnene:
http://ec.europa.eu/justice/gender-equality/index_en.htm
[Red. anm.: se lenken til Kommisjonens pressemelding for mer informasjon (statistikk)]
Børnepasning: Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at tage sig sammen
Medlemsstaterne bliver nødt til at gøre mere for at forbedre børnepasningsmulighederne, hvis EU skal nå sit mål om en beskæftigelsesgrad på 75 % i 2020, fastslog Europa-Kommissionen i en rapport udgivet i dag. Statusrapporten viser, at kun otte lande har opfyldt begge de mål, der blev aftalt på EU-plan for udbuddet og tilgængeligheden af børnepasning (se bilag). De såkaldte "Barcelonamål", som EU's ledere vedtog i 2002, siger, at børnepasning bør tilbydes for 90 % af alle børn på mellem tre år og den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle børn under tre år. I mellemtiden kaster en ny undersøgelse, som Kommissionen også offentliggør i dag, lys over fænomenet "kønsbestemte forskelle i pensioner". Den viser, at kvinders pensioner er 39 % lavere end mænds i gennemsnit i hele EU.
"Alle forældre ved kun alt for godt, hvor vigtigt det er at have adgang til overkommelig børnepasning, ikke kun for barnets udvikling, men også for arbejdende forældre. Men indtil videre har færre end 1 ud af 3 medlemsstater formået at nå deres egne børnepasningsmål", sagde næstformand i Kommissionen Viviane Reding, som er ansvarlig for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab. "Medlemsstaterne er nødt til at lægge sig i selen, hvis de skal nå det mål om 75 % i beskæftigelse, de selv har sat sig. Børnepasningsmuligheder bør ikke ses som en omkostning, men som en investering i fremtiden."
Tallene for 2010 viser, at de fleste EU-lande ikke har nået deres egne mål for børnepasningsmuligheder: kun otte var i stand til at opfylde målene for begge aldersgrupper (0-3 år, 3 år til den skolepligtige alder): Belgien, Danmark, Spanien, Frankrig, Holland, Sverige, Slovenien og Det Forenede Kongerige. Kun 10 medlemsstater nåede det første mål (0-3 år) og 11 det andet (3 år indtil den skolepligtige alder) (se bilag).
I mellemtiden viser data, der netop er offentliggjort for 2011, et fald i udbuddet af børnepasningsmuligheder for større børn. Det betyder, at nogle lande, der nåede målet i 2010, nu ligger under målet på 90 % (Spanien, Holland og Irland).
Politikker for at skabe bedre balance mellem arbejde og privatliv - især børnepasning - er afgørende for at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Flere kvinder i arbejde er afgørende for at nå EU's beskæftigelsesmål og forbedre den samlede økonomiske strategi. Derfor sendte Kommissionen den 29. maj landespecifikke henstillinger til Rådet som led i det tredje europæiske semester 2013 (se IP/13/463). Den rettede henstillinger til 11 medlemsstater1 om kvinders beskæftigelse, adgang til børnepasning, børnepasningens kvalitet og/eller heldagsskole og pasningsordninger.
Ny undersøgelse af kønsbestemte forskelle i pensioner
I dag offentliggjorde Kommissionen også en ny ekspertundersøgelse af kønsbestemte forskelle i pensioner i Europa – den første undersøgelse af sin slags. Undersøgelsen afslører, at virkningerne af den lavere beskæftigelsesgrad blandt kvinder strækker sig ind i deres pensionsalder: kvinder får gennemsnitlige pensioner, der er 39 % lavere end mændenes. Kønsforskellene på pensioner er resultatet af tre tendenser på arbejdsmarkedet: 1) færre kvinder end mænd er i beskæftigelse, 2) de arbejder færre timer og/eller år, og 3) de får lavere løn i gennemsnit. Pensionsordningerne er ikke blot neutrale refleksioner af tidligere beskæftigelsesperioder: pensioner kan reducere, reproducere eller endda styrke kønsbestemte uligheder på arbejdsmarkedet og i fordelingen af pasningsansvaret mellem kvinder og mænd.
En ny indikator for ligestilling, "kønsbestemt forskel i pension", hjælper med at vurdere omfanget af uligheden mellem kønnene i løbet af et livsforløb. Situationen i EU er meget forskelligartet (se bilag). I mange medlemsstater er den kønsbestemte pensionsforskel meget stor: 17 har pensionsforskelle, som er 30 % eller mere. De to største forskelle findes i Luxembourg (47 %) og Tyskland (44 %). I den anden ende af spektret har Estland den laveste kønsbestemte forskel i pensionsydelser (4 %), efterfulgt af Slovakiet (8 %).
Ægteskab og moderskab øger de kønsbestemte pensionsforskelle. Forskellen er mindre for enlige kvinder, selvom den stadig er stor (17 %). Dataene viser også, at moderskab koster kassen: at få børn giver kvinder pensionsulemper i næsten alle medlemsstater. I de fleste tilfælde stiger "børnestraffen" med antallet af børn (se bilag).
Baggrund
I 2002 vedtog EU-landenes stats- og regeringschefer i konklusionerne fra topmødet i Barcelona, at:
"Medlemsstaterne bør fjerne de negative incitamenter, der afholder kvinder fra at deltage i arbejdsmarkedet, og bør under hensyntagen til efterspørgslen efter børnepasningsfaciliteter og i overensstemmelse med de nationale mønstre på børnepasningsområdet tilstræbe at tilbyde børnepasning for mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år til den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle børn under tre inden udgangen af 2010."
Siden da er disse mål blev kendt som "Barcelonamålene" for børnepasningsmuligheder, og opfyldelsen af dem har været en central del af politikken for at forene arbejds-, privat-og familieliv på EU- og medlemsstatsniveau.
Børnepasningsmuligheder har også været en prioritet i Kommissionens strategier for ligestilling, mens EU har givet økonomisk støtte under strukturfondene (især Den Europæiske Socialfond).
Selv om der er sket visse fremskridt siden 2002, overholdt udbuddet af børnepasningsmuligheder i 2010 endnu ikke målene på trods af medlemsstaternes tilsagn.
Læs mere
Europa-Kommissionen – Ligestilling mellem kønnene:
http://ec.europa.eu/justice/gender-equality/index_en.htm
[Red. anm.: se lenken til Kommisjonens pressemelding for mer informasjon (statistikk)]