EU-rapport om pasientsikkerhet
Rapport lagt fram av Kommisjonen 19.06.2014
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 19.06.2014, dansk utgave)
Patientsikkerhed: Gode fremskridt, men der er behov for flere
Europa-Kommissionen offentliggør i dag en patientsikkerhedspakke, der viser, hvordan Kommissionen og EU-landene håndterer udfordringerne i forbindelse med patientsikkerhed, de fremskridt, der er sket siden 2012, og de forhindringer, der skal overvindes for at forbedre patientsikkerheden som fastsat i Rådets henstilling fra 2009. Selv om der er blevet gjort betydelige fremskridt inden for udarbejdelsen af nationale programmer for patientsikkerhed og oprettelsen af systemer, hvor patienter kan indberette utilsigtede hændelser, er der stadig en lang vej igen for så vidt angår gennemførelsen af bestemmelserne om patientindflydelse og især uddannelse og videreuddannelse af sundhedsarbejdere. De dokumenter, der blev offentliggjort i dag, vil blive anvendt i den igangværende overvejelsesproces, der omhandler den kommende EU-indsats på området patientsikkerhed og behandlingskvalitet.
Tonio Borg, EU-kommissær for sundhed, sagde: "Når vores borgere tager på hospitalet, forventer de sikre sundhedsydelser. Den gode nyhed er, at de fleste medlemslande allerede har oprettet patientsikkerhedsprogrammer. Den dårlige nyhed er, at der på trods af disse fremskridt stadig forekommer utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet, og at patientsikkerhed sjældent er en del af sundhedsarbejdernes videreuddannelse. Vi bliver derfor nødt til at forstærke indsatsen for at sikre en større sikkerhed for vores borgere i sundhedsvæsenet."
Pakken omfatter tre dokumenter:
1 Rapporten om gennemførelsen af Rådets henstilling om patientsikkerhed fra 2009
Med Rådets henstilling om patientsikkerhed og infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet blev der i 2009 formuleret en overordnet strategi på EU-plan, der indeholder fire indsatsområder: 1) politikker og programmer om patientsikkerhed, 2) patientindflydelse, 3) indberetning af utilsigtede hændelser og læring af sine og andres fejl og 4) uddannelse og videreuddannelse af sundhedsarbejdere.
Rapporten om henstillingens gennemførelse fra 2012 viste medlemslandenes fremskridt og påpegede områder, hvor der var behov for en yderligere indsats. Dagens rapport fremhæver de yderligere fremskridt, der er blevet gjort de seneste to år, særligt inden for:
• Udarbejdelse af politikker og programmer om patientsikkerhed: 26 lande har udarbejdet eller er ved at afslutte udarbejdelsen af patientsikkerhedsstrategier eller ?programmer. Patientsikkerhedsstandarder er i dag obligatoriske i 20 lande (11 i 2012), og i 19 lande anvendes der retningslinjer for patientsikkerhed.
• Indberetnings- og læringssystemer for utilsigtede hændelser: Disse findes i dag i 27 lande (15 i 2012), for det meste på nationalt plan (21) eller blandt sundhedstjenesteydere (13). I dag indberetter patienter i højere grad, når de har lidt skade i forbindelse med en behandling. I 2013 indberettede 46 % utilsigtede hændelser, mens det i 2009 kun var 28 %.
• Patientindflydelse: 18 lande informerer patienter om patientsikkerhedsstandarder, sikkerhedsforanstaltninger til at mindske eller forhindre fejl, retten til informeret samtykke til behandling, klageprocedurer og erstatningsmuligheder (kun fem i 2012).
For så vidt angår henstillingens virkning, mener 21 ud af de 28 rapporterende lande, at den skabte øget bevidsthed på politisk plan. 20 mente, at den skabte øget bevidsthed inden for sundhedsvæsenet, og 16 oplyste, at den udløste konkrete handlinger.
I rapporten konkluderedes det dog, at der er behov for en fortsat indsats på EU-plan for at fremme patientsikkerhed og behandlingskvalitet. Rapporten indeholder desuden en liste over foranstaltninger, herunder fastsættelse af retningslinjer for oplysninger til patienter, for patientsikkerhedsstandarder og en fælles definition af behandlingskvalitet.
For så vidt angår forebyggelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet konkluderedes det i rapporten, at der er behov for en større indsats, særligt med henblik på at sikre, at personalet i sundhedsvæsenet er specialiseret i infektionsbekæmpelse, og at der er isolationskapacitet til smittede patienter.
2 Eurobarometer-undersøgelsen af patientsikkerhed og behandlingskvalitet, der blev gennemført mellem november og december 2013 i alle 28 EU-lande, viser følgende:
• Lidt over halvdelen (53 %) af EU-borgerne mener, at det er sandsynligt, at hospitalsbehandlingen i deres land kan skade patienter. Denne procentsats varierer dog meget fra medlemsstat til medlemsstat - fra 82 % i Cypern til 21 % i Østrig.
• I forbindelse med den seneste undersøgelse i 2009 sagde lidt over en fjerdedel (27 %), at de eller et familiemedlem havde oplevet en utilsigtet hændelse under en behandling. Denne oplysning kom i højere grad fra beboere i den nordlige eller vestlige del af EU.
• 46 % af dem, der oplevede en utilsigtet hændelse, indberettede det, i forhold til 28 % i 2009. Dette er udtryk for en markant stigning inden for patientindflydelse. Stigningen var endda endnu mere tydelig i bestemte lande, f.eks. Frankrig (+61 %), Spanien (+40 %) og Luxembourg (+32 %).
• På trods heraf "skete der ingenting" i 37 % af de sager, hvor den utilsigtede hændelse blev indberettet. Én ud af fem modtog dog en undskyldning fra lægen eller sygeplejersken, mens 17 % fik en forklaring på fejlen fra hospitalet eller klinikken.
3 Resultaterne af den offentlige høring, der blev afholdt mellem december 2013 og februar 2014, viser, at civilsamfundet (over 90 %) stadig mener, at patientsikkerhed er et problem i EU. Resultaterne viste en overvældende støtte til alle de forbedringer, som Kommissionen har peget på. Respondenterne mente, at de mest effektive foranstaltninger vedrører inddragelse af sundhedspersonalet, bindende nationale lovgivninger, inddragelse af patientorganisationer og EU-samarbejde inden for patientsikkerhed. Derudover mener flertallet af bidragsyderne (72 %), at der ville ligge en merværdi i at udvide EU-foranstaltningernes anvendelsesområde fra patientsikkerhed til det brede begreb behandlingskvalitet. Patientsikkerhed opfattes som et resultat af en behandling af høj kvalitet, der skal være sikker, effektiv, og hvor patienternes behov og værdighed respekteres.
Baggrund
Det skønnes, at 8-12 % af de patienter, der indlægges på europæiske hospitaler, bliver ofre for utilsigtede hændelser i forbindelse med den behandling de modtager, f.eks. sygehusinfektioner (ca. 25 % de af utilsigtede hændelser), medicineringsfejl, kirurgiske fejl, fejl i forbindelse med medicinsk udstyr, diagnosefejl samt manglende opfølgning på undersøgelsesresultater. Det skønnes, at der i EU årligt er 4,1 mio. patienter, der får en sygehusinfektion, og at mindst 37 000 dør som følge heraf.
Patientsikkerhed: Gode fremskridt, men der er behov for flere
Europa-Kommissionen offentliggør i dag en patientsikkerhedspakke, der viser, hvordan Kommissionen og EU-landene håndterer udfordringerne i forbindelse med patientsikkerhed, de fremskridt, der er sket siden 2012, og de forhindringer, der skal overvindes for at forbedre patientsikkerheden som fastsat i Rådets henstilling fra 2009. Selv om der er blevet gjort betydelige fremskridt inden for udarbejdelsen af nationale programmer for patientsikkerhed og oprettelsen af systemer, hvor patienter kan indberette utilsigtede hændelser, er der stadig en lang vej igen for så vidt angår gennemførelsen af bestemmelserne om patientindflydelse og især uddannelse og videreuddannelse af sundhedsarbejdere. De dokumenter, der blev offentliggjort i dag, vil blive anvendt i den igangværende overvejelsesproces, der omhandler den kommende EU-indsats på området patientsikkerhed og behandlingskvalitet.
Tonio Borg, EU-kommissær for sundhed, sagde: "Når vores borgere tager på hospitalet, forventer de sikre sundhedsydelser. Den gode nyhed er, at de fleste medlemslande allerede har oprettet patientsikkerhedsprogrammer. Den dårlige nyhed er, at der på trods af disse fremskridt stadig forekommer utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet, og at patientsikkerhed sjældent er en del af sundhedsarbejdernes videreuddannelse. Vi bliver derfor nødt til at forstærke indsatsen for at sikre en større sikkerhed for vores borgere i sundhedsvæsenet."
Pakken omfatter tre dokumenter:
1 Rapporten om gennemførelsen af Rådets henstilling om patientsikkerhed fra 2009
Med Rådets henstilling om patientsikkerhed og infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet blev der i 2009 formuleret en overordnet strategi på EU-plan, der indeholder fire indsatsområder: 1) politikker og programmer om patientsikkerhed, 2) patientindflydelse, 3) indberetning af utilsigtede hændelser og læring af sine og andres fejl og 4) uddannelse og videreuddannelse af sundhedsarbejdere.
Rapporten om henstillingens gennemførelse fra 2012 viste medlemslandenes fremskridt og påpegede områder, hvor der var behov for en yderligere indsats. Dagens rapport fremhæver de yderligere fremskridt, der er blevet gjort de seneste to år, særligt inden for:
• Udarbejdelse af politikker og programmer om patientsikkerhed: 26 lande har udarbejdet eller er ved at afslutte udarbejdelsen af patientsikkerhedsstrategier eller ?programmer. Patientsikkerhedsstandarder er i dag obligatoriske i 20 lande (11 i 2012), og i 19 lande anvendes der retningslinjer for patientsikkerhed.
• Indberetnings- og læringssystemer for utilsigtede hændelser: Disse findes i dag i 27 lande (15 i 2012), for det meste på nationalt plan (21) eller blandt sundhedstjenesteydere (13). I dag indberetter patienter i højere grad, når de har lidt skade i forbindelse med en behandling. I 2013 indberettede 46 % utilsigtede hændelser, mens det i 2009 kun var 28 %.
• Patientindflydelse: 18 lande informerer patienter om patientsikkerhedsstandarder, sikkerhedsforanstaltninger til at mindske eller forhindre fejl, retten til informeret samtykke til behandling, klageprocedurer og erstatningsmuligheder (kun fem i 2012).
For så vidt angår henstillingens virkning, mener 21 ud af de 28 rapporterende lande, at den skabte øget bevidsthed på politisk plan. 20 mente, at den skabte øget bevidsthed inden for sundhedsvæsenet, og 16 oplyste, at den udløste konkrete handlinger.
I rapporten konkluderedes det dog, at der er behov for en fortsat indsats på EU-plan for at fremme patientsikkerhed og behandlingskvalitet. Rapporten indeholder desuden en liste over foranstaltninger, herunder fastsættelse af retningslinjer for oplysninger til patienter, for patientsikkerhedsstandarder og en fælles definition af behandlingskvalitet.
For så vidt angår forebyggelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet konkluderedes det i rapporten, at der er behov for en større indsats, særligt med henblik på at sikre, at personalet i sundhedsvæsenet er specialiseret i infektionsbekæmpelse, og at der er isolationskapacitet til smittede patienter.
2 Eurobarometer-undersøgelsen af patientsikkerhed og behandlingskvalitet, der blev gennemført mellem november og december 2013 i alle 28 EU-lande, viser følgende:
• Lidt over halvdelen (53 %) af EU-borgerne mener, at det er sandsynligt, at hospitalsbehandlingen i deres land kan skade patienter. Denne procentsats varierer dog meget fra medlemsstat til medlemsstat - fra 82 % i Cypern til 21 % i Østrig.
• I forbindelse med den seneste undersøgelse i 2009 sagde lidt over en fjerdedel (27 %), at de eller et familiemedlem havde oplevet en utilsigtet hændelse under en behandling. Denne oplysning kom i højere grad fra beboere i den nordlige eller vestlige del af EU.
• 46 % af dem, der oplevede en utilsigtet hændelse, indberettede det, i forhold til 28 % i 2009. Dette er udtryk for en markant stigning inden for patientindflydelse. Stigningen var endda endnu mere tydelig i bestemte lande, f.eks. Frankrig (+61 %), Spanien (+40 %) og Luxembourg (+32 %).
• På trods heraf "skete der ingenting" i 37 % af de sager, hvor den utilsigtede hændelse blev indberettet. Én ud af fem modtog dog en undskyldning fra lægen eller sygeplejersken, mens 17 % fik en forklaring på fejlen fra hospitalet eller klinikken.
3 Resultaterne af den offentlige høring, der blev afholdt mellem december 2013 og februar 2014, viser, at civilsamfundet (over 90 %) stadig mener, at patientsikkerhed er et problem i EU. Resultaterne viste en overvældende støtte til alle de forbedringer, som Kommissionen har peget på. Respondenterne mente, at de mest effektive foranstaltninger vedrører inddragelse af sundhedspersonalet, bindende nationale lovgivninger, inddragelse af patientorganisationer og EU-samarbejde inden for patientsikkerhed. Derudover mener flertallet af bidragsyderne (72 %), at der ville ligge en merværdi i at udvide EU-foranstaltningernes anvendelsesområde fra patientsikkerhed til det brede begreb behandlingskvalitet. Patientsikkerhed opfattes som et resultat af en behandling af høj kvalitet, der skal være sikker, effektiv, og hvor patienternes behov og værdighed respekteres.
Baggrund
Det skønnes, at 8-12 % af de patienter, der indlægges på europæiske hospitaler, bliver ofre for utilsigtede hændelser i forbindelse med den behandling de modtager, f.eks. sygehusinfektioner (ca. 25 % de af utilsigtede hændelser), medicineringsfejl, kirurgiske fejl, fejl i forbindelse med medicinsk udstyr, diagnosefejl samt manglende opfølgning på undersøgelsesresultater. Det skønnes, at der i EU årligt er 4,1 mio. patienter, der får en sygehusinfektion, og at mindst 37 000 dør som følge heraf.