EU-strategi for en bærekraftig europeisk fremtid
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget: Neste steg for em bærekraftig europeisk fremtid: Europeisk tiltak for bærekraft
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Next steps for a sustainable European future. European action for sustainability.
Dansk departementsnotat offentliggjort 1.2.2017
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 22.11.2016, dansk utgave)
Bæredygtig udvikling: EU fastlægger sine prioriteter
Europa-Kommissionen fastlægger i dag en strategi for, hvordan der kan skabes bæredygtig udvikling i og uden for Europa.
I meddelelsen om næste skridt på vejen mod en bæredygtig europæisk fremtid forklares det, hvordan Kommissionens 10 politiske prioriteter bidrager til gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, og hvordan EU har til hensigt til nå målene for bæredygtig udvikling i fremtiden. I en anden meddelelse om en ny europæisk konsensus om udvikling foreslås der en fælles vision og en ramme for udviklingssamarbejdet for EU og medlemsstaterne i overensstemmelse med 2030-dagsordenen. I den tredje og sidste meddelelse om et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) fremlægges grundlaget for en ny bæredygtig fase af forholdet mellem EU og AVS, når Cotonoupartnerskabsaftalen udløber i 2020.
Førstenæstformand Frans Timmermans udtaler: "For at skabe en fremtid for vores børn og vores planet, der gavner alle, gør vi målene for bæredygtig udvikling og bæredygtighed til et ledende princip for alt vores arbejde. Gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden er en fælles forpligtelse, og der er brug for, at alle bidrager og arbejder sammen, herunder også medlemsstaterne og civilsamfundet i almindelighed."
Den højtstående repræsentant/næstformand, Federica Mogherini, udtaler: "Vi er mere indbyrdes forbundne i dag end nogensinde før, så investeringer i mennesker uden for vores grænser er også en investering i Europa. De forslag, der er fremlagt i dag, har det fælles mål at styrke virkningerne af samarbejdet med vores partnere rundt omkring i verden, alt imens vi fremmer bæredygtighed både ude og hjemme. Dette er kernen i EU's globale strategi, som blev offentliggjort i juni. EU's handlinger udadtil vil fortsat fremme fred, demokrati og god regeringsførelse, styrke modstandsdygtighed på alle niveauer og fremme fælles og bæredygtig velstand for os alle."
Neven Mimica, kommissær med ansvar for udvikling og internationalt samarbejde, tilføjer: "Forslaget om en ny europæisk konsensus om udvikling er EU's reaktion på en stadigt mere indbyrdes forbundet og udfordrende verden. Jeg sigter mod en egentlig konsensus under EU-institutionernes og alle medlemsstaternes fælles ejerskab, som skal hjælpe os med at stå i spidsen for den globale indsats for gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling. Sammen med forslagene om vores fremtidige partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet er konsensusen en entydig bekræftelse af, at EU er parat til at samarbejde med vores partnere rundt omkring i verden for at skabe en bedre fælles fremtid."
Bæredygtighed er et europæisk brand. EU har en stærk startposition, gode resultater og et højt niveau af økonomisk udvikling, social samhørighed, demokratiske samfund og en forpligtelse til bæredygtig udvikling, som er fast forankret i de europæiske traktater. For at bevare fremtiden skal vi dog træffe de rigtige politiske valg i dag.
De vigtigste elementer af Kommissionens nye strategi, der blev fremlagt i dag, er:
Næste skridt mod en bæredygtig europæisk fremtid
• EU's svar på 2030-dagsordenen omfatter to arbejdsområder: For det første skal målene for bæredygtig udvikling integreres i EU's politikramme og Kommissionens nuværende prioriteter. For det andet skal der iværksættes drøftelser om den videre udvikling af vores mere langsigtede vision og sektorpolitikkernes fokus efter 2020.
• Kommissionen vil bruge alle de forhåndenværende værktøjer, herunder værktøjerne til bedre regulering, for at sikre, at både eksisterende og nye politikker tager højde for de tre søjler inden for bæredygtig udvikling, nemlig de miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter.
• For at skabe et dynamisk rum, som samler diverse offentlige og private interessenter, vil Kommissionen lancere en multiinteressentplatform, hvor der på tværs af sektorer kan følges op og udveksles bedste praksis om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling.
• Kommissionen vil fra 2017 regelmæssigt rapportere om EU's fremskridt med hensyn til gennemførelsen af 2030-dagsordenen og iværksætte drøftelser om videreudviklingen af en mere langsigtet vision for tiden efter 2020.
En ny europæisk konsensus om udvikling
• Forslaget om en ny europæisk konsensus om udvikling afspejler et paradigmeskifte i udviklingssamarbejdet under 2030-dagsordenen, som svarer til de mere komplekse og indbyrdes forbundne udfordringer, verden står over for i dag.
• Med forslaget fremlægges en fælles vision og en ramme for handling for alle EU-institutioner og alle medlemsstater med særlig vægt på tværgående drivkræfter for udvikling som eksempelvis ligestilling mellem kønnene, ungdommen, vedvarende energi og klimatiltag, investeringer, migration og mobilitet.
• Målet er at øge troværdigheden, effektiviteten og virkningen af EU's udviklingspolitik på grundlag af fælles analyse, fælles strategier, fælles programmering og fælles tiltag samt forbedret rapportering.
• Den nye konsensus skal danne ramme for alle udviklingspolitiske initiativer i EU og medlemsstaterne. Et eksempel på denne tilgang er forslaget om en plan for europæiske eksterne investeringer, hvor den officielle bistand til udviklingslandene vil blive brugt til at generere midler fra andre kilder med henblik på at skabe bæredygtig vækst til gavn for de fattigste.
Mod et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet efter 2020
•
Et nyt partnerskab skal hjælpe med at bygge fredelige, stabile, velforvaltede, velstående og modstandsdygtige stater og samfund både tæt på og langt væk fra vores grænser, og bidrage til at nå vores mål om en multilateral, regelbaseret orden, der tager hånd om globale udfordringer.
•
Målet er at nå til enighed med AVS-partnerlandene om en paraplyaftale, som skal ledsage regionalt tilpassede partnerskaber for Afrika, Vestindien og Stillehavet, hvor der fokuseres på de specifikke regionale muligheder og udfordringer.
Baggrund
2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling blev vedtaget af det internationale samfund i september 2015 og er en ambitiøs ny plan for tackling af globale tendenser og udfordringer. Kernen i 2030-dagsordenen er 17 mål for bæredygtig udvikling og delmål, der skal nås inden 2030. Sammen med de andre internationale topmøder og konferencer, der blev holdt i Addis Ababa og Paris i 2015, har det internationale samfund nu en ambitiøs ny ramme, inden for hvilken samtlige lande skal arbejde sammen om de fælles udfordringer. Målene for bæredygtig udvikling er for første gang alment gældende for alle lande, og EU er opsat på at gå forrest, når det gælder om gennemføre dem.
Cotonoupartnerskabsaftalen har siden 2000 dannet rammen om EU's forhold til 78 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS). Forholdet fokuserer på fattigdomsudryddelse, bæredygtig udvikling og gradvis integration af AVS-landene i verdensøkonomien. Målet er at skabe øget fred og sikkerhed og styrke det demokratiske politiske miljø. Aftalen fornys hvert femte år, og det forslag, der er vedtaget i dag, er endnu et skridt i forberedelserne til forhandlingerne om et nyt partnerskab for tiden efter 2020.
Yderligere oplysninger
2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling
MEMO/16/3886: Næste skridt på vejen mod en bæredygtig europæisk fremtid – den europæiske indsats for bæredygtighed: Spørgsmål og svar
MEMO/16/3885: Mod et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet efter 2020
MEMO/16/3884: Forslag om en ny europæisk konsensus om udvikling
Bæredygtig udvikling: EU fastlægger sine prioriteter
Europa-Kommissionen fastlægger i dag en strategi for, hvordan der kan skabes bæredygtig udvikling i og uden for Europa.
I meddelelsen om næste skridt på vejen mod en bæredygtig europæisk fremtid forklares det, hvordan Kommissionens 10 politiske prioriteter bidrager til gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, og hvordan EU har til hensigt til nå målene for bæredygtig udvikling i fremtiden. I en anden meddelelse om en ny europæisk konsensus om udvikling foreslås der en fælles vision og en ramme for udviklingssamarbejdet for EU og medlemsstaterne i overensstemmelse med 2030-dagsordenen. I den tredje og sidste meddelelse om et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) fremlægges grundlaget for en ny bæredygtig fase af forholdet mellem EU og AVS, når Cotonoupartnerskabsaftalen udløber i 2020.
Førstenæstformand Frans Timmermans udtaler: "For at skabe en fremtid for vores børn og vores planet, der gavner alle, gør vi målene for bæredygtig udvikling og bæredygtighed til et ledende princip for alt vores arbejde. Gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden er en fælles forpligtelse, og der er brug for, at alle bidrager og arbejder sammen, herunder også medlemsstaterne og civilsamfundet i almindelighed."
Den højtstående repræsentant/næstformand, Federica Mogherini, udtaler: "Vi er mere indbyrdes forbundne i dag end nogensinde før, så investeringer i mennesker uden for vores grænser er også en investering i Europa. De forslag, der er fremlagt i dag, har det fælles mål at styrke virkningerne af samarbejdet med vores partnere rundt omkring i verden, alt imens vi fremmer bæredygtighed både ude og hjemme. Dette er kernen i EU's globale strategi, som blev offentliggjort i juni. EU's handlinger udadtil vil fortsat fremme fred, demokrati og god regeringsførelse, styrke modstandsdygtighed på alle niveauer og fremme fælles og bæredygtig velstand for os alle."
Neven Mimica, kommissær med ansvar for udvikling og internationalt samarbejde, tilføjer: "Forslaget om en ny europæisk konsensus om udvikling er EU's reaktion på en stadigt mere indbyrdes forbundet og udfordrende verden. Jeg sigter mod en egentlig konsensus under EU-institutionernes og alle medlemsstaternes fælles ejerskab, som skal hjælpe os med at stå i spidsen for den globale indsats for gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling. Sammen med forslagene om vores fremtidige partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet er konsensusen en entydig bekræftelse af, at EU er parat til at samarbejde med vores partnere rundt omkring i verden for at skabe en bedre fælles fremtid."
Bæredygtighed er et europæisk brand. EU har en stærk startposition, gode resultater og et højt niveau af økonomisk udvikling, social samhørighed, demokratiske samfund og en forpligtelse til bæredygtig udvikling, som er fast forankret i de europæiske traktater. For at bevare fremtiden skal vi dog træffe de rigtige politiske valg i dag.
De vigtigste elementer af Kommissionens nye strategi, der blev fremlagt i dag, er:
Næste skridt mod en bæredygtig europæisk fremtid
• EU's svar på 2030-dagsordenen omfatter to arbejdsområder: For det første skal målene for bæredygtig udvikling integreres i EU's politikramme og Kommissionens nuværende prioriteter. For det andet skal der iværksættes drøftelser om den videre udvikling af vores mere langsigtede vision og sektorpolitikkernes fokus efter 2020.
• Kommissionen vil bruge alle de forhåndenværende værktøjer, herunder værktøjerne til bedre regulering, for at sikre, at både eksisterende og nye politikker tager højde for de tre søjler inden for bæredygtig udvikling, nemlig de miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter.
• For at skabe et dynamisk rum, som samler diverse offentlige og private interessenter, vil Kommissionen lancere en multiinteressentplatform, hvor der på tværs af sektorer kan følges op og udveksles bedste praksis om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling.
• Kommissionen vil fra 2017 regelmæssigt rapportere om EU's fremskridt med hensyn til gennemførelsen af 2030-dagsordenen og iværksætte drøftelser om videreudviklingen af en mere langsigtet vision for tiden efter 2020.
En ny europæisk konsensus om udvikling
• Forslaget om en ny europæisk konsensus om udvikling afspejler et paradigmeskifte i udviklingssamarbejdet under 2030-dagsordenen, som svarer til de mere komplekse og indbyrdes forbundne udfordringer, verden står over for i dag.
• Med forslaget fremlægges en fælles vision og en ramme for handling for alle EU-institutioner og alle medlemsstater med særlig vægt på tværgående drivkræfter for udvikling som eksempelvis ligestilling mellem kønnene, ungdommen, vedvarende energi og klimatiltag, investeringer, migration og mobilitet.
• Målet er at øge troværdigheden, effektiviteten og virkningen af EU's udviklingspolitik på grundlag af fælles analyse, fælles strategier, fælles programmering og fælles tiltag samt forbedret rapportering.
• Den nye konsensus skal danne ramme for alle udviklingspolitiske initiativer i EU og medlemsstaterne. Et eksempel på denne tilgang er forslaget om en plan for europæiske eksterne investeringer, hvor den officielle bistand til udviklingslandene vil blive brugt til at generere midler fra andre kilder med henblik på at skabe bæredygtig vækst til gavn for de fattigste.
Mod et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet efter 2020
•
Et nyt partnerskab skal hjælpe med at bygge fredelige, stabile, velforvaltede, velstående og modstandsdygtige stater og samfund både tæt på og langt væk fra vores grænser, og bidrage til at nå vores mål om en multilateral, regelbaseret orden, der tager hånd om globale udfordringer.
•
Målet er at nå til enighed med AVS-partnerlandene om en paraplyaftale, som skal ledsage regionalt tilpassede partnerskaber for Afrika, Vestindien og Stillehavet, hvor der fokuseres på de specifikke regionale muligheder og udfordringer.
Baggrund
2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling blev vedtaget af det internationale samfund i september 2015 og er en ambitiøs ny plan for tackling af globale tendenser og udfordringer. Kernen i 2030-dagsordenen er 17 mål for bæredygtig udvikling og delmål, der skal nås inden 2030. Sammen med de andre internationale topmøder og konferencer, der blev holdt i Addis Ababa og Paris i 2015, har det internationale samfund nu en ambitiøs ny ramme, inden for hvilken samtlige lande skal arbejde sammen om de fælles udfordringer. Målene for bæredygtig udvikling er for første gang alment gældende for alle lande, og EU er opsat på at gå forrest, når det gælder om gennemføre dem.
Cotonoupartnerskabsaftalen har siden 2000 dannet rammen om EU's forhold til 78 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS). Forholdet fokuserer på fattigdomsudryddelse, bæredygtig udvikling og gradvis integration af AVS-landene i verdensøkonomien. Målet er at skabe øget fred og sikkerhed og styrke det demokratiske politiske miljø. Aftalen fornys hvert femte år, og det forslag, der er vedtaget i dag, er endnu et skridt i forberedelserne til forhandlingerne om et nyt partnerskab for tiden efter 2020.
Yderligere oplysninger
2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling
MEMO/16/3886: Næste skridt på vejen mod en bæredygtig europæisk fremtid – den europæiske indsats for bæredygtighed: Spørgsmål og svar
MEMO/16/3885: Mod et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet efter 2020
MEMO/16/3884: Forslag om en ny europæisk konsensus om udvikling