BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 15.05.2014, dansk utgave)

EU's nye filmstrategi skal fremme den kulturelle mangfoldighed og konkurrenceevnen i den digitale tidsalder
Europæiske film repræsenterer næsten to tredjedele af alle nye film i EU, men de udgør kun én tredjedel af billetsalget. Selv om antallet af film, der er blevet produceret i Europa, steg fra ca. 1 100 i 2008 til 1 300 i 2012, vises de fleste europæiske film kun i det land, hvor de produceres, og de distribueres sjældent på tværs af grænserne. Europa-Kommissionen har i dag lanceret en ny EU-strategi om "Europæisk film i den digitale tidsalder". Strategien har til formål at tage fat på denne udfordring ved at sætte fokus på behovet for at udnytte nye distributionsmetoder mest muligt med henblik på at fremme den kulturelle mangfoldighed og konkurrenceevnen.

"Det er afgørende, at den internationale distribution af europæiske film forbedres, ikke kun set ud fra et økonomisk synspunkt men også af hensyn til mangfoldigheden," udtalte Androulla Vassiliou, EU-kommissær for uddannelse, kultur, ungdom og flersprogethed. "Dette er en af målsætningerne i "Et Kreativt Europas" Media-delprogram og et område, hvor vi på europæisk plan tilfører en reel merværdi. Men det er tydeligt, at der skal gøres mere for, at europæisk producerede film når ud til et større publikum, og for at forbedre samarbejdet på tværs af grænserne. Jeg ser frem til de kommende dage for første gang at drøfte denne nye strategi med repræsentanter fra filmindustrien på filmfestivalen i Cannes."

I sit strategipapir foreslår Kommissionen, at de offentlige midler i større grad bør bruges på at få europæiske film ud til et bredere publikum og på at øge støtten til udvikling, salgsfremme og international distribution. På nuværende tidspunkt anvendes 70 % af den nationale offentlige finansiering til filmproduktion frem for bestræbelser på at øge publikumspotentialet. Set i lyset af den voksende popularitet, som video-on-demand og downloading af film har, anbefales der også større fleksibilitet og flere forsøg med, hvordan og hvornår film skal vises.

Strategien vil tilskynde til en ny dialog, det såkaldte europæiske filmforum, der skal fremme udvekslingen af ideer om, hvordan nationale, regionale og EU's audiovisuelle politikker bedre kan supplere hinanden og reagere på forandringer, som f.eks. digitalisering, og de problemer, som mange filmselskaber står over for, når de forsøger at finde finansiering.

Forummet indledes med en konference i dag på filmfestivalen i Cannes og vil bestå af eksperter fra Europa-Kommissionen, medlemsstater, nationale og regionale filmfonde og af andre repræsentanter fra filmindustrien. Det vil få støtte fra programmet "Et Kreativt Europa" til seminarer, dataindsamling og udveksling på tværs af grænserne.

Nøgletal

• De europæiske filmfonde giver årligt 2,1 mia. EUR i støtte til den europæiske audiovisuelle industri (kilde: Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område, Public Funding for Film and Audiovisual Works in Europe). Dette omfatter ca. 110 mio. EUR om året fra "Et Kreativt Europas" Media-program.

• I 2012 blev der produceret ca. 1 300 film i Europa sammenlignet med lidt over 800 i USA.

• Kun 8 % af de europæiske film vises i biografer i lande uden for EU.

• I 2012 var mere end 60 % af alle nye film i EU europæiske film. Men kun én tredjedel af billetsalget gik til europæiske film. Sammenlignet hermed tegnede de amerikanske produktioner sig for 20 % af de nye film og 65 % af biografgængerne i EU.

• Mindre end 10 % af filmbudgettet anvendes typisk til distribution.

• Fjernsynet er stadig den mest anvendte platform at se film på. I 2011 var mere end 40 % af de 122 000 spillefilm, der blev vist i fjernsynet i EU, af europæisk oprindelse (8 % var nationale produktioner, 15 % var produceret i et andet EU-land, og næsten 20 % var enten hele eller delvise europæiske koproduktioner).

• På markedet for video-on-demand blev der i 2012 registreret en stigning på 60 % i Tyskland og 15 % i Frankrig.

• Det gennemsnitlige produktionsbudget i EU ligger på mellem næsten 11 mio. EUR i UK, 5 mio. EUR i Tyskland og Frankrig og 300 000 EUR i Ungarn og Estland. Det gennemsnitlige budget for film, der er produceret i USA, er på 15 mio. USD (11. mio. EUR).

Baggrundsviden

Et Kreativt Europa

"Et Kreativt Europa" tilhører den femte generation af EU's programmer, der yder støtte til de kulturelle og kreative sektorer. Det blev lanceret den 1. januar med et budget på næsten 1,5 mia. EUR for 2014-2020. Mindst 56 % af programbudgettet går til delprogrammet Media.

Siden 1991 er der gennem Media (forkortelse for "Mesures pour encourager le développement de l'industrie audiovisuelle" (handlingsprogram til fremme af udviklingen af den europæiske audiovisuelle industri) investeret 1,7 mia. EUR i udvikling af film, distribution, uddannelse og innovation. Formålet er at øge europæisk films og den audiovisuelle industris mangfoldighed og internationale konkurrenceevne. Ud over at støtte filmskabere vil Media-fonden yde støtte til mere end 2 000 europæiske biografer, hvor mindst 50 % af de viste film er europæiske film.

Kommissionen har i dag vedtaget en meddelelse om "Europæisk film i den digitale tidsalder". Den vil supplere programmet med en politisk debat mellem Kommissionen og interesserede parter i medlemsstaterne, filmfondene og andre politiske beslutningstagere samt filmfolk. Målet er at styrke komplementariteten mellem de støtteaktiviteter, der udøves på nationalt plan, og dem, der udøves på EU-plan, og at maksimere deres samlede merværdi for europæiske film og deres publikum.