EU-strategi for europeisk industri
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite, Regionsutvalget og Den europeiske investeringsbank. Investering i en smart, innovativ og bærekraftig industri. En fornyet strategi for EUs industripolitikk
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee, the Committee of the Regions and the European Investment Bank. Investing in a smart, innovative and sustainable Industry. A renewed EU Industrial Policy Strategy
Svensk departementsnotat offentliggjort 17.10.2017
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 18.9.2017)
[Red. anm.: Bruk lenken til pressemeldingen over for å se aktive lenker i pressemeldingen]
Unionens tilstand 2017 – industripolitisk strategi: Investeringer i en intelligent, innovativ og bæredygtig industri
Den 13. september udtalte Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i sin årlige tale om Unionens tilstand: "Jeg ønsker at styrke vores industri og gøre den mere konkurrencedygtig. Den nye strategi for EU's industripolitik, som vi fremlægger i dag, vil bidrage til, at vores industri kan holde sig eller blive globalt førende med hensyn til innovation, digitalisering og omstilling til uafhængighed af fossile brændsler."
EU's fornyede industripolitiske strategi samler alle eksisterende og nye horisontale og sektorspecifikke initiativer i en sammenhængende industripolitisk strategi. I strategien præciseres også de opgaver, som alle berørte aktører står overfor, og der fastsættes forummer – en årlig industridag, der første gang blev afholdt i februar 2017, og et rundbordsmøde på højt plan – der vil gøre det muligt for navnlig industrien og civilsamfundet at styre industripolitiske tiltag i fremtiden.
Jyrki Katainen, næstformand med ansvar for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne, udtaler: "Ved at udnytte de teknologiske ændringer, omsætte forskningsinvesteringer til innovative forretningsidéer og fortsat være frontløber for en kulstoffattig og cirkulær økonomi vil vi bane vejen for en intelligent, innovativ og bæredygtig industri i Europa."
Elżbieta Bieńkowska, kommissær med ansvar for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er, tilføjer: "Mange europæiske industrier står ved et vendepunkt. I vores tidsalder handler industripolitik om at sætte vores industrier i stand til fortsat at skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse for regionerne og borgerne."
Blandt de vigtigste, nye elementer i EU's industripolitiske strategi kan nævnes:
• En omfattende pakke, som skal styrke vores industris cybersikkerhed. Den omfatter etableringen af et europæisk forsknings- og kompetencecenter for cybersikkerhed, der skal fremme udviklingen af teknologi og industriel kapacitet på cybersikkerhedsområdet, samt en EU-certificeringsordning for produkter og tjenesteydelser, der er anerkendt i alle medlemsstaterne (vedtaget den 13. september 2017).
• Et forslag til en forordning om fri udveksling af andre oplysninger end personoplysninger, der vil muliggøre en fri udveksling disse oplysninger på tværs af grænserne, vil bidrage til modernisering af industrien og skabe et ægte, fælles europæisk dataområde (vedtaget den 13. september 2017).
• En række nye foranstaltninger om cirkulær økonomi, herunder en strategi for plast og foranstaltninger til forbedring af produktionen af vedvarende biologiske ressourcer og forarbejdningen heraf til biobaserede produkter og bioenergi (efteråret 2017).
• En række initiativer til modernisering af reglerne om intellektuel ejendomsret, herunder en rapport om anvendelsen af direktivet om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, og en meddelelse om afbalancerede, klare og forudsigelige europæiske licensregler for standardessentielle patenter (efteråret 2017).
• Et initiativ til forbedring af offentlige indkøb i EU, herunder en frivillig mekanisme, der skal give overblik og vejledning til myndigheder, som planlægger store infrastrukturprojekter (efteråret 2017).
• Udvidelse af dagsordenen for færdigheder til nye, vigtige industrisektorer, f.eks. bygge-, stål- og papirsektoren, grønne teknologier og vedvarende energi, fremstilling og søfart (efteråret 2017).
• En strategi for bæredygtig finansiering med henblik på bedre at dirigere private kapitalstrømme til mere bæredygtige investeringer (begyndelsen af 2018).
• Initiativer til en afbalanceret og progressiv handelspolitik og en europæisk ramme for screening af udenlandske direkte investeringer, der kan udgøre en trussel mod sikkerheden eller den offentlige orden (vedtaget den 13. september 2017).
• En revideret liste over råstoffer af kritisk betydning. På dette område vil Kommissionen fortsat bidrage til at garantere en sikker, bæredygtig og økonomisk overkommelig forsyning til EU's fremstillingsindustri (vedtaget den 13. september 2017).
• Nye forslag til ren, konkurrencedygtig og forbundet mobilitet, herunder strengere CO2-emissionsstandarder for personbiler og varevogne, en handlingsplan for en infrastruktur for alternative brændstoffer, der skal støtte etableringen af en ladeinfrastruktur, og foranstaltninger for at fremme selvkørende biler (efteråret 2017).
EU-institutionerne, medlemsstaterne og regionerne bærer i fællesskab ansvaret for at omsætte denne helhedsorienterede strategi i praksis. Udfaldet afhænger af deres indsats, samarbejde og ejerskab samt ikke mindst industriens egen aktive rolle.
Baggrund
Europas industri er stærk og har i mange sektorer bibeholdt sin globale førerposition. Industrien tegner sig for to tredjedele af EU's eksport og beskæftiger 32 millioner mennesker. Der er blevet skabt 1,5 millioner nye arbejdspladser i industrien siden 2013. For at fastholde og styrke konkurrencefordelen er en stor moderniseringsindsats påkrævet. Det er grunden til, at industrien er en af Juncker-Kommissionens vigtigste politiske prioriteter. Alle Kommissionens politikker sigter mod at styrke industrien for at skabe beskæftigelse og øge Europas konkurrenceevne, fremme investeringer og innovation i rene og digitale teknologier samt beskytte de regioner og arbejdstagere i Europa, der er mest berørt af industrielle ændringer.
Nye produktionsteknologier ændrer Europas industrielle landskab og spiller en stadigt vigtigere rolle for de europæiske virksomheders evne til at konkurrere på globalt plan. De vil skabe beskæftigelse gennem en række kanaler, og produktivitetsforøgende teknologier kan være til gavn for økonomien som helhed. De kan også have en mere kraftig indvirkning på karakteren af og adgangen til arbejde. Fremtiden for Europas industri vil afhænge af dens evne til konstant at kunne tilpasse sig og være nyskabende ved at investere i ny teknologi og udnytte de ændringer, der følger af øget digitalisering og overgangen til en mere cirkulær økonomi med lav CO2-udledning. Samtidig er den globale konkurrence mere intens end nogensinde før, og fordelene ved globaliseringen og de teknologiske fremskridt er ulige fordelt blandt vores samfund. Juncker-Kommissionen ønsker at tage fat på denne udfordring.
I Formand Jean-Claude Junckers politiske retningslinjer blev betydningen af en stærk og højeffektiv industri for Europas fremtidige økonomi understreget. Skabelse af arbejdspladser og vækst gennem innovation og investering har siden stået i centrum for Kommissionens vigtigste initiativer. Juncker-planen (investeringsplanen for Europa) og kapitalmarkedsunionen bidrager til at mobilisere ressourcer og sætte skub i det økonomiske opsving. EU's støtte til innovation hjælper industrien og navnlig små og mellemstore virksomheder med at trække på deres styrker. Med initiativerne cirkulær økonomi, ren energi og lavemissionsøkonomi går Europa forrest i den globale indsats for en lavemissionsøkonomi og cirkulær økonomi. Vigtige støtteteknologier hjælper industrien med at konkurrere på globalt plan. Strategien for et digitalt indre marked, den ledsagende strategi for digitalisering af industrien og handlingsplanen "5G til Europa" hjælper virksomhederne med at drage fordel af den nyeste udvikling og opbygge en velfungerende dataøkonomi. Strategien for et indre marked giver industrien adgang til et marked med 500 millioner forbrugere og mulighed for at forbinde sig til værdikæder uden toldmæssige eller tekniske hindringer. Og den nye dagsorden for færdigheder for Europa hjælper folk, der skal beskæftiges i vores industri, med at udvikle bedre færdigheder.
Disse horisontale politikker, der berører alle industrier, suppleres af en række specifikke politikker for strategiske sektorer, bl.a. en rumstrategi, der skal fremme Europas stærke og konkurrencedygtige rumindustri, et forslag til en europæisk forsvarsfond, der skal fungere som katalysator for en konkurrencedygtig og innovativ europæisk forsvarsindustri, og en lang række initiativer til en ren, bæredygtig og konkurrencedygtig bilindustri (bl.a. Et mobilt Europa, foranstaltninger for at reducere luftforureningen fra biler og GEAR2030) samt en meddelelse om stål – Europas stålindustri skal kunne konkurrere på fair vilkår på verdensmarkederne.
Yderligere oplysninger:
• Unionens tilstand 2017 – webside
• Europa-Kommissionens 10 politiske prioriteter
• Faktablad: "En helhedsorienteret strategi og et stærkt partnerskab i en ny industriel tidsalder"
• Faktablad: "En stærkere europæisk industri: Kommissionens vigtigste initiativer"
• Stockshots
• En fornyet industripolitisk strategi for Europa
• Bilag – De næste skridt for nøgleinitiativerne
• 2017-listen over råstoffer af kritisk betydning for EU
[Red. anm.: Bruk lenken til pressemeldingen over for å se aktive lenker i pressemeldingen]
Unionens tilstand 2017 – industripolitisk strategi: Investeringer i en intelligent, innovativ og bæredygtig industri
Den 13. september udtalte Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i sin årlige tale om Unionens tilstand: "Jeg ønsker at styrke vores industri og gøre den mere konkurrencedygtig. Den nye strategi for EU's industripolitik, som vi fremlægger i dag, vil bidrage til, at vores industri kan holde sig eller blive globalt førende med hensyn til innovation, digitalisering og omstilling til uafhængighed af fossile brændsler."
EU's fornyede industripolitiske strategi samler alle eksisterende og nye horisontale og sektorspecifikke initiativer i en sammenhængende industripolitisk strategi. I strategien præciseres også de opgaver, som alle berørte aktører står overfor, og der fastsættes forummer – en årlig industridag, der første gang blev afholdt i februar 2017, og et rundbordsmøde på højt plan – der vil gøre det muligt for navnlig industrien og civilsamfundet at styre industripolitiske tiltag i fremtiden.
Jyrki Katainen, næstformand med ansvar for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne, udtaler: "Ved at udnytte de teknologiske ændringer, omsætte forskningsinvesteringer til innovative forretningsidéer og fortsat være frontløber for en kulstoffattig og cirkulær økonomi vil vi bane vejen for en intelligent, innovativ og bæredygtig industri i Europa."
Elżbieta Bieńkowska, kommissær med ansvar for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er, tilføjer: "Mange europæiske industrier står ved et vendepunkt. I vores tidsalder handler industripolitik om at sætte vores industrier i stand til fortsat at skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse for regionerne og borgerne."
Blandt de vigtigste, nye elementer i EU's industripolitiske strategi kan nævnes:
• En omfattende pakke, som skal styrke vores industris cybersikkerhed. Den omfatter etableringen af et europæisk forsknings- og kompetencecenter for cybersikkerhed, der skal fremme udviklingen af teknologi og industriel kapacitet på cybersikkerhedsområdet, samt en EU-certificeringsordning for produkter og tjenesteydelser, der er anerkendt i alle medlemsstaterne (vedtaget den 13. september 2017).
• Et forslag til en forordning om fri udveksling af andre oplysninger end personoplysninger, der vil muliggøre en fri udveksling disse oplysninger på tværs af grænserne, vil bidrage til modernisering af industrien og skabe et ægte, fælles europæisk dataområde (vedtaget den 13. september 2017).
• En række nye foranstaltninger om cirkulær økonomi, herunder en strategi for plast og foranstaltninger til forbedring af produktionen af vedvarende biologiske ressourcer og forarbejdningen heraf til biobaserede produkter og bioenergi (efteråret 2017).
• En række initiativer til modernisering af reglerne om intellektuel ejendomsret, herunder en rapport om anvendelsen af direktivet om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, og en meddelelse om afbalancerede, klare og forudsigelige europæiske licensregler for standardessentielle patenter (efteråret 2017).
• Et initiativ til forbedring af offentlige indkøb i EU, herunder en frivillig mekanisme, der skal give overblik og vejledning til myndigheder, som planlægger store infrastrukturprojekter (efteråret 2017).
• Udvidelse af dagsordenen for færdigheder til nye, vigtige industrisektorer, f.eks. bygge-, stål- og papirsektoren, grønne teknologier og vedvarende energi, fremstilling og søfart (efteråret 2017).
• En strategi for bæredygtig finansiering med henblik på bedre at dirigere private kapitalstrømme til mere bæredygtige investeringer (begyndelsen af 2018).
• Initiativer til en afbalanceret og progressiv handelspolitik og en europæisk ramme for screening af udenlandske direkte investeringer, der kan udgøre en trussel mod sikkerheden eller den offentlige orden (vedtaget den 13. september 2017).
• En revideret liste over råstoffer af kritisk betydning. På dette område vil Kommissionen fortsat bidrage til at garantere en sikker, bæredygtig og økonomisk overkommelig forsyning til EU's fremstillingsindustri (vedtaget den 13. september 2017).
• Nye forslag til ren, konkurrencedygtig og forbundet mobilitet, herunder strengere CO2-emissionsstandarder for personbiler og varevogne, en handlingsplan for en infrastruktur for alternative brændstoffer, der skal støtte etableringen af en ladeinfrastruktur, og foranstaltninger for at fremme selvkørende biler (efteråret 2017).
EU-institutionerne, medlemsstaterne og regionerne bærer i fællesskab ansvaret for at omsætte denne helhedsorienterede strategi i praksis. Udfaldet afhænger af deres indsats, samarbejde og ejerskab samt ikke mindst industriens egen aktive rolle.
Baggrund
Europas industri er stærk og har i mange sektorer bibeholdt sin globale førerposition. Industrien tegner sig for to tredjedele af EU's eksport og beskæftiger 32 millioner mennesker. Der er blevet skabt 1,5 millioner nye arbejdspladser i industrien siden 2013. For at fastholde og styrke konkurrencefordelen er en stor moderniseringsindsats påkrævet. Det er grunden til, at industrien er en af Juncker-Kommissionens vigtigste politiske prioriteter. Alle Kommissionens politikker sigter mod at styrke industrien for at skabe beskæftigelse og øge Europas konkurrenceevne, fremme investeringer og innovation i rene og digitale teknologier samt beskytte de regioner og arbejdstagere i Europa, der er mest berørt af industrielle ændringer.
Nye produktionsteknologier ændrer Europas industrielle landskab og spiller en stadigt vigtigere rolle for de europæiske virksomheders evne til at konkurrere på globalt plan. De vil skabe beskæftigelse gennem en række kanaler, og produktivitetsforøgende teknologier kan være til gavn for økonomien som helhed. De kan også have en mere kraftig indvirkning på karakteren af og adgangen til arbejde. Fremtiden for Europas industri vil afhænge af dens evne til konstant at kunne tilpasse sig og være nyskabende ved at investere i ny teknologi og udnytte de ændringer, der følger af øget digitalisering og overgangen til en mere cirkulær økonomi med lav CO2-udledning. Samtidig er den globale konkurrence mere intens end nogensinde før, og fordelene ved globaliseringen og de teknologiske fremskridt er ulige fordelt blandt vores samfund. Juncker-Kommissionen ønsker at tage fat på denne udfordring.
I Formand Jean-Claude Junckers politiske retningslinjer blev betydningen af en stærk og højeffektiv industri for Europas fremtidige økonomi understreget. Skabelse af arbejdspladser og vækst gennem innovation og investering har siden stået i centrum for Kommissionens vigtigste initiativer. Juncker-planen (investeringsplanen for Europa) og kapitalmarkedsunionen bidrager til at mobilisere ressourcer og sætte skub i det økonomiske opsving. EU's støtte til innovation hjælper industrien og navnlig små og mellemstore virksomheder med at trække på deres styrker. Med initiativerne cirkulær økonomi, ren energi og lavemissionsøkonomi går Europa forrest i den globale indsats for en lavemissionsøkonomi og cirkulær økonomi. Vigtige støtteteknologier hjælper industrien med at konkurrere på globalt plan. Strategien for et digitalt indre marked, den ledsagende strategi for digitalisering af industrien og handlingsplanen "5G til Europa" hjælper virksomhederne med at drage fordel af den nyeste udvikling og opbygge en velfungerende dataøkonomi. Strategien for et indre marked giver industrien adgang til et marked med 500 millioner forbrugere og mulighed for at forbinde sig til værdikæder uden toldmæssige eller tekniske hindringer. Og den nye dagsorden for færdigheder for Europa hjælper folk, der skal beskæftiges i vores industri, med at udvikle bedre færdigheder.
Disse horisontale politikker, der berører alle industrier, suppleres af en række specifikke politikker for strategiske sektorer, bl.a. en rumstrategi, der skal fremme Europas stærke og konkurrencedygtige rumindustri, et forslag til en europæisk forsvarsfond, der skal fungere som katalysator for en konkurrencedygtig og innovativ europæisk forsvarsindustri, og en lang række initiativer til en ren, bæredygtig og konkurrencedygtig bilindustri (bl.a. Et mobilt Europa, foranstaltninger for at reducere luftforureningen fra biler og GEAR2030) samt en meddelelse om stål – Europas stålindustri skal kunne konkurrere på fair vilkår på verdensmarkederne.
Yderligere oplysninger:
• Unionens tilstand 2017 – webside
• Europa-Kommissionens 10 politiske prioriteter
• Faktablad: "En helhedsorienteret strategi og et stærkt partnerskab i en ny industriel tidsalder"
• Faktablad: "En stærkere europæisk industri: Kommissionens vigtigste initiativer"
• Stockshots
• En fornyet industripolitisk strategi for Europa
• Bilag – De næste skridt for nøgleinitiativerne
• 2017-listen over råstoffer af kritisk betydning for EU