I en kommentar udtaler Androulla Vassiliou, EU-kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom: "Europa skal styrke kulturarvens egenværdi samt dens økonomiske og sociale værdi. Vi skal være førende inden for kulturarvsbaseret innovation, som udnytter mulighederne ved digitalisering, og udbrede vores ekspertise inden for kulturarvsforvaltning på verdensplan. I hele EU skal vi fremme en tilgang til kulturarvssteder og museer, som sætter mennesket i centrum ved udnyttelse af nye teknikker og teknologier, der tiltrækker flere besøgende og især får fat i de unge. Kort sagt, skal vi puste nyt liv i historien. Jeg er glad for, at kulturarven vil få mere europæisk støtte i løbet af de kommende syv år."

I rapporten opfordres der til styrket samarbejde på EU-plan for at udveksle idéer og bedste praksis, som kan bidrage til udviklingen af den nationale kulturarvspolitik og kulturarvsforvaltning. Desuden bifaldes den tilgang, der er fastsat i EU's direktiv om miljøkonsekvensvurderinger, hvori det kræves, at der skal tages hensyn til projekters indvirkning på kulturarven, og i den generelle gruppefritagelsesforordning, som tillader statsstøtte til sektoren. Der ønskes en lignende tilgang til støtte til kulturarven inden for flere politikområder på EU-plan samt på nationalt og regionalt plan.

Kulturarven har allerede fået betydelig støtte fra EU, bl.a. 3,2 mia. EUR fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i perioden 2007-2013. Omfattende konserveringsarbejder af Parthenon og i Pompeji var nogle af de projekter, som fik støtte. EU-programmer ydede desuden 1,2 mia. EUR i støtte til kulturarv i landdistrikterne og omkring 100 mio. EUR til kulturarvsrelateret forskning. Kulturarvsområdet forventes i perioden 2014-2020 at kunne nyde godt af endnu flere EU-investeringer, bl.a. gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde (med et samlet budget på 351 mia. EUR til regionalpolitik), Horisont 2020 (80 mia. EUR til forskning) og Et Kreativt Europa (1,5 mia. EUR til de kulturelle og kreative industrier).

Der vil også være betydelige finansieringsmuligheder og politiske muligheder inden for mange områder med relation til kulturarven, såsom lokal- og regionaludvikling, uddannelse, støtte til SMV'er og turisme. I EU har turismeområdet alene en omsætning på 415 mia. EUR om året og tegner sig for 15 millioner job – hvoraf mange er knyttet direkte eller indirekte til kulturarvsforvaltning. Omkring 27 % af de rejsende i EU, som blev adspurgt i forbindelse med en Eurobarometerundersøgelse om turisme (maj 2011), udtalte, at kulturarven spiller en afgørende rolle, når de vælger deres rejsedestination.

Baggrund

I maj opfordrede EU's kulturministre Kommissionen til at "fortsætte analysen af den økonomiske og sociale indvirkning af kulturarven i EU og bidrage til udviklingen af en strategisk tilgang til kulturarv".

Kommissionens meddelelse, som blev vedtaget i dag, er et svar på denne opfordring. Den har til formål at hjælpe medlemsstaterne og interessenterne med at få mest muligt ud af den betydelige kulturarvsstøtte, som står til rådighed under EU-instrumenterne, sikre fremskridt i retning af en mere integreret tilgang på nationalt plan og på EU-plan samt endelig gøre Europa til et laboratorium for kulturarvsbaseret innovation.

Støtte til kulturarven på EU-plan følger af artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, hvori det fastslås, at Unionen skal sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles. I artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, fastslås det, at Unionen bidrager til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturarv.

Kommissionen har desuden udarbejdet en kortlægningsrapport, som ledsager denne meddelelse og mere detaljeret redegør for, hvilke EU-politikker og finansieringsmuligheder der er relevante for kulturarvssektoren.