EU-strategi mot villedende reklame
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Beskyttelse av næringslivet mot mislednende reklamepraksis og sikring av effektiv håndhevelse. Gjennomgåelse av direktiv 2006/114/EF of villedende og sammenlignende reklame
Communication from the Commission to the European Parliament, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Protecting businesses against misleading marketing practices and ensuring effective enforcement. Review of Directive 2006/114/EC concerning misleading and comparative advertising
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 27.11.2012
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 27.11.2012, dansk utgave)
Europa-Kommissionen gør mere for at beskytte virksomheder mod markedsføringssvindel
I dag skitserer Europa-Kommissionen en række tiltag, der skal bekæmpe markedsføringssvindel, som den udgivere af erhvervsvejvisere bedriver. Formålet er at beskytte virksomheder, liberale erhverv og ngo'er over hele Europa mod uærlige erhvervsdrivende, der ikke overholder reglerne og gør brug af vildledende markedsføringsmetoder, såsom at udsende formularer, hvori de beder virksomheder tilsyneladende gratis opdatere oplysningerne i deres vejvisere, men derefter opkræver dem årlige gebyrer. Små virksomheder er i særdeleshed sårbare over for disse svindlere, som ofte driver virksomhed fra et andet EU-land. Dette gør det vanskeligt at håndhæve reglerne. Kommissionen har derfor meddelt, at den har planer om at styrke den eksisterende lovgivning (direktiv 2006/114/EF om vildledende og sammenlignende reklame) for udtrykkeligt at forbyde denne type forretningsmetoder, som f.eks. at skjule en meddelelses markedsføringshensigt, samtidig med at det gøres lettere at håndhæve reglerne i grænseoverskridende tilfælde.
"Kun solide regler, der dækker hele Europa, vil gøre os i stand til at slå ned på svindlere, der går efter virksomheder, og sikre at misdæderne ikke kan gemme sig bag nationale grænser. Det er derfor, vi i dag fremlægger en omfattende plan", udtaler næstformand Viviane Reding, EU's kommissær for retlige anliggender. "Udbyderne af erhvervsvejviseres vildledende forretningsmetoder, falske regninger og lignende svindelnumre skal stoppes. Små virksomheder er rygraden i den europæiske økonomi, og de har dårligt råd til at miste penge til svindlere. Vi er fast besluttet på at forbedre sikkerheden for dem, som driver forretning i Europa."
Hver dag bliver virksomheder, liberale erhverv og civilsamfundsorganisationer udsat for markedsføringssvindel. Det strækker sig fra at give falske eller vildledende oplysninger om tjenesteydelser til at sende tilbud forklædt som regninger eller vildledende formularer, hvori der bedes om opdateringer til virksomhedsvejvisere. Tallene afslører en ny tendens, som kan påvirke virksomheder på verdensplan. Med udbredelsen af massemarkedsføringsteknikker menes de mest berygtede svindlere, som fører vildledende erhvervsvejvisere, at have kunnet sende op til 6 mio. formularer ud årligt. Den finansielle skadevirkning for enkeltvirksomheder, som hidrører fra vildledende vejvisersvindel, vurderes at beløbe sig til mellem 1 000 EUR og 5 000 EUR årligt for hver berørt virksomhed. De 23 mio. små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Europa udgør 99 % af EU's virksomheder, og de har mellem 2002 og 2010 netto skabt 85 % af alle nye jobs i EU. De er den drivende kraft bag økonomisk vækst og deres rettigheder skal beskyttes.
I dag offentliggør Kommissionen en strategi (en meddelelse), som fremlægger en detaljeret liste over fremtidige tiltag, der skal øge beskyttelsen af virksomheder:
1. Revision af reglerne, der forbyder visse forretningsmetoder, for at gøre dem mere håndfaste:
• For at øge retssikkerheden og sikre, at der ikke er nogen huller, vil visse klart vildledende forretningsmetoder, såsom dem, de vildledende udbydere af erhvervsvejviserer anvender, blive udtrykkelig forbudt, således at erhvervsdrivende med det samme vil vide, at denne forretningsmetode falder ind under direktivet om vildledende og sammenlignende reklame og derfor er ulovlig.
• For at sikre at alle overholder spillets regler, har Kommissionen planlagt at øge straffen for overtrædelse af reglerne. Medlemsstaterne vil skulle sikre, at deres lovgivning garanterer effektive sanktioner, der har en afskrækkende virkning og står i rimeligt forhold til lovovertrædelsen.
2. Styrkelse af håndhævelsen af reglerne mod vildledende markedsføringsmetoder i grænseoverskridende tilfælde:
• Alle medlemsstater skal udpege en håndhævende myndighed med de nødvendige beføjelser til at sikre, at reglerne også gælder ved handel mellem virksomheder. Det er i dag ikke tilfældet for alle EU-lande.
• Kommissionen agter at etablere en samarbejdsprocedure mellem de håndhævende myndigheder. Dette håndhævende netværk vil gøre de relevante myndigheder, såsom organer for konkurrence eller forbrugerbeskyttelse, i stand til at udveksle oplysninger, rekvirere grænseoverskridende bistand fra hinanden og stoppe vildledende forretningsmetoder, som påvirker virksomheder.
For at ajourføre de nuværende regler planlægger Kommissionen at fremlægge et forslag i løbet af 2013, efter at den har gennemført en grundig konsekvensvurdering.
Kommissionens tiltag kommer som opfølgning på en undersøgelse udført af Europa-Parlamentet og en offentlig høring (se IP/11/1224), hvor virksomheder i alle størrelser og fra alle sektorer stærkt opfordrede til, at man indførte en øget beskyttelse på EU-niveau mod vildledende markedsføringsmetoder, der særligt er målrettet virksomheder. 84 % af de adspurgte støttede en lovgivning på EU-niveau mod de mest skadelige typer forretningsmetoder over for virksomheder.
Baggrund
EU's lovgivning om vildledende og sammenlignende reklame (Direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006) fastsætter mindstekriterierne i EU for, hvordan virksomhederne skal beskyttes mod vildledende markedsføringsmetoder. Den sikrer også, at sammenlignende reklamer kun må sammenligne noget, der er sammenligneligt, at de ikke må sværte andre virksomheders varemærker til og ikke skabe forvirring blandt de handlende.
Der findes flere typer vildledende markedsføringsmetoder, som anvendes i stor stil af uærlige handlende. De mest udbredte svindelnumre er baseret på et fælles plot: En uærlig handlende bedrager et offer til at give samtykke og antageligt indgå en kontrakt med ingen eller en meget lille tjenesteydelse som modydelser, men til en ublu pris og under misbrugslignende kontraktvilkår. Efterfølgende bruger den vildledende handlende alle tænkelige midler på at håndhæve betalingen af aftalen.
Det er også udbredt, at den vildledende udbyder af erhvervsvejvisere udsender formularer, hvori virksomhederne (såsom butiksejere, arkitekter eller læger) bedes opdatere deres oplysninger, hvilket tilsyneladende er gratis. Men når først en virksomhed har gjort det, får den at vide, at den har underskrevet en kontrakt og vil skulle betale et betydeligt beløb årligt. En undersøgelse i hele EU fremdrog 13 000 klager over erhvervsvejvisere – og det tal anses for blot at være toppen af isbjerget. I den forbindelse er det på nuværende tidspunkt svært at håndhæve EU's nuværende regler, hvis offer og lovovertræder er fra to forskellige EU-lande.
Også Europa-Parlamentet har ved mange lejligheder understreget emnets betydning. Problemet med vildledende udbydere af erhvervsvejvisere var især genstand for to vigtige beslutninger fra Europa-Parlamentet, en i 2008 og en af nyere dato fra 9. juni 2011.
Europa-Kommissionen gør mere for at beskytte virksomheder mod markedsføringssvindel
I dag skitserer Europa-Kommissionen en række tiltag, der skal bekæmpe markedsføringssvindel, som den udgivere af erhvervsvejvisere bedriver. Formålet er at beskytte virksomheder, liberale erhverv og ngo'er over hele Europa mod uærlige erhvervsdrivende, der ikke overholder reglerne og gør brug af vildledende markedsføringsmetoder, såsom at udsende formularer, hvori de beder virksomheder tilsyneladende gratis opdatere oplysningerne i deres vejvisere, men derefter opkræver dem årlige gebyrer. Små virksomheder er i særdeleshed sårbare over for disse svindlere, som ofte driver virksomhed fra et andet EU-land. Dette gør det vanskeligt at håndhæve reglerne. Kommissionen har derfor meddelt, at den har planer om at styrke den eksisterende lovgivning (direktiv 2006/114/EF om vildledende og sammenlignende reklame) for udtrykkeligt at forbyde denne type forretningsmetoder, som f.eks. at skjule en meddelelses markedsføringshensigt, samtidig med at det gøres lettere at håndhæve reglerne i grænseoverskridende tilfælde.
"Kun solide regler, der dækker hele Europa, vil gøre os i stand til at slå ned på svindlere, der går efter virksomheder, og sikre at misdæderne ikke kan gemme sig bag nationale grænser. Det er derfor, vi i dag fremlægger en omfattende plan", udtaler næstformand Viviane Reding, EU's kommissær for retlige anliggender. "Udbyderne af erhvervsvejviseres vildledende forretningsmetoder, falske regninger og lignende svindelnumre skal stoppes. Små virksomheder er rygraden i den europæiske økonomi, og de har dårligt råd til at miste penge til svindlere. Vi er fast besluttet på at forbedre sikkerheden for dem, som driver forretning i Europa."
Hver dag bliver virksomheder, liberale erhverv og civilsamfundsorganisationer udsat for markedsføringssvindel. Det strækker sig fra at give falske eller vildledende oplysninger om tjenesteydelser til at sende tilbud forklædt som regninger eller vildledende formularer, hvori der bedes om opdateringer til virksomhedsvejvisere. Tallene afslører en ny tendens, som kan påvirke virksomheder på verdensplan. Med udbredelsen af massemarkedsføringsteknikker menes de mest berygtede svindlere, som fører vildledende erhvervsvejvisere, at have kunnet sende op til 6 mio. formularer ud årligt. Den finansielle skadevirkning for enkeltvirksomheder, som hidrører fra vildledende vejvisersvindel, vurderes at beløbe sig til mellem 1 000 EUR og 5 000 EUR årligt for hver berørt virksomhed. De 23 mio. små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Europa udgør 99 % af EU's virksomheder, og de har mellem 2002 og 2010 netto skabt 85 % af alle nye jobs i EU. De er den drivende kraft bag økonomisk vækst og deres rettigheder skal beskyttes.
I dag offentliggør Kommissionen en strategi (en meddelelse), som fremlægger en detaljeret liste over fremtidige tiltag, der skal øge beskyttelsen af virksomheder:
1. Revision af reglerne, der forbyder visse forretningsmetoder, for at gøre dem mere håndfaste:
• For at øge retssikkerheden og sikre, at der ikke er nogen huller, vil visse klart vildledende forretningsmetoder, såsom dem, de vildledende udbydere af erhvervsvejviserer anvender, blive udtrykkelig forbudt, således at erhvervsdrivende med det samme vil vide, at denne forretningsmetode falder ind under direktivet om vildledende og sammenlignende reklame og derfor er ulovlig.
• For at sikre at alle overholder spillets regler, har Kommissionen planlagt at øge straffen for overtrædelse af reglerne. Medlemsstaterne vil skulle sikre, at deres lovgivning garanterer effektive sanktioner, der har en afskrækkende virkning og står i rimeligt forhold til lovovertrædelsen.
2. Styrkelse af håndhævelsen af reglerne mod vildledende markedsføringsmetoder i grænseoverskridende tilfælde:
• Alle medlemsstater skal udpege en håndhævende myndighed med de nødvendige beføjelser til at sikre, at reglerne også gælder ved handel mellem virksomheder. Det er i dag ikke tilfældet for alle EU-lande.
• Kommissionen agter at etablere en samarbejdsprocedure mellem de håndhævende myndigheder. Dette håndhævende netværk vil gøre de relevante myndigheder, såsom organer for konkurrence eller forbrugerbeskyttelse, i stand til at udveksle oplysninger, rekvirere grænseoverskridende bistand fra hinanden og stoppe vildledende forretningsmetoder, som påvirker virksomheder.
For at ajourføre de nuværende regler planlægger Kommissionen at fremlægge et forslag i løbet af 2013, efter at den har gennemført en grundig konsekvensvurdering.
Kommissionens tiltag kommer som opfølgning på en undersøgelse udført af Europa-Parlamentet og en offentlig høring (se IP/11/1224), hvor virksomheder i alle størrelser og fra alle sektorer stærkt opfordrede til, at man indførte en øget beskyttelse på EU-niveau mod vildledende markedsføringsmetoder, der særligt er målrettet virksomheder. 84 % af de adspurgte støttede en lovgivning på EU-niveau mod de mest skadelige typer forretningsmetoder over for virksomheder.
Baggrund
EU's lovgivning om vildledende og sammenlignende reklame (Direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006) fastsætter mindstekriterierne i EU for, hvordan virksomhederne skal beskyttes mod vildledende markedsføringsmetoder. Den sikrer også, at sammenlignende reklamer kun må sammenligne noget, der er sammenligneligt, at de ikke må sværte andre virksomheders varemærker til og ikke skabe forvirring blandt de handlende.
Der findes flere typer vildledende markedsføringsmetoder, som anvendes i stor stil af uærlige handlende. De mest udbredte svindelnumre er baseret på et fælles plot: En uærlig handlende bedrager et offer til at give samtykke og antageligt indgå en kontrakt med ingen eller en meget lille tjenesteydelse som modydelser, men til en ublu pris og under misbrugslignende kontraktvilkår. Efterfølgende bruger den vildledende handlende alle tænkelige midler på at håndhæve betalingen af aftalen.
Det er også udbredt, at den vildledende udbyder af erhvervsvejvisere udsender formularer, hvori virksomhederne (såsom butiksejere, arkitekter eller læger) bedes opdatere deres oplysninger, hvilket tilsyneladende er gratis. Men når først en virksomhed har gjort det, får den at vide, at den har underskrevet en kontrakt og vil skulle betale et betydeligt beløb årligt. En undersøgelse i hele EU fremdrog 13 000 klager over erhvervsvejvisere – og det tal anses for blot at være toppen af isbjerget. I den forbindelse er det på nuværende tidspunkt svært at håndhæve EU's nuværende regler, hvis offer og lovovertræder er fra to forskellige EU-lande.
Også Europa-Parlamentet har ved mange lejligheder understreget emnets betydning. Problemet med vildledende udbydere af erhvervsvejvisere var især genstand for to vigtige beslutninger fra Europa-Parlamentet, en i 2008 og en af nyere dato fra 9. juni 2011.