Det nye styringssystemet legger opp til rapportering fra medlemslandene på alle de fem dimensjonene i energiunionen – forsyningssikkerhet, indre energimarked, energieffektivisering, avkarbonisering og forskning/innovasjon.

- Hvordan Norge skal forholde seg til det nye styringssystemet for energiunionen er for tidlig å si. Systemet blir omfattende, og EU skal nå mål som ikke nødvendigvis er tilpasset vårt energisystem. Vi må derfor finne en modell som er tilpasset vår nasjonale planlegging, samtidig som vi bidrar til energisamarbeidet i Europa, sier Lien.

De enkelte lovforslagene skal nå gjennom en forhandlingsprosess frem mot endelig beslutning i Rådet og Europarlamentet. Dette kan føre til endringer i forslagene som nå er lagt frem. Antallet forslag og kompleksiteten i dem betyr at denne prosessen kan ta tid. Når nytt EU-regelverk er endelig besluttet, starter den ordinære EØS-prosessen. Da må det tas stilling til om regelverket skal tas inn i EØS-avtalen og norsk rett, og om det skal gjøres eventuelle tilpasninger.

Olje- og energidepartementet vil nå gjennomgå forslagene fra Kommisjonen, og vil sende disse ut på høring. Departementet legger også opp til et høringsmøte med energibransjen tidlig neste år. Dette vil gi myndighetene nyttige innspill i vurderingene av hva forslagene betyr for Norge og eventuell innlemmelse i EØS-avtalen.

En full oversikt over de ulike elementene i "vinterpakken" finnes på Kommisjonens nettsider.

Olje- og energidepartementet har tidligere spilt inn norske synspunkter til mange av forslagene knyttet til utviklingen av EUs energiunion.

BAKGRUNN - II (fra Kommisjonens pressemelding 30.11.2016, dansk utgave)

Ren energi til alle europæere – nu skal Europas vækstpotentiale udnyttes

Europa-Kommissionen fremlægger i dag en pakke af foranstaltninger, der skal bidrage til at opretholde Den Europæiske Unions konkurrenceevne set i lyset af udviklingen på de globale energimarkeder i forbindelse med overgangen til renere energi.

Kommissionen ønsker, at EU skal føre an i overgangen til renere energi og ikke blot følge omstillingen. EU har derfor sat sig det mål at mindske emissionerne med mindst 40 % frem til 2030 i en situation, hvor EU's økonomi skal moderniseres, og der skal skabes beskæftigelse og vækst for alle borgere i Europa. De tre vigtigste mål i forslaget i dag er: energieffektiviteten skal komme i første række, vi skal opnå globalt lederskab inden for vedvarende energi, og vi skal tilbyde forbrugerne rimelige vilkår.

Forbrugerne får en vigtig, aktiv rolle på fremtidens energimarkeder. Fremover vil forbrugerne i hele EU få flere og bedre muligheder for at vælge leverandør, de vil få adgang til pålidelige værktøjer til sammenligning af priser på energi, og de vil få mulighed for at producere og sælge deres egen elektricitet. Den øgede gennemsigtighed og bedre lovgivning vil forbedre borgernes muligheder for at involvere sig aktivt i energisystemet og reagere på ændringer i prisniveauet. Pakken indeholder også en række foranstaltninger, der har til formål at beskytte de mest sårbare forbrugere.

Næstformand for Energiunionen, Maroš Šefčovič, udtaler: "Pakken, der fremlægges i dag, vil fremme overgangen til renere energi ved at modernisere økonomien. Europa har i de seneste år ført an i den globale klimaindsats og foregår nu med et godt eksempel ved at skabe de rette betingelser for bæredygtig beskæftigelse og vækst og bæredygtige investeringer. Forslagene i dag berører alle sektorer, der er relateret til ren energi: forskning og innovation, kvalifikationer, byggeri, industri, transport, det digitale område og finanssektoren for blot at nævne nogle få. Med disse foranstaltninger giver vi alle europæiske borgere og virksomheder midlerne til at få mest muligt ud af overgangen til renere energi."

EU's kommissær for klima og energi Miguel Arias Cañete, udtaler: "Forslagene skaber en stærk efterspørgsel efter nye teknologier, sikrer de rette betingelser for investorer, styrker forbrugerne, får energimarkederne til at fungere bedre og hjælper os med at opfylde klimamålene. Jeg er navnlig stolt over det bindende mål for energieffektivitet på 30 %, da det vil mindske afhængigheden af importeret energi, skabe arbejdspladser og reducere emissionerne yderligere. Europa står over for en revolution inden for ren energi. Og ligesom i Paris kan vi kun få det til at fungere, hvis vi samarbejder. Med disse forslag har Kommissionen banet vejen for et mere konkurrencedygtigt, moderne og renere energisystem. Nu regner vi med Europa-Parlamentet og medlemsstaterne med henblik på at få ført forslagene ud i livet."

Kommissionens forslag inden for rammerne af "Ren energi til alle europæere" har til formål at vise, at renere energi bliver en vækstsektor, hvor der i fremtiden er mulighed for at tjene hurtige penge. I 2015 tiltrak "ren energi"-projekter globale investeringer på over 300 mia. EUR. EU har et godt udgangspunkt for at benytte sine forsknings-, udviklings- og innovationspolitikker til at gøre denne overgang til en konkret mulighed for erhvervslivet. Pakken forventes at mobilisere op til 177 mia. euro i offentlige og private investeringer om året fra 2021 og derved føre til en årlig stigning i BNP på op til 1 % i løbet af det næste årti og skabe 900 000 nye arbejdspladser.

Lovgivningsforslagene om ren energi til alle europæere omfatter energieffektivitet, vedvarende energi, elektricitetsmarkedets udformning, elforsyningssikkerhed og forvaltningsregler for energiunionen. Desuden foreslår Kommissionen en ny vej frem for miljøvenligt design samt en strategi for forbundet og automatiseret mobilitet.

Pakken indeholder også tiltag til at fremskynde innovation inden for renere energi og til renovering af bygninger i EU. Den omfatter tiltag, der skal fremme de offentlige og private investeringer, fremme industriens konkurrenceevne i EU og begrænse eventuelle negative samfundsmæssige konsekvenser af overgangen til renere energi. Vi er desuden i færd med at undersøge, hvordan EU kan udvise lederskab inden for teknologi og tjenester for renere energi for at hjælpe tredjelande med at nå deres politiske mål.

Baggrund

I oktober 2014 nåede Det Europæiske Råd til enighed om EU's 2030-ramme for klima- og energipolitikken med fastsættelsen af et ambitiøst reduktionsmål for drivhusgasemissioner for hele EU-økonomien på mindst 40 % inden 2030. Parisaftalen bekræfter EU's tilgang. Gennemførelse af 2030-rammen for energi og klima som vedtaget af Det Europæiske Råd er en prioritet i opfølgningen på Parisaftalen.

EU styrker de gunstige betingelser for overgangen til en lavemissionsøkonomi gennem en række samvirkende politikker og instrumenter, der er afspejlet i Juncker-Kommissionens 10 prioriteter.

Kommissionen har allerede fremlagt nogle vigtige forslag til opfyldelse af EU's mål om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40 % frem til 2030. I 2015 fremsatte den et forslag om en reform af EU's emissionshandelssystem for at sikre, at energisektoren og de energiintensive industrier reducerer deres emissioner i tilstrækkelig grad. I sommeren 2016 fremlagde Kommissionen flere forslag med henblik på at fremskynde overgangen til en lavemissionsøkonomi i andre nøglesektorer af den europæiske økonomi. De forslag, der fremsættes i dag, udgør de vigtigste resterende dele for en fuld gennemførelse af EU's 2030-ramme for klima- og energipolitikken, navnlig for vedvarende energi og energieffektivitet.

Alle lovgivningsforslag vedrørende energiunionen, som Kommissionen har fremlagt i 2015 og 2016, skal behandles som en prioritet af Europa-Parlamentet og Rådet.

Yderligere oplysninger

Alle dokumenter i pakken for ren energi

Faktablad: Energieffektiviteten i første række: bedre og renere forbrug

Faktablad: Globalt lederskab inden for vedvarende energi

Faktablad: En retfærdig løsning for forbrugerne

Pressemeddelelse: Statsstøtte: endelig rapport om sektorundersøgelsen af kapacitetsmekanismer

Faktablad: Statsstøtte: endelig rapport om sektorundersøgelsen af kapacitetsmekanismer