BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 26.4.2017)

Kommissionen fremlægger oplægget om Europas sociale dimension i 2025

Efter at have åbnet debatten om Europas fremtid med hvidbogen om Europas fremtid, som blev præsenteret den 1. marts, zoomer Kommissionen i dag ind på Europas sociale dimension i 2025.

Oplægget om Europas sociale dimension, der fremlægges i dag, markerer starten på debatten med borgerne, arbejdsmarkedets parter, de europæiske institutioner og regeringer med henblik på at finde løsninger på de udfordringer, som vores samfund og borgere vil stå over for i de kommende år. Det er også et forsøg på at belyse, hvordan EU kan bidrage til at imødegå disse udfordringer.

Valdis Dombrovskis, Kommissionens næstformand med ansvar for euroen og den sociale dialog, finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen, udtaler: "Dette oplæg danner udgangspunktet for debatten om, hvilken social dimension vi ønsker for Europa, og hvad der kan gøres på europæisk plan for at imødegå de udfordringer, vi står over for i dag. Vi håber, at vi med aktiv deltagelse fra de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og borgerne vil kunne skabe konsensus om de ideer, der præsenteres i oplægget."

Helt konkret stilles der i oplægget om Europas sociale dimension, som er udarbejdet under ledelse af Kommissionens næstformand Valdis Dombrovskis og EU-kommissær Marianne Thyssen, ikke kun store samfundsrelevante spørgsmål om vores måde at leve på og den måde, vores samfund er organiseret på, men også om, hvordan vi kan bevare vores levestandard, skabe flere og bedre job, udstyre folk med de rette færdigheder og skabe bedre harmoni i vores samfund i lyset af morgendagens samfund og arbejdsmarked.

I oplægget skitseres tre mulige modeller for fremtiden, som afspejler de argumenter, der ofte fremføres i den offentlige debat:

• Begrænsning af den sociale dimension til kun at omfatte fri bevægelighed: Med denne model vil Unionen bevare reglerne til fremme af personers bevægelser på tværs af grænserne, bl.a. reglerne vedrørende mobile borgeres rettigheder inden for social sikring, udstationering af medarbejdere, grænseoverskridende sundhedsydelser og anerkendelse af eksamensbeviser. Der vil imidlertid ikke længere være nogen EU-gældende minimumsstandarder for bl.a. arbejdstageres helbred og sikkerhed, arbejds- og hviletider eller barsel til kvinder og mænd. Europa vil ikke længere skabe nye muligheder for medlemsstaterne, så de kan udveksle bedste praksis inden for uddannelse, sundhed, kultur og sport, og medlemsstaternes programmer for social og regional omstilling, som i dag medfinansieres af EU, vil skulle afvikles eller udelukkende finansieres nationalt.

• Dem, der ønsker at øge indsatsen på det sociale område, gør det: Forskellige grupperinger af lande kan beslutte at udvide samarbejdet om sociale spørgsmål. Det kunne f.eks. være de lande, der har euroen som fælles valuta, som går sammen om at bevare et stærkt og stabilt euroområde og forhindre pludselige ændringer af borgernes levestandarder, eller enhver anden sammensætning af lande, som kunne fokusere på andre spørgsmål.

• EU-27 kan gå sammen om at uddybe den sociale dimension: De nationale og lokale myndigheder bør og vil altid være omdrejningspunktet for nye tiltag på det sociale område, men EU kan bidrage med måder til yderligere at understøtte medlemsstaternes tiltag og udnytte alle de forhåndenværende redskaber til fulde. Lovgivningen vil ikke blot fastsætte minimumsstandarder, men kan på udvalgte områder sikre fuld harmonisering af borgernes rettigheder i EU med henblik på at sikre en større tilnærmelse af de sociale forhold.

Debatten om Unionens sociale dimension indledes på det rette tidspunkt og er afgørende i en tid, hvor et Europa med 27 lande er i færd med at forme sin fremtid. I forlængelse af hvidbogen om Europas fremtid åbner oplægget op for debatten ved at give forskellige ideer, forslag og muligheder til udformningen af Europas sociale dimension i 2025. Ideerne i de forskellige modeller kan kombineres og er hverken restriktive eller præskriptive. Formålet er at berige og skabe en oplyst debat, så den kan få frit løb og føre nye tiltag med sig.

Kommissionen er samtidig fast besluttet på fortsat at arbejde for et socialt Europa i overensstemmelse med de politiske retningslinjer og Kommissionens arbejdsprogram. Indførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og de ledsagende initiativer, som præsenteres i dag, er et af Kommissionens flagskibsinitiativer til at skabe fremtidssikrede, mere retfærdige og mere velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer og til at støtte fornyet konvergens i retning af bedre arbejds- og levevilkår.

Baggrund

Virkeliggørelsen af et mere socialt og retfærdigt Europa er en af Kommissionens vigtigste prioriteter. Selv om de økonomiske og sociale vilkår i Europa er blevet bedre på det seneste, er der stadig store forskelle mellem de forskellige lande og regioner. Den økonomiske krise har efterladt sig dybe spor i vores liv og samfund, men vi stræber stadig efter de samme sociale mål.

Dette bekræftes også af Romerklæringen, som blev vedtaget af EU's stats- og regeringschefer den 25. marts 2017, og som understreger betydningen for fremtidens EU-27 af et stærkt socialt Europa, der på grundlag af bæredygtig vækst skaber økonomisk og social fremgang og fremmer samhørighed og konvergens, opretholder det indre markeds integritet og tager hensyn til de nationale systemers forskelligartede karakter og arbejdsmarkedsparternes centrale rolle.

EU-27 har med rod i deres forskellighed mulighed for at imødegå de fælles udfordringer individuelt og i fællesskab, vel vidende at ansvaret for at forberede sig på fremtiden overvejende er i deres hænder. De forskellige modeller, der præsenteres i oplægget om Europas sociale dimension, tegner et billede af, hvad der kunne opnås på europæisk plan, og hvilke begrænsninger, der kunne være, afhængigt af ambitionsniveauet og i hvilken udstrækning nogle – eller alle – medlemsstater er villige til at samarbejde. Formålet er også at bane vejen for en debat, som grundlæggende bør søge at afklare to åbne spørgsmål: Hvilke udfordringer bør vores lande søge at tackle i fællesskab? Hvilken merværdi kan instrumenter på EU-plan bidrage med?

Den svenske regering er sammen med Kommissionen ved at forberede et socialt topmøde om retfærdig beskæftigelse og vækst, som skal afholdes i Göteborg den 17. november 2017. Det vil give yderligere mulighed for at videreføre debatten.

Oplægget om Europas sociale dimension følger op på hvidbogen om Europas fremtid, som blev fremlagt den 1. marts og skitserer de vigtigste udfordringer og muligheder, som Europa vil komme til at stå over for i det kommende årti. Hvidbogen markerede starten på en proces, hvor EU-27 sætter kursen for den fremtidige Union. For at fremme denne debat vil Kommissionen sammen med Europa-Parlamentet og interesserede medlemsstater være vært for en række debatter om Europas fremtid i byer og regioner rundt om i Europa.