EUs forbrukerundersøkelse 2011
The Consumer Markets Scoreboard: Making Markets Work for the Consumers. 6th edition, October 2011
Rapport lagt fram av Kommisjonen 21.10.2011
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 21.10.2011, dansk utgave)
Forbrugere i EU giver finansielle tjenesteydelser og brændstofmarkedet dumpekarakter
Bruxelles, den 21. oktober 2011 – Finansielle tjenesteydelser, investering (herunder pensioner og værdipapirer), boliglån og fast ejendom er de markeder, hvor forbrugerne har størst risiko for at få en utilfredsstillende behandling i EU, viser den seneste resultattavle for forbrugermarkederne. På produktmarkederne får brugte biler og brændstof den laveste karakter. Ligesom i 2010 klarer markedet for tjenesteydelser sig dårligt, og både finans- og netværkstjenester ligger under gennemsnittet. Elforsyning og brændstof er gået mest tilbage siden 2010. Resultattavlens hovedindeks placerer forbrugermarkederne ud fra forbrugertillid, tilfredshed, muligheden for at sammenligne tilbud, problemer og klager. Valgmuligheder, mulighed for at skifte mellem tjenesteudbydere eller takster, og prisforskelle mellem landene overvåges også. Formålet er at finde ud af, hvilke markeder der er mest i fare for ikke at fungere ordentligt, så der kan gennemføres opfølgende undersøgelser, der analyserer problemerne til bunds og kommer med politiske løsningsforslag. På grundlag af de seneste resultater vil Europa-Kommissionen undersøge markederne for forbrugerkredit og brændstof.
Kommissær for sundhed og forbrugere, John Dalli, udtaler: "Det indre markeds værdi for forbrugerne kan aflæses af, hvad det byder på i form af kvalitet, flere valgmuligheder, lavere priser, indsigt og tilfredshed. Takket være resultattavlen kan vi se, hvor det åbenbart ikke sker. Processen drejer sig om en empirisk politik, der skal takle reelle problemer, som forbrugerne står over for på det indre marked. De virksomheder, der reagerer på forbrugernes behov, får deres belønning i form af en større omsætning."
Den årlige resultattavle for forbrugermarkederne klassificerer 51 markeder for varer og tjenesteydelser, der dækker over 60 % af husholdningsbudgetterne, så man kan se, hvilke markeder forbrugerne får mindst ud af i EU.
Væsentligste resultater
• Markederne for tjenesteydelser fungerer stadig utilfredsstillende, og både finansielle tjenesteydelser (f.eks. forbrugerkredit) og netværkstjenester (f.eks. elektricitet) ligger under gennemsnittet.
• Generelt gælder det, at investering (bl.a. pensioner og værdipapirer), ejendomsmarkedet og boliglån var de tre forbrugermarkeder, der klarede sig dårligst (i 2010 var det investering, bolig- og internetmarkedet, IP/10/1369).
• Varemarkederne ser i det store hele ud til at klare sig væsentlig bedre. Blandt undtagelserne er brugte biler og brændstoffer til køretøjer, som scorede lavest i varekategorien (i 2010 var det brugte biler, tøj og fodtøj samt kød, se IP/10/1369).
• I forhold til 2010 er det el- og brændstofmarkedet, der er gået mest tilbage, hvilket kan afspejle forbrugernes syn på el- og brændstofpriserne.
• Når der tages højde for, hvor forholdsvis enkelt det er at skifte udbyder eller takst – og hvor meget forbrugerne rent faktisk skifter – ender boliglån, investering (herunder pension og værdipapirer) og elforsyning i bunden af de 14 markeder for tjenesteydelser, der er analyseret.
• 84 % af forbrugerne er tilfredse med valget af vare- eller tjenesteudbydere (på samtlige markeder). Dette antyder, at valgmulighederne er et mindre problem for forbrugerne end f.eks. tillid til udbyderne og muligheden for at sammenligne tilbud.
De næste skridt
Som opfølgning vil Europa-Kommissionen lancere to markedsundersøgelser om:
• Forbrugerkredit, som klarer sig dårligt på resultattavlen, især mht. tillid og sammenlignelighed. Da direktivet om forbrugerkredit skal op til revision i 2013, vil resultaterne give et godt udgangspunkt for at vurdere de nuværende EU-reglers virkning. Undersøgelsen vil ikke beskæftige sig med boliglånssektoren, som allerede er omfattet af et forslag fra Kommissionen (IP/11/383).
• Brændstof Brændstofmarkedet ligger næstsidst på varemarkederne og er gået mest tilbage siden 2010. Det er det fjerdestørste marked, når man måler ud fra dets andel af husholdningsbudgettet. Desuden kan de mange brændstofbetegnelser forvirre forbrugerne, hvilket kan have konsekvenser for det indre marked.
Hvad flere andre problematiske markeder angår, er der allerede udført grundige undersøgelser (f.eks. el, finansielle tjenesteydelser), eller de er ved at blive det (f.eks. internet). Flere detaljer findes i MEMO/11/718.
Baggrund
Hovedformålet med resultattavlen for forbrugermarkederne er at finde ud af, hvilke markeder der er mest i fare for at fungere utilfredsstillende for forbrugerne, så der kan gennemføres opfølgende undersøgelser, der analyserer problemerne til bunds og kommer med politiske løsningsforslag.
Det væsentligste indeks i resultattavlen for de 51 markeder er "markedsresultatindikatoren" (MPI). Indekset udregnes ud fra resultatet af forbrugerundersøgelser af: 1) tillid til detailhandlere/leverandører, 2) generel tilfredshed, 3) muligheden for at sammenligne tilbud, 4) forbrugernes problemer og klager. Derudover overvåger resultattavlen også skift mellem udbydere og takster (på 14 markeder for tjenesteydelser), forbrugernes valgmuligheder på hvert marked og prisforskelle blandt EU-landene på over 100 varer og tjenesteydelser.
Forbrugere i EU giver finansielle tjenesteydelser og brændstofmarkedet dumpekarakter
Bruxelles, den 21. oktober 2011 – Finansielle tjenesteydelser, investering (herunder pensioner og værdipapirer), boliglån og fast ejendom er de markeder, hvor forbrugerne har størst risiko for at få en utilfredsstillende behandling i EU, viser den seneste resultattavle for forbrugermarkederne. På produktmarkederne får brugte biler og brændstof den laveste karakter. Ligesom i 2010 klarer markedet for tjenesteydelser sig dårligt, og både finans- og netværkstjenester ligger under gennemsnittet. Elforsyning og brændstof er gået mest tilbage siden 2010. Resultattavlens hovedindeks placerer forbrugermarkederne ud fra forbrugertillid, tilfredshed, muligheden for at sammenligne tilbud, problemer og klager. Valgmuligheder, mulighed for at skifte mellem tjenesteudbydere eller takster, og prisforskelle mellem landene overvåges også. Formålet er at finde ud af, hvilke markeder der er mest i fare for ikke at fungere ordentligt, så der kan gennemføres opfølgende undersøgelser, der analyserer problemerne til bunds og kommer med politiske løsningsforslag. På grundlag af de seneste resultater vil Europa-Kommissionen undersøge markederne for forbrugerkredit og brændstof.
Kommissær for sundhed og forbrugere, John Dalli, udtaler: "Det indre markeds værdi for forbrugerne kan aflæses af, hvad det byder på i form af kvalitet, flere valgmuligheder, lavere priser, indsigt og tilfredshed. Takket være resultattavlen kan vi se, hvor det åbenbart ikke sker. Processen drejer sig om en empirisk politik, der skal takle reelle problemer, som forbrugerne står over for på det indre marked. De virksomheder, der reagerer på forbrugernes behov, får deres belønning i form af en større omsætning."
Den årlige resultattavle for forbrugermarkederne klassificerer 51 markeder for varer og tjenesteydelser, der dækker over 60 % af husholdningsbudgetterne, så man kan se, hvilke markeder forbrugerne får mindst ud af i EU.
Væsentligste resultater
• Markederne for tjenesteydelser fungerer stadig utilfredsstillende, og både finansielle tjenesteydelser (f.eks. forbrugerkredit) og netværkstjenester (f.eks. elektricitet) ligger under gennemsnittet.
• Generelt gælder det, at investering (bl.a. pensioner og værdipapirer), ejendomsmarkedet og boliglån var de tre forbrugermarkeder, der klarede sig dårligst (i 2010 var det investering, bolig- og internetmarkedet, IP/10/1369).
• Varemarkederne ser i det store hele ud til at klare sig væsentlig bedre. Blandt undtagelserne er brugte biler og brændstoffer til køretøjer, som scorede lavest i varekategorien (i 2010 var det brugte biler, tøj og fodtøj samt kød, se IP/10/1369).
• I forhold til 2010 er det el- og brændstofmarkedet, der er gået mest tilbage, hvilket kan afspejle forbrugernes syn på el- og brændstofpriserne.
• Når der tages højde for, hvor forholdsvis enkelt det er at skifte udbyder eller takst – og hvor meget forbrugerne rent faktisk skifter – ender boliglån, investering (herunder pension og værdipapirer) og elforsyning i bunden af de 14 markeder for tjenesteydelser, der er analyseret.
• 84 % af forbrugerne er tilfredse med valget af vare- eller tjenesteudbydere (på samtlige markeder). Dette antyder, at valgmulighederne er et mindre problem for forbrugerne end f.eks. tillid til udbyderne og muligheden for at sammenligne tilbud.
De næste skridt
Som opfølgning vil Europa-Kommissionen lancere to markedsundersøgelser om:
• Forbrugerkredit, som klarer sig dårligt på resultattavlen, især mht. tillid og sammenlignelighed. Da direktivet om forbrugerkredit skal op til revision i 2013, vil resultaterne give et godt udgangspunkt for at vurdere de nuværende EU-reglers virkning. Undersøgelsen vil ikke beskæftige sig med boliglånssektoren, som allerede er omfattet af et forslag fra Kommissionen (IP/11/383).
• Brændstof Brændstofmarkedet ligger næstsidst på varemarkederne og er gået mest tilbage siden 2010. Det er det fjerdestørste marked, når man måler ud fra dets andel af husholdningsbudgettet. Desuden kan de mange brændstofbetegnelser forvirre forbrugerne, hvilket kan have konsekvenser for det indre marked.
Hvad flere andre problematiske markeder angår, er der allerede udført grundige undersøgelser (f.eks. el, finansielle tjenesteydelser), eller de er ved at blive det (f.eks. internet). Flere detaljer findes i MEMO/11/718.
Baggrund
Hovedformålet med resultattavlen for forbrugermarkederne er at finde ud af, hvilke markeder der er mest i fare for at fungere utilfredsstillende for forbrugerne, så der kan gennemføres opfølgende undersøgelser, der analyserer problemerne til bunds og kommer med politiske løsningsforslag.
Det væsentligste indeks i resultattavlen for de 51 markeder er "markedsresultatindikatoren" (MPI). Indekset udregnes ud fra resultatet af forbrugerundersøgelser af: 1) tillid til detailhandlere/leverandører, 2) generel tilfredshed, 3) muligheden for at sammenligne tilbud, 4) forbrugernes problemer og klager. Derudover overvåger resultattavlen også skift mellem udbydere og takster (på 14 markeder for tjenesteydelser), forbrugernes valgmuligheder på hvert marked og prisforskelle blandt EU-landene på over 100 varer og tjenesteydelser.