EUs pakt om grunnleggende rettigheter: rapport 2012
Rapport fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Rapport 2012 om anvendelsen av EUs pakt om grunnleggende rettigheter
Report from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. 2012 Report on the Application of the EU Charter of Fundamental Rights
Rapport lagt fram av Kommisjonen 8.5.2013
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 8.5.2013, dansk utgave)
Med EU-chartret bliver de grundlæggende rettigheder en realitet for borgerne
Der er gået tre år, siden Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder blev juridisk bindende, og virkningen af det bliver stadig mere tydelig. Det er blevet en referenceramme ikke alene for EU-institutionerne, når de udformer lovgivningen, men også for EU-Domstolen og de nationale domstole, og dermed bliver de grundlæggende rettigheder en realitet for borgerne i Europa. Dette er resultaterne i den tredje årsberetning om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder, 2012, der fremlægges i dag. Med en bred vifte af sager, der alle vedrører de grundlæggende rettigheder, illustrerer den, at EU fortsætter opbygningen af et sammenhængende system til at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder. Samtidig med dagens beretning fremlægges en ny rapport om ligestilling mellem mænd og kvinder for 2012, og dette falder sammen med en række nye initiativer til at styrke borgernes rettigheder, som Kommissionen allerede har annonceret i sin 2013-rapport om unionsborgerskab (se IP/13/410 og MEMO/13/409).
"De grundlæggende rettigheder er det fundament, Den Europæiske Union er bygget på: De skal til stadighed beskyttes og styrkes. Det forventer borgerne af os", udtaler næstformand Viviane Reding, EU-kommissær med ansvar for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab. "Det er Kommissionen magtpåliggende at føre an med et godt eksempel, og det er derfor, vi har gjort en indsats for at bringe de grundlæggende rettigheder i spil hver gang, EU har mulighed for at gøre det, hvad enten det drejer sig om at sikre beskyttelse af personoplysninger, fremme ligestillingen mellem kønnene eller garantere retten til retfærdig rettergang. EU-chartret om grundlæggende rettigheder er ikke bare et stykke papir – det er ved at blive en realitet for Europas 500 mio. borgere. Dette sker også takket være de nationale domstole, der i stadigt stigende omfang bringer chartret til live."
Beretningen giver et samlet overblik over, hvordan grundlæggende rettigheder er blevet gennemført i EU i det sidste år. Beretningen fremhæver f.eks., hvordan EU-institutionerne tager grundigt højde for de rettigheder, chartret indeholder, når de foreslår og vedtager EU-lovgivning, mens medlemsstaterne kun er bundet af chartret, når de gennemfører EU-politikkerne og EU-retten. Beretningen indeholder seks kapitler svarende til de seks afsnit i EU's charter om grundlæggende rettigheder: værdighed, friheder, ligestilling, solidaritet, borgerrettigheder og retfærdighed i retssystemet (se nærmere i MEMO IP/13/411).
Beretningen viser, at de spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder, der hyppigst er blevet rejst af borgerne i deres henvendelser til Kommissionen, angår fri bevægelighed og opholdsret (18 % af alle breve til Kommissionen angående grundlæggende rettigheder), de nationale retssystemers virke (15 %), adgang til domstolsprøvelse (12,5 %), erhvervsfrihed og ret til at arbejde (7,5 %), integration af mennesker med handicap (4,5 %) og beskyttelse af personoplysninger (4 %) (se bilaget, hvoraf den nøjagtige fordeling fremgår).
To måder, chartret kan gøres til en realitet
1. Kommissionens indsats for at fremme chartret
Inden for EU's kompetenceområder kan Kommissionen fremsætte forslag til EU-lovgivning, der giver chartrets rettigheder og principper konkret virkning.
Som eksempler på Kommissionens forslag i 2012 kan nævnes:
•
den foreslåede gennemgribende reform af EU's regler om beskyttelse af personoplysninger (IP/13/46)
• det proaktive initiativ til at sætte skub i fremskridtet med hensyn til at opnå en bedre ligevægt mellem kønnene i bestyrelserne i europæiske børsnoterede selskaber (IP/12/1205)
• de skridt, der er taget for at sikre de processuelle rettigheder og ofres rettigheder (IP/12/575, IP/12/1200).
Som traktaternes vogter er Kommissionen forpligtet til at gribe ind, når det er nødvendigt, for at sikre, at medlemsstaterne gennemfører EU-retten effektivt under overholdelse af chartret.
Som eksempler på traktatbrudssager i 2012 kan nævnes:
Kommissionens sagsanlæg for at bestride lovligheden af den førtidspensionering af omkring 274 dommere og offentlige anklagere i Ungarn, der skete ved, at den lovpligtige pensionsalder for dommerstanden pludselig blev sat ned fra 70 til 62 år. EU-Domstolen gav Kommissionen medhold i dens vurdering (MEMO/12/832) af, at denne tvungne pensionering er uforenelig med EU-reglerne om ligebehandling (direktivet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og chartrets artikel 21)
traktatbrudssøgsmål for at håndhæve retten for ægtefæller af samme køn og registrerede partnere til at slutte sig til deres ægtefælle eller partner på Malta og bosætte sig der (i henhold til EU's direktiv om fri bevægelighed, IP/11/981).
2. Domstolenes anvendelse af chartret
Chartret har kun været gældende primærret i tre år, så det er et positivt tegn, at de nationale domstole anvender chartret, når sagerne vedrører EU-ret. For eksempel har den østrigske forfatningsdomstol afsagt en skelsættende dom vedrørende anvendelsen af chartret i forbindelse med de nationale retsinstansers prøvelse af forfatningsmæssighed. Den østrigske domstol fastslog, at borgerne kan påberåbe sig EU-chartrets rettigheder og principper, når de anlægger sag til prøvelse af lovligheden af national lovgivning.
Den Europæiske Unions Domstol henviser også i stigende grad til chartret i sine afgørelser, idet antallet af afgørelser, hvor den har citeret chartret i sine præmisser næsten er fordoblet fra 43 i 2011 til 87 i 2012. De nationale domstole har ligeledes, når de forelægger spørgsmål for Domstolen (præjudicielle sager), i stigende grad henvist til chartret: i 2012 steg disse henvisninger således med over 50 % i forhold til 2011, fra 27 til 41.
Når der i stadigt større omfang henvises til chartret, er det et vigtigt skridt på vejen til et mere sammenhængende system til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, der sikrer et tilsvarende niveau for rettigheder og beskyttelse i alle medlemsstater i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten.
Beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder vil bliver yderligere styrket ved EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention. Forhandlingerne om tiltrædelsesaftalen er blevet tilendebragt.
Bedre viden om chartret
I løbet af 2012 har Kommissionen modtaget over 4 000 breve, andragender og spørgsmål fra borgerne og EU-parlamentarikerne angående grundlæggende rettigheder De fleste breve (58 %) vedrørte situationer, hvor chartret kunne anvendes. Dette viser, at Kommissionens indsats for at udbrede viden om, hvordan og hvor chartret finder anvendelse, har lønnet sig. I 2010 vedrørte 69 % af brevene sager, der lå uden for EU's kompetence.
Beretning om ligestilling mellem kønnene i 2012
For at vurdere fremskridtene med hensyn til den grundlæggende ret til lighed er der også offentliggjort en særskilt beretning i dag om fremskridtene med hensyn til at gennemføre EU's strategi for ligestilling af kønnene. Deri konstateres det, at kvinder udgør en voksende andel af arbejdsstyrken i EU og i stigende grad er hovedforsørgeren i deres familie. Andelen af kvinder, der er i arbejde, steg fra 55 % i 1997 til 62,4 % nu. Den er dog stadig meget lavere end andelen af mænd, der er i arbejde (74,6 %). Før krisen var kvinderne langsomt ved at indhente mændene på arbejdsmarkedet i alle EU-landene. Imidlertid har krisen sat en stopper for den positive udvikling. Der skete et hurtigere og mere mærkbart fald i beskæftigelsen blandt mænd end i beskæftigelsen blandt kvinder - hvilket er den egentlige grund til, at kønsforskellen i beskæftigelsen bliver mindre.
Der er stadig væsentlige forhindringer for, at kvinder kan nå op på de højeste niveauer af beslutningstagningen. Kommissionens forslag med henblik på at forbedre kønsfordelingen i bestyrelserne i børsnoterede selskaber er en milepæl for ligestilling af kønnene. Heftig offentlig debat og lovgivningsforanstaltninger har medvirket til en mere ligelig kønsfordeling blandt beslutningstagere, og tallene for 2012 for, hvor mange kvinder der er bestyrelsesmedlemmer, udviser den største ændring i forhold til det foregående år, der nogensinde er registreret (IP/13/51).
Selv om beretningen viser, at der er gjort visse fremskridt, er der stadig udfordringer at tage op på de fleste områder. For at nå målene i Europa 2020-strategien og strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd bliver medlemsstaterne nødt til at gøre en øget indsats.
Baggrund
Med Lissabontraktatens ikrafttrædelse den 1. december 2009 blev Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder retligt bindende. Chartret indeholder de grundlæggende rettigheder - som f.eks. ytringsfrihed og beskyttelse af personoplysninger - der afspejler EU's fælles værdier og forfatningsmæssige arv.
I oktober 2010 vedtog Kommissionen en strategi for at sikre, at charteret bliver gennemført effektivt. Den udarbejdede en tjekliste for grundlæggende rettigheder for at forbedre vurderingen af konsekvenserne for de grundlæggende rettigheder af dens lovgivningsforslag. Kommissionen forpligtede sig også på Europa-Parlamentets foranledning til at give borgerne oplysninger om, hvornår den kan gribe ind i sager vedrørende grundlæggende rettigheder, og til at udarbejde en årsberetning om anvendelsen af chartret for at overvåge fremskridtene. Praktiske oplysninger om, hvordan man kan gøre sine rettigheder gældende, kan findes gennem EU's e-justice-portal.
Med EU-chartret bliver de grundlæggende rettigheder en realitet for borgerne
Der er gået tre år, siden Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder blev juridisk bindende, og virkningen af det bliver stadig mere tydelig. Det er blevet en referenceramme ikke alene for EU-institutionerne, når de udformer lovgivningen, men også for EU-Domstolen og de nationale domstole, og dermed bliver de grundlæggende rettigheder en realitet for borgerne i Europa. Dette er resultaterne i den tredje årsberetning om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder, 2012, der fremlægges i dag. Med en bred vifte af sager, der alle vedrører de grundlæggende rettigheder, illustrerer den, at EU fortsætter opbygningen af et sammenhængende system til at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder. Samtidig med dagens beretning fremlægges en ny rapport om ligestilling mellem mænd og kvinder for 2012, og dette falder sammen med en række nye initiativer til at styrke borgernes rettigheder, som Kommissionen allerede har annonceret i sin 2013-rapport om unionsborgerskab (se IP/13/410 og MEMO/13/409).
"De grundlæggende rettigheder er det fundament, Den Europæiske Union er bygget på: De skal til stadighed beskyttes og styrkes. Det forventer borgerne af os", udtaler næstformand Viviane Reding, EU-kommissær med ansvar for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab. "Det er Kommissionen magtpåliggende at føre an med et godt eksempel, og det er derfor, vi har gjort en indsats for at bringe de grundlæggende rettigheder i spil hver gang, EU har mulighed for at gøre det, hvad enten det drejer sig om at sikre beskyttelse af personoplysninger, fremme ligestillingen mellem kønnene eller garantere retten til retfærdig rettergang. EU-chartret om grundlæggende rettigheder er ikke bare et stykke papir – det er ved at blive en realitet for Europas 500 mio. borgere. Dette sker også takket være de nationale domstole, der i stadigt stigende omfang bringer chartret til live."
Beretningen giver et samlet overblik over, hvordan grundlæggende rettigheder er blevet gennemført i EU i det sidste år. Beretningen fremhæver f.eks., hvordan EU-institutionerne tager grundigt højde for de rettigheder, chartret indeholder, når de foreslår og vedtager EU-lovgivning, mens medlemsstaterne kun er bundet af chartret, når de gennemfører EU-politikkerne og EU-retten. Beretningen indeholder seks kapitler svarende til de seks afsnit i EU's charter om grundlæggende rettigheder: værdighed, friheder, ligestilling, solidaritet, borgerrettigheder og retfærdighed i retssystemet (se nærmere i MEMO IP/13/411).
Beretningen viser, at de spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder, der hyppigst er blevet rejst af borgerne i deres henvendelser til Kommissionen, angår fri bevægelighed og opholdsret (18 % af alle breve til Kommissionen angående grundlæggende rettigheder), de nationale retssystemers virke (15 %), adgang til domstolsprøvelse (12,5 %), erhvervsfrihed og ret til at arbejde (7,5 %), integration af mennesker med handicap (4,5 %) og beskyttelse af personoplysninger (4 %) (se bilaget, hvoraf den nøjagtige fordeling fremgår).
To måder, chartret kan gøres til en realitet
1. Kommissionens indsats for at fremme chartret
Inden for EU's kompetenceområder kan Kommissionen fremsætte forslag til EU-lovgivning, der giver chartrets rettigheder og principper konkret virkning.
Som eksempler på Kommissionens forslag i 2012 kan nævnes:
•
den foreslåede gennemgribende reform af EU's regler om beskyttelse af personoplysninger (IP/13/46)
• det proaktive initiativ til at sætte skub i fremskridtet med hensyn til at opnå en bedre ligevægt mellem kønnene i bestyrelserne i europæiske børsnoterede selskaber (IP/12/1205)
• de skridt, der er taget for at sikre de processuelle rettigheder og ofres rettigheder (IP/12/575, IP/12/1200).
Som traktaternes vogter er Kommissionen forpligtet til at gribe ind, når det er nødvendigt, for at sikre, at medlemsstaterne gennemfører EU-retten effektivt under overholdelse af chartret.
Som eksempler på traktatbrudssager i 2012 kan nævnes:
Kommissionens sagsanlæg for at bestride lovligheden af den førtidspensionering af omkring 274 dommere og offentlige anklagere i Ungarn, der skete ved, at den lovpligtige pensionsalder for dommerstanden pludselig blev sat ned fra 70 til 62 år. EU-Domstolen gav Kommissionen medhold i dens vurdering (MEMO/12/832) af, at denne tvungne pensionering er uforenelig med EU-reglerne om ligebehandling (direktivet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og chartrets artikel 21)
traktatbrudssøgsmål for at håndhæve retten for ægtefæller af samme køn og registrerede partnere til at slutte sig til deres ægtefælle eller partner på Malta og bosætte sig der (i henhold til EU's direktiv om fri bevægelighed, IP/11/981).
2. Domstolenes anvendelse af chartret
Chartret har kun været gældende primærret i tre år, så det er et positivt tegn, at de nationale domstole anvender chartret, når sagerne vedrører EU-ret. For eksempel har den østrigske forfatningsdomstol afsagt en skelsættende dom vedrørende anvendelsen af chartret i forbindelse med de nationale retsinstansers prøvelse af forfatningsmæssighed. Den østrigske domstol fastslog, at borgerne kan påberåbe sig EU-chartrets rettigheder og principper, når de anlægger sag til prøvelse af lovligheden af national lovgivning.
Den Europæiske Unions Domstol henviser også i stigende grad til chartret i sine afgørelser, idet antallet af afgørelser, hvor den har citeret chartret i sine præmisser næsten er fordoblet fra 43 i 2011 til 87 i 2012. De nationale domstole har ligeledes, når de forelægger spørgsmål for Domstolen (præjudicielle sager), i stigende grad henvist til chartret: i 2012 steg disse henvisninger således med over 50 % i forhold til 2011, fra 27 til 41.
Når der i stadigt større omfang henvises til chartret, er det et vigtigt skridt på vejen til et mere sammenhængende system til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, der sikrer et tilsvarende niveau for rettigheder og beskyttelse i alle medlemsstater i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten.
Beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder vil bliver yderligere styrket ved EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention. Forhandlingerne om tiltrædelsesaftalen er blevet tilendebragt.
Bedre viden om chartret
I løbet af 2012 har Kommissionen modtaget over 4 000 breve, andragender og spørgsmål fra borgerne og EU-parlamentarikerne angående grundlæggende rettigheder De fleste breve (58 %) vedrørte situationer, hvor chartret kunne anvendes. Dette viser, at Kommissionens indsats for at udbrede viden om, hvordan og hvor chartret finder anvendelse, har lønnet sig. I 2010 vedrørte 69 % af brevene sager, der lå uden for EU's kompetence.
Beretning om ligestilling mellem kønnene i 2012
For at vurdere fremskridtene med hensyn til den grundlæggende ret til lighed er der også offentliggjort en særskilt beretning i dag om fremskridtene med hensyn til at gennemføre EU's strategi for ligestilling af kønnene. Deri konstateres det, at kvinder udgør en voksende andel af arbejdsstyrken i EU og i stigende grad er hovedforsørgeren i deres familie. Andelen af kvinder, der er i arbejde, steg fra 55 % i 1997 til 62,4 % nu. Den er dog stadig meget lavere end andelen af mænd, der er i arbejde (74,6 %). Før krisen var kvinderne langsomt ved at indhente mændene på arbejdsmarkedet i alle EU-landene. Imidlertid har krisen sat en stopper for den positive udvikling. Der skete et hurtigere og mere mærkbart fald i beskæftigelsen blandt mænd end i beskæftigelsen blandt kvinder - hvilket er den egentlige grund til, at kønsforskellen i beskæftigelsen bliver mindre.
Der er stadig væsentlige forhindringer for, at kvinder kan nå op på de højeste niveauer af beslutningstagningen. Kommissionens forslag med henblik på at forbedre kønsfordelingen i bestyrelserne i børsnoterede selskaber er en milepæl for ligestilling af kønnene. Heftig offentlig debat og lovgivningsforanstaltninger har medvirket til en mere ligelig kønsfordeling blandt beslutningstagere, og tallene for 2012 for, hvor mange kvinder der er bestyrelsesmedlemmer, udviser den største ændring i forhold til det foregående år, der nogensinde er registreret (IP/13/51).
Selv om beretningen viser, at der er gjort visse fremskridt, er der stadig udfordringer at tage op på de fleste områder. For at nå målene i Europa 2020-strategien og strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd bliver medlemsstaterne nødt til at gøre en øget indsats.
Baggrund
Med Lissabontraktatens ikrafttrædelse den 1. december 2009 blev Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder retligt bindende. Chartret indeholder de grundlæggende rettigheder - som f.eks. ytringsfrihed og beskyttelse af personoplysninger - der afspejler EU's fælles værdier og forfatningsmæssige arv.
I oktober 2010 vedtog Kommissionen en strategi for at sikre, at charteret bliver gennemført effektivt. Den udarbejdede en tjekliste for grundlæggende rettigheder for at forbedre vurderingen af konsekvenserne for de grundlæggende rettigheder af dens lovgivningsforslag. Kommissionen forpligtede sig også på Europa-Parlamentets foranledning til at give borgerne oplysninger om, hvornår den kan gribe ind i sager vedrørende grundlæggende rettigheder, og til at udarbejde en årsberetning om anvendelsen af chartret for at overvåge fremskridtene. Praktiske oplysninger om, hvordan man kan gøre sine rettigheder gældende, kan findes gennem EU's e-justice-portal.