Forenkling av implementeringen av rammeprogrammene for forskning
EUs rammeprogram for forskning: forenkling av reglene for deltakelse
Europaparlamentets uttalelse 11.11.2010
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)
Kommissionen vil fremme forskning og innovation ved at gøre det lettere at ansøge om EU-støtte og forvalte den
Europa-Kommissionen har afsløret en plan om at forenkle procedurerne for at deltage i EU-finansierede forskningsprojekter. Det overordnede mål er at gøre det transparent og attraktivt at deltage for de bedste forskere og innovative virksomheder i og uden for EU. At sørge for, at EU's forskning udnytter sit potentiale fuldt ud, er vigtigt for EU's Europa 2020-strategi på grund af behovet for at konsolidere den økonomiske genopretning og udvikle nye kilder til vækst og arbejdspladser til erstatning for dem, der er forsvundet under krisen. Som supplement til forenklingsforslagene har Kommissionen også udpeget en gruppe af uafhængige eksperter til at se på alle aspekter af det igangværende syvende rammeprogram.
Kommissæren med ansvar for forskning, innovation og videnskab, Máire Geoghegan-Quinn, sagde: "Formålet med vores forslag er at minimere den administrative byrde i forbindelse med EU's forskningsprogrammer. Vi har brug for at få de bedste forskere og de mest innovative virksomheder til at deltage, og bliver nødt til at give dem mulighed for at koncentrere sig om resultater frem for overdrevent bureaukrati. Det vil sætte skub i EU's økonomi og højne livskvaliteten. Vi skal især tilskynde flere SMV'er til at være med, hvilket jeg tror kan lade sig gøre, uden at den finansielle kontrol sættes over styr. Vi beder de øvrige EU-institutioner om støtte til at opnå dette."
Budgetkommissær Janusz Lewandowski tilføjede: "Den revision af finansforordningen, som Kommissionen fremlægger næste måned, vil understøtte forenklingen af forskningsfinansieringen med konkrete forslag til regler, som også vil kunne være til hjælp inden for mange andre politikområder. Vi har brug for enklere regler for at tilskynde potentielle modtagere af EU-midler, som fx små og mellemstore virksomheder eller ngo'er, til at ansøge om dem. En forenkling er ensbetydende med, at borgerne og erhvervslivet får mere ud af EU's budget."
På grundlag af den første del af Kommissionens strategi vil der kunne gennemføres forbedringer i henhold til de gældende retsforskrifter, og nogle af dem er allerede undervejs. Dertil hører fx bedre it-systemer, mere konsekvent anvendelse af regler, især på revisionsområdet, og forbedret struktur og indhold i de "forslagsindkaldelser", på grundlag af hvilke forskningsorganisationerne ansøger om midler.
Anden del indebærer, at de gældende finansieringsregler skal ændres, for at der kan gennemføres en mere gennemgribende forenkling samtidig med, at der opretholdes en effektiv kontrol, fx i form af en mere udbredt anvendelse af "metoder til beregning af gennemsnitsomkostninger", hvorved det i forbindelse med projekter undgås, at der særskilt og omstændeligt skal aflægges regnskab for hver enkelt lille udgiftspost. Kommissionen ønsker også at give tilladelse til, at projekter kan anvende samme bogføringsmetoder til EU-midler, som de skal anvende til nationale forskningsmidler. Disse forslag er det nødvendigt, at Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse om.
Den tredje type ændring, der påtænkes, overvejes gennemført i forbindelse med kommende rammeprogrammer for forskning. Blandt de muligheder, der foreslås, er, at man går over til "resultatorienteret støtte", hvilket betyder, at modtagerne får udbetalt et samlet beløb for at udføre særlige videnskabelige opgaver og skal dokumentere, at de har udført dem effektivt, uden at være tvunget til at aflægge regnskab for individuelle udgiftsposter.
I mellemtiden har Kommissionen indledt midtvejsevalueringen af det igangværende program (RP7). En gruppe af uafhængige eksperter med Rolf Annerberg som formand er blevet udpeget til at foretage denne evaluering og fremlægge deres rapport til efteråret.
Rolf Annerberg er generaldirektør for Forskningsrådet för miljö, areella näringar och samhällsbyggande (Formas) i Sverige. Gruppens mandat omfatter en lang række spørgsmål, der har med udformningen og gennemførelsen af rammeprogrammet og dets virkning at gøre.
Sagsforløb:
RP7 har vist sig at være meget attraktivt for forskningsverdenen med over 33 000 indkomne forslag siden 2007 og næsten 7 000 finansierede projekter. Næsten alle europæiske universiteter deltager.
Der er allerede taget flere konkrete skridt til at forenkle procedurerne både ved udformningen af RP7 og under gennemførelsen.
Som eksempel kan nævnes, at der med RP7 blev indført en ny garantifond og et fælles registreringskontor, hvilket betyder, at organisationer, der ansøger om midler til flere projekter over flere år, kun behøver at indsende deres oplysninger én gang. Otte ud af ti deltagere i RP7 er nu fritaget for forhåndskontrol af finansiel kapacitet, og tre ud af fire deltagere er fritaget for at fremlægge revisionspåtegninger i forbindelse med periodiske udgiftsanmeldelser.
Kommissionen etablerede to nye forvaltningsorganer i 2007: Forvaltningsorganet for Forskning og Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd. Det Europæiske Forskningsråd er RP7's flagskib og tildeler støtte til projekter, der ledes af nye og etablerede forskere, uden at der er krav om, at projekterne skal indbefatte tværnationale partnerskaber.
Meddelelsen findes i sin fulde ordlyd på følgende adresse:
http://ec.europa.eu/research/fp7/index_en.cfm?pg=documents
Yderligere oplysninger om den foreliggende meddelelse, tidligere foranstaltninger og evalueringen af RP7 findes i MEMO/10/156.
Kommissionen vil fremme forskning og innovation ved at gøre det lettere at ansøge om EU-støtte og forvalte den
Europa-Kommissionen har afsløret en plan om at forenkle procedurerne for at deltage i EU-finansierede forskningsprojekter. Det overordnede mål er at gøre det transparent og attraktivt at deltage for de bedste forskere og innovative virksomheder i og uden for EU. At sørge for, at EU's forskning udnytter sit potentiale fuldt ud, er vigtigt for EU's Europa 2020-strategi på grund af behovet for at konsolidere den økonomiske genopretning og udvikle nye kilder til vækst og arbejdspladser til erstatning for dem, der er forsvundet under krisen. Som supplement til forenklingsforslagene har Kommissionen også udpeget en gruppe af uafhængige eksperter til at se på alle aspekter af det igangværende syvende rammeprogram.
Kommissæren med ansvar for forskning, innovation og videnskab, Máire Geoghegan-Quinn, sagde: "Formålet med vores forslag er at minimere den administrative byrde i forbindelse med EU's forskningsprogrammer. Vi har brug for at få de bedste forskere og de mest innovative virksomheder til at deltage, og bliver nødt til at give dem mulighed for at koncentrere sig om resultater frem for overdrevent bureaukrati. Det vil sætte skub i EU's økonomi og højne livskvaliteten. Vi skal især tilskynde flere SMV'er til at være med, hvilket jeg tror kan lade sig gøre, uden at den finansielle kontrol sættes over styr. Vi beder de øvrige EU-institutioner om støtte til at opnå dette."
Budgetkommissær Janusz Lewandowski tilføjede: "Den revision af finansforordningen, som Kommissionen fremlægger næste måned, vil understøtte forenklingen af forskningsfinansieringen med konkrete forslag til regler, som også vil kunne være til hjælp inden for mange andre politikområder. Vi har brug for enklere regler for at tilskynde potentielle modtagere af EU-midler, som fx små og mellemstore virksomheder eller ngo'er, til at ansøge om dem. En forenkling er ensbetydende med, at borgerne og erhvervslivet får mere ud af EU's budget."
På grundlag af den første del af Kommissionens strategi vil der kunne gennemføres forbedringer i henhold til de gældende retsforskrifter, og nogle af dem er allerede undervejs. Dertil hører fx bedre it-systemer, mere konsekvent anvendelse af regler, især på revisionsområdet, og forbedret struktur og indhold i de "forslagsindkaldelser", på grundlag af hvilke forskningsorganisationerne ansøger om midler.
Anden del indebærer, at de gældende finansieringsregler skal ændres, for at der kan gennemføres en mere gennemgribende forenkling samtidig med, at der opretholdes en effektiv kontrol, fx i form af en mere udbredt anvendelse af "metoder til beregning af gennemsnitsomkostninger", hvorved det i forbindelse med projekter undgås, at der særskilt og omstændeligt skal aflægges regnskab for hver enkelt lille udgiftspost. Kommissionen ønsker også at give tilladelse til, at projekter kan anvende samme bogføringsmetoder til EU-midler, som de skal anvende til nationale forskningsmidler. Disse forslag er det nødvendigt, at Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse om.
Den tredje type ændring, der påtænkes, overvejes gennemført i forbindelse med kommende rammeprogrammer for forskning. Blandt de muligheder, der foreslås, er, at man går over til "resultatorienteret støtte", hvilket betyder, at modtagerne får udbetalt et samlet beløb for at udføre særlige videnskabelige opgaver og skal dokumentere, at de har udført dem effektivt, uden at være tvunget til at aflægge regnskab for individuelle udgiftsposter.
I mellemtiden har Kommissionen indledt midtvejsevalueringen af det igangværende program (RP7). En gruppe af uafhængige eksperter med Rolf Annerberg som formand er blevet udpeget til at foretage denne evaluering og fremlægge deres rapport til efteråret.
Rolf Annerberg er generaldirektør for Forskningsrådet för miljö, areella näringar och samhällsbyggande (Formas) i Sverige. Gruppens mandat omfatter en lang række spørgsmål, der har med udformningen og gennemførelsen af rammeprogrammet og dets virkning at gøre.
Sagsforløb:
RP7 har vist sig at være meget attraktivt for forskningsverdenen med over 33 000 indkomne forslag siden 2007 og næsten 7 000 finansierede projekter. Næsten alle europæiske universiteter deltager.
Der er allerede taget flere konkrete skridt til at forenkle procedurerne både ved udformningen af RP7 og under gennemførelsen.
Som eksempel kan nævnes, at der med RP7 blev indført en ny garantifond og et fælles registreringskontor, hvilket betyder, at organisationer, der ansøger om midler til flere projekter over flere år, kun behøver at indsende deres oplysninger én gang. Otte ud af ti deltagere i RP7 er nu fritaget for forhåndskontrol af finansiel kapacitet, og tre ud af fire deltagere er fritaget for at fremlægge revisionspåtegninger i forbindelse med periodiske udgiftsanmeldelser.
Kommissionen etablerede to nye forvaltningsorganer i 2007: Forvaltningsorganet for Forskning og Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd. Det Europæiske Forskningsråd er RP7's flagskib og tildeler støtte til projekter, der ledes af nye og etablerede forskere, uden at der er krav om, at projekterne skal indbefatte tværnationale partnerskaber.
Meddelelsen findes i sin fulde ordlyd på følgende adresse:
http://ec.europa.eu/research/fp7/index_en.cfm?pg=documents
Yderligere oplysninger om den foreliggende meddelelse, tidligere foranstaltninger og evalueringen af RP7 findes i MEMO/10/156.