EUs veikart for energi 2050
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Emergiveikart 2050
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Energy Roadmap 2050
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 15.12.2011
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 15.12.2011, dansk utgave)
Energikøreplan 2050: en sikker og konkurrencedygtig energisektor med lave CO2-udledninger er inden for rækkevidde
Bruxelles, den 15. december 2011 - for at nå målet om at nedskære emissionerne med over 80 % frem til 2050 må Europas energiproduktion kun udlede yderst begrænsede mængder CO2. I den "Energikøreplan 2050", Kommissionen fremlægger i dag, besvares spørgsmålet om, hvorledes dette kan opnås uden at påvirke energiforsyning og konkurrenceevne. Ud fra en analyse af en række scenarier beskriver det pågældende dokument konsekvenserne af et energisystem med lave CO2-udledninger og den fornødne politiske ramme. På dette grundlag bør medlemsstaterne kunne foretage de påkrævede valg på energiområdet og skabe et stabilt erhvervsklima for private investeringer, navnlig frem til 2030.
Energikommissær, Günther Oettinger, udtalte: "Vort system kan kun gøres sikkert, konkurrencedygtigt og bæredygtig på lang sigt med en ny energimodel. Vi har nu en europæisk ramme for de nødvendige politiske foranstaltninger, der skal træffes for at sikre de rette investeringer."
Analysen bygger på scenarier, der er skabt ved på forskellige måder at kombinere de fire vigtigste veje til at nedbringe CO2-udledningerne (energieffektivitet, vedvarende energi, kernekraft og CO2-opsamling og -lagring). Ingen af disse scenarier forventes at indtræffe, men de peger alle klart på et sæt ubetinget gunstige muligheder for de kommende år.
• I energikøreplan 2050 indkredses en række elementer, som under alle omstændigheder har gunstige virkninger, og derved fastlægges nogle vigtige resultater:
• Det er teknisk og økonomisk muligt at nedbringe CO2-udledningerne fra energisystemet. Alle afkarboniseringsscenarier rummer mulighed for at opfylde emissionsreduktionsmålet og kan være mindre omkostningskrævende end de nuværende politikker på lang sigt.
• Energieffektivitet og vedvarende energi har afgørende betydning. Uanset det valgte energimix vil højere energieffektivitet og en mærkbart stigende andel af vedvarende energikilder være nødvendige for at opfylde CO2-målene for 2050. Scenarierne viser også, at elektricitet vil spille en større rolle, end det pt. er tilfældet. Gas, olie, kul og kernekraft optræder også i alle scenarier i forskelligt omfang, hvilket giver medlemsstaterne mulighed for at bevare fleksibilitet i deres energimix, forudsat at der hurtigt opnås en hensigtsmæssig sammenkobling af det indre marked.
• Tidlige investeringer mindsker de samlede omkostninger. Beslutningerne om at investere i den nødvendige infrastruktur frem til 2030 må træffes nu, fordi der er behov for at udskifte infrastruktur, som er anlagt for 30-40 år siden. Ved at handle hurtigt undgås mere bekostelige ændringer om tyve år. EU's energiudvikling gør det i alle tilfælde påkrævet med en mere moderne og meget mere fleksibel infrastruktur som f.eks. samkøringslinjer på tværs af landegrænser, "intelligente" elnet og moderne teknologier med lave CO2-udledninger til produktion, transmission og oplagring af energi.
• Der må dæmmes op for prisstigninger. Investeringer, som foretages nu, vil bane vejen for de gunstigste priser i fremtiden. Elpriserne vil utvivlsomt stige frem til 2030, men kan falde derefter takket være lavere forsyningsomkostninger, elbesparende politikker og forbedrede teknologier. Omkostningerne vil blive opvejet af de meget bæredygtige investeringer, som tilføres den europæiske økonomi, den tilhørende lokale jobskabelse og den mindskede importafhængighed. Alle scenarier fører til afkarbonisering uden større forskelle på de samlede omkostninger eller forsyningssikkerhed.
• Der er behov for stordriftsfordele. En europæisk tilgang vil resultere i relativt lavere omkostninger og større forsyningssikkerhed end nationale parallelle ordninger. Den europæiske tilgang omfatter et fælles energimarked, som bør være fuldført i 2014.
Baggrund
Sigtet med køreplanen er at opfylde målene om lave CO2-udledninger i 2050 og samtidig forbedre Europas konkurrenceevne og forsyningssikkerhed. Medlemsstaterne planlægger allerede nationale energipolitikker for fremtiden, men det er nødvendigt at forene kræfterne ved at koordinere deres indsats i en bredere ramme. Køreplanen vil blive fulgt op af yderligere politiske initiativer inden for specifikke energipolitiske områder i de kommende år; i første omgang med forslag til næste år om det indre marked, vedvarende energi og nuklear sikkerhed.
EU offentliggjorde i marts 2011 den samlede afkarboniseringskøreplan, som omfatter hele økonomien. Alle sektorer – elproduktion, transport, boliger, industri og landbrug – blev analyseret. Kommissionen udarbejdede også sektorkøreplaner, bl.a. er "Energikøreplan 2050" er den sidste, der fokuserer på hele energisektoren.
Energikøreplan 2050: en sikker og konkurrencedygtig energisektor med lave CO2-udledninger er inden for rækkevidde
Bruxelles, den 15. december 2011 - for at nå målet om at nedskære emissionerne med over 80 % frem til 2050 må Europas energiproduktion kun udlede yderst begrænsede mængder CO2. I den "Energikøreplan 2050", Kommissionen fremlægger i dag, besvares spørgsmålet om, hvorledes dette kan opnås uden at påvirke energiforsyning og konkurrenceevne. Ud fra en analyse af en række scenarier beskriver det pågældende dokument konsekvenserne af et energisystem med lave CO2-udledninger og den fornødne politiske ramme. På dette grundlag bør medlemsstaterne kunne foretage de påkrævede valg på energiområdet og skabe et stabilt erhvervsklima for private investeringer, navnlig frem til 2030.
Energikommissær, Günther Oettinger, udtalte: "Vort system kan kun gøres sikkert, konkurrencedygtigt og bæredygtig på lang sigt med en ny energimodel. Vi har nu en europæisk ramme for de nødvendige politiske foranstaltninger, der skal træffes for at sikre de rette investeringer."
Analysen bygger på scenarier, der er skabt ved på forskellige måder at kombinere de fire vigtigste veje til at nedbringe CO2-udledningerne (energieffektivitet, vedvarende energi, kernekraft og CO2-opsamling og -lagring). Ingen af disse scenarier forventes at indtræffe, men de peger alle klart på et sæt ubetinget gunstige muligheder for de kommende år.
• I energikøreplan 2050 indkredses en række elementer, som under alle omstændigheder har gunstige virkninger, og derved fastlægges nogle vigtige resultater:
• Det er teknisk og økonomisk muligt at nedbringe CO2-udledningerne fra energisystemet. Alle afkarboniseringsscenarier rummer mulighed for at opfylde emissionsreduktionsmålet og kan være mindre omkostningskrævende end de nuværende politikker på lang sigt.
• Energieffektivitet og vedvarende energi har afgørende betydning. Uanset det valgte energimix vil højere energieffektivitet og en mærkbart stigende andel af vedvarende energikilder være nødvendige for at opfylde CO2-målene for 2050. Scenarierne viser også, at elektricitet vil spille en større rolle, end det pt. er tilfældet. Gas, olie, kul og kernekraft optræder også i alle scenarier i forskelligt omfang, hvilket giver medlemsstaterne mulighed for at bevare fleksibilitet i deres energimix, forudsat at der hurtigt opnås en hensigtsmæssig sammenkobling af det indre marked.
• Tidlige investeringer mindsker de samlede omkostninger. Beslutningerne om at investere i den nødvendige infrastruktur frem til 2030 må træffes nu, fordi der er behov for at udskifte infrastruktur, som er anlagt for 30-40 år siden. Ved at handle hurtigt undgås mere bekostelige ændringer om tyve år. EU's energiudvikling gør det i alle tilfælde påkrævet med en mere moderne og meget mere fleksibel infrastruktur som f.eks. samkøringslinjer på tværs af landegrænser, "intelligente" elnet og moderne teknologier med lave CO2-udledninger til produktion, transmission og oplagring af energi.
• Der må dæmmes op for prisstigninger. Investeringer, som foretages nu, vil bane vejen for de gunstigste priser i fremtiden. Elpriserne vil utvivlsomt stige frem til 2030, men kan falde derefter takket være lavere forsyningsomkostninger, elbesparende politikker og forbedrede teknologier. Omkostningerne vil blive opvejet af de meget bæredygtige investeringer, som tilføres den europæiske økonomi, den tilhørende lokale jobskabelse og den mindskede importafhængighed. Alle scenarier fører til afkarbonisering uden større forskelle på de samlede omkostninger eller forsyningssikkerhed.
• Der er behov for stordriftsfordele. En europæisk tilgang vil resultere i relativt lavere omkostninger og større forsyningssikkerhed end nationale parallelle ordninger. Den europæiske tilgang omfatter et fælles energimarked, som bør være fuldført i 2014.
Baggrund
Sigtet med køreplanen er at opfylde målene om lave CO2-udledninger i 2050 og samtidig forbedre Europas konkurrenceevne og forsyningssikkerhed. Medlemsstaterne planlægger allerede nationale energipolitikker for fremtiden, men det er nødvendigt at forene kræfterne ved at koordinere deres indsats i en bredere ramme. Køreplanen vil blive fulgt op af yderligere politiske initiativer inden for specifikke energipolitiske områder i de kommende år; i første omgang med forslag til næste år om det indre marked, vedvarende energi og nuklear sikkerhed.
EU offentliggjorde i marts 2011 den samlede afkarboniseringskøreplan, som omfatter hele økonomien. Alle sektorer – elproduktion, transport, boliger, industri og landbrug – blev analyseret. Kommissionen udarbejdede også sektorkøreplaner, bl.a. er "Energikøreplan 2050" er den sidste, der fokuserer på hele energisektoren.