BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)

Fem år med et udvidet EU har givet vedvarende fordele og sat Europa bedre i stand til at tackle den nuværende krise
De seneste udvidelser af Den Europæiske Union var en milepæl i bestræbelserne på at forene Europa og har været til fordel for borgerne i hele EU. Økonomisk set har udvidelsen resulteret i højere levestandarder i de nye medlemsstater, samtidig med at den har skabt eksport- og investeringsmuligheder for de gamle medlemsstater. Den har også bidraget til at styrke demokratiet, stabiliteten og sikkerheden i vor verdensdel. Et udvidet EU står stærkere i spørgsmål af global betydning, det være sig klimaændringer eller verdensøkonomien og styringen af denne. Efter fem år er EU nu ikke blot større, det er også stærkere, mere dynamisk og kulturelt set rigere. I den nuværende vanskelige globale situation er den store udfordring at modstå fristelsen til protektionistiske tendenser, som kunne ødelægge de store fordele, som borgerne har fået gennem skabelsen af et grænsefrit indre marked med 500 millioner mennesker.

Joaquin Almunia, kommissær med ansvar for økonomiske og monetære anliggender, udtalte i den forbindelse følgende: "Udvidelserne i 2004 og 2007 var et stort historisk skridt. De afsluttede opdelingen af Europa, bidrog til at styrke demokratiet og medførte økonomiske fordele for alle EU-lande med hensyn til større konkurrenceevne, større økonomisk vækst og større jobskabelse. Vi må ikke lade krisen overskygge denne ubetingede succes. Står vi sammen, kan vi finde løsningen på globale spørgsmål såsom klimaændringer eller en ny international finansiel styring. Er vi splittet, når vi ingen resultater."

Olli Rehn, kommissær med ansvar for udvidelse, tilføjede:"Udvidelsen har fungeret som et anker for stabilitet og været en drivkraft for demokrati og retsstatsprincipper i Europa. Økonomisk set har den været til gavn for både nye og gamle medlemsstater, altså EU som helhed. Den har betydet en udvidelse af området med fred og velstand til næsten 500 millioner mennesker og øget vores betydning på verdensplan."

Det er nu fem år siden, at EU optog 10 nye medlemmer [1] fra Central- og Østeuropa og derved gjorde en ende på flere årtiers deling som følge af den kolde krig. I 2007 blev yderligere to medlemmer optaget, nemlig Bulgarien og Rumænien. I en meddelelse om fem år med et udvidet EU påvises det, at udvidelsen har givet alle parter meget store økonomiske fordele.

Det udvidede EU er nu det største integrerede økonomiske område i verden og tegner sig for over 30 % af verdens BNP og over 17 % af verdenshandelen. Dette sætter EU i stand til at optræde som en afgørende aktør i en globaliseret verden. Det er med til at bestemme, hvilken form globaliseringen skal tage, og tjener derved borgernes interesser.

Indtægten pr. indbygger i de nye medlemsstater er steget fra 40 % af gennemsnittet i de gamle medlemsstater i 1999 til 52 % i 2008, og væksten lå på gennemsnitlig 5,5 % fra 2004-2008 i forhold til 3,5 % i 1999-2003. Dette har imidlertid ikke været på bekostning af de gamle medlemsstater, hvis vækst lå på ca. 2,2 % om året fra 2004-2008, med et tilsvarende tal for 1999-2003.

Udvidelsen øgede også samhandelsmulighederne. I 2007 gik næsten 80 % af de nye medlemsstaters eksport til resten af EU. De gamle medlemsstater oplevede også, at deres afsætning til de nye medlemsstater steg til ca. 7,5 % af deres samlede eksport i 2007 i forhold til 4,75 % for ti år siden.

Arbejdsløsheden i de nye medlemsstater er faldet fra et ofte meget højt niveau til et niveau, der svarer til niveauet i resten af EU - omkring 7 % i 2007. De gamle medlemsstaters frygt for en massiv indvandring af arbejdskraft er ikke blevet en realitet. I de fleste værtsmedlemsstater har antallet af vandrende arbejdstagere ikke oversteget 1 % af den lokale befolkning i den arbejdsdygtige alder og har bidraget til at afhjælpe mangelen på arbejdskraft. Et væsentligt træk ved det meste af denne vandring har været dens midlertidige karakter – i Det Forenede Kongerige er 50 % af de seneste migrantarbejdere vendt tilbage til deres oprindelsesland.

Den nuværende globale krise skaber problemer for alle lande, herunder EU-landene, og arbejdsløsheden er stigende overalt.

Et stort, forenet EU er imidlertid bedre i stand til at klare denne og andre udfordringer, end hvis medlemsstaterne optræder på egen hånd. EU har truffet samordnede foranstaltninger til at stabilisere banksystemet og fremme den økonomiske genopretning. Disse foranstaltninger - suppleret med andre, som er under udarbejdelse, herunder især med henblik på at genetablere de altafgørende kreditkanaler for økonomien – sætter os i stand til at forudse et gradvist opsving fra slutningen af dette år.

Nye medlemsstater, der i øjeblikket oplever en voldsom opbremsning i væksten, støttes med omfattende midler, som er til rådighed under EU's samhørighedspolitik. Betalingsbalancemekanismen giver EU mulighed for at komme medlemsstater uden for euroområdet, som har brug for midlertidig bistand, til undsætning.

De fælles konkurrence- og statsstøtteregler sikrer, at der gælder ensartede spilleregler for virksomhederne.

Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse udpeger de reformer, der vil styrke vore økonomiers vækstpotentiale og gøre dem mere modstandsdygtige over for globale rystelser.

Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne om at omlægge Den Europæiske Socialfond, så den kan bidrage til at holde folk i beskæftigelse i såvel de gamle som de nye medlemsstater. Kommissionen arbejder også på at reducere krisens bredere sociale virkninger, bl.a. gennem Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

Den reformerede stabilitets- og vækstpagt udgør et solidt fundament, som sætter os i stand til at stimulere efterspørgslen og jobskabelsen på kort sigt, samtidig med at vi fastholder kursen for sunde og holdbare offentlige finanser på mellemlang og lang sigt.

[1] Tjekkiet, Cypern, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet.