Forbedret praksis for integrert havforvaltning og høring av berørte parter
Rapport fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Det økonomiske og sosiale utvalg og Regionskomiteen. Retningslinjer for en integrert tilgang til maritim politikk: forbedret praksis for integrert havforvaltning og høring av berørte parter
Nærmere omtale
Bakgrunn (fra Kommisjonens meddelelse, dansk utgave)
Oceaner og have er ekstremt komplekse størrelser, der påvirkes af mange aktiviteter, interesser og politikker. Det er ikke overraskende, at den ekspertise, der er nødvendig, når de mange udfordringer inden for havspørgsmål tages op, og beføjelserne til at agere på sådanne spørgsmål er fordelt mellem en lang række offentlige og private aktører på diverse forvaltningsniveauer, der spænder lige fra De Forenede Nationer til små kystsamfund.
Verdens have og oceaner er imidlertid forbundne, og aktiviteter i ét hav eller på ét havrelateret politikområde, kan have positiv eller negativ eller ønsket eller uønsket indvirkning på andre have og politikområder. Sektorer såsom skibsfart, energi, turisme og fiskeri gør stadigt mere intensivt brug af oceaner og have, og dette kombineret med klimaændringer har øget presset på havmiljøet. På grund af denne uløselige forbindelse er en holistisk tilgang den bedste, når det gælder håndtering af maritime anliggender. Et stigende antal regeringer ikke alene i Europa, men i hele verden slutter nu op om en ny, tværgående, integreret tilgang til forvaltning af havspørgsmål.
Denne tilgang er et centralt aspekt ved den integrerede EU-havpolitik ("blåbogen"), som Kommissionen foreslog i oktober 2007, og som siden er blevet godkendt af Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet. Grunden til, at der vælges en sådan tilgang, er også, at stort set alle vigtige spørgsmål, som Europa i dag står overfor, har en maritim dimension. Det gælder energi, klimaændring, miljøbeskyttelse og -bevarelse, forskning og innovation, konkurrenceevne og jobskabelse, international handel, transport og logistik.
Derfor er en integreret tilgang på alle niveauer et grundlæggende redskab i politikudformningen og gennemførelsen på tværs af sektorer, forvaltningsniveauer og grænser, så synergier og ineffektivitet systematisk kan identificeres. Dette er ikke blot en mere effektiv måde at nå sammenfaldende politikmål på, men baner også vejen for at udvikle fælles, tværgående værktøjer og en videndelingspulje, der fremmer effektive og rentable løsninger.
For at udvikle en mere integreret tilgang nedsatte Kommissionen i 2005 en styringsgruppe for marine anliggender bestående af kommissærer og en tværgående arbejdsgruppe for maritime anliggender, der knytter de tjenestegrene i Kommissionen sammen, som beskæftiger sig med havrelaterede spørgsmål.
For ikke så længe siden omstrukturerede og omdøbte Kommissionen Generaldirektoratet for Maritime Anliggende og Fiskeri (GD MARE), som med et koordinationskontor, tre kontorer med ansvar for de forskellige europæiske havområder og ét kontor med ansvar for eksterne maritime anliggender nu er rustet til på permanent basis internt at koordinere maritime anliggender.
For at udnytte det fulde potentiale til optimeret politikudformning er det dog en forudsætning, at den integrerede tilgang anvendes på alle forvaltningsniveauer, af alle berørte aktører, inden for forskning og rådgivning samt for aktørernes aktiviteter. Dette afhænger af samarbejdet mellem de politiske beslutningstagere og koordineringen af de foranstaltninger, der træffes på de forskellige forvaltningsniveauer. Rundt omkring i EU er der også iværksat en hel række tiltag til større integrering. De bør fremmes, udbygges og anvendes generelt. Det er derfor, at Kommissionen, når den gennemfører handlingsplanen for en integreret havpolitik, vil fremme gennemførelsen af EU-retten og en integreret tilgang til maritime anliggender i hele EU i fuld overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og i tråd med den nuværende kompetencefordeling.
I overensstemmelse med punkt 3.1 i blåbogen foreslås der i denne meddelelse et sæt retningslinjer, der skal tilskynde medlemsstaterne og andre aktører til at tage skridt til at få vedtaget en integreret tilgang til havrelaterede anliggender inden for deres forvaltningsrammer.
Oceaner og have er ekstremt komplekse størrelser, der påvirkes af mange aktiviteter, interesser og politikker. Det er ikke overraskende, at den ekspertise, der er nødvendig, når de mange udfordringer inden for havspørgsmål tages op, og beføjelserne til at agere på sådanne spørgsmål er fordelt mellem en lang række offentlige og private aktører på diverse forvaltningsniveauer, der spænder lige fra De Forenede Nationer til små kystsamfund.
Verdens have og oceaner er imidlertid forbundne, og aktiviteter i ét hav eller på ét havrelateret politikområde, kan have positiv eller negativ eller ønsket eller uønsket indvirkning på andre have og politikområder. Sektorer såsom skibsfart, energi, turisme og fiskeri gør stadigt mere intensivt brug af oceaner og have, og dette kombineret med klimaændringer har øget presset på havmiljøet. På grund af denne uløselige forbindelse er en holistisk tilgang den bedste, når det gælder håndtering af maritime anliggender. Et stigende antal regeringer ikke alene i Europa, men i hele verden slutter nu op om en ny, tværgående, integreret tilgang til forvaltning af havspørgsmål.
Denne tilgang er et centralt aspekt ved den integrerede EU-havpolitik ("blåbogen"), som Kommissionen foreslog i oktober 2007, og som siden er blevet godkendt af Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet. Grunden til, at der vælges en sådan tilgang, er også, at stort set alle vigtige spørgsmål, som Europa i dag står overfor, har en maritim dimension. Det gælder energi, klimaændring, miljøbeskyttelse og -bevarelse, forskning og innovation, konkurrenceevne og jobskabelse, international handel, transport og logistik.
Derfor er en integreret tilgang på alle niveauer et grundlæggende redskab i politikudformningen og gennemførelsen på tværs af sektorer, forvaltningsniveauer og grænser, så synergier og ineffektivitet systematisk kan identificeres. Dette er ikke blot en mere effektiv måde at nå sammenfaldende politikmål på, men baner også vejen for at udvikle fælles, tværgående værktøjer og en videndelingspulje, der fremmer effektive og rentable løsninger.
For at udvikle en mere integreret tilgang nedsatte Kommissionen i 2005 en styringsgruppe for marine anliggender bestående af kommissærer og en tværgående arbejdsgruppe for maritime anliggender, der knytter de tjenestegrene i Kommissionen sammen, som beskæftiger sig med havrelaterede spørgsmål.
For ikke så længe siden omstrukturerede og omdøbte Kommissionen Generaldirektoratet for Maritime Anliggende og Fiskeri (GD MARE), som med et koordinationskontor, tre kontorer med ansvar for de forskellige europæiske havområder og ét kontor med ansvar for eksterne maritime anliggender nu er rustet til på permanent basis internt at koordinere maritime anliggender.
For at udnytte det fulde potentiale til optimeret politikudformning er det dog en forudsætning, at den integrerede tilgang anvendes på alle forvaltningsniveauer, af alle berørte aktører, inden for forskning og rådgivning samt for aktørernes aktiviteter. Dette afhænger af samarbejdet mellem de politiske beslutningstagere og koordineringen af de foranstaltninger, der træffes på de forskellige forvaltningsniveauer. Rundt omkring i EU er der også iværksat en hel række tiltag til større integrering. De bør fremmes, udbygges og anvendes generelt. Det er derfor, at Kommissionen, når den gennemfører handlingsplanen for en integreret havpolitik, vil fremme gennemførelsen af EU-retten og en integreret tilgang til maritime anliggender i hele EU i fuld overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og i tråd med den nuværende kompetencefordeling.
I overensstemmelse med punkt 3.1 i blåbogen foreslås der i denne meddelelse et sæt retningslinjer, der skal tilskynde medlemsstaterne og andre aktører til at tage skridt til at få vedtaget en integreret tilgang til havrelaterede anliggender inden for deres forvaltningsrammer.