BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 27.03.2014, dansk utgave)

Kommissionens køreplan for, hvordan den europæiske økonomis behov for langsigtet finansiering skal dækkes
Europa-Kommissionen har i dag vedtaget en pakke med foranstaltninger, som skal fremme nye og forskellige måder at frigøre langsigtet finansiering på og støtte Europas tilbagevenden til bæredygtig økonomisk vækst. Der bliver behov for betydelige langsigtede investeringer i infrastruktur, i nye teknologier og innovation samt i FoU og menneskelig kapital under Europa 2020-strategien og i forbindelse med klima- og energipakken frem til 2030. Alene inden for transport- og energinet samt net for telekommunikationsinfrastruktur af betydning for EU skønnes investeringsbehovet ifølge Connecting Europe-faciliteten at være på 1 billion EUR i perioden frem til 2020.

Den økonomiske og finansielle krise har haft konsekvenser for den finansielle sektors evne til at kanalisere midler over i realøkonomien, særligt i langsigtede investeringer. I Europa har man altid i høj grad regnet med bankerne til at finansiere realøkonomien (to tredjedele af finansieringen kommer fra banker sammenlignet med en tredjedel i USA). Som følge af bankernes nedgearing er der færre midler til rådighed for alle sektorer i økonomien – f.eks. modtog under en tredjedel af de nederlandske og græske SMV'er og kun omkring halvdelen af de spanske og italienske SMV'er det fulde lån, som de havde ansøgt om i 2013.

Det er af afgørende betydning at tage skridt til at genoprette betingelserne for bæredygtig vækst og investeringer, og det betyder bl.a., at der skal findes nye måder til at kanalisere midler over i langsigtede investeringer på. Kommissionens grønbog om den langsigtede finansiering af den europæiske økonomi fra marts 2013 (IP/13/274) satte gang i en bred debat og medførte respons fra alle sektorer i økonomien. Den pakke med foranstaltninger, der er vedtaget i dag, indeholder en meddelelse om langsigtet finansiering af økonomien, et forslag til lovgivning med nye bestemmelser for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser og en meddelelse om crowdfunding. Meddelelsen tager udgangspunkt i svarene på denne høring og debatten i internationale fora såsom G20 og OECD. Den beskriver særlige foranstaltninger, som EU kan træffe for at fremme langsigtet finansiering.

Michel Barnier, kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, udtalte: "Vi har været ambitiøse i forbindelse med vores dagsorden for finansiel regulering og har opnået positive resultater ved at skabe finansiel stabilitet og tillid. Nu, hvor den økonomiske genopretning tager fart, skal vi være lige så ambitiøse med hensyn til at støtte væksten. Europa har et stort behov for langsigtet finansiering til at finansiere bæredygtig vækst – den form for vækst, som øger konkurrenceevnen og skaber job på en intelligent, bæredygtig og inklusiv måde. Vores finansielle system skal genfinde og forbedre sin evne til at finansiere realøkonomien. Det gælder både for banker og institutionelle investorer som f.eks. forsikringsselskaber og pensionskasser. Men vi bliver også nødt til at diversificere finansieringskilderne i Europa og give små og mellemstore virksomheder, som er rygraden i den europæiske økonomi, bedre adgang til finansiering. Jeg føler mig overbevist om, at den række foranstaltninger, der præsenteres i dag, vil bidrage til at forbedre de europæiske kapitalmarkeders evne til kanalisere midler over i investeringer, som kan dække vores langsigtede behov." For så vidt angår de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser tilføjede kommissær Barnier: "I hele Europa står samfundet over for den dobbelte udfordring, der ligger i at sørge for pension til en aldrende befolkning og samtidig at investere på lang sigt for at skabe vækst. Arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser er centralt placeret i forhold til at tage disse to udfordringer op. De forvalter over 2,5 billioner EUR med en langsigtet tidshorisont, og 75 millioner europæere er i stort omfang afhængige af dem med hensyn til deres alderspension. Dagens forslag til lovgivning vil forbedre corporate governance og gennemsigtighed i forhold til sådanne fonde i Europa, forbedre den finansielle stabilitet og fremme grænseoverskridende aktiviteter med henblik på at videreudvikle arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i deres egenskab af centrale langsigtede investorer."

Olli Rehn, Kommissionens næstformand med ansvar for økonomiske og monetære anliggender og euroen, udtalte: "Vi skal udnytte offentlige midler bedre, således at produktive investeringer kan få størst mulig indvirkning på vækst og jobskabelse. Det er ensbetydende med, at der skal skabes synergier og bedre adgang til finansiering med henblik på fornyelse af vigtige infrastrukturer. Nationale budgetter og EU's budget såvel som erhvervsfremmende banker og eksportkreditagenturer har alle en rolle at spille. For at hjælpe SMV'erne med at opnå de ressourcer, som de har behov for til at investere og ekspandere, skal vi fremme securitisering af høj kvalitet for at lette deres adgang til kapitalmarkedsfinansiering."

Kommissionens næstformand med ansvar for erhvervsliv og iværksætteri, Antonio Tajani, tilføjede: "De ambitiøse initiativer, som præsenteres i dag, vil bidrage til at gøre det finansielle system bedre til at kanalisere ressourcer i retning af langsigtede investeringer, som er nødvendige for at sikre Europas position på vejen mod bæredygtig vækst. Finanskrisen er gået ud over den finansielle sektors evne til at kanalisere midler over i realøkonomien. Især SMV'er er vigtige bidragsydere til bæredygtig vækst, men det er stadig en udfordring for dem at opnå finansiering, særligt i perifere økonomier. De initiativer, der præsenteres i dag, tager sigte på at frigøre yderligere finansieringsmidler til realøkonomien, og de har et fælles mål, nemlig at fremme det indre marked ved at skabe de bedst mulige betingelser for vækst og konkurrenceevne i Europa."

De vigtigste elementer:

I meddelelsen om langsigtet finansiering præsenteres der en række særlige foranstaltninger, som Kommissionen vil træffe for at forbedre den langsigtede finansiering af den europæiske økonomi (MEMO/14/238). Sløret løftes for to af disse foranstaltninger i dag:

• et forslag til ændring af bestemmelserne om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (ændring af direktiv 2003/41/EF om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed – IORP-direktivet), som skal bidrage til videreudvikling af en vigtig type langsigtet investor i EU (MEMO/14/239)

• en meddelelse om crowdfunding, som skal give SMV'er alternative finansieringsmuligheder (MEMO/14/240).

Disse foranstaltninger kan fordeles på seks hovedområder:

1. Mobilisering af private kilder til langsigtet finansiering: foranstaltningerne omfatter en finpudsning af detaljerne i tilsynsrammerne for banker og forsikringsselskaber, og denne finpudsning bidrager til langsigtede investeringer i realøkonomien, mobiliserer flere personlige pensionsopsparinger og indkredser mulighederne for flere strømme af opsparinger på tværs af grænser samt fordelene ved en eventuel EU-opsparingskonto.

I den forbindelse forventes dagens forslag til lovgivning med nye bestemmelser om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (IORP 2) at bidrage til flere langsigtede investeringer. Forslaget har tre hovedmålsætninger:

• at sikre, at medlemmer af pensionsordninger beskyttes passende mod risici

• at drage nytte af alle fordelene ved det indre marked for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser ved at fjerne hindringer for levering af serviceydelser på tværs af grænser

• at forbedre arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers muligheder for at investere i finansielle aktiver med en langsigtet økonomisk profil og dermed fremme finansieringen af væksten i realøkonomien.

2. Bedre udnyttelse af offentlige midler: fremme aktiviteterne i nationale erhvervsfremmende banker (finansielle institutioner oprettet af regeringer med henblik på at tilvejebringe finansiering til økonomisk udvikling) og tilskynde til et bedre samarbejde mellem eksisterende nationale eksportkreditordninger (institutioner, der fungerer som formidlere mellem nationale regeringer og eksportører med henblik på eksportfinansiering). Begge parter spiller en vigtig rolle i forbindelse med langsigtet finansiering.

3. Udvikling af europæiske kapitalmarkeder: lette SMV'ernes adgang til kapitalmarkeder og til større investeringspuljer ved at skabe et likvidt og gennemsigtigt sekundært marked for virksomhedsobligationer, genoplive securitiseringsmarkeder under behørigt hensyn til de givne risici og sådanne produkters differentierede karakter og forbedre klimaet i EU for dækkede obligationer og private investeringer.

4. Forbedring af SMV'ernes adgang til finansiering: de foranstaltninger, der beskrives i meddelelsen om langsigtet finansiering, tager sigte på at forbedre kreditoplysningerne om SMV'er, på ny sætte gang i dialogen mellem banker og SMV'er og vurdere bedste praksis med hensyn til at bistå SMV'erne med at få adgang til kapitalmarkederne. At højne oplysningsniveauet og sørge for information om projekter indgår også som vigtige elementer i de foranstaltninger, som præsenteres i den meddelelse om crowdfunding, der vedtages i dag, og hvor Kommissionen fremsætter forslag om:

• at fremme bedste praksis inden for sektoren, højne oplysningsniveauet og lette indførelse af et kvalitetsmærke

• at overvåge udviklingen inden for markeder for crowdfunding og nationale rammebestemmelser nøje

• at vurdere regelmæssigt, om der er behov for yderligere tiltag – herunder lovgivningstiltag - fra EU's side. Målet er at identificere de spørgsmål, der skal tages stilling til for at kunne bidrage til vækst i crowdfunding.

5. Tiltrækning af privat finansiering til infrastruktur, der bidrager til Europa 2020: give øget adgang til oplysninger om planer vedrørende investering i infrastruktur og forbedre kreditstatistikkerne om infrastrukturlån.

6. Forbedring af den bredere ramme for bæredygtig finansiering: forbedre ordningen for corporate governance i forbindelse med langsigtet finansiering, f.eks. i forhold til aktionærengagement (ved at ændre direktivet om aktionærrettigheder – forslaget vedtages om kort tid), medarbejderejerskab, redegørelse om corporate governance og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål.