Som beskrevet i afsnit 3.1 blev strategiens køreplan ændret af Europa-Parlamentet og Rådet under proceduren med fælles beslutningstagning med henblik på vedtagelse af forordning (EF) nr. 443/2009, idet datoen for forordningens komplette ikrafttræden blev ændret til 2015, og der blev inkluderet et 2020-mål. For andre foranstaltninger til gennemførelse af strategien blev der desuden fastsat frister, der ligger efter 2012.

Kommissionen forventer, at de mål for 2012-2015, der er fastsat i forordning (EF) nr.
443/2009, vil blive nået, og at de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner fra nye lette erhvervskøretøjer vil falde væsentligt inden 2015 takket være strategiens lovgivningsmæssige foranstaltninger.

Selv om der således kun er begrænset sandsynlighed for, at 2012-målet vil blive nået, har strategien og dens gennemførelsesbestemmelser ydet et vigtigt bidrag til reduktionen af CO2- emissioner fra lette erhvervskøretøjer.

5. Næste skridt

5.1. Foranstaltninger på mellemlang sigt
Strategien til fordel for rene og energieffektive køretøjer31 tager sigte på at fremme udviklingen og brugen af rene og energieffektive ("grønne") køretøjer. Alle fremtidige lovgivningsmæssige forslag, der skal tjene til at reducere CO2-emissionerne fra nye personbiler og lette erhvervskøretøjer, bør bygge på princippet om, at alle reduktioner skal kunne måles, verificeres og kvantificeres.

Blandt de specifikke foranstaltninger, der falder ind under strategiens anvendelsesområde, og som ifølge Kommissionen skal gennemføres i tidsrummet 2010-2020, optræder en revision af den måde, hvorpå man skal nå 2020-målet på 95 g CO2/km, som er fastsat i lovgivningen om personbiler, og eventuelt den måde, hvorpå man skal nå det langsigtede mål, som er omhandlet i udkastet til forordning om CO2-emissioner fra lette erhvervskøretøjer. Desuden er Kommissionen indstillet på at foreslå dels en ny testprocedure, der mere præcist afspejler kørselsforholdene i den virkelige verden, dels de tilsvarende specifikke CO2-emissioner og det tilsvarende brændstofforbrug.

Kommissionen har også planer om at se nærmere på muligheden for at måle og certificere CO2-emissioner fra tunge køretøjer. Hvis der kan opnås enighed om at godkende sådanne metoder, vil Kommissionen overveje at indføre effektivitetsnormer for tunge erhvervskøretøjer.

Kommissionen vil også arbejde videre med sin analyse af motorkøretøjers brændstofforbrug i hele deres levetid. Den vil overveje, om denne vugge-til-grav-tilgang kan integreres i de langsigtede mål for køretøjer.

5.2. Fremtidsudsigter
Kommissionens foreløbige arbejde med spørgsmålet om mindskelse af kulstofindholdet over en længere tidshorisont tyder på, at for at være forenelig med 2° C-målsætningen må EU frem til 2050 reducere sine samlede CO2-emissioner med omkring 70 %32 sammenlignet med niveauet i 1990. Transportsektoren vi skulle yde et betydeligt bidrag hertil. Imidlertid er drivhusgasemissionerne fra vejtransportsektoren steget med 26 % siden 1990.

EU skal forbedre sin ressourceeffektivitet og energisikkerhed, mindske luftforureningen og fastholde sin ledende rolle i bekæmpelsen af klimaændringer. Transportsektorens samlede CO2-emissioner er støt stigende trods de teknologiske fremskridt, og derfor kræver denne sektor særlig opmærksomhed. Der vil være behov for en større indsats for at gøre bæredygtig mobilitet til en realitet. Den strategi, der diskuteres i denne rapport, fokuserer primært på markedsføringen af nye typer køretøjer, men den måde, hvorpå de bruges efterfølgende, er også et vigtigt aspekt.