Gjennomføringen av betalingsområdet for euroen i 2009-2012
Meddelse fra Kommisjonen om gjennomføringen av det felles betalingsområdet for euro: en kjøreplan for tidsrommet 2009-2012
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 10.9.2009
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)
Skal det fælles eurobetalingsområde (SEPA) blive en succes, er det nødvendigt, at alle involverede aktører yder en helhjertet indsats. Det Europæiske Betalingsråd (EPC), den europæiske banksektors beslutningstagende og koordinerende organ for betalingstjenester, har med gode resultater udarbejdet de nødvendige ordninger for SEPA-pengeoverførsler (SCT) og SEPA direkte debitering og arbejder nu på kortstandarder, men overflytningen til SEPA sker stadigvæk meget langsomt. I maj 2009 – næsten halvandet år efter lanceringen af SCT – anvendtes der kun SEPA-standarder [1] ved 3,9 % af pengeoverførslerne. I det aktuelle økonomisk vanskelige klima tøver erhvervslivet måske også med at investere, selv om detailbankforretninger og betalingsoverførsler fortsat udgør en stabil kilde til regelmæssigt voksende indtægter. Integrerede betalingsmarkeder vil spille en afgørende rolle i fremtiden for disse banker, fordi de spiller en stadig større rolle i vort moderne samfund.
Den svindende interesse hos bankerne kan falde yderligere på grund af usikkerhed omkring nøgleaspekter i projektet. SEPA er først og fremmest markedsstyret, men en del af usikkerheden kan kun løses med hjælp fra offentlige myndigheder. Der er nu behov for tiltag fra alle aktører.
I konklusionerne fra Rådet (økonomi og finans) den 10. februar 2009 [2] hed det: "erkender, at den aktuelle finanskrise og økonomiske afmatning giver anledning til store effektivitetsforbedringer og omkostningsbesparelser, som vil kræve et øget engagement fra alle parter i projektet, og opfordrer Kommissionen, ECB og eurosystemet til at fortsætte med at varetage deres rolle med hensyn til at identificere de aktioner, der er nødvendige for at opnå et godt resultat."
Nærværende SEPA-køreplan giver en ramme for foranstaltninger til sikring af en fuldstændig gennemførelse og er en opfølgning af Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde den 4. marts 2009, hvor Kommissionen meddelte, at den ville fremlægge forslag i midten af 2009 for at sikre, at man får alle fordelene ved et fælles eurobetalingsområde [3].
Kommissionen og Den Europæiske Centralbank har samme opfattelse af visionerne for SEPA [4], og nærværende køreplan afspejler det nære samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Kommissionen vedrørende den videre udvikling heraf. Eurosystemet har i sin sjette situationsrapport for SEPA også udpeget de konkrete opgaver, der skal sikre en gennemførelse af og overflytning til SEPA. De to dokumenter supplerer hinanden.
Nærværende køreplan fokuserer først og fremmest på de medlemsstater, som har indført euroen. Ikke desto mindre stræber de fleste ikke-euromedlemsstater efter et euromedlemskab, og euroen spiller allerede en vigtig rolle i deres finansielle og handelsmæssige relationer. Det er derfor vigtigt, at ikke-euromedlemsstaterne føler sig involveret i denne køreplan, selv om overflytningen til SEPA sker i et noget langsommere tempo.
1 Se:http://www.ecb.int/paym/sepa/timeline/use/html/index.en.html
2 Se:http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/da/ecofin/106146.pdf
3 Meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde Driving European recovery, bilag I
4 Se:http://www.ecb.int/paym/sepa/html/vision.en.html
Skal det fælles eurobetalingsområde (SEPA) blive en succes, er det nødvendigt, at alle involverede aktører yder en helhjertet indsats. Det Europæiske Betalingsråd (EPC), den europæiske banksektors beslutningstagende og koordinerende organ for betalingstjenester, har med gode resultater udarbejdet de nødvendige ordninger for SEPA-pengeoverførsler (SCT) og SEPA direkte debitering og arbejder nu på kortstandarder, men overflytningen til SEPA sker stadigvæk meget langsomt. I maj 2009 – næsten halvandet år efter lanceringen af SCT – anvendtes der kun SEPA-standarder [1] ved 3,9 % af pengeoverførslerne. I det aktuelle økonomisk vanskelige klima tøver erhvervslivet måske også med at investere, selv om detailbankforretninger og betalingsoverførsler fortsat udgør en stabil kilde til regelmæssigt voksende indtægter. Integrerede betalingsmarkeder vil spille en afgørende rolle i fremtiden for disse banker, fordi de spiller en stadig større rolle i vort moderne samfund.
Den svindende interesse hos bankerne kan falde yderligere på grund af usikkerhed omkring nøgleaspekter i projektet. SEPA er først og fremmest markedsstyret, men en del af usikkerheden kan kun løses med hjælp fra offentlige myndigheder. Der er nu behov for tiltag fra alle aktører.
I konklusionerne fra Rådet (økonomi og finans) den 10. februar 2009 [2] hed det: "erkender, at den aktuelle finanskrise og økonomiske afmatning giver anledning til store effektivitetsforbedringer og omkostningsbesparelser, som vil kræve et øget engagement fra alle parter i projektet, og opfordrer Kommissionen, ECB og eurosystemet til at fortsætte med at varetage deres rolle med hensyn til at identificere de aktioner, der er nødvendige for at opnå et godt resultat."
Nærværende SEPA-køreplan giver en ramme for foranstaltninger til sikring af en fuldstændig gennemførelse og er en opfølgning af Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde den 4. marts 2009, hvor Kommissionen meddelte, at den ville fremlægge forslag i midten af 2009 for at sikre, at man får alle fordelene ved et fælles eurobetalingsområde [3].
Kommissionen og Den Europæiske Centralbank har samme opfattelse af visionerne for SEPA [4], og nærværende køreplan afspejler det nære samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Kommissionen vedrørende den videre udvikling heraf. Eurosystemet har i sin sjette situationsrapport for SEPA også udpeget de konkrete opgaver, der skal sikre en gennemførelse af og overflytning til SEPA. De to dokumenter supplerer hinanden.
Nærværende køreplan fokuserer først og fremmest på de medlemsstater, som har indført euroen. Ikke desto mindre stræber de fleste ikke-euromedlemsstater efter et euromedlemskab, og euroen spiller allerede en vigtig rolle i deres finansielle og handelsmæssige relationer. Det er derfor vigtigt, at ikke-euromedlemsstaterne føler sig involveret i denne køreplan, selv om overflytningen til SEPA sker i et noget langsommere tempo.
1 Se:http://www.ecb.int/paym/sepa/timeline/use/html/index.en.html
2 Se:http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/da/ecofin/106146.pdf
3 Meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde Driving European recovery, bilag I
4 Se:http://www.ecb.int/paym/sepa/html/vision.en.html