BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 16.4.2013, dansk utgave)

EU's beredskab over for naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer skal styrkes
Europa-Kommissionen fremlægger i dag en pakke bestående af følgende to dele: En EU-strategi for tilpasning til klimaændringer, som udstikker en ramme og forskellige mekanismer, der tager sigte på, at EU’s beredskab over for de nuværende og fremtidige virkninger af klimaændringerne bringes op på et nyt niveau – og i relation hertil en grønbog om forsikring mod naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, som Kommissionen netop har vedtaget. Den offentlige høring i forbindelse med grønbogen lancerer en bred debat om tilstrækkelige og tilgængelige forsikringsmuligheder.

EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, udtaler: "Det bør fortsat være en af vore topprioriteter at reducere verdens drivhusgasemissioner for at holde den globale opvarmning på under 2 °C og forhindre farlige klimaforandringer. Men de negative virkninger af klimaforandringerne bliver stadig mere tydelige i Europa i dag. Tilpasningen til disse forandringer er en af de største udfordringer for den territoriale udvikling i Europa. Vores strategi vil hjælpe de europæiske beslutningstagerne med at vælge de bedste løsninger til gavn for borgerne. Og dét vil stimulere vækst og job og afværge potentielt høje menneskelige, økonomiske og miljømæssige omkostninger på et senere tidspunkt."

Michel Barnier, kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, udtaler: "Antallet af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer stiger, mens forsikringssektorens kapacitet til at forsikre mod dem ikke udnyttes fuldt ud. Det er nødvendigt på europæisk plan at undersøge forskellige løsninger på dette problem, afdække muligheder for at anvende fælles midler til forebyggelse og finde måder, hvorpå vi kan skabe øget opmærksomhed blandt borgerne og virksomhederne. Denne grønbog lancerer en vigtig debat om disse spørgsmål og vil give os et mere fuldstændigt overblik over situationen i forskellige medlemsstater."

Kristalina Georgieva, EU-kommissær med ansvar for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring, udtaler: "Gennemarbejdede forsikringsaftaler kan også virke som et markedsbaseret instrument, der kan modvirke risikobetonet adfærd, øge bevidstheden over for risici og strømline katastrofesikringen i økonomiske beslutninger."

Strategien fokuserer på tre hovedmålsætninger

• Fremme af medlemsstaternes indsats: Kommissionen ønsker at anspore alle medlemsstaterne til at vedtage omfattende tilpasningsstrategier (p.t. har 15 medlemsstater sådanne strategier) og vil give støtte og hjælp til handling og til opbygning af deres tilpasningsevne. Kommissionen vil også støtte tilpasningen i byerne ved at fremme frivillige tilsagn på grundlag af modellen for den såkaldte borgmesteraftale.

• EU-tiltag med henblik på klimasikring: Fremme af tilpasning i de vigtigste sårbare sektorer, såsom landbrug og fiskeri og inden for rammerne af samhørighedspolitikken, sikre at Europas infrastruktur bliver mere resistent og fremme anvendelsen af forsikring mod naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

• Mere velinformeret beslutningstagning: Tage fat om problemet med videnhuller vedrørende tilpasning og videreudvikle den europæiske klimatilpasningsplatform (Climate-ADAPT) som ”one-stop-shop” for tilpasningsinformation i Europa.

Flere job, færre omkostninger

Strategien lægger stor vægt på tilpasningsløsninger, der sikrer lavest mulige omkostninger, er gode for økonomien såvel som for klimaet, og som giver god mening af en række forskellige grunde. Den vil fremme bæredygtig vækst, stimulere klimaresistente investeringer og skabe nye job, navnlig inden for f.eks. landbrugsteknologier, forvaltning af økosystemer, bygge- og anlægssektoren, vandforvaltning og forsikring.

Vurderingen af fremtidige omkostninger og fordele indikerer, at for hver euro, der bruges til beskyttelse mod oversvømmelse, kan der spares seks euro i skadesomkostninger. Oversvømmelserne i EU har i perioden 1980-2011 resulteret i over 2 500 dødsfald, berørt mere end 5,5 mio. mennesker og ført til direkte økonomiske tab på mere end 90 mia. EUR. Omkostningerne ved en manglende tilpasning til klimaændringer anslås til mindst 100 mia. EUR årligt i 2020 og op til 250 mia. EUR i 2050 for EU som helhed.

Grønbog om forsikring mod katastrofer

Som mange andre regioner i verden er Den Europæiske Union sårbar overfor næsten alle typer naturkatastrofer. Katastrofer koster ikke blot liv, men forårsager også skader for flere milliarder euro hvert år, hvilket har indvirkning på både den økonomiske stabilitet og på væksten. Katastrofer kan have grænseoverskridende konsekvenser og potentielt true hele områder i tilstødende lande. Selv hvor omkostningerne for store katastrofer måtte være koncentreret lokalt, kan medlemsstaterne efterfølgende risikere at skulle opretholde et stort skattetryk, såfremt omkostningerne ikke er tilstrækkeligt dækket ind forsikringsmæssigt, og dette kan skabe både intern og ekstern ubalance. Det er derfor et vigtigt spørgsmål for både borgere, virksomheder og regeringer i hele EU.

Grønbogen rejser en række spørgsmål om tilstrækkelig og tilgængelig katastrofeforsikring. Målet er at øge bevidstheden om emnet og vurdere om tiltag på EU-plan kunne være passende eller berettigede for at forbedre markedet for katastrofeforsikring i Den Europæiske Union. Mere generelt vil denne proces udvide videnbasen, fremme forsikring som et værktøj til katastrofehåndtering og dermed bidrage til et skift over mod en generel kultur, der forbygger og afbøder risikoen for katastrofer.

De næste skridt

Meddelelsen om tilpasningsstrategien forelægges de andre EU-institutioner med henblik på kommentarer, og Kommissionen afholder en interessentkonference om strategien i Bruxelles den 29. april.

Den offentlige høring om grønbogen er åben frem til den 30. juni 2013. Når Kommissionen har gennemgået de modtagne kommentarer, vil den træffe afgørelse om den mest hensigtsmæssige opfølgning, der kan have forskellig karakter, såvel lovgivningsmæssig som ikke-lovgivningsmæssig.

Baggrund

Europa opvarmes hurtigere end mange andre dele af verden, og temperaturen i EU’s landområder har i løbet af det seneste årti i gennemsnit været 1,3 °C over det førindustrielle niveau sammenlignet med det globale gennemsnit på 0,8 °C. Virkningerne varierer i EU afhængigt af klimatiske, geografiske og socioøkonomiske vilkår, men alle medlemsstater udsættes for klimaændringer. Der er opstået flere ekstreme vejrforhold med hyppigere hedebølger, skovbrande og tørker i Syd- og Centraleuropa. Der forventes større nedbør og oversvømmelser i det nordlige og nordøstlige Europa, med en øget risiko for oversvømmelser i kystområder og erosion. Hvis der forekommer flere af den form for hændelser, vil omfanget af katastrofer sandsynligvis vokse, hvilket fører til betydelige økonomiske tab, folkesundhedsproblemer og dødsfald.

I Europa er Middelhavsområdet, bjergområder, tæt befolkede flodsletter, kystområder, regioner i den yderste periferi og arktiske områder særligt sårbare over for virkningerne af klimaforandringerne. Desuden bor tre fjerdedele af befolkningen i Europa i byområder, som risikerer at blive udsat for hedebølger, oversvømmelser og stigende havvandstand.