Grønnbok og EU-høring om langsiktig finansiering
Grønnbok: Langsiktig finansiering av den europeiske økonomi
Green Paper: Long-term financing of the European economy
Grønnbok lagt fram og EU-høring igangsatt av Kommisjonen 25.3.2013
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 25.3.2013, dansk utgave)
Europa-Kommissionen offentliggør grønbog om den langsigtede finansiering af den europæiske økonomi
Europa-Kommissionen har i dag vedtaget en grønbog, som markerer indledningen på en tre måneder lang offentlig høring om, hvordan man kan fremme udbuddet af langsigtet finansiering, og hvordan man kan forbedre og diversificere systemet for finansiel formidling i tilknytning til langsigtet investering i Europa. Langsigtede investeringer er udgifter, der forbedrer økonomiens produktive kapacitet. Heri kan indgå energi-, transport- og kommunikationsinfrastrukturer, industri- og servicefaciliteter, teknologier til økoinnovation og modvirkning af klimaændringer samt uddannelse og forskning og udvikling. Europa står over for omfattende og langsigtede investeringsbehov, som er en afgørende forudsætning for bæredygtig vækst. For at finansiere langsigtede investeringer skal staten, erhvervslivet og husholdningerne have adgang til forudsigelig langsigtet finansiering.
Finanskrisen har påvirket den europæiske finanssektors evne til at kanalisere opsparing videre til langsigtede investeringer. Det er derfor vigtigt, at vi ser på, hvad der kan gøres for at forbedre adgangen til langsigtet investering, og Kommissionens grønbog fokuserer på, hvordan denne proces fungerer.
Et af de vigtige spørgsmål er, om Europas historisk set store afhængighed af at lade langsigtede investeringer finansiere af bankerne bliver og bør blive afløst af et mere diversificeret system med en langt højere andel af direkte finansiering via kapitalmarkedet (dvs. finansiering gennem obligationer) og større inddragelse af institutionelle investorer (f.eks. pensionsfonde) og andre alternativer. Der bør især være fokus på SMV'ers finansieringsbehov, idet disse har potentialet til at underbygge en langsigtet vækst. De har brug for adgang til bankfinansiering og finansiering gennem andre kilder.
Høringssvarene vil hjælpe Kommissionen med at finde ud af, hvad der kan gøres for at fjerne hindringerne for langsigtet finansiering. Opfølgningen kan ske på flere måder, både gennem lovgivningsinitiativer og andre initiativer.
Michel Barnier, kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, udtalte: "Europas økonomi står over for store udfordringer, herunder omfattende og langsigtede investeringsbehov. Disse behov må dækkes, hvis der skal skabes grundlag for innovation og konkurrenceevne, og hvis der skal skabes bæredygtig vækst og job i Europa. Samtidig kræves der til opfyldelse af behovene langsigtet finansiering. At sikre, at vores økonomi og finanssektor – herunder banker og institutionelle investorer som f.eks. forsikringsselskaber og pensionsfonde – kan finansiere langsigtede investeringer er en vigtig, men kompleks opgave. Vi må finde ud af, hvilke hindringer der er for langsigtet finansiering, og hvad der mere kan gøres for at fjerne dem."
Olli Rehn, næstformand for Kommissionen med ansvar for økonomiske og monetære anliggender og euroen, udtalte: "Den nødvendige genopretning af balancen i den europæiske økonomi er godt i gang, og de finansielle markeder bør kunne understøtte de stadig hurtigere strukturændringer. Det er vigtigt at sikre, at rammerne for langsigtede investeringer og finansiering er rummelige og fleksible nok til at tage højde for disse udfordringer, således at Europas vækstpotentiale kan udfolde sig fuldt ud."
Baggrund
Denne grønbog omhandler langsigtede investeringer forstået som dannelse af materiel og immateriel kapital med lang levetid. Mange investeringer inden for energiinfrastruktur, klimaændringer, uddannelse osv. sikrer generelle fordele for offentligheden, da de genererer et større afkast for samfundet som helhed ved at støtte grundlæggende tjenester og forbedre levestandarden. Deres virkning kan også allerede mærkes på kortere sigt. De sætter staten og erhvervslivet i stand til at imødekomme nye økonomiske, sociale og miljømæssige krav, letter overgangen til en mere bæredygtig økonomi og sætter skub i den langsigtede produktivitetsvækst og forbedring af konkurrenceevnen. Klimaforandringerne og rovdriften på naturressourcerne understreger yderligere, hvor stor en udfordring der ligger i bæredygtig vækst, da de kræver mere langsigtede investeringer i lavemissionsenergi, energi- og ressourceeffektivitet og -infrastruktur - helt i overensstemmelse med det politiske mål om at begrænse klimaforandringerne til under to grader og afkoble økonomisk vækst fra ressourceanvendelsen. Vigtigheden af langsigtet finansiering for vækst og jobskabelse anerkendes på internationalt plan af G20.
Økonomiens evne til at finansiere langsigtede investeringer afhænger af det finansielle systems evne til effektivt at kanalisere midler til de rigtige brugere og investeringer gennem åbne og konkurrenceprægede markeder. Denne proces kan varetages af forskellige formidlere, herunder banker, forsikringsselskaber og pensionsfonde, og ved direkte adgang til finansielle markeder.
I Europa er forholdet mellem BNP og hhv. investeringer og opsparing gunstigere end i andre dele af verden. Af dette overordnede billede fremgår det imidlertid ikke, at både opsparere og investorer i øjeblikket oplever betydelig usikkerhed, risikoaversion og manglende tillid som følge af den svage makroøkonomiske situation og de usikre fremtidsudsigter. Dette kan have varige konsekvenser og skabe mere permanente hindringer for udbuddet af langsigtet finansiering.
En vigtig lære af krisen er, at det er nødvendigt med effektiv regulering og overvågning af den finansielle sektor for at genoprette den finansielle stabilitet og tilliden på markederne. EU har i den forbindelse gennemført et omfattende finansielt reformprogram, som supplerer bredere skattemæssige og økonomiske reformer. Finansiel stabilitet er afgørende, men kan ikke stå alene. Som en del af en bredere politisk indsats er det nødvendigt at sikre, at den detaljerede kalibrering af den nye lovgivnings- og tilsynsramme effektivt sætter den finansielle sektor i stand til at understøtte realøkonomien uden at bringe den finansielle stabilitet i fare. På den baggrund bør indsatsen for at forbedre den europæiske økonomis langsigtede finansiering omfatte et bredt udvalg af indbyrdes forbundne faktorer:
• de finansielle institutioners evne til at kanalisere langsigtet finansiering
• de finansielle markeders effektivitet og resultater med hensyn til at tilbyde langsigtede finansieringsinstrumenter
• tværgående faktorer, der understøtter langsigtet opsparing og finansiering og
• SMV'ers mulighed for adgang til finansiering gennem banker og på anden måde.
Se også MEMO/13/280
Europa-Kommissionen offentliggør grønbog om den langsigtede finansiering af den europæiske økonomi
Europa-Kommissionen har i dag vedtaget en grønbog, som markerer indledningen på en tre måneder lang offentlig høring om, hvordan man kan fremme udbuddet af langsigtet finansiering, og hvordan man kan forbedre og diversificere systemet for finansiel formidling i tilknytning til langsigtet investering i Europa. Langsigtede investeringer er udgifter, der forbedrer økonomiens produktive kapacitet. Heri kan indgå energi-, transport- og kommunikationsinfrastrukturer, industri- og servicefaciliteter, teknologier til økoinnovation og modvirkning af klimaændringer samt uddannelse og forskning og udvikling. Europa står over for omfattende og langsigtede investeringsbehov, som er en afgørende forudsætning for bæredygtig vækst. For at finansiere langsigtede investeringer skal staten, erhvervslivet og husholdningerne have adgang til forudsigelig langsigtet finansiering.
Finanskrisen har påvirket den europæiske finanssektors evne til at kanalisere opsparing videre til langsigtede investeringer. Det er derfor vigtigt, at vi ser på, hvad der kan gøres for at forbedre adgangen til langsigtet investering, og Kommissionens grønbog fokuserer på, hvordan denne proces fungerer.
Et af de vigtige spørgsmål er, om Europas historisk set store afhængighed af at lade langsigtede investeringer finansiere af bankerne bliver og bør blive afløst af et mere diversificeret system med en langt højere andel af direkte finansiering via kapitalmarkedet (dvs. finansiering gennem obligationer) og større inddragelse af institutionelle investorer (f.eks. pensionsfonde) og andre alternativer. Der bør især være fokus på SMV'ers finansieringsbehov, idet disse har potentialet til at underbygge en langsigtet vækst. De har brug for adgang til bankfinansiering og finansiering gennem andre kilder.
Høringssvarene vil hjælpe Kommissionen med at finde ud af, hvad der kan gøres for at fjerne hindringerne for langsigtet finansiering. Opfølgningen kan ske på flere måder, både gennem lovgivningsinitiativer og andre initiativer.
Michel Barnier, kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, udtalte: "Europas økonomi står over for store udfordringer, herunder omfattende og langsigtede investeringsbehov. Disse behov må dækkes, hvis der skal skabes grundlag for innovation og konkurrenceevne, og hvis der skal skabes bæredygtig vækst og job i Europa. Samtidig kræves der til opfyldelse af behovene langsigtet finansiering. At sikre, at vores økonomi og finanssektor – herunder banker og institutionelle investorer som f.eks. forsikringsselskaber og pensionsfonde – kan finansiere langsigtede investeringer er en vigtig, men kompleks opgave. Vi må finde ud af, hvilke hindringer der er for langsigtet finansiering, og hvad der mere kan gøres for at fjerne dem."
Olli Rehn, næstformand for Kommissionen med ansvar for økonomiske og monetære anliggender og euroen, udtalte: "Den nødvendige genopretning af balancen i den europæiske økonomi er godt i gang, og de finansielle markeder bør kunne understøtte de stadig hurtigere strukturændringer. Det er vigtigt at sikre, at rammerne for langsigtede investeringer og finansiering er rummelige og fleksible nok til at tage højde for disse udfordringer, således at Europas vækstpotentiale kan udfolde sig fuldt ud."
Baggrund
Denne grønbog omhandler langsigtede investeringer forstået som dannelse af materiel og immateriel kapital med lang levetid. Mange investeringer inden for energiinfrastruktur, klimaændringer, uddannelse osv. sikrer generelle fordele for offentligheden, da de genererer et større afkast for samfundet som helhed ved at støtte grundlæggende tjenester og forbedre levestandarden. Deres virkning kan også allerede mærkes på kortere sigt. De sætter staten og erhvervslivet i stand til at imødekomme nye økonomiske, sociale og miljømæssige krav, letter overgangen til en mere bæredygtig økonomi og sætter skub i den langsigtede produktivitetsvækst og forbedring af konkurrenceevnen. Klimaforandringerne og rovdriften på naturressourcerne understreger yderligere, hvor stor en udfordring der ligger i bæredygtig vækst, da de kræver mere langsigtede investeringer i lavemissionsenergi, energi- og ressourceeffektivitet og -infrastruktur - helt i overensstemmelse med det politiske mål om at begrænse klimaforandringerne til under to grader og afkoble økonomisk vækst fra ressourceanvendelsen. Vigtigheden af langsigtet finansiering for vækst og jobskabelse anerkendes på internationalt plan af G20.
Økonomiens evne til at finansiere langsigtede investeringer afhænger af det finansielle systems evne til effektivt at kanalisere midler til de rigtige brugere og investeringer gennem åbne og konkurrenceprægede markeder. Denne proces kan varetages af forskellige formidlere, herunder banker, forsikringsselskaber og pensionsfonde, og ved direkte adgang til finansielle markeder.
I Europa er forholdet mellem BNP og hhv. investeringer og opsparing gunstigere end i andre dele af verden. Af dette overordnede billede fremgår det imidlertid ikke, at både opsparere og investorer i øjeblikket oplever betydelig usikkerhed, risikoaversion og manglende tillid som følge af den svage makroøkonomiske situation og de usikre fremtidsudsigter. Dette kan have varige konsekvenser og skabe mere permanente hindringer for udbuddet af langsigtet finansiering.
En vigtig lære af krisen er, at det er nødvendigt med effektiv regulering og overvågning af den finansielle sektor for at genoprette den finansielle stabilitet og tilliden på markederne. EU har i den forbindelse gennemført et omfattende finansielt reformprogram, som supplerer bredere skattemæssige og økonomiske reformer. Finansiel stabilitet er afgørende, men kan ikke stå alene. Som en del af en bredere politisk indsats er det nødvendigt at sikre, at den detaljerede kalibrering af den nye lovgivnings- og tilsynsramme effektivt sætter den finansielle sektor i stand til at understøtte realøkonomien uden at bringe den finansielle stabilitet i fare. På den baggrund bør indsatsen for at forbedre den europæiske økonomis langsigtede finansiering omfatte et bredt udvalg af indbyrdes forbundne faktorer:
• de finansielle institutioners evne til at kanalisere langsigtet finansiering
• de finansielle markeders effektivitet og resultater med hensyn til at tilbyde langsigtede finansieringsinstrumenter
• tværgående faktorer, der understøtter langsigtet opsparing og finansiering og
• SMV'ers mulighed for adgang til finansiering gennem banker og på anden måde.
Se også MEMO/13/280