Grønnbok om e-prosedyrer for offentlige innkjøp
Grønnbok om økt bruk av elektronisk baserte offentlige innkjøpsprosesyrer i EU
Invitasjon til deltakelse i ekspertgruppe kunngjort 29.7.2011
Som en oppfølging til grønnboken om elektroniske innkjøpsrutiner, kunngjorde Kommisjonen 29. juli 2011 at den vil etablere en uformell ekspertgruppe som skal assistere Kommisjonen i utarbeiding av felles regelverk for e-prosedyrer for offentlige innkjøp. Interesserte kan fremme sitt kandidatur for deltakelse i gruppen innen 30. september 2011.
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens grønnbok, dansk utgave)
Elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer henviser til statslige institutioners og andre offentlige organisationers brug af elektronisk kommunikation og transaktionsbehandling i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser eller udbud af offentlige arbejder. Der står imidlertid meget mere på spil end blot overgangen fra papirbaserede systemer til systemer, hvor der anvendes elektronisk kommunikation i forbindelse med offentlige indkøbsprocedurer. Elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer skaber mulighed for væsentlige effektivitetsforbedringer i forbindelse med de enkelte indkøb, den overordnede administration af offentlige indkøb og den måde, hvorpå markederne for offentlige kontrakter fungerer.
Den gradvise indfasning af offentlige e-indkøb er et led i et ambitiøst e-forvaltningsprogram, som grundlæggende kan ændre funktion og resultater i den offentlige administration. I Kommissionens digitale dagsorden for Europa forudser vedtagelsen af en hvidbog fra Kommissionen, der skitserer de foranstaltninger, som Kommissionen vil træffe for at etablere en sammenkoblet infrastruktur for elektronisk baserede offentlige indkøb [1]. Den aktuelle grønbog udgør det første skridt hen imod opnåelsen af dette samt defineringen/implementeringen af et ambitiøst, men realistisk program til at udnytte potentialet for informations- og kommunikationsteknologi (ikt) til at opnå bedre offentlige indkøbsprocedurer på tværs af det indre marked.
Denne grønbog udgør også det første skridt hen imod en koordineret, ambitiøs og omfattende gennemgang af de eksisterende rammer for offentlige indkøb i EU, som skal fremkomme med forslag til reformer af EU-lovgivningen. Den vil blive fulgt op af endnu en grønbog, der behandler andre spørgsmål i relation til moderniseringen af de eksisterende rammer for offentlige indkøb i EU.
I 2005 gav EU’s ministre udtryk for et håb om, at “mindst 50 % af de offentlige indkøb, der overstiger EU’s tærskelværdi for offentlige indkøb, vil blive udført elektronisk senest i
2010 [2]. For at opnå dette har Kommissionen ændret lovgivningen og implementeret en handlingsplan vedrørende elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer (2004) [3]. På trods af dette ligger det faktisk opnåede langt bagefter de indledende forhåbninger, hvilket afspejler overgangens logistiske og administrative kompleksitet. Kommissionens vurdering [4] tyder på, at mindre end 5 % af værdien af de samlede offentlige indkøbsbudgetter i de medlemsstater, der er længst fremme [5], tildeles via elektroniske systemer. Efter Kommissionens opfattelse er tiden nu inde til, at Kommissionen igen kan fokusere på at understøtte de nationale, regionale og lokale myndigheders anvendelse af elektronisk baserede indkøbsprocedurer. Teknologien er nu moden. Der er etableret velfungerende platforme for elektronisk baserede e-indkøb i mange regioner og medlemsstater. Trafikken gennem disse systemer har nået en kritisk masse og er i stærk vækst. Der er mulighed for at formidle bedste praksis og udbedre mangler i det juridiske og politiske miljø i EU, som ellers kunne kvæle disse udviklinger.
Derudover er der en mulighed for at justere udvikling og processer for at sikre, at de væsentligste moduler i den nye infrastruktur for elektronisk baserede offentlige indkøb understøtter deltagelse i indkøbsprocedurer på tværs af landegrænser. Unkontrolleret spredning af tekniske løsninger og applikationer kan føre til unødvendige hindringer for de økonomiske aktørers deltagelse i procedurer, der er organiseret omkring partnerlandes systemer. Mens grænseoverskridende deltagelse i elektronisk baserede offentlige indkøb fortsat er anekdotisk, mener Kommissionen, at det er klogt at handle nu for at undgå, at tekniske eller operationelle hindringer bliver endemiske i det nye landskab for elektronisk baserede offentlige indkøb.
1 En digital dagsorden for Europa KOM(2010) 245 (s. 32).
2 Den ministerielle Manchester-erklæring fra 2005.
3 Meddelelse om handlingsplan for gennemførelsen af lovgivningen om elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer, offentliggjort i december 2004.
4 Se Kommissionens vurdering af handlingsplanen fra 2004 vedrørende elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer og en underbyggende undersøgelse offentliggjort på webstedet for Generaldirektoratet for det Indre Marked og Tjenesteydelser.
5 Der er her set bort fra Portugal, hvor brugen af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer har været obligatorisk siden 1. november 2009 i alle faser fra udbudsmeddelelse til tildeling af kontrakt.
Elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer henviser til statslige institutioners og andre offentlige organisationers brug af elektronisk kommunikation og transaktionsbehandling i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser eller udbud af offentlige arbejder. Der står imidlertid meget mere på spil end blot overgangen fra papirbaserede systemer til systemer, hvor der anvendes elektronisk kommunikation i forbindelse med offentlige indkøbsprocedurer. Elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer skaber mulighed for væsentlige effektivitetsforbedringer i forbindelse med de enkelte indkøb, den overordnede administration af offentlige indkøb og den måde, hvorpå markederne for offentlige kontrakter fungerer.
Den gradvise indfasning af offentlige e-indkøb er et led i et ambitiøst e-forvaltningsprogram, som grundlæggende kan ændre funktion og resultater i den offentlige administration. I Kommissionens digitale dagsorden for Europa forudser vedtagelsen af en hvidbog fra Kommissionen, der skitserer de foranstaltninger, som Kommissionen vil træffe for at etablere en sammenkoblet infrastruktur for elektronisk baserede offentlige indkøb [1]. Den aktuelle grønbog udgør det første skridt hen imod opnåelsen af dette samt defineringen/implementeringen af et ambitiøst, men realistisk program til at udnytte potentialet for informations- og kommunikationsteknologi (ikt) til at opnå bedre offentlige indkøbsprocedurer på tværs af det indre marked.
Denne grønbog udgør også det første skridt hen imod en koordineret, ambitiøs og omfattende gennemgang af de eksisterende rammer for offentlige indkøb i EU, som skal fremkomme med forslag til reformer af EU-lovgivningen. Den vil blive fulgt op af endnu en grønbog, der behandler andre spørgsmål i relation til moderniseringen af de eksisterende rammer for offentlige indkøb i EU.
I 2005 gav EU’s ministre udtryk for et håb om, at “mindst 50 % af de offentlige indkøb, der overstiger EU’s tærskelværdi for offentlige indkøb, vil blive udført elektronisk senest i
2010 [2]. For at opnå dette har Kommissionen ændret lovgivningen og implementeret en handlingsplan vedrørende elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer (2004) [3]. På trods af dette ligger det faktisk opnåede langt bagefter de indledende forhåbninger, hvilket afspejler overgangens logistiske og administrative kompleksitet. Kommissionens vurdering [4] tyder på, at mindre end 5 % af værdien af de samlede offentlige indkøbsbudgetter i de medlemsstater, der er længst fremme [5], tildeles via elektroniske systemer. Efter Kommissionens opfattelse er tiden nu inde til, at Kommissionen igen kan fokusere på at understøtte de nationale, regionale og lokale myndigheders anvendelse af elektronisk baserede indkøbsprocedurer. Teknologien er nu moden. Der er etableret velfungerende platforme for elektronisk baserede e-indkøb i mange regioner og medlemsstater. Trafikken gennem disse systemer har nået en kritisk masse og er i stærk vækst. Der er mulighed for at formidle bedste praksis og udbedre mangler i det juridiske og politiske miljø i EU, som ellers kunne kvæle disse udviklinger.
Derudover er der en mulighed for at justere udvikling og processer for at sikre, at de væsentligste moduler i den nye infrastruktur for elektronisk baserede offentlige indkøb understøtter deltagelse i indkøbsprocedurer på tværs af landegrænser. Unkontrolleret spredning af tekniske løsninger og applikationer kan føre til unødvendige hindringer for de økonomiske aktørers deltagelse i procedurer, der er organiseret omkring partnerlandes systemer. Mens grænseoverskridende deltagelse i elektronisk baserede offentlige indkøb fortsat er anekdotisk, mener Kommissionen, at det er klogt at handle nu for at undgå, at tekniske eller operationelle hindringer bliver endemiske i det nye landskab for elektronisk baserede offentlige indkøb.
1 En digital dagsorden for Europa KOM(2010) 245 (s. 32).
2 Den ministerielle Manchester-erklæring fra 2005.
3 Meddelelse om handlingsplan for gennemførelsen af lovgivningen om elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer, offentliggjort i december 2004.
4 Se Kommissionens vurdering af handlingsplanen fra 2004 vedrørende elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer og en underbyggende undersøgelse offentliggjort på webstedet for Generaldirektoratet for det Indre Marked og Tjenesteydelser.
5 Der er her set bort fra Portugal, hvor brugen af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer har været obligatorisk siden 1. november 2009 i alle faser fra udbudsmeddelelse til tildeling af kontrakt.