Denne sektor, som omfatter scenekunst, billedkunst, kulturarv, film, tv og radio, musik, forlagsvirksomhed, videospil, nye medier, arkitektur, design, mode og reklamevirksomhed, tilbyder kvalitetsjob til mere end 5 millioner mennesker i EU.

Den bidrager med 2,6 % af EU's BNP – som er mere, end hvad mange fremstillingsindustrier gør. De kulturelle og kreative industrier vokser også hurtigere end de fleste områder i økonomien.

Digitalisering og globalisering er i gang med at åbne op for nye markedsmuligheder, især for de små virksomheder. Men disse virksomheder står meget ofte over for forhindringer, når de vil udnytte deres fulde potentiale. Den offentlige høring opfordrer interesseparter og andre til at overveje spørgsmål som:

Hvordan kan vi lette adgangen til finansiering for små virksomheder og mikrovirksomheder, hvis eneste aktiv er deres kreativitet?

Hvordan kan EU hjælpe med at sikre den rette kombination af kreative og ledelsesmæssige færdigheder i disse sektorer?

Hvordan kan vi fremme mere innovation og eksperimentering, herunder større brug af informations- og kommunikationsteknologi?

Kulturelle og kreative industrier bidrager også til vores byers og regioners konkurrenceevne og sociale samhørighed. Europæiske kulturhovedstæder som Lille, Liverpool og andre viser, at investering i denne sektor skaber beskæftigelse og hjælper med at forandre vores billede af byerne. Skønt de kulturelle og kreative industrier primært udvikler sig på lokalt og regionalt niveau, har de potentialet til at blive globale og derved bidrage til en europæisk tilstedeværelse over hele kloden. Ved at yde støtte i deres lokale og regionale miljø kan man give dem en startplatform til at opnå global succes.

Kulturelle og kreative industrier kan også have gunstige afsmittende effekter på en bred række af andre virksomheder og samfundet som sådan. Designere er f.eks. blevet en uundværlig del af ledelsen i mange store virksomheder.

Den offentlige høring, som sættes i gang af grønbogen, varer indtil slutningen af juli.