Bakgrunn (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)

Hvordan får vi mest ud af EU's kvalitetsføde- og drikkevarer? Kommissionen starter en høring om landbrugsprodukters kvalitet
Europa-Kommissionen vedtog i dag en grønbog, der skal starte drøftelser af, hvordan man kan hjælpe EU's landbrugere med at få mest ud af kvaliteten af de føde- og drikkevarer, de producerer. Med den stadig mere omfattende globalisering og det stigende pres fra lavprisvarer fra tredjelande og forbrugerønsker er "kvalitet" EU's mest potente våben. Grønbogen ser nærmere på den række af normer, kvalitets- og certificeringsprogrammer og mærkningsordninger, som for tiden anvendes i EU – herunder geografiske betegnelser, økologisk landbrug og private og regionale certificeringsordninger for fødevarekvalitet – og den spørger, hvad der kan gøres for bedre at udnytte EU-landbrugets stærke sider og bedre informere forbrugerne om de produkter, der udbydes til salg. Grønbogen opfordrer de berørte parter til at udtale sig om, hvor effektive disse foranstaltninger er til at yde garantier og give besked om produkternes kvaliteter, og foreslå forbedringer. Høringsperioden løber indtil udgangen af 2008. Næste år vil der blive udarbejdet en meddelelse om resultaterne, som vil kunne føre til forslag til retsakter på et senere tidspunkt.

"I en stadig mere konkurrencepræget verden skal EU's landbrugere slå mere på deres stærkeste side, nemlig kvaliteten", sagde Mariann Fischer Boel, kommissær med ansvar for landbrug og udvikling af landdistrikter. "For at kunne gøre det, skal landbrugerne i EU levere produkter af de kvaliteter, som forbrugerne ønsker, garantere disse kvaliteter og måske allervigtigst give effektiv besked om disse kvaliteter. Vi råder over en lang række politikinstrumenter og særlige kvalitetsordninger i EU. Af de mennesker, som arbejder med disse foranstaltninger, vil jeg gerne vide, om de fungerer korrekt, og om der i givet fald skal gøres en større indsats."

Sundhedskommissær Androulla Vassiliou sagde: "Jeg er meget tilfreds med at medvirke ved lanceringen af denne grønbog om fødevarekvalitet, som vil give EU's borgere mulighed for at udtale sig om, hvad de forventer af os for at kunne være sikre på fødevarers kvalitet. Grønbogen vil også give os oplysninger om, hvordan vi kan bygge videre på informationen om fødevarekvalitet, hvor vi allerede har opnået meget gennem den nuværende lovgivning, der sikrer, fødevarer i EU produceres efter meget høje normer for fødevaresikkerhed, herunder dyresundhed og -velfærd og hygiejneforordninger."

For landbrugerne betyder kvalitet, at de skal levere varer med de rigtige egenskaber (som f.eks. indhold af magert kød) og på de rigtige driftsvilkår (som f.eks. særlige dyrevelfærdsmetoder). Og kvaliteten omfatter alt lige fra varer, der fremstilles ud fra visse minimumsnormer, til produkter med stor værditilvækst, som fremstilles efter krævende produktionsmetoder.

Samtidig lægger varer fra udviklingslande med lave produktionsomkostninger større pres på landbrugerne i EU, og det både hjemme og i tredjelandene. Denne proces er blevet fremskyndet af globaliseringen, handelsaftaler, friere markeder og lavere grænsebeskyttelse. EU's landbrugere skal frontalt imødegå denne udfordring. De skal allerede overholde nogle af de mest krævende driftsvilkår i verden, og de råder over viden og kunnen til at levere de produktkvaliteter, som markedet ønsker. Det er grunden til, at Kommissionen er overbevist om, at landbrugerne, i stedet for at betragte disse krav som en byrde, bør have reelle muligheder for at udnytte dem til deres fordel – ved at levere nøjagtigt, hvad forbrugerne ønsker, klart at identificere deres produkter på markedet og blive belønnet herfor.

Grønbogen er opdelt i tre afsnit, der beskæftiger sig med følgende spørgsmål: basislinjeproduktionskrav og -afsætningsnormer; særlige EU-kvalitetsordninger såsom geografiske betegnelser, traditionelle specialiteter og økologisk landbrug; og certificeringsordninger for fødevarekvalitet.

Grønbogen rejser en række forskellige spørgsmål som f.eks.:

* bør der ske en obligatorisk angivelse af produktionsstedet for primærprodukter (EU/ikke-EU)
* bør det være tilladt at sælge produkter, som ikke opfylder afsætningsnormerne af æstetiske grunde?
* bør der gælde EU-regler, der definerer udtryk som "bjergprodukt" eller "gårdprodukt"?
* hvordan kan man videreudvikle ordningen for geografiske betegnelser?
* hvordan kan sådanne geografiske betegnelser beskyttes mere effektivt i tredjelande?
* hvordan kan EU's enhedsmarked for økologiske produkter bringes til at fungere bedre?
* hvordan kan man øge produktionen af kvalitetsprodukter i EU's randområder?
* er der et behov for nye EU-ordninger navnlig inden for miljøbeskyttelse, og hvis ja, hvordan kan man begrænse de administrative byrder mest muligt?
* hvordan kan man undgå risikoen for, at forbrugerne vildledes af certificeringsordninger?