Margrethe Vestager, ledende næstformand med ansvar for et Europa klar til den digitale tidsalder, udtaler: "Den Europæiske Forsvarsfond rummer et stort potentiale for synergier mellem forskning og innovation på rumområdet, forsvarsområdet og det civile område. Det har vi brug for i forbindelse med en række kritiske teknologier. Med denne handlingsplan får vi en systematisk og metodisk tilgang til at skabe synergi inden for kritiske teknologier på tværs af de tre områder. Meningen er, at innovationer systematisk skal nå ud til flere anvendelsesområder – det skal integreres som en automatik. Samtidig er målet at udnytte det enorme innovationspotentiale blandt forskere og nystartede virksomheder."

Thierry Breton, kommissær for det indre marked, udtaler: "Ved at udnytte Den Europæiske Forsvarsfond optimalt og sikre stærke synergier mellem forsvarsteknologi, rumteknologi og civil teknologi vil der blive skabt disruptive innovationer, og det vil fortsat være muligt for Europa at sætte globale standarder. Det vil også mindske vores afhængighed af kritiske teknologier og styrke det industrielle lederskab, som vi har brug for for at komme på fode igen efter krisen."

Handlingsplanens vigtigste mål er at:

• øge komplementariteten mellem relevante EU-programmer og -instrumenter, der omfatter forskning, udvikling og udbredelse, for at øge investeringernes virkning og opnå bedre resultater (synergierne)
• fremme, at EU-finansieringen til forskning og udvikling, herunder på forsvarsområdet og rumområdet, giver et økonomisk og teknologisk udbytte til gavn for EU's borgere (spin-off-effekter), og
• lette anvendelsen af den civile industris forskningsresultater og af civilt drevet innovation i europæiske forsvarssamarbejdsprojekter (spin-in-effekter).

På baggrund af disse mål annoncerer Kommissionen elleve målrettede tiltag med fokus på samspillet mellem den civile industri, forsvarsindustrien og rumindustrien. Tiltagene har navnlig til formål at:

• skabe en ramme, der fremmer synergier og gensidig inspiration blandt alle relevante EU-programmer og -instrumenter, f.eks. inden for digital teknologi, cloud computing og processorer
• sætte systematiske og konsistente rammer for udviklingen af kritiske teknologier, først ved at identificere kritiske teknologier og fremtidige kapacitetskrav, derefter ved at udvikle teknologikøreplaner og endelig ved at iværksætte flagskibsprojekter, der har til formål at mindske afhængighed, fremme standardisering og interoperabilitet, stimulere grænseoverskridende samarbejde, skabe nye værdikæder og reagere på EU's samfundsmæssige og strategiske behov
• støtte innovationen i nystartede virksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og forsknings- og teknologiorganisationer i hele EU ved at lette deres adgang til nye muligheder, bl.a. ved at oprette et netværk for innovation (en "innovationsinkubator")
• forberede lanceringen af tre flagskibsprojekter med potentiale til at blive banebrydende: droneteknologier, der skaber øget konkurrenceevne i EU's industri på dette kritiske teknologiområde med en stærk forsvarsdimension, rumbaseret sikker konnektivitet, der tilvejebringer et modstandsdygtigt konnektivitetssystem og sikrer højhastighedsforbindelser for alle i Europa baseret på kvantekryptering, og rumtrafikstyring, som er nødvendig for at undgå kollisionshændelser, der kan opstå som følge af spredning af satellitter og rumaffald, og som samtidig sikrer en uafhængig adgang til rummet.

Selv om denne handlingsplans anvendelsesområde er begrænset til EU-programmer og -instrumenter, kan den også udløse en tilsvarende positiv synergieffekt på nationalt plan som følge af medlemsstaternes medfinansiering af EU-projekter. Det transatlantiske partnerskab og samarbejdet med andre ligesindede lande kan understøtte EU's indsats på dette område.

Baggrund

Da hun tiltrådte som kommissionsformand, gav Ursula von der Leyen Kommissionen til opgave at "sikre et gunstigt samspil mellem civil-, forsvars,- og rumindustrierne" og "fokusere på at styrke den afgørende forbindelse mellem rummet og forsvar og sikkerhed". I industristrategien fra marts 2020 blev der derfor bebudet "en handlingsplan for synergi mellem den civile industri, forsvarsindustrien og rumindustrien, herunder i forhold til programmer, teknologier, innovation og nystartede virksomheder".

Rådet for Den Europæiske Union så i sine konklusioner om sikkerhed og forsvar af 17. juni 2020 "med tilfredshed på opfordringen til mere synergi mellem den civile industri og forsvarsindustrien, herunder rummet, i EU-programmer, idet der tages hensyn til de respektive EU-programmers og -initiativers forskellige karakter og retsgrundlag, herunder de europæiske rumprogrammers civile karakter, med henblik på at gøre mere effektiv brug af ressourcer og teknologier og skabe stordriftsfordele".

I en tid, hvor Europa står over for en hidtil uset global konkurrence i en geopolitisk kontekst under forandring, og der opstår nye muligheder som følge af fremkomsten af teknologier i hastig udvikling og nye forretningsmodeller, kan øgede investeringer i teknologier til civile, forsvarsmæssige eller rumrelaterede anvendelser hjælpe Europa med at bevare sit industrigrundlag, reagere på den geopolitiske konkurrence og styrke sin teknologiske suverænitet.

Yderligere oplysninger

Handlingsplan for synergi mellem den civile industri, forsvarsindustrien og rumindustrien

Spørgsmål og svar: Handlingsplan for synergi mellem den civile industri, forsvarsindustrien og rumindustrien

Industristrategien

Websted for DEFIS