BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 17.11.2011, dansk utgave)



Handlingsplan mod antimikrobiel resistens: Kommissionen peger på 12 konkrete foranstaltninger for de kommende fem år
Antimikrobiel resistens er et voksende sundhedsproblem i EU. Der dør nemlig omkring 25 000 patienter årligt i EU af infektioner, der skyldes lægemiddelresistente bakterier, og udgifterne i den forbindelse til sundhedsvæsenet og som følge af produktivitetstab [*] udgør over 1,5 mia. EUR. Her lige forud for den europæiske antibiotikadag har Kommissionen fremsat en omfattende handlingsplan mod antimikrobiel resistens, hvor der peges på 12 konkrete aktioner, der skal iværksættes i tæt samarbejde med EU-landene.

John Dalli, EU-kommissær for sundhed og forbrugerpolitik, udtalte: "Vi har brug for en hurtig og beslutsom indsats, hvis vi ikke vil miste antimikrobielle lægemidler som en væsentlig behandling af bakterielle infektioner hos både mennesker og dyr. De 12 konkrete tiltag for de kommende fem år, vi fremlægger i dag, kan bidrage til at begrænse udbredelsen af antimikrobiel resistens og til at udvikle nye antimikrobielle behandlinger. For at de kan blive en succes, kræver det en samlet indsats fra EU, EU-landene, sundhedspersonale, erhvervslivet, landbrugerne og mange andre."

Máire Geoghegan-Quinn, EU-kommissær for forskning og innovation, tilføjede: "Det er af afgørende betydning at finde næste generation af antibiotika, hvis vi fortsat skal være på forkant i forhold til bakterier og andre patogener, som er resistente over for lægemidler. Investeringer i forskning og innovation betyder den bedst mulige pleje af patienter, og Kommissionen samarbejder med erhvervslivet og EU's medlemsstater om at gøre dette til en prioritet. Dette engagement vil fortsætte under Horisont 2020, vores kommende støtteprogram for forskning og innovation".

Voksende resistens
Data for hele EU, som Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) har offentliggjort i dag, om antibiotikaresistens viser, at resistens over for antibiotika er voksende i Europa. F.eks. er resistens over for patogener, der ofte giver lungebetændelse og urinvejsinfektioner på hospitaler, på fremmarch i hele EU og er nu jævnlig forekommende i en række lande.

Centrale tiltag

Handlingsplanen omfatter syv områder, hvor det er mest nødvendigt med tiltag:

• Sikre, at antimikrobielle stoffer anvendes på en hensigtsmæssig måde både hos mennesker og dyr

• Forebygge mikrobielle infektioner og spredningen af dem

• Udvikle nye effektive antimikrobielle stoffer eller alternativer behandlingsformer

• Samarbejde med internationale partnere for at begrænse risikoen for spredning af antimikrobiel resistens

• Forbedre overvågning af human- og veterinærmedicin

• Forskning og innovation

• Kommunikation og uddannelse.

Forslaget indeholder desuden 12 konkrete tiltag for at:

• Forbedre kendskabet til hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer

• Styrke EU-lovgivningen om veterinærmedicin og foderlægemidler

• Indføre anbefalinger for hensigtsmæssig anvendelse i veterinærmedicin, herunder opfølgningsrapporter

• Styrke forebyggelse og bekæmpelse af infektioner på hospitaler, klinikker osv.

• Etablere et juridisk værktøj til at styrke forebyggelse og bekæmpelse af infektioner hos dyr i den nye EU-dyresundhedslovgivning

• Fremme hidtil uset samarbejde om at tilvejebringe nye antimikrobielle stoffer til patienter

• Fremme indsatsen for at analysere behovet for nye antibiotika i veterinærmedicin

• Udvikle og/eller styrke multilaterale og bilaterale forpligtelser med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af antimikrobiel resistens

• Styrke systemer til overvågning af antimikrobiel resistens og forbruget af antimikrobielle stoffer i humanmedicin

• Styrke systemer til overvågning af antimikrobiel resistens og forbruget af antimikrobielle stoffer i veterinærmedicin

• Styrke og koordinere forskningen

• Forbedre kommunikationen om antimikrobiel resistens over for offentligheden.

Baggrund:
Antimikrobielle stoffer omfatter antibiotika , der er essentielle lægemidler til mennesker og dyr, og de kan også anvendes som desinfektionsmidler, antiseptika og andre hygiejneprodukter . De har i høj grad nedbragt truslen fra smitsomme sygdomme. Antibiotika er et uundværligt redskab for lægerne og anvendes til almindelige procedurer, f.eks. transplantation og kemoterapi.

I årenes løb er der imidlertid bakterier, der er blevet resistente over for antibiotika. Denne resistens har vist sig i hospitalserhvervede infektioner, infektioner i luftvejene, meningitis, diarrésygdomme og seksuelt overførte infektioner. Resistente bakterier kan overføres fra dyr til mennesker via fødevarekæden eller gennem direkte kontakt.

Siden 1990'erne, da antimikrobiel resistens blev anerkendt som en alvorlig trussel mod folkesundheden, har Kommissionen iværksat forskellige initiativer og aktioner på tværs af sektorer, dvs. human- og veterinærmedicin, fødevarer og foder og videnskabelig forskning. Handlingsplanen, som offentliggøres i dag, er den seneste i en række af foranstaltninger, som Kommissionen har truffet for at imødegå antimikrobiel resistens.

Læs mere her:

MEMO/11/792

http://www.efsa.europa.eu/en/topics/topic/antimicrobial-resistance
http://ecdc.europa.eu/en/Pages/home.aspx

[*] ECDC/EMEA Joint Technical Report "The bacterial challenge: time to react". Estimates based on bacteria most frequently isolated from blood cultures in Europe http://www.ema.europa.eu/docs/en_GB/document_library/Report/2009/11/WC500008770.pdf )