Handlingsplan mot smugling av migranter 2015-2020
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget: EU-handlingsplan mot smugling av migranter (2015 - 2020)
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions: EU Action Plan against migrant smuggling (2015 - 2020)
Handlingsplan lagt fram av Kommisjonen 27.05.2015
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 27.05.2015, dansk utgave)
Europa-Kommissionen gør fremskridt med migrationsdagsordenen
To uger efter fremlæggelsen af den europæiske dagsorden for migration vedtager Kommissionen i dag de første forslag som led i de overordnede bestræbelser på at forbedre forvaltningen af migration.
Efter det frygtelige tab af menneskeliv i Middelhavet sidste måned afgav de europæiske ledere et fast tilsagn om solidaritet blandt medlemsstater, således at man kunne løse de fælles migrationsproblemer. Med dagens forslag sætter Kommissionen ord til handling, idet den både foreslår foranstaltninger, der skal træffes nu og her, og foranstaltninger, der skal træffes på lidt længere sigt med henblik på at løse de migrationsproblemer, Europa står over for.
Førstenæstformand Frans Timmermans udtaler: "I dag sætter Kommissionen handling bag ordene. Solidaritet og ansvar går hånd i hånd. Derfor indeholder vores forslag det faste krav om, at asylreglerne skal anvendes korrekt, og at medlemsstaterne skal gøre alt, hvad de kan, for at forhindre misbrug. Alle, som behøver et tilflugtssted, bør kunne finde det i Europa. Men de mennesker, som ikke har noget berettiget krav herom, bør identificeres hurtigt og sendes tilbage til deres hjemland. Det er meget vigtigt, hvis samfundet skal acceptere migrationspolitikken.
Højtstående repræsentant/næstformand Federica Mogherini udtaler: "To uger efter vedtagelsen af dagsordenen fremlægger vi i dag konkrete forslag til, hvordan den skal gennemføres, med ét hovedformål: hurtigt at redde menneskeliv og yde beskyttelse i EU til mennesker i nød, hvad enten de befinder sig på havet, i EU eller i tredjelande. Det er af denne grund, at vi intensiverer vores samarbejde med oprindelses- og transitlande og med lande, der huser flygtninge. Det sker ikke blot for at understøtte deres asyl- og migrationskapacitet, men også for at løse de grundlæggende problemer, som tvinger mennesker til at flygte og migrere: fattigdom, krig, forfølgelse, krænkelser af menneskerettigheder og naturkatastrofer. Jeg drøftede i går disse mål med udviklingsministrene i forbindelse med vores overvejelser om nye bæredygtige udviklingsmål, og jeg har også igen drøftet de omfattende skridt, vi ønsker at tage, med FN's generalsekretær Ban Ki Moon."
Kommissær Dimitris Avramopoulos, der har ansvar for migration, indre anliggender og medborgerskab, udtaler: "I dag har Kommissionen vist, at den er i stand til at handle hurtigt og beslutsomt, således at migration kan håndteres bedre. Flytnings- og genbosætningsordninger, styrkelsen af Triton- og Poseidon-operationerne og handlingsplanen om bekæmpelse af smuglere er en reaktion på de allermest presserende problemer, vi står over for. Samtidig lancerer vi en offentlig høring om revisionen af direktivet om det blå kort i håbet om at få nyttigt input til, hvordan direktivet kan blive EU's visitkort i den globale konkurrence om talent og færdigheder."
Europa-Kommissionen fremlægger i dag flere forskellige konkrete foranstaltninger til, hvordan de aktuelle migrationsproblemer kan håndteres:
• Flytning: Nødordning skal hjælpe Italien og Grækenland: Europa-Kommissionen foreslår at gøre brug af nødordningen i artikel 78, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Denne bestemmelse, som tages i brug for første gang, vil blive benyttet til at indføre en nødflytningsordning for at hjælpe Italien og Grækenland. Ordningen vil gælde for syriske og eritreiske statsborgere, der har behov for international beskyttelse, og som er ankommet til enten Italien eller Grækenland efter den 15. april 2015, eller som ankommer efter ordningens indførelse. I alt 40 000 personer bør flyttes fra Italien og Grækenland til andre EU-medlemsstater på grundlag af en fordelingsnøgle (se bilag 1 og 2) i løbet af de næste to år – svarende til ca. 40 % af det samlede antal asylansøgere med et klart behov for international beskyttelse, som ankom til disse lande i 2014. Kommissionen er rede til at gøre det samme, hvis andre medlemsstater – f.eks. Malta – også pludselig står over for en stor tilstrømning af migranter. Medlemsstaterne vil modtage 6 000 EUR pr. person, der flyttes til deres territorium.
• Genbosætning: Kommissionen har vedtaget en henstilling, hvori den på grundlag af en fordelingsnøgle (se bilag 3) anmoder medlemsstater om over en periode på to år at genbosætte 20 000 tredjelandsstatsborgere, der ifølge UNHCR har et klart behov for international beskyttelse. De medlemsstater, der deltager i ordningen, vil være berettigede til finansiel støtte, idet EU stiller 50 mio. EUR til rådighed i 2015-16.
• En EU-handlingsplan om bekæmpelse af smugling af migranter: Planen for 2015-2020 indeholder konkrete tiltag til, hvordan man kan forhindre og bekæmpe smugling af migranter. Foranstaltningerne omfatter udarbejdelse af en liste over suspekte fartøjer; specifikke platforme, der skal øge samarbejdet og informationsudvekslingen med finansielle institutioner, og samarbejde med internettjenesteudbydere og sociale medier med henblik på at sikre, at internetindhold, som smuglere benytter til at gøre reklame for deres aktiviteter, hurtigt findes og fjernes.
• Retningslinjer for optagelse af fingeraftryk: Hvis EU's fælles asylsystem skal fungere effektivt, skal der systematisk optages fingeraftryk af migranter, når de ankommer. Kommissionens tjenestegrene har offentliggjort retningslinjer til brug for medlemsstaterne om bedste praksis i forbindelse med optagelse af fingeraftryk af nyligt ankomne ansøgere om international beskyttelse. Hold fra Det Europæiske Asylstøttekontor, Frontex og Europol vil i brændpunkter registrere migranter, optage deres fingeraftryk og vurdere, hvem af dem, der har brug for beskyttelse.
• Offentlig høring om direktivet om det blå kort i fremtiden: Kommissionen ønsker at forbedre den gældende ordning med det blå EU-kort, som har til formål at gøre det lettere for højtuddannede mennesker at komme til EU for at arbejde, men som i øjeblikket ikke anvendes meget. Ved den offentlige høring vil berørte parter (migranter, arbejdsgivere, statslige organisationer, fagforeninger, NGO'er, arbejdsformidlinger osv.) blive bedt om at komme med deres mening om det blå EU-kort, og deres bud på, hvordan det kan forbedres.
Kommissionen tager også hensyn til en ny operationel plan for Triton-operationen. Den nye operationelle plan for den styrkede fælles Triton-operation fastsætter det nye antal aktiver: 10 maritime aktiver, 33 landaktiver og 8 luftbårne aktiver samt 121 ansatte. Den operationelle plan udvider også det Triton-operationens geografiske dækning mod syd til grænserne for den maltesiske eftersøgnings- og redningszone, således at den svarer til den tidligere italienske operation Mare Nostrum.
Baggrund
I Malta fremlagde Jean-Claude Juncker den 23. april 2014 som led i sin formandskampagne en fempunktsplan for immigration, der opfordrer til større solidaritet i EU's migrationspolitik.
Da Jean-Claude Juncker tiltrådte som formand for Europa-Kommissionen, gav han en kommissær med særligt ansvar for migration til opgave i samarbejde med førstenæstformand Frans Timmermans at udforme en ny migrationspolitik som en af de ti prioriteter i de politiske retningslinjer, som dannede grundlag for Europa-Parlamentets valg af Kommissionen.
På baggrund af et forslag fra Europa-Kommissionen forpligtede medlemsstaterne i Det Europæiske Råds erklæring af 23. april 2015 sig til at sætte hurtigt ind for at redde liv og optrappe EU's indsats på migrationsområdet. Det blev et par dage senere efterfulgt af en beslutning fra Europa-Parlamentet.
Den 13. maj 2015 præsenterede Europa-Kommissionen en europæisk dagsorden for migration, hvori der fastlægges en overordnet tilgang til forbedring af migration i alle dens aspekter.
Europa-Kommissionen gør fremskridt med migrationsdagsordenen
To uger efter fremlæggelsen af den europæiske dagsorden for migration vedtager Kommissionen i dag de første forslag som led i de overordnede bestræbelser på at forbedre forvaltningen af migration.
Efter det frygtelige tab af menneskeliv i Middelhavet sidste måned afgav de europæiske ledere et fast tilsagn om solidaritet blandt medlemsstater, således at man kunne løse de fælles migrationsproblemer. Med dagens forslag sætter Kommissionen ord til handling, idet den både foreslår foranstaltninger, der skal træffes nu og her, og foranstaltninger, der skal træffes på lidt længere sigt med henblik på at løse de migrationsproblemer, Europa står over for.
Førstenæstformand Frans Timmermans udtaler: "I dag sætter Kommissionen handling bag ordene. Solidaritet og ansvar går hånd i hånd. Derfor indeholder vores forslag det faste krav om, at asylreglerne skal anvendes korrekt, og at medlemsstaterne skal gøre alt, hvad de kan, for at forhindre misbrug. Alle, som behøver et tilflugtssted, bør kunne finde det i Europa. Men de mennesker, som ikke har noget berettiget krav herom, bør identificeres hurtigt og sendes tilbage til deres hjemland. Det er meget vigtigt, hvis samfundet skal acceptere migrationspolitikken.
Højtstående repræsentant/næstformand Federica Mogherini udtaler: "To uger efter vedtagelsen af dagsordenen fremlægger vi i dag konkrete forslag til, hvordan den skal gennemføres, med ét hovedformål: hurtigt at redde menneskeliv og yde beskyttelse i EU til mennesker i nød, hvad enten de befinder sig på havet, i EU eller i tredjelande. Det er af denne grund, at vi intensiverer vores samarbejde med oprindelses- og transitlande og med lande, der huser flygtninge. Det sker ikke blot for at understøtte deres asyl- og migrationskapacitet, men også for at løse de grundlæggende problemer, som tvinger mennesker til at flygte og migrere: fattigdom, krig, forfølgelse, krænkelser af menneskerettigheder og naturkatastrofer. Jeg drøftede i går disse mål med udviklingsministrene i forbindelse med vores overvejelser om nye bæredygtige udviklingsmål, og jeg har også igen drøftet de omfattende skridt, vi ønsker at tage, med FN's generalsekretær Ban Ki Moon."
Kommissær Dimitris Avramopoulos, der har ansvar for migration, indre anliggender og medborgerskab, udtaler: "I dag har Kommissionen vist, at den er i stand til at handle hurtigt og beslutsomt, således at migration kan håndteres bedre. Flytnings- og genbosætningsordninger, styrkelsen af Triton- og Poseidon-operationerne og handlingsplanen om bekæmpelse af smuglere er en reaktion på de allermest presserende problemer, vi står over for. Samtidig lancerer vi en offentlig høring om revisionen af direktivet om det blå kort i håbet om at få nyttigt input til, hvordan direktivet kan blive EU's visitkort i den globale konkurrence om talent og færdigheder."
Europa-Kommissionen fremlægger i dag flere forskellige konkrete foranstaltninger til, hvordan de aktuelle migrationsproblemer kan håndteres:
• Flytning: Nødordning skal hjælpe Italien og Grækenland: Europa-Kommissionen foreslår at gøre brug af nødordningen i artikel 78, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Denne bestemmelse, som tages i brug for første gang, vil blive benyttet til at indføre en nødflytningsordning for at hjælpe Italien og Grækenland. Ordningen vil gælde for syriske og eritreiske statsborgere, der har behov for international beskyttelse, og som er ankommet til enten Italien eller Grækenland efter den 15. april 2015, eller som ankommer efter ordningens indførelse. I alt 40 000 personer bør flyttes fra Italien og Grækenland til andre EU-medlemsstater på grundlag af en fordelingsnøgle (se bilag 1 og 2) i løbet af de næste to år – svarende til ca. 40 % af det samlede antal asylansøgere med et klart behov for international beskyttelse, som ankom til disse lande i 2014. Kommissionen er rede til at gøre det samme, hvis andre medlemsstater – f.eks. Malta – også pludselig står over for en stor tilstrømning af migranter. Medlemsstaterne vil modtage 6 000 EUR pr. person, der flyttes til deres territorium.
• Genbosætning: Kommissionen har vedtaget en henstilling, hvori den på grundlag af en fordelingsnøgle (se bilag 3) anmoder medlemsstater om over en periode på to år at genbosætte 20 000 tredjelandsstatsborgere, der ifølge UNHCR har et klart behov for international beskyttelse. De medlemsstater, der deltager i ordningen, vil være berettigede til finansiel støtte, idet EU stiller 50 mio. EUR til rådighed i 2015-16.
• En EU-handlingsplan om bekæmpelse af smugling af migranter: Planen for 2015-2020 indeholder konkrete tiltag til, hvordan man kan forhindre og bekæmpe smugling af migranter. Foranstaltningerne omfatter udarbejdelse af en liste over suspekte fartøjer; specifikke platforme, der skal øge samarbejdet og informationsudvekslingen med finansielle institutioner, og samarbejde med internettjenesteudbydere og sociale medier med henblik på at sikre, at internetindhold, som smuglere benytter til at gøre reklame for deres aktiviteter, hurtigt findes og fjernes.
• Retningslinjer for optagelse af fingeraftryk: Hvis EU's fælles asylsystem skal fungere effektivt, skal der systematisk optages fingeraftryk af migranter, når de ankommer. Kommissionens tjenestegrene har offentliggjort retningslinjer til brug for medlemsstaterne om bedste praksis i forbindelse med optagelse af fingeraftryk af nyligt ankomne ansøgere om international beskyttelse. Hold fra Det Europæiske Asylstøttekontor, Frontex og Europol vil i brændpunkter registrere migranter, optage deres fingeraftryk og vurdere, hvem af dem, der har brug for beskyttelse.
• Offentlig høring om direktivet om det blå kort i fremtiden: Kommissionen ønsker at forbedre den gældende ordning med det blå EU-kort, som har til formål at gøre det lettere for højtuddannede mennesker at komme til EU for at arbejde, men som i øjeblikket ikke anvendes meget. Ved den offentlige høring vil berørte parter (migranter, arbejdsgivere, statslige organisationer, fagforeninger, NGO'er, arbejdsformidlinger osv.) blive bedt om at komme med deres mening om det blå EU-kort, og deres bud på, hvordan det kan forbedres.
Kommissionen tager også hensyn til en ny operationel plan for Triton-operationen. Den nye operationelle plan for den styrkede fælles Triton-operation fastsætter det nye antal aktiver: 10 maritime aktiver, 33 landaktiver og 8 luftbårne aktiver samt 121 ansatte. Den operationelle plan udvider også det Triton-operationens geografiske dækning mod syd til grænserne for den maltesiske eftersøgnings- og redningszone, således at den svarer til den tidligere italienske operation Mare Nostrum.
Baggrund
I Malta fremlagde Jean-Claude Juncker den 23. april 2014 som led i sin formandskampagne en fempunktsplan for immigration, der opfordrer til større solidaritet i EU's migrationspolitik.
Da Jean-Claude Juncker tiltrådte som formand for Europa-Kommissionen, gav han en kommissær med særligt ansvar for migration til opgave i samarbejde med førstenæstformand Frans Timmermans at udforme en ny migrationspolitik som en af de ti prioriteter i de politiske retningslinjer, som dannede grundlag for Europa-Parlamentets valg af Kommissionen.
På baggrund af et forslag fra Europa-Kommissionen forpligtede medlemsstaterne i Det Europæiske Råds erklæring af 23. april 2015 sig til at sætte hurtigt ind for at redde liv og optrappe EU's indsats på migrationsområdet. Det blev et par dage senere efterfulgt af en beslutning fra Europa-Parlamentet.
Den 13. maj 2015 præsenterede Europa-Kommissionen en europæisk dagsorden for migration, hvori der fastlægges en overordnet tilgang til forbedring af migration i alle dens aspekter.