Håndtering av flyktningekrisen: umiddelbare operasjonelle, budsjettmessige og rettslige tiltak

Tittel

Medelelse til Europaparlamentet, Det europeiske råd og Rådet: Håndtering av flyktningekrisen: umiddelbare operasjonelle, budsjettmessige og rettslige tiltak

Communication to the European Parliament, the European Council and the Council. Managing the refugee crisis: immediate operational, budgetary and legal measures under the European Agenda on Migration

Avtalegrunnlag:

Siste nytt

Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 23.9.2015

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsforordningen, dansk utgave)

Flygtningekrisen: Operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration
Den pludselige stigning i antallet af mennesker, der tvinges til at forlade hus og hjem på grund af vold og søger tilflugt andre steder, sætter EU på prøve. Den europæiske dagsorden for migration, som Kommissionen fremlagde i maj, viser, at der er stort behov for en overordnet tilgang til styringen af migration.

Der er siden truffet en række foranstaltninger – bl.a. er der vedtaget to nødordninger med det formål at flytte 160 000 mennesker med behov for international beskyttelse fra de medlemsstater, hvor tilstrømningen er størst, til de øvrige EU-medlemsstater. Den aktuelle flygtningekrise kræver imidlertid en større og øjeblikkelig indsats. Kommissærkollegiet fastlægger i dag en række højtprioriterede foranstaltninger, der skal træffes inden for de næste seks måneder (bilag 1). Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, vil fremlægge disse for stats- og regeringscheferne i aften på et uformelt topmøde.

Formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, udtaler: "Men til trods for vores mangel på robusthed og vores selvopfattede svaghed er det i dag Europa, der søges som tilflugts- og eksilsted. Det er noget, vi kan være stolte af, men det er ikke uden problemer. Den første prioritet i dag er og må være at få håndteret flygtningekrisen. Beslutningen om at flytte 160 000 mennesker fra de medlemsstater, hvor tilstrømningen er størst, er det første og virkelig prisværdige udtryk for europæisk solidaritet, der hidtil er set. Det skal dog ikke være det sidste. Nu må vi gøre endnu en klar, målbevidst og fælles indsats fra Den Europæiske Unions side, fra dens institutioner og fra alle dens medlemsstater."

Iværksatte tiltag

Europa har gjort en stor og beslutsom indsats i de seneste måneder:

• Vi har tredoblet indsatsen til søs, idet ressourcerne og aktiverne til Frontex' fælles operationer Poseidon og Triton er tredoblet. Siden da er over 122 000 mennesker blevet reddet. Hver eneste tab af liv er ét for meget, men der er blevet reddet mange flere mennesker, som ellers ville være omkommet – en stigning på 250 %.

• Vi har skaffet EU-midler til støtte for de hårdest ramte medlemsstater – der er bevilget over 70 mio. EUR i nødhjælp ud over de 7 mia. EUR, der er bevilget i form af den flerårige finansiering til medlemsstaterne i perioden 2014-2020 til støtte for deres indsats på migrationsområdet og til grænseforvaltning (bilag 2).

• Vi har forstærket vores indsats for at bekæmpe smuglere og optrævle grupper af menneskehandlere. Det er nu sværere at få fat i billige skibe, og det betyder, at færre mennesker sætter livet på spil i gamle både, der ikke er sødygtige. Det betyder, at antallet af mennesker, der ankom via den centrale Middelhavsrute i løbet af august, lå mere eller mindre stabilt på omkring 115 000, hvilket svarer til antallet året før.

• Den Europæiske Union er også den største donor i den globale indsats for at afhjælpe den syriske flygtningekrise. Kommissionen og medlemsstaterne har skaffet 4 mia. EUR til humanitær bistand, udviklingsbistand, økonomisk bistand og stabiliseringsbistand til syrerne i deres land og til flygtninge og deres værtssamfund i nabolandene Libanon, Jordan, Irak, Tyrkiet og Egypten. Europa-Kommissionen har i dag afsat 1,8 mia. EUR af EU's finansielle midler til at oprette en "nødtrustfond for stabilitet og bekæmpelse af de underliggende årsager til ulovlig migration fra Afrika".

• Vi har sammen forpligtet os til at genbosætte 22 000 mennesker fra lande uden for Europa for at vise solidaritet med vores naboer.

• Med vedtagelsen i går af Kommissionens andet forslag om flytning har medlemsstaterne udvist solidaritet og indvilget i at flytte 160 000 mennesker med et klart behov for international beskyttelse fra de medlemsstater, der i øjeblikket belastes hårdest, til andre EU-medlemsstater.

Højtprioriterede foranstaltninger i de næste seks måneder

Det vigtigste lige nu er at hjælpe de medlemsstater, som skal tage sig af usædvanligt mange flygtninge på deres område. Det kræver en indsats både i og uden for EU.

1. Operationelle foranstaltninger

• Fuldstændig gennemførelse af flytningsordninger og udsendelse af støttehold, der bistår med migrationsforvaltningen i brændpunkterne: Disse støttehold vil have en øjeblikkelig virkning på de mest kritiske led i kæden – nemlig der, hvor de hårdest ramte medlemsstater finder selve mængden af indvandrere for overvældende til at kunne styre den effektivt. Personale fra andre EU-medlemsstater, som arbejder for EU-agenturer (Frontex, Det Europæiske Asylstøttekontor, Europol og Eurojust), vil bistå med at identificere, screene og registrere migranter, når de kommer til EU, samt med at forberede og tilrettelægge tilbagesendelse af de mennesker, som ikke har ret til at blive. Støtteholdene kan kun arbejde i partnerskab med de nationale myndigheder. De medlemsstater, der i øjeblikket er under pres, skal hurtigst muligt i samarbejde med Kommissionen få afsluttet deres køreplaner for støtteholdenes indsats i brændpunkterne, således at de kan begynde at gennemføre planerne ved udgangen af denne uge. Medlemsstaterne bør også udpege et netværk af forbindelsesofficerer for alle relevante lokale og nationale agenturer inden udgangen af denne uge, således at de første afgørelser om flytninger kan blive gennemført hurtigst muligt.

• Der skal gøres brug af civilbeskyttelsesmekanismen eller hurtige grænseindsatshold til hurtig intervention til at indhente øjeblikkelig praktisk støtte fra EU eller andre EU-medlemsstater:

o Der kan trækkes på EU-civilbeskyttelsesmekanismen, hvis der skal skaffes forskellige former for bistand i naturalier, herunder moduler (hold og udstyr), indkvartering, medicinsk udstyr og andre ting, bortset fra fødevarer, samt ekspertise.

o Medlemsstaterne kan anmode om at gøre brug af hurtige grænseindsatshold for straks at få grænsebevogtningsstøtte i tilfælde af et pludseligt eller voldsomt migrationspres. Der kan ydes operationel bistand ved hjælp af mekanismen i et begrænset tidsrum. Frontex finansierer og deployerer nationale tekniske og menneskelige ressourcer fra medlemsstaterne.

• Normalisering af Schengenområdet og afskaffelse af kontrol ved de indre grænser: Den midlertidige grænsekontrol, som visse medlemsstater har genindført i de seneste uger, kan berettiges ifølge Schengengrænsekodeksen. Den må dog aldrig være andet end en kortvarig foranstaltning. Derfor må den normale migrationsforvaltningsproces nu retableres så hurtigt som muligt. Hvis foranstaltningerne forlænges, eller der bliver behov for yderligere foranstaltninger, vil Kommissionen formalisere sin vurdering af situationen ved at vedtage en udtalelse på grundlag af Schengengrænsekodeksen.

• Styrkelse af den diplomatiske indsats og samarbejdet med tredjelande: Topmødet om migration, der afholdes i Valletta den 11.-12. november 2015, er en anledning til at vise den nye prioritering af migrationsspørgsmål i EU's forbindelser med afrikanske partnere. Konferencen på højt niveau om den vestbalkanske rute i oktober 2015 er lejligheden til at drøfte den fælles opgave, som det er at styre det aktuelle pres og genskabe stabilitet i forvaltningen af migration via den vestbalkanske rute. EU vil også fortsat arbejde tæt sammen med centrale internationale organisationer, såsom UNHCR, FN's udviklingsprogram, Den Internationale Organisation for Migration (IOM) og Røde Kors for at hjælpe med at styre flygtningekrisen på globalt plan.

2. Budgetstøtte

• Nødhjælpen til de hårdest ramte medlemsstater skal øges: Den nødhjælp, der er til rådighed på EU-budgettet til dette område, er allerede blevet fordoblet i år og er på 73 mio. EUR, som allerede er brugt. Kommissionen vil i næste uge fremsætte forslag om, at dette budget øges med 100 mio. EUR i 2015.

• Midlerne til de tre relevante EU-agenturer skal øges med 1,3 mio. EUR for at dække udgifter til personale - 60 personer til Frontex, 30 til Det Europæiske Asylstøttekontor og 30 til Europol i 2015. Derudover vil nødhjælpen til de hårdest ramte medlemsstater og midlerne til Frontex, Det Europæiske Asylstøttekontor og Europol blive øget med 600 mio. EUR i 2016. EU's agenturer spiller en afgørende rolle for samarbejdet og sikrer, at den til rådighed værende ekspertise udnyttes bedst muligt. De er nu blevet bedt om at deltage langt mere aktivt på stedet end det oprindeligt var tanken. De EU-agenturer, der beskæftiger sig med migration, har derfor brug for at få tilført flere ressourcer.

• Finansieringen af fødevarehjælp via Verdensfødevareprogrammet skal igen op på niveauet i 2014. De fleste medlemsstater har reduceret deres bidrag til Verdensfødevareprogrammet, nogle med helt op til 99 % (bilag 3). Kommissionen vil øge den humanitære nødhjælp og civilbeskyttelsesbistanden med 200 mio. EUR i 2015 for straks at skaffe de ressourcer, som UNHCR, Verdensfødevareprogrammet og andre relevante organisationer efterspørger for at kunne hjælpe flygtningene her og nu.

• Den humanitære bistand skal øges med 300 mio. EUR i 2016, således at man vil kunne hjælpe med at dække flygtningenes basale behov, såsom mad og indkvartering.

• Øget støtte til syriske flygtninge: Kommissionen vil i næste uge foreslå at øge midlerne til det europæiske naboskabsinstrument (ENI) i 2015 med 300 mio. EUR, således at EU's regionale trustfond oprettet som reaktion på den syriske krise kan forstærkes, og der kan ydes bistand til tredjelande, der huser flygtninge fra Syrien. Dette vil sammen med en yderligere omlægning af midler fra førtiltrædelsesinstrumentet øge EU's midler til trustfonden i denne fase, således at de når op på mere end 500 mio. EUR. Medlemsstaterne bør bidrage med et tilsvarende beløb, dvs. at fonden bør have i alt mindst 1 mia. EUR. Dette ville være et helt tydeligt signal om EU's vilje til at hjælpe syriske flygtninge.

• Der skal findes flere ressourcer til afhjælpning af krisen i Syrien: Kun 38 % af finansieringsbehovet er opfyldt. Dette har kolossale følger. UNICEF har rapporteret, at op til 5 millioner mennesker - hvoraf ca. halvdelen er børn - i de seneste måneder har haft meget ustabile vandforsyninger, hvilket medfører høj risiko for sygdomme. EU og medlemsstaterne bør forpligte sig til at dække halvdelen af det resterende finansieringsbehov.

• Samarbejdet med vores nærmeste naboer: I mange år er presset på Tyrkiet, Libanon og Jordan vokset, i takt med at millioner af mennesker er flygtet fra Syrien. Det er meget vanskeligt at løse de politiske uroligheder, men vi må gøre langt mere: EU er villig til at yde 1 mia. EUR til Tyrkiet og 17 mio. EUR til Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for at hjælpe vores naboer med at løse migrationsproblemet.

• Hjælp til Afrika: Oprettelsen af nødtrustfonden med en startkapital på 1,8 mia. EUR er allerede et konkret bevis på, at EU vil bidrage, og beløbet fra medlemsstaterne bør være af tilsvarende størrelse.

3. Gennemførelse af EU-retten

• Fremskridtet er gået i stå, fordi det går dårligt med gennemførelsen af EU-retten på asylområdet. Europa-Kommissionen har i dag indledt 40 traktatbrudssager mod 19 medlemsstater (se IP/15/5699).

• Kommissionen vil navnlig sammen med de græske myndigheder inden for de næste seks måneder forsøge at retablere en normal situation, efter at overførslerne i henhold til Dublinforordningen blev suspenderet i 2010. Grækenland vil især skulle sikre, at der udpeges passende personale til asyltjeneste og modtagelsestjenesten; indføre et effektivt tilbagesendelsessystem og forbedre evnen til at absorbere EU-midler og indfri de øgede modtagelsesbehov som følge af flere migranter.

4. På lidt længere sigt: Et solidt system, der også kan håndtere fremtidige situationer

• Beskyttelse af EU's grænser: Dette indebærer, at Frontex og Frontex' mandat bør styrkes, og at der bør tages seriøse skridt til at få etableret en europæisk grænse- og kystvagt. Kommissionen vil fremsætte et forslag i december 2015.

• Et permanent EU-omspændende system til genbosætning og flytning: Kommissionen vil fremlægge et forslag om en permanent genbosætningsordning i marts 2016. Der er allerede udarbejdet et forslag til en fast flytningsordning. Kommissionen vil desuden tage Dublinforordningen op til revision i marts 2016.

• En troværdig og effektiv tilbagesendelsespolitik: EU's tilbagesendelsessystem ville genvinde sin troværdighed, hvis foranstaltningerne i Kommissionens seneste handlingsplan for tilbagesendelse blev gennemført fuldt ud. Det forudsætter en større informationsudveksling, flere ressourcer på EU-plan og nationalt plan, at Frontex' rolle øges, og at der lægges større vægt på tilbagetagelse i EU's forbindelser med tredjelande.

• Lovlige migrationskanaler: Kommissionen vil fremlægge en pakke om lovlig migration, herunder en revision af det blå EU-kort, i marts 2016.

Baggrund

I Malta fremlagde Jean-Claude Juncker den 23. april 2014 som led i sin formandskampagne en fempunktsplan for immigration, hvori der opfordres til større solidaritet i EU's migrationspolitik.

Da Jean-Claude Juncker tiltrådte, gav han en kommissær med særligt ansvar for migration til opgave at udforme en ny migrationspolitik som en af de ti prioriteter i de politiske retningslinjer, som dannede grundlag for Europa-Parlamentets valg af Kommissionen.

Den 13. maj 2015 præsenterede Europa-Kommissionen en europæisk dagsorden for migration, hvori der fastlægges en overordnet tilgang til en bedre forvaltning af migration i alle dens aspekter.

Allerede den 27. maj 2015 fremlagde Europa-Kommissionen en første pakke med gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med den europæiske dagsorden for migration, som omfattede forslag om flytning og genbosætning, samt en EU-handlingsplan om bekæmpelse af smugling af migranter.

På Det Europæiske Råds møde den 25.-26. juni blev man enig om at gå videre med Europa-Kommissionens forslag i forbindelse med den europæiske dagsorden for migration, der fokuserer på flytning, genbosætning, tilbagesendelse og samarbejde med oprindelses- og transitlandene.

Rådet for Retlige og Indre Anliggender blev den 20. juli enig om at gennemføre de foranstaltninger, der blev foreslået i den europæiske dagsorden for migration, navnlig om at flytte mennesker med et klart behov for international beskyttelse fra Italien og Grækenland i løbet af de næste to år – 32 256 personer i første omgang – og at genbosætte 22 504 fordrevne personer med et klart behov for international beskyttelse, som kom fra lande uden for EU.

Den 9. september 2015 foreslog Kommissionen en ny række foranstaltninger, herunder en nødflytningsordning for 120 000 flygtninge, samt konkrete værktøjer, der skal gøre det lettere for medlemsstaterne at behandle ansøgninger, sende økonomiske indvandrere retur og få løst de problemer, der er den grundlæggende årsag til flygtningekrisen.

Den 14. september 2015 vedtog medlemsstaterne afgørelsen om at flytte 40 000 flygtninge med et klart behov for international beskyttelse fra Italien og Grækenland.

Den 23. september 2015 vedtog medlemsstaterne afgørelsen om at flytte 40 000 flygtninge med et klart behov for international beskyttelse fra Italien, Grækenland og andre medlemsstater, som er direkte berørt af flygtningekrisen.

Yderligere oplysninger

Meddelelse fra Kommissionen: Flygtningekrisen: Operationelle og budgetmæssige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration

IP/15/5699: Større ansvar for forvaltningen af flygtningekrisen: Kommissionen indleder 40 traktatbrudssager for at få det europæiske asylsystem til at fungere.

Faktablade: Hvad er den europæiske dagsorden for migration?

Faktablad om tilbagesendelse

Webstedet for Generaldirektoratet for migration og indre anliggender

[Red. anm.: bruk lenken til pressemeldingen for å se teksten til vedleggene under]

Bilag 1: Højtprioriterede foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration, som skal gennemføres inden for seks måneder

Bilag 2: Finansiel støtte til medlemsstaterne

Bilag 3: Bidrag fra medlemsstaterne og Kommissionen til Verdensfødevareprogrammet

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
23.09.2015
Annen informasjon

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Justis- og beredskapsdepartementet